Åbner 2½% 30 år?

Det er nok tvivlsomt.

Problemet ligger ikke i afsætningen - de skal nok blive solgt - også til pæne kurser; men hvis ikke flextumperne får deres afdragsfrie flex, så går de på røven. Her er man jo ved at vride armen om på Danske Bank ved at sørge for at de ikke kan låne penge. Interbankmarkedet er jo HELT dødt, så reelt er man nød til at køre på Nationalbanken.

Den anden variant af det er, at man gennem opsigelser på lånene - ved at debitor konverterer til virksomhedsobligationer - så klemmer man Danske Bank yderligere på likviditeten.

Riksbanken nedsatte reporenten lige før jul til 1,0%, hvor Danmark i januar satte den OP til 0,3% fra 0,2% - dvs. udlånrenten.
Nu skal man glemme alt det makroøkonomiske ævl, fordi med så lave renter er der ikke nogen effekt af renteændringer. Det, det drejer sig om er de banker, der skal hente likviditet i centralbankerne.

Riksbanken holdt så udlånsrenten renten på 1% efter, at Draghi nedsatte til - var det ½% - her sidst.
Det VIL gøre det dyrere for Nordea at få finansieret opkøbet af eget flexlort.

Problemet for Nationalbanken ligger jo i, at hæver vi renten, så strømmer der ind med spekulationskapital - penge som Bundesbank holder tilbage med nød og næppe - det vil sætte kronen under pres i opadgående retning - det vil de facto betyde en nedskrivning af den svenske krone, hvilket er livsfarligt for indlåsningen af flexlortet.

Vi har set at alene beslutningen fra Riksbanken den 16/4 om at beholde renten den ene procent førte til et fald fra 89 DKK/ 100 SEK til 86 3/4 DKK/ 100 SEK:

Eller udtrykt omvendt: 112,3 SEK/ 100 DKK til 115,3 SEK/100 DKK. Eller ca. 3% flere SEK for det samme antal DKK. I sandhed et magtfuldt argument for at sælge tilbage af dansk flexlort.
Vi taler jo her beløb, der virkelig betyder noget: Nordea's flexlort ligger vel i et beløb på 75 mia.
At der så ikke skal mange mia. til at presse SEK op igen, det siger sig selv; men 10 mia. er - uanset hvem man er - dæleme mange penge.

Der er ikke nogen tvivl om, at man fra Nationalbankens side har været tvunget til at gøre noget for at undgå et svensk pres. Den minimale rentesænkning som Nationalbanken foretog gav også det resultat - at SEK steg minimalt til 87½ SEK/ 100 DKK - eller omvendt 114,3 DKK/ 100 SEK.
Det er så godt nok stadigvæk 2%; men her vil volumen være begrænset, hvis Nationalbanken for alvor køber SEK.

Det er MENINGEN!

Man skal have flyttet så mange flextumper som muligt over på fast forrentede annuiteter.

Hvis man ikke vil med det gode, så kommer det onde i spil.

Det er derfor jeg venter en renteforhøjelse på udlånsrenten - den er jo faktisk kommet. ECB sænkede renten med 1/4%, mens Nationalbanken kun sænkede med 0,1%.

Trader skrev:

Så nu er en rentesaenkning altså en renteforhoejelse? -Really??

Ja, relativt til ECB renten - når man kun på udlånsrenten falder tilbage til den man havde ultimo 2012. Når ECB så sænker renten med 1/4% og Nationalbanken ikke sænker renten, så må Nationalbanken jo relativt forhøje renten. Ydermere er indlånsrenten i Nationalbanken fra ultimo 2012 blevet forhøjet fra -0,2% til -0,1%.
Nu betyder disse renter ikke noget for makroøkonomien, de er så små, at det kan være ligegyldigt for investeringerne.

Jeg synes lige Du skulle tage at følge lidt med!

Hvem er "man" her? -og på hvilken måde har "man" soerget for at interbank markedet er "HELT doedt"? -JA, der er intet cash marked, men Danske Banks har så vidt jeg er orienteret ikke problemer med at udstede virksomhedsobligationer?

"Man" er Nationalbanken. Nationalbanken har gået ind og forsynet banker med indlånsunderskud med pengepolitiske udlån - dvs. Danske bank ligger med pengepolitiske udlån på ca. 100 mia. - af det, jeg ved.

Selvfølgelig er der ikke nogen problemer med at udstede virksomhedsobligationer: Der ligger 250 mia. kontant i Nationalbanken.

Her blander Du to ting sammen. Virksomhedsobligationerne medfører så også en nedgang i de pengepolitiske udlån af tilsvarende størrelse, som Du ville vide, hvis Du holdt Dig orienteret.

Så hvis banken IKKE låner pengene ud, men debitorerne SELV udsteder obligationer, påvirker det bankens likviditet i negativ retning? -Den må du lige forklare.

Som jeg HAR fortalt Dig, så reduceres de pengepolitiske udlån svarende beløbs- og tidsmæssigt.
Det drejer sig om følgende virksomheder, som Du ville vide, hvis Du fulgte blot en lille smule med:

Haldor Topsøe A/S med 1½ mia.
Danish Crown med 0,8 mia.
Ambu med 0,7 mia.

Ialt 3 mia.

Nationalbanken. Samtidig er de pengepolitiske udlån blevet reduceret med 3 mia.

Dvs. når der ikke er sikkerhed bag et udlån så klippes beløbet på formentlig på folio. Derved opvejes den forøgede likviditet ved indfrielsen af banklånet med en tilsvarende reduktion af det pengepolitiske lån.

Netto effekten på likviditeten er til at føle på, fordi udlånsreduktionen sker på prima udlån jævnfør Nationalbankens udlånsbetingelser: Dette efterlader Danske Bank med det flere insolvente og illikvide tumper, der ikke i deres vildeste vrangforestillinger kunne finde på at betale hverken renter eller afdrag.

Det, jeg ikke kan se er om noget af de "aktiver", der ligger som sikkerhed for ECB udlånet på 41 mia. - som Du også ville have været orienteret om, hvis Din åndssløvhed havde tilladt sporadisk vågen tilstand. Det lån er nemlig dækket af en Nationalbankgaranti overfor ECB - hvilket Du også ville have vidst, hvis Du havde fulgt med her på kanalen.

Det er så ubetydeligt med 3 mia. ud af 100 mia. Så der er noget, der tyder på, at det ikke går hurtigt nok!

Jeg kan heller ikke se Nordea pengepolitiske lån i Riksbanken, der burde være udsat for et tilsvarende attentat - og jeg ved ikke om det svenske torskehoved er så sanseløst beruset, at han accepterer Nordea's flexlort som sikkerhed. Man soll sich nicht verbluffen lassen.

Og så kalder Du dig "Trader"!!! Vorherre bevar's

Det forklarer jo en del om Danske Banks handelsafdelings meget SØRGELIGE resultat i 1.kv.