Tydelige revner i de tektoniske "bundsolide" nordiske banker

klogeaage 35 skrev: 

Dykker man ned under kapitalkravene er der nemlig tydelige revner i det nordiske banksystem, mener IMF, selv om det nordiske banksystem på overfladen ser robust ud

Et mindre økonomisk skælv får med andre ord  katastrofale følger

Ja, jeg så den også lige!

Skælv? Rysten på hånden er rigelig!

IMF skrev:at de nordiske banker er velpolstrede målt på internationale standarder.

Selvfølgelig er de det! De har jo ikke taget tab! Sådan en gang tab har en umanerlig grim indflydelse på egenkapitalen.

IMF skrev:at en stramning på de markeder, hvor bankerne henter deres finansiering, ville ramme bankerne hårdt.

Ja, man er jo mildest talt afhængig af at låne penge, når ens debitorer er flextumper, som ikke kunne drømme om at betale hverken renter eller afdrag - nogen sinde - kan i øvrigt heller ikke.
Problemet er bare, at ikke alle er lige nonchalante med hvem de låner penge til: Det kunne jo være, at bankernes kreditorer måske holdt op med at synes, at årrapporternes lodrette løgne var morsomme.

Fonden har især kigget på Danske Bank, Nordea, Handelsbanken, SEB Enskilda, DNB og Swedbank. "The usual suspects"!

Ikke nok med det!
Men det er desuden finanssektoren i Estland, Letland, Litauen og Finland også. Der ikke et nordisk land (incl. Baltikum), hvor disse banker IKKE topper listen over SIFI'er. At Danske Bank så trækker sig ud af Irland, det er det mindste af det hele. Det er pebernødder i denne sammenhæng.

Det næste er, at alle har store engagementer i decideret nødlidende sektorer: Boligmarked, shipping - der er ikke én god nyhed.

Det næste problematiske er, at hjemlandet naturligvis skal dække tab overstået i de andre lande - f.eks. Litauen kan bare erklære Swedbank konkurs - og agter selvfølgelig ikke at dække indskyderne. Det må Sverrig da.

Problemet er, at Sverrig kan ikke.

Danmark har sine store problemer med Danske Bank: Sverrig har fire gange så mange og økonomien er kun dobbelt så stor.

Det næste er at indskuddene i f.eks. de baltiske lande formentlig er russiske kriminelle indskud. De kan tage deres gode tøj stikke af - når som helst. Russerne så jo, hvad der skete på Cypern. Det samme vil gøre sig gældende i Norden. Indskyderne vil tabe deres penge.
Nu er de indskydere ikke dummere end folk er flest, så de vil da ikke skyde penge ind i de nordiske banker efterhånden som situationen udvikler sig fra det uholdbare til det konstaterede sammenbrud.

IMF skrev:
IMF's ledelse mener, at de nordiske lande bør iværksætte en række tiltag for at gardere sig. IMF anbefaler stærke statslige buffere til at dække for eventuelle tab, en begrænsning i adgangen til afdragsfrie lån og en afskaffelse af muligheden for at trække renter på eksempelvis boliglån fra i skat.

Det er ikke tilfældigt, at jeg har skrevet så tit om at Nordea skal smides ud af Danmark og Danske Bank skal ud af Sverrig:

IMF skrev:Derudover mener fonden, at de nordiske lande ville have gavn af en højere grad af regionalt samarbejde og fælles procedurer for afvikling af nødstedte banker.

Dvs. uanset EU og ECB's procedurer, krav og andet snavs, så er man tvunget ind i bankunionen. Jeg kan ikke se noget alternativ!

Det er afgjort på vippen om Danmark kan klare Danske Banks fremadskridende sammenbrud: Helt sikkert er det, at Sverrig kan ikke håndtere 4 tilsvarene banker.

Danske Bank kan så ævle om at EU-kravene er for strenge: Dette her er IMF!

klogeaage 35 skrev:.

Flere revner



Danske Bank og Nykredit har i lighed med svenske storbanker som Nordea og Handelsebanken ikke gjort nok for at sikre sig stabil og langsigtet funding

Det er faktisk teknikken efterhånden!
Man fremsætter et forslag - en tanke - kald det, hvad Du vil.

Derefter kommer dels et uoprigtigt slag i luften for at imødekomme kritikken (hvilket, som S&P påpeger) kun gør tingene værre SAMT et massivt politisk pres, hvor det eneste de har ud af det, er at et antal politiske løbebaner bliver bragt til ophør. Danske Bank har efterhånden ikke én på Christiansborg, der ikke afskyr dem.
Og Venstre mangler ordførere og ministeremner så meget, at de ikke vil kunne danne regering efter et valg. Hæ, når Sass-Larsen kan blive minister, så kan jeg sgu også! Så de kan godt glæde sig.

Derfor står regeringen med nødvendigheden af at gennemføre lovgivningen i strengest mulig udformning - af hensyn til bankerne naturligvis.

Falder den creditrating igen, så vil ingen have lov til at låne Danske Bank penge for deres nationale finanstilsyn.

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:.

Flere revner



Danske Bank og Nykredit har i lighed med svenske storbanker som Nordea og Handelsbanken ikke gjort nok for at sikre sig stabil og langsigtet funding

Citat:

"fastholder, at i ratingkæmpens øjne er det eneste fornuftige produkt de fastforrentede lån. Finansielt fiksfakseri og talgymnastik er ikke vejen frem."

Politikerne kan lige så godt rive plasteret af med det samme. Så bliver ejerboligmarkedet godt nok tilbagestillet til tiden før 2003. Men derfra vil prisstigninger være noget mere robuste. Problemet er selvfølgeligt, at både fleks og afdragsfrihed skal væk på en gang.

/BF

Det er der problemet er - lige præcis.

Sagen er, at man kan ikke redde boligejerne eller kridterne. Man kan redde den fast forrentede realkreditannuitet.
Der er realkreditlån på 2400 mia. eller 1 1/3 BNP. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at konvertere denne mængde via hokus pokus i Nationalbanken til statsobligationer, som investorer og sparere så lægger deres penge i.

Først og fremmest er beløbet ganske enkelt for stort.

Dernæst er statsobligationer heller ikke specielt fremragende med deres karakter af stående lån. De er decideret rædselsfulde og stærkt kurslabile under omstændigheder med en blot nogenlunde rente. At man så laver indexobligationer og forskellige serier med forskellig kupon - det er samme idiotiske surdej som alle de perverse varianter som kridterne tilbyder for realkreditten. Ganske uegnede papirer til løbetiden. En statsobligation er udmærket i nær-kontant området op til ca. 5 år; men derudover er de håbløse.

Så statsobligationer og redning derigennem kan vi godt glemme alt om.

Frem for at rive "plastret af med det samme", så er vejen frem nok at tage udgangspunkt i dem, der rent faktisk har de udmærkede lån og så bygge videre derfra. Dem der kan redde sig skal have en chance - skønt det bliver ikke gratis. Problemet er, at flextumperne er så mange og så fallit.

Det er ganske rigtigt, som jeg har sagt hele tiden, at hverken afdragsfrihed eller flexrentelån kan bruges til noget som helst - de vil altid bevæge sig mod egen ødelæggelse; men specielt kombinationen er dødbringende, så begge dele skal afskaffes - og afvikles.

At boligmarkedet vender tilbage til situationen før 2003 er en utopi. Det sker IKKE.
Det sker ikke, fordi priserne allerede den gang var for høje i forhold til boligmassen. Hele byggeriet fra 2003 er komplet overflødigt - forstået på den måde at byggeomkostningerne aldrig har kunnet tjenes hjem ved ejendomsprisen. Der er simpelt hen tale om et overbyggeri, som vi ikke har set siden vi opførte landsbykirkerne i den tidlige middelalder.
Der er ikke nogen sammenhæng mellem behov og boligmassens størrelse - derfor vil prisen fortsat falde - både i lejeboliger og ejerboliger.

Det giver så det næste problem, at som investeringsobjekt og anbringelse af opsparing (gennem investorernes køb af realkreditobligationer) aldrig igen kommer til at få helt den plads som det havde - den samlede murstensværdi i forhold til BNP vil ganske enkelt falde.
Det er så ikke nødvendigvis dårligt, for der er en del af opsparingen, der simpelt hen skal fjernes som værende 68érnes selvovervurdering - den bliver så fjernet i tab.

Den anden del af den opsparing, der er så stor, at den aldrig kan give et afkast, skal ind i en rekapitalisering af finanssektoren. Først skal de nuværende bankers aktionærer ruineres totalt - det kan man gøre, når det skal være med en teskefuld realisme i kategoriseringen af udlånet som tabt - evt. bare nedskrevet så længe man ikke ved HVOR tabt.

Jeg tror ikke på, at man kan redde bankerne som sådan - altså de nuværende institutter. Man bliver nød til at gå den anden vej, at opbygge nye banker ved siden af, der overtager kunderne; men kun de gode kunder.

Endelig er der erhvervsudlånet med en løbetid på 5-10 år, hvor fast forrentede serielån nok er løsningen - formidlet direkte til sparerne i pensionsfonde via erhvervsobligationer, hvor man formidler disse via investeringsbanker med sikkerhed i konkrete investeringer, der afskrives i virksomhederne.

Dermed kan man opnå den vifte af investeringsobjekter, der samlet set vil give den mindste rente nemlig:

• Helt kort sigt under 2 år: Skatkammerbeviser uden kupon.
• Statsobligationer som stående lån med kupon op til en 5 års løbetid.
• Erhvervsobligationer med en løbetid på 5-10 år.
• Realkredit på effektivt 10-20 år.
• Endelig kommer der de store offentlige investeringer som broer og elnet, der ikke praktisk kan finansieres via andet end skattebilletten - bla. fordi som tiden går bliver vedligeholdet så uforholdsmæssig større del af finansieringsomkostningerne.