Kobber

Så meget vås på så lidt plads.

Entscheidend wird die Wachstumsdynamik Chinas bleiben, das derzeit gut 40% des weltweit gehandelten Volumens kauft.

og

In beiden Fällen erscheint jedoch die chinesische Nachfrage als «zu gross», was zu verzerrten Preissignalen führt.

Skal vi ikke bare konstatere at 40% af efterspørgslen efter kobber er væk - og at priserne masseres op.

Analytiker von Goldman Sachs weisen darauf hin, dass der schnelle Anstieg kurzfristiger Zinssätze in China das «Cash for Copper» genannte Geschäft profitabel gemacht habe. Dabei erhält ein chinesisches Unternehmen einen Dollar-Kredit von einer chinesischen Bank, um Kupfer aus dem Ausland zu kaufen. Das Metall wird im Inland verkauft, mit dem Geld investiert das chinesische Unternehmen in inländische Hochzins-Anlagen.

Ja tak, men hvem køber det kobber - og for hvis penge?

Det betyder bare at markedet går illikvidt - priserne skal såmænd nok holde sig, bare deres banker kan låne penge nok.

Men reelt handlede og forbrugte mængder skal nok falde.

for at holde guld- og sølvprisen på over hhv. 1250 USD/oz og 20 USD/oz.

Vil det lykkes? Tjoo .....

Medmindre Jens Weidmann i Bundesbank, skal have vekslet til lidt lommepenge.

Jeg tvivler nu, for Kineserne har masser af USD at spekulere med og loppe guldprisen op - og så stort er guldmarkedet heller ikke.

som skal sælge ind i et dødt marked.

After a surge in December, the copper price is having a tough 2014 as manufacturing data from China continue to disappoint.

Hvis et optimistisk investeringsprogram har øget udbuddet (som det ser ud til at have gjort) og samtidig en død efterspørgsel, så er scenen sat til et massivt kobberprisfald.

Jeg har min alvorlige tvivl om det kan lykkes at holde kobberprisen oppe ved spekulation.

Hvis det ikke koster noget videre at udvinde malmen - og det er der noget, der tyder på, bliver tilfældet.
Hvis transporten ikke koster noget videre, hvilket i en rum tid endnu vil være tilfældet.
Hvis der er adgang til masser af naturgas, billig strøm og silikater (dvs. strandsand).

Så vil jeg da ikke være afvisende overfor, at det skulle være rentabelt at udvinde kobber på den jyske vestkyst. Nu har jeg ikke forudsætninger for at regne på sagen; men det er i sidste ende et spørgsmål om pris. Så kompliceret - rentpro teknisk - er det heller ikke.
Om det kan svare sig? Tvivler, fordi der er den mulighed, at et eller andet sted i produktionskæden, så kommer man til fornuft og finder ud af, at man kan producere til en billigere pris.
Desuden er der den faktor, at skrot er en stor kilde til "nyt" kobber. Når det kan svare sig at hugge elledninger fra jernbanerne, så er der noget, der tyder på, at kobberprisen er alt for høj. Man regner med, at 80% af al det kobber, der nogensinde er udvundet, er i brug i dag.

Så de priser skal nok komme ned.

Den gloBAAAAHle økonomi!

Vorherre bevars!

Altså: Vi har faldende prise og faldende lagre!

Sagen er at "nogen" har spekuleret i at holde kobberprisen oppe - det har deres banker så svært ved at holde til mere!

Man lukker kobberminer ned over hele verden - der er ikke afsætning på kobber til de nugældende priser.
Når man får lukket de urentable miner ned og andre produktionsanlæg, så bliver prisen en helt anden. Det betyder, at der er nogen, der kommer til at brænde inde med nogle gevaldige lagre til urealistiske priser - det plejer gerne at betyde at spekulanternes banker får det meget, meget svært.

Sagen er, at kobberprisen (og de andre metalliske råvarer) har kørt sidelæns længe - siden sidste sommer. Det skyldes at man har spekuleret i en høj kobberpris. Den vil da ikke holde sig!

Sagen er jo den, at man har investeret enorme summer i miner. Det betyder så, når man lukker ned, at investeringsudgifterne er ligegyldige! Kan minerne - eller rettere deres kreditorer - få bare et beskedent dækningsbidrag på investeringen, så vil de fortsætte brydningen - til lavere priser. Den brydning vil så være mindre i omfang - indtil efterspørgslen til den lavere pris er mødt.
De miner og værker, der lukker ned er virksomheder, der har afskrevet anlæg for længe siden og er blevet holdt oppe af kunstigt lave energipriser. Dvs. de variable omkostninger er uforholdsmæssig store.
Et mere tidssvarende værk mm. kan da sagtens producere til langt lavere priser. De fast investeringsomkostninger er ikke længere aktuelle.

Skulle banken lukke mine og værk, der producerer med de laveste omkostninger? Selvfølgelig gør de ikke det - det ville jo betyde, at de skulle tage tab! Det gør de altså ikke.
Det kan godt være at banken går konkurs; men så må værk og mine altså sælges til det, man kan få for det!
Det er ligesom Vattenfall og de kraftværker i Danmark: Tja, da må banken sælge dem for, hvad de kan få for dem: Det bliver ikke meget.
Det kan da godt være, at den bogførte værdi af værket er enorm; men det kunne også være, at dem, der evt. ville købe har en anden opfattelse.

Det er igen et bankfjols! Ingen opfattelse af den mest basale nationaløkonomi!

Om prisen falder igennem? Den skulle - hvis trenden ellers skal følges, så skal vi ned og tale om en kobberpris på 2½ USD/lb. eller et yderligere fald på ca. 20%.
Det afhænger af om bankerne har kræfter til at finansiere en underskudsforretning - underskud, hvis altså banken skal betales - hvilket der ikke er nogen grund til. Investorerne bliver så ruineret - og hvad så? Så må man fortsætte driften til den pris man nu kan få for kobberet.

Aluminium viser en nogenlunde konstant og vigende tendens - fordi prisen på aluminium faktisk udelukkende er afhængig energiomkostningerne - og de er faldende.

Bly, nikkel og zink har det samme problem - massiv tilbagegang i efterspørgslen og urealistisk høje priser, der opfordrer til lageropbygning - ses helt tydeligt på nikkel, hvor lagrene vokser og vokser - ganske enkelt, fordi der ikke laves stål til at sluge nikkelproduktionen.

Nu er kobber ved at være faldet tilbage i 2,05 USD/lb - efter at have været oppe i 2,3 USD/lb.
Så nu kører det nok sidelæns en stund.