Det begynder så småt at gå op for realkreditterne, at

Flexlort vil slå dem ihjel!

Der er såmænd ikke så meget nyt.

Hos DLR Kredit bebuder adm. direktør Bent Andersen, at de nu vil kigge nærmere på, hvordan brugen af F1-lån kan begrænses. Løsningen er dog ikke at sætte prisen yderligere i vejret.

Nu er det mange år siden nogen har været interesseret i hvad DLR havde at sige.
Det kunne tyde på, at DLR kommer til at spille en rolle i rekonstruktionen af landbruget, for den kan IKKE ske med F1 lån - det er så også hos landbruget, at situationen ikke er helt håbløs - realkreditmæssigt - bankmæssigt er noget andet.
Sagen er jo den at realkreditlån til landbruget er nok flexrente; men ikke afdragsfri i specielt stort omfang. Desuden er belåningsgrænsen - så vidt jeg husker - 70%.

Det kunne tyde på, at det er i den retning tankerne går.

Det vil sige at der skal pilles landbrugslån ud af NYK/TOT. At redde NYK/TOT i sin helhed er nok mere end vanskeligt [læs: Pløkumuligt]; men derfor kan enkelte områder måske få en chance. NYK/TOT er vel den eneste kridte, der har specielt mange landbrugsudlån ud over DLR - så vidt jeg husker.

»Danske Bank har i nogen tid arbejdet på at ændre fundingstrukturen omkring de korte realkreditlån, og på grundlag af S&Ps ændring af vores outlook vil vi vurdere, om yderligere tiltag er nødvendige,« siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen i en meddelelse.

Skal vi sige 5 år? Resultaterne er ikke iøjnefaldende.
Det har ingenlunde skortet på eksplicitte advarsler fra f.eks. Nationalbanken.
Danske Bank og NYK/TOT har prøvet at vifte fluer væk med hovne symbolske gesti. Noget tyder på, at tiden, hvor det kunne accepteres er forbi.

Ingen tvivl om at Danske Bank har fået sat kniven for struben med de pengepolitiske udlån.

1) At man har fået fjernet 40 mia. i gode erhvervslån må for alvor gøre ondt: Specielt da der kommer tiltag til, at også mindre virksomheder, der hidtil af praktiske grunde har været udelukket fra virksomhedsobligationer, lader til at få den kreditmulighed. Hvis man først begynder at gøre lyst med det, så begynder hele erhvervssegmentet at forsvinde fra Danske Bank. Her er problemet, at det nok er de kunder, man har kunnet tjene penge på.

2) Det har nok også været en streg i regningen, at tiderne har ændret sig så meget fra dengang man kunne skræmme Nationalbank og regering til en uindskrænket bankgaranti - og 250 mia. i praktisk talt rentefri lån - og med toiletpapirer som sikkerhed. De rentefri lån i Nationalbanken bliver den dyreste funding tænkeligt.

3) Noget tyder på - med ECB's ætsende udtalelser til Vestager - at det lån på 41 mia., hvor Nationalbanken har ydet garanti har flexlort som sikkerhed. Det tror jeg ikke vil gentage sig. Man gjorde det for at undgå refinansiering risikoen, som platuglerne i Danske Bank havde konverteret fra årlig til i hvert fald 4 gange årlig, hvor Nationalbanken var oppe og hænge i stropperne.

4) Den fjerde faktor er, at Danske Bank formentlig ikke så meget længere vil kunne henvise til de subsidier Riksbanken yder Nordea. Der er nok ikke nogen tvivl om, at Riksbanken er lige så trætte af Nordea som Nationalbanken er af Danske Bank. Sverrig lider under en overvurderet valuta fordi Nordeas flexlort skal købes af dem selv.
Der er altså forskel på om der er 80 DKK/100 SEK eller 90 DKK/100 SEK. Eller udtrykt omvendt: 125 SEK/100 SEK eller 111 SEK/100 DKK.
Kursen vil forblive høj for at undgå et spekulativt tilbagesalg mellem Nordea's afdelinger i Danmark og Sverrig. En ting er sikkert: Nationalbanken vil ikke funde en svensk statsbank - ikke uden om Riksbanken, hvor man sikrer sig at det gør vanvittig ondt på Riksbanken, hvis man ikke holder Nordea i de dertil indrettede organer. Der er formentlig et lån, som Nationalbanken kan kræve indfriet på anfordring, hvis Nordea skulle - som sædvanlig - være flabet.
Gad vide om det var det, der skete den 24/6 og 8/7 - 13, hvor SEK var nede at røre 84 DKK/100 SEK - og lidt til. Det har i hvert fald været noget dyrt flexlort, Nordea har købt af sig selv med den rente.

5) Det yderligere hold Danske Bank har haft er at være stråmand for BRF gennem at have optaget et pengepolitisk lån på 19 mia. et beløb, der nu tilsyneladende er reduceret til 14 mia. DKK. Det er tilsyneladende sket i flere omgange, men en af gangene har formentlig været i forbindelse med den besynderlige manøvre med Jeudan. Her har Jeudan nok fået - endog meget håndfaste garantier muligvis i form af at have solgt aktier til BRF, så Jeudan i tilfælde af BRF's konkurs kan købe aktierne tilbage - med fortjeneste - af konkursboet.

Så megen fortjeneste, at overprisen på spekulantpalæerne kan kompenseres: Ellers har jeg svært ved at se hvordan Jeudans aktionærer har været i stand til at finde sig i en udvanding af deres aktiekapital - der er formentlig en aktionæroverenskomst, hvor BRF i tilfælde af salg skal tilbyde dem til Jeudan først - til en forud aftalt kurs - hvordan man kommer uden om en evt. kurators dispositioner er mig ikke klart. En ting er sikkert: Jeudan køber ikke til de priser i fri handel.

At Danske Banks investeringsafdeling har været rodet ind i det kan man vurdere, fordi lånet ikke med det samme er blevet nedbragt. Hvorfor skulle Danske Bank betale en billig milliard tilbage - ja hvorfor i det hele taget lægge noget tilbage fra det gavebord, man har forsynet sig fra? Bestemt ikke en tankegang, der huer Danske Bank.
Det har bestemt ikke øget tilliden hverken i Nationalbanken eller ECB.

En ting er, at en stor del af Københavns flextumper vil stå skraldgrinende og kikke på, at en Danske Bank direktør blev tævet ihjel - det kan man leve med og af, hvis ordensmagten ikke tilfældigvis på tidspunktet er beskæftiget med at kontrollere ostemængden på pizzaer i NV.
Det er noget ganske andet at rage uklar med Nationalbanken og ECB - dem, der skal godkende boniteten på flexlortet - og det gør de IKKE. Så kan man true Brian Mikkelsen og hans sommerhus alt det man vil på obskure debatfora.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere sagen yderligere med henvisning til den såkaldte stilleperiode op til deres regnskabsfremlæggelse 1. august.

Nogen, der ligesom jeg, kikker efter bankvenlige debattører på de tidspunkter?
Her er man i vanskeligheder, hvis man skulle komme til at fremkomme med oplysninger som burde være tilgået fondsbørsen.