Er det ikke en forfinet artikkel fra banker, om at skulle ud og betle ny kapital

klogeaage 35 skrev:Hvorfor skulle der 2 journalister til at udgive een enkelt mail fra bankerne ??

http://www.dinepenge.dk/bank/bankerne-kaemper-om-velhavende-danskere

Jeg ser ikke så meget problemet i, at bankerne vil ud at skaffe ny kapital - altså aktiekapital o.lign. Dvs. soliditet (Hvor mange penge kan banken tillade sig at tabe uden at det berører andre end aktionærerne - evt. indskydere, der har fået en større rente mod at de taber pengene, når aktionærerne er blanket af).

Det er nok mere et spørgsmål om likviditet, dvs. at man har lånt flere penge ud end indskyderne har betroet en.
Hvis en bank har et indlånsUNDERSKUD - dvs. de har lånt flere penge ud end virksomheder og lønmodtagere har lånt til banken - derfor skal man ud og låne andre steder: Dvs. først og fremmest fra andre banker, der har et indlånsOVERSKUD. Er det ikke nok, så må man ud på interbankmarkedet og låne penge - for slet ikke at tale om kortfristede indskud fra f.eks. pensionskasser.

Nu er bankernes samlede udlånsoverskud formindsket, fordi man har omlagt en stor del af udlånet til realkredit: Dvs. i stedet for at håndværksmesteren har en kassekredit, så optager han lån i huset - gerne med et flexlån.
Flexlånet er her en udmærket idé for den erhvervsdrivende:
a) Han får en lavere rente.
b) Så længe han passer sine forpligtigelser, kan man ikke opsige lånet - og renten er fastsat for et år ad gangen, så der ikke lige pludselig kommer grimme overraskelser dér.

For banken er det lidt anderledes:
a) Renten er ringere og risikoen er ikke mindre - al den stund, at kassekreditten næppe var blevet bevilget uden banken havde fået sikkerhed i huset (evt. aktier eller andet)
b) Det indlån der nu vil stå på kassekreditten er MEGET nemt at flytte med: En fiks mindre erhvervsdrivende kan f.eks. oprette en konto til momsbetaling, som udbetales til skattefar - indenfor 750.000 kr. grænsen.
Han kan have en lønindskudskonto et tredie sted osv.
Ikke alene bliver udlånsrenten lavere; men indlånsrenten bliver også højere.
c) Endelig er der det problem, at godt nok forsvinder kassekreditten fra udlån (over på indlån - i hvert fald delvis); men da flexobligationer er så foragtede blandt investorerne (giver slet ikke rente nok - fordi stiger renten på flexlån går flextumperne på røven), at bankerne er nødt til dels at købe obligationerne selv (til alt for høj en kurs), dels låne deres kreditforening pengene, så de kan holde disse obligationer i deres egenbeholdning.

Altså - specielt hovedbankerne - har det problem, at selvom udlånet er mindsket, så skal de ligge med flexobligationer i stedet. Det kræver jo, at nogen låner banken penge - da indskyderne ikke gider finde sig i usikkerheden og den lave rente, så skal man ud og låne DYRE penge på kort frist.
De velhavende kunder gider ikke lade bankerne stjæle deres penge ved at sælge dem elendige aktier.

Alt i alt er denne artikel et eksempel på, at bankerne er klemt på likviditeten - klemt specielt omkring kvartalsslutningen, hvor man skal ud og skaffe nye 3 mdr. lån til at finansiere de flexobligationer, der hænger som en møllesten om halsen.