Danske Bank Q3 2012 fortjener egen tråd.

Ja, lad os lige tage den, som det ser ud, fra en hurtig gennemgang:

1) Emission af 7 mia. aktier oveni de 20 mia., de allerede for var det to år siden udstedte.
Det forklarer hvorfor de har masseret kursen over 100: Man må nemlig iht. Aktieselskabsloven IKKE udstede aktier til under pari - jeg tænkte nok, at det var grunden.'
Hvis der vitterligen er tale om ny emission - og ikke om aktier, der ligger (eller kommer til at ligge i egenbeholdningen, når man lukker spekulantlån ned), hvor aktier ligger som sikkerhed - så måtte man lige afvente at den gamle kradsede af.
Hensigten er formentlig at slippe af med de Bankpakke 1 lån, som man i sin tid tiggede om.

2) De kan ikke sælge Danica fra, dels fordi man skal have fjolser til at købe flexlortet, dels fordi de givetvis i lighed med andre pensionsordninger er nød til at regne med en diskonteringsfaktor, der er langt højere end f.eks. renten på den 10 årige statsobligation.
Hvis nogen skal købe, så skal man lægge tilstrækkeligt med penge i kassen til at man kan møde forpligtigelserne - og det kan man ikke, for det er ikke småbeløb man taler.

Skal vi sige, at de har 40 mia. (aner ikke tallet!) til en diskonteringsfaktor på 5%, så nytter det ikke, at man har en formue på tilsvarende 40 mia. fordi den vil give et årligt afkast svarende til statsobligationsrenten - muligvis en anelse mere - på 1½% for den 10 årige stat.
Der er også det lille problem, at har den 10 årige stat en kupon på f.eks. 4%, så ligger kursen på f.eks. 102½, hvilket giver et stensikkert kurstab, når de "holdes til udløb" - hvilket man er nød til for at undgå kursregulering. Det er helt fint så længe renten er så lav; men det er et kurstab som ikke kan udskydes ret lang tid (set med pensionsøjne).
Normalt gør det ikke så meget, fordi en realkreditobligation kan indlåses i tilfælde af rentestigning. Efterhånden som tiden går stiger kursen op mod pari - ganske af sig selv, fordi løbetiden bliver mindre - men det går ikke ved et rentefald, hvis obligationen er konvertibel, for så kan den indløses til pari.

Nu er der formentlig ikke nogen statsobligationer, bortset fra muligvis enkelte helt lange - dem er der nemlig ikke videre omsætning i: Nationalbanken giver ikke statsobligationsrenten for obligationer over 10 års restløbetid (der skal være et vist volumen før Nationalbanken vil angive renten) - det på trods af, at der ligger i intervallet 20-30 år for 112 mia., der for 90 mia. vedkommende ligger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Det var dem, der blev lavet i forbindelse med Bankpakke 1 i 2008 som har modsvar i de nødlån, som Danske Bank sådan forsøger at komme ud af: De har værsgo' at købe de statsobligationer, hvis de vil annullere det lån! Det kan Danske Bank IKKE, fordi dem skiller pensionskasserne sig ikke af med - undtagen mod ågerpriser! Dem har de nemlig indlåst.

Årsagen til at jeg siger, at Danske Bank og pension ikke har statsobligationer er:

Se de 3 spidser i juli og august 2011!

Det var dengang jeg blev banned fordi Danske Bank (evt. for at købe egne aktier) måtte betale med 5 årige statsobligationer til kurs pari: Det passer sgu nok med, at de har en kupon på 3%. Hvad fanden havde de troet om Lars Rohde? At han var dum? At han ville købe over den kurs pari, som de står (stod - burde stå) til i Danica pensions bøger)?

Så Danica pension har ingen statsobligationer - det arvesølv ER solgt - hvorfor de inden et salg bliver nød til at hælde penge i Danica pension. Det kan Danske Bank ikke, for de penge skal tages fra egenkapitalen. Hvilket også kan være et motiv til en aktieemission.

3) Irland: Ja, de vil af med deres ejendomsudlån; men det kan de kun, hvis disse er passende nedskrevne. Det vil ikke blive tolereret, at man har både detailbank og investeringsbank i Irland.Hvis I vil kede jer ihjel! Det er så godt nok Storbritannien; men det bliver ikke blidere i den Irske Republik.
Finanstilsynet var der allerede for et år siden - og dog skal der yderligere nedskrivninger til!
Om de bliver nedskrevet? Det skal jeg garantere for: Se hvad der sker i Spanien, hvor det var et krav for hjælpen på de 100 mia., at man solgte ejendomme fra til en realistisk pris.SAREP.
Sverrig: Finanstilsynet har været på besøg og fundet dokumentationen utilfredsstillende.
Hvorfor tror I Danske Bank bliver ved med at tage tab på Irland - det passer dem ellers ikke at bogføre sandheden.
Estland og Letland:Finanstilsynet var allerede i 2009 derovre.
Finland: Finanstilsynet har været der - der var ikke noget videre - udover sædvanligt sjusk.
Litauen:Finanstilsynet for 2 år siden
Luxemborg:Finanstilsynet har været der.
Man går systematisk efter de udenlandske afdelinger mhp. at få konstateret at de er nedskrevet til afhændelsesværdier. Derfor har Danske Bank ikke videre nedskrivninger i Danmark - man skal først have dem smidt ud af andre lande.
Nordirland:Finanstilsynet har været der.

4) Små og mellemstore kunder: Finanstilsynet

Af speciel interesse i denne sammenhæng er:
Danske Banks udlån til erhvervskunder i Danmark pr. 30. juni 2011 var 309 mia. kr., og bankens udlån til SME-kunder svarer til ca. 20 pct. heraf og ca. 5 pct. af bankens samlede udlån.


Hvad er det liiiige 20% af 300 mia. nu er? ---- Øhhhh, det er 60 mia.
Her har der været et af Danske Banks sædvanlige fedtspillerier:
Normalt skulle der være et haircut på 1/3 og som sådan skulle der kunne lånes 40 mia. på dem. De er imidlertid lånt i ECB med Nationalbankens garanti. Her har Danske Platugler så lagt flexlort i stedet i ECB; men det var disse kunder Nationalbanken ville have fat i! Derfor har man lånt yderligere 20 mia. ud - dvs. uden haircut.
Hensigten er rimeligvis, at man vil have pant i disse lån, så Danske Bank ikke kan opsige lånene og ikke hæve renten på dem uden at skulle betale hele beløbet tilbage - og nu har man så navne, CIR og hvad ved jeg på dem.
Da disse lån er pantsat, så kan Danske Bank ikke røre ved dem.

5) Læg mærke til at Kolding opretter en storkundeafdeling. Om man skiller storkunder ud fra investment banking eller investment banking ud fra storkunder - det kan være ét fedt. Splittes ad skal de!

6) 3000 insolvente flextumper skal FYRES.

Så et hastigt sammendrag:

1) De kan ikke sælge Danica - det er nemlig reelt insolvent.
2) Aktieemissionen er de aktier, de ikke fik solgt sidste gang - formentlig - hvorfor ellers det skæve beløb? Hvorfor skulle de ellers massere aktien op over 100?
3) De udenlandske afdelinger skal nedskrives og afhændes - de fleste af dem i Euro-zonen. Til gengæld skal Nordea nok blive smidt ud - det får Danske Bank nu ikke noget ud af. Ikke flere småkager til den psykopat!
Det er ganske systematisk, at selv den usleste telefondame i Letland har skullet ses efter mellem patterne.
Den står på afvikling, nedskæring, slankning og henrettelse.
4) Alle gode erhvervsudlån skal fiskes ud - de store går selv: De kan nemlig finansieres ved virksomhedsobligationer umiddelbart.
5) De små privatkunder skal generes væk - det bliver overkommeligt - alle afskyr Danske Bank.

Konklusion: Den står nedlæggelse, afvikling, udrensning, udsmidning alle steder fra: Øksen er ved at være lagt til rette for at man kan smaske realkreditten - alle våben, som Danske bank bliver taget fra dem.

Så ham moniulven bør næste gang han refererer Danske Bank bræk - liiiiige tage at orientere sig om hvad han udtaler sig om.

Så fik moniulven et fur, som måske ikke var helt fortjent! Beklager!

Men jeg var klar over - set ud fra join date på wh (bla.) - hvad der var optræk til.

Hvorfor tror i jeg havde de tilsynsrapporter fra Finanstilsynet i søgemaskinen?? Klakører plejer gerne at dukke op ved denne tid. Nogle gange har de kikset og er kommet FØR offentliggørelsen.

Jeg husker, at jeg engang ventede på Lars Nielsens blog på at BRF's regnskab ramte Fondsbørsen. Ganske rigtigt - 20-30 min efter havde jeg postet - og fundet, hvad jeg ledte efter - og straks var klakøren der: Klokken 3 om natten!

Ja, man har en hobby.