Var det ikke på grund af for høje off. udgifter ?

Nu er vi tudet ørerne fulde af at de offentlige udgifter, bla. til overførsel er alt for store. Derfor er div. reformer, bla kontanthjælp, dagpenge, SU fremlagt.
Begrundelse. ALT FOR STORE OFFENTLIGE UDGIFTER.

Javel, ja, så langt så godt. Det kan man jo til dels forstå - altså at de offentlige udgifter er for store.

Som udgangspunkt må man vel så forvente at div. reformer straks og uden ophold bruger div. besparelser til klart og tydeligt at nedsætte statens udgifter, så det hurtigt kan ses på statens samlede udgifter.

MEN

Sandheden er alt andet end dette.

http://politiken.dk/politik/ECE1942511/corydon-aabner-for-lynaftale-om-su-og-kontanthjaelp/

Hvis forhandlingerne bliver delt op, vil Dansk Folkeparti være parat til at indgå en aftale om milliardbesparelser på kontanthjælp og SU.

Partiet kræver nemlig, at pengene øremærkes til specifikke ting som for eksempel en genindførsel af boligjobordningen, en grænsehandelspakke med lavere afgifter på øl og sodavand, lavere energiafgifter og en nedrivningspulje for faldefærdige huse i landdistrikterne

Altså sandheden er jo, at man vil omfordele, IKKE NEDSÆTTE det offentlige forbrug. Så spørgsmålet er jo grundlæggende, til hvilket formål ?

De nævnte initiativer burde jo grundlæggende være selvfinancerende.
- En boligjob ordning, iværksættes vel for at fastholde beskæftigelse i håndværkerbranchen, så flere håndværkere IKKE falder ud i ledighed, og at en stigende efterspørgsel evt. sikrer ekstra beskæftigelse. Altså burde ordningen jo være selvfinancierende, da der jo må forventes lavere dagpengeudgifter, der modsvarer skattefradraget.

- Lavere afgifter på øl og vand, burde også være selvfinancierende, da en nedsættelse af disse afgifter, alt andet lige, burde nedsætte grænseomsætningen og konvertere den til dansk omsætning, derved generere flere momsindtægter, fastholde beskæftigelse i dagligvarebutikker, og ved en større indenlandsk omsætning, fastholde eller forøge indtægten på afgifterne. Altså selvfinancierende.

- Pulje til nedrivning af faldefærdige huse. Hvad er ideen med dette ? Det handler jo om at man hurtigere giver tilladelse til nedrivning, og at man tillader at kommuner kan købe / ekspropriere disse ejendomme. Effekten af dette burde være nybyggeri, højere grundværdi, herlighedsværdi, og dermed alt andet lige selvfinancierende.

- Lavere energiafgifter TIL ERHVERVSLIVET bør grundlæggende også være selvfinansierende, da denne nedsættelse skal bidrage til at fastholde aktivitet i DK, fastholde arbejdspladser, og endda medvirke til øget vækst - øget beskæftigelse - altså i sig selv selvfinancierende.

De 4 nævnte tiltag, burde derfor grundlæggende være selvfinancierede, hvilket vi konstant hører fra politisk hold.

Så hvis man skal bruge offentlige penge på at financiere disse er spørgsmålet jo reelt hvorvidt de er selvfinancierende. Eller i bund og grund statssubsidier til særligt udvalgte grupper.

Er det IKKE tilfældet, at de er selvfinancierende, er der jo derfor tale om en omfordeling af statens udgifter, og derfor ikke en besparelse på disse.
Ergo vil det jo betyde at en besparelse på SU og KONTANTHJÆLP - der altså nedsætter købekraften hos en gruppe borgere, der i forvejen har et lavt rådighedsbeløb, yderligere - ikke skal bruges til den omtalte nedsættelse af statens udgifter, men bruges på endnu en omfordeling fra "fattig til rig".

De grupper, der får en offentlig ydelse nedsat, og derved mister yderligere købekraft, vil jo ikke kunne få gavn af nogle af de ovenstående tiltag. Den lavere købekraft, vil alt andet lige, ikke kunne modsvares af lavere afgift på øl og vand, og det er nok heller ikke det, der står øverst på indkøbslisten med et så væsentligt cut i købekraften.

Derimod vil disse lavere afgifter gavne de grupper, der i forvejen har fuld købekraft, og derfor ikke behøver tage en tur over grænsen.


Bolig/job ordningen der burde være selvfinancierende - både på kort og lang sigt - ( hvis man skal tro økonomer og politikere, ) gavner jo boligejere, der må antages at have et rimeligt godt rådighedsbeløb, og gode indkomster. Hvorfor skal en sådan ordning så i det hele taget financieres af andre ? Samfundseffekten "burde" jo positiv. Hvis vi altså skal tro div. økonomer og DI.

Men hvorfor er det så lige at de dårligst stillede skal betale med lavere rådighedsbeløb, for at velstillede boligejere kan få ekstra skattefradrag til at skabe en værdisikring/tilvækst i sin bollig, der ved et senere salg giver et skattefrit provenue ?
Det er ikke andet end yderligere omfordeling fra fattig til rig.

Hvis man antager at de nævnte tiltag er selvfinancierende, ville det hverken på kort eller lang sigt, være et problem, at staten i en kort periode mister indtægter, da disse vil komme tilbage i løbet af en forholdsvis kort årrække. Via stigende omsætning på øl og vand, via en fastholdelse af beskæftigelsen eller endda øget beskæftigelse i både håndværkerbranchen og dagligvarehandelen. Og disse mindre udsving i statens udgifter vil derfor ikke have nogen budgetmæssig betydning, og behøver derfor ikke særskildt financiering endsige omfordeling.

Man må derfor stille spørgsmål ved, om disse ordninger så er selvfinancierende, som vi tudes ørerne fulde med.

Og er sagen at de IKKE er selvfinancierende, er der jo derfor klart tale om en yderligere OMFORDELING FRA FATTIG TIL RIG.

OG UDEN AT STATENS UDGIFTER REDUCERES MED EN ENESTE KRONE.

Altså vil nedskæringer på statens overførsler til de dårligst stillede IKKE bidrage positivt til statens budget, og de foreslåede tiltage vil IKKE være selvfinancierede, og dermed er der jo ikke tale om økonomisk fornuftige tiltag, men ren omfordeling baseret på statssubsidier, og "planøkonomi".

Og enten lyver politikere og økonomer så det driver, eller så er udviklingen med fortsat omfordeling fra de dårligst stillede til de velstillede blot fortsat med uformindsket styrke.

Uanset hvad, så må det alt andet lige betragtes som et yderligere skridt hen i mod at skabe et større skel mellem rig og fattig i Danmark. Og dermed endnu en pind til velfærdsstatens endeligt. Hvor enhver er sig selv nærmest i et DJØF'ificeret udbyttende regime. Der historisk set vil være dømt til undergang en dag. Som med alle andre tiltag hvor sådanne omfordelinger har fundet sted.

Men der er noget der så sandelig ikke stemmer, i hverken politikernes og økonomernes udtalelser, dagsordener og beregninger.

Nu skal man lige passe på!

SF har en betydelig forvirring om, hvad der er forbrug og hvad der er investering.

Jeg kan da kun tilslutte mig en idé om - i stedet for at anvende penge på forbrug, som f.eks. kontanthjælp, så er det mere hensigtsmæssigt at gøre nogle offentlige investeringer, der skaber beskæftigelse; men som også har et langsigtet produktivitetsperspektiv.

Det vil så afhænge af situationen: Såfremt arbejdsmangel i en sektor - bygge og anlæg er et nærliggende eksempel - gør at priserne for arbejder i forbindelse med investeringer er til at tale med, så er det da en god idé, at betale folk løn i stedet for at betale dem for ikke at lave noget.

Det vil som så meget andet afhænge af karakteren af ledigheden.

Hvis vi tager f.eks. stærkstrømsnettet, så vil det jo i vidt omfang skulle bygges i områder med stor ledighed, hvor en billig arbejdskraft (ufaglærte?) kan få beskæftigelse.

Spørgsmålet er jo bare om de ledige i almindelighed er interesseret i arbejde. Nogle er - selv til en lavere løn; men jeg tror ikke et sekund på at det hjælper på områder som f.eks. Nørrebro, hvor ledigheden er et dække for en beskæftigelse som kriminel.