Er man ikke i færd med at dræne finanssektoren for kapital.

Det, der sker i øjeblikket er, at aktiekursen på bankaktier er fuldstændig ude af trit med det afkast, de - selv med optimisme - kan opnå.

Det sker på flere måder:

1. Opkøb af egne aktier, som man godt nok ikke ser venligt på; men når APM ejer 23% af aktiekapitalen, så betyder det en fravigelse fra den 20% regel, der tillader sambeskatning. Når 20% af 120 mia. er 24 mia. Hvad er 24 mia. så 23% af?
   Ca. 105 mia. Det efterlader så en manko på 15 mia. - fordi de egne aktier ikke tæller med i stemmerne.
2. Udlån til spekulanter, hvor aktierne ligger som sikkerhed for lånet. Derfor den høje aktiekurs - hvis "sikkerheden" går sin vej, så skal lånet hjemkaldes og aktierne realiseres, hvilket de ikke kan - ikke uden at trykke kursen gevaldigt - og dermed tvinge til yderligere hjemkaldelser og realisation. Så det gør man ikke; men i tilfælde af konkurs, så bliver udlånet til spekulanterne omgående til tab, fordi sikkerheden er de værdiløse aktier.
3. En variant af denne er hedgefondene, der ultimo 2012 havde 5% af det man umiddelbart kan se. Hertil kommer så RealDania Fonden, der har afhændet sine aktier i år også til en hedgefond. Det giver yderligere 10 mia.
   
4. Hertil kommer så det beløb som bankens pensionsselskab ligger inde med af investeringspapirer. Når Danske Bank går konkurs, så hæfter man vel i et eller andet omfang for tabet til pensionssparerne? Men jeg ville IKKE have min pension i Danske Bank

Vi når altså til at der ikke er en aktiekapital på reelt 120 mia.; men kun noget, der måske minder om 90 mia. Aktiekursen antyder 100 mia.; men der er nok for mange penge Danske Bank har lånt sig selv.

Det er der sådan set ikke så meget i, fordi køb af egne aktier er en måde at betale udbytte til aktionærerne - det er så et honnet lille skattemæssigt regnestykke, som egentlig er uvedkommende her.

Det væsentlige i denne betragtning er at aktiekapitalen - for en ikke ubetydelig del - er penge Danske Bank har lånt sig selv. Ganske enkelt fordi aktionærlån - og lån til egne aktier - er tab i en reel opgørelse af egenkapitalen.

2012 opgørelsen af egenkapitalen på 138 mia. tyder på, at man har taget hensyn til det i oppumpningen af egenkapitalen. Der er med andre ord penge til umiddelbart at betale 18 mia.

Men, når vi lægger sammen og trækker fra, så er den reelle egenkapital til dækning af udlånet langt mindre end regnskabets 138 mia.

Derfor må Danske Banks usaglige indvendinger mod forhøjede kapitalkrav ses som udtryk for, at der er ikke nogen mulig måde, hvorpå det kan ske.

Nu er man ikke så dum, at man ikke har set det - udenfor Danske Bank altså.
Der for kommer den alternative måde at skaffe dækning for udlånet på til at gøre sig gældende: Reducere udlånet.

Den reduktion i udlånet som securitising af små 40 mia. i erhvervslån har gjort er langt fra tilstrækkeligt.
Noget tyder så også på (renten på obligationerne, som er nær den risikofrie rente), at Danske Bank garanterer for den yderste del af obligationen, så tab først rammer banken.
Med vægtningsregler, så betyder det ikke det bitreste. Egenkapitalkravet vil netop (forhåbentlig) blive justeret for den større risiko, som banken har.

at for 2-3 år siden var det tallene fra boligmarkedet man ventede med spænding.

Det er det ikke mere. Det er ikke dér slaget står: Det er i finanssektoren!
Derfor er det de daglige valutakurser, der er interessante. Renteoplysninger er lidt noget pjat, for nu drejer det sig om formuebevægelser og der er ikke nogen nævneværdig rente.

Råvarerne er interessante nok, fordi det er næsten de eneste tal, der er til at bruge om Kina.