Realkreditten 1 kv 2013

Realkreditudlånet ex MFI

Generelt:

Det totale udlån stiger nææææsten ikke, hvilket er en god nyhed.

Ellers sammenlignet med for et år siden, så er løbetiden for flexlortet blevet noget større. Der er flyttet 50 mia fra F1 til længere tidshorisiont. Det er småpenge i betragtning af den 1 1/3 gang BNP, der er udestående (2500 mia.).

Der er noget mindre er der også en forskydning væk fra de dødsens farlige flex uden afdrag over mod af og fast - endda også en kombination. I alt en 37 mia. et lille stykke i den gode retning.
Det er specielt det sidste halve år.
Sidste kvartal 2012 havde også en tendens til at banklån blev konverteret i muligt omfang til realkreditlån. Bankerne har godt lugtet lunten, at de kommer i anden række sammenholdt med realkreditten. Det har også taget sin tid inden den er sivet ind.

Det sidste kvartal er det omlægninger - der er IKKE noget nyudlån. Det hele er forskydninger fra F1. Det er så nettotal; bruttoforskydningerne har vi ikke.

Udlejningsbyggeriet er typisk med omlægning til længere løbetid fra F1.

Det støttede byggeri har dels en udlånsstigning, formentlig en konvertering af bankgæld til realkredit; men samtidig en omlægning over i mod afdrag - 3% af massen. Opmuntrende; men en ret lille procent af et ikke specielt stort beløb.

Landbruget flytter sig næsten ikke.

Industri mm. igen flytning til længere løbetid; men nok så meget en vækst og en omlægning til fast med afdrag. Det har nok sin årsag i kreditklemmen, hvor man omlægger dyre kassekreditter til realkredit med afdrag. Vi kan af beløbene se, at de ikke er de store virksomheder.
Der ER virkelig et behov for virksomhedsobligationer, hvor man i et institut - meget gerne statsligt - samler mindre virksomheders kreditbehov i en udstedelse af obligationer. Kassekreditterne må elimineres men det sker nok bedst med ikke-udbetalte overskud - og leverandørkreditter (begge veje).

Boligejerne: JO, der ER en bevægelse væk fra de helt korte F1 og en mikroskopisk bedring over mod afdrag og fast rente. En nettostigning det sidste halve år på 10 mia. Salgstallene taget i betragtning, så må det dreje sig om, at det sidste bliver pint ud af friværdierne med omlægninger fra banklån.
Ellers er billedet sløvt og sørgeligt.
Det var så nok også forventeligt, fordi en egentlig omlægning kræver, at man tager fat i rigtig mange mennesker. Derfor VIL det gå trægt.

Det bortforklarer imidlertid ikke at boligejernes situation er rimelig håbløs.

Samlet kan vi sige:

Forsøget på at redde realkreditten GÅR fremad; men meget langsomt. Det jo også først efter årsskiftet, at kridterne og Vestager har fået klar besked om at flexlort ER lort og man skal se endog meget håndfaste beviser på det modsatte INDEN man skal komme og ulejlige travle folk med de løgnehistorier, som man har brækket ud over den undrende verden af investorer de sidste par år.

Det er fint nok med en bevægelse over mod afdrag; men vi skal altså have dem over på fast forrentet med afdrag - gammeldags annuiteter.

Jeg kan ikke se, at der er anden udvej end en selektiv renteforhøjelse: Således at forstå, at udlåns renten sættes markant i vejret og indlånsrenten reguleres NED. Der ER 250 mia. der skal væk fra indskud- og foliokonti i Nationalbanken. Tilsyneladende er forhøjelser af administrationsbidrag IKKE nok.

Dem man skal have fat i er alle andre end boligejerne, for det er håbløst: En flextumpe hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag.

Så kan det måske betale sig at omlægge til fast forrentet annuitet - specielt hvis man sætter restløbetiden ned. 3% 30 år, 2½ % 20 år og 2% 15 år ligger alle omkring kurs 99. Guleroden er, at man slipper for flextillægget.

Problemet er, at rentespændet synes rimelig vel lavt - at beregne, hvad det burde være er ikke ligetil, da vi ikke taler om et stående lån; men en annuitet.
Min umiddelbare fornemmelse er, at for 15 år, så burde den relevante kupon være 1½%.

Men i øjeblikket kan man ikke regne med rentestrukturer.