En flok danske banker bliver torsdag erklæret for vigtige til at gå ned

Gorrion skrev:http://epn.dk/brancher/finans/bank/article5249790.ece

Ingen privat virksomhed bør være for systemisk vigtig til ikke at måtte gå ned, hvis det forholder sig sådan, så bør den ophøjes til statsvirksomhed.

Det kommer nok ganske af sig selv!

Man er jo i færd med at redde den egenkapital ud, der kan reddes: RealDania Fonden har solgt sine aktier - formentlig til samme stråmand som ATP og PFA brugte. Det bliver spændende at se hvor meget af egenkapitalen, der rent faktisk er belånt af Danske Bank selv.
En statslig overtagelse med hjemkøb af alle aktier til kurs pari - og opsigelse af de lån, hvor de lå som sikkerhed - vil nok afsløre at egenbeholdningen reelt har været en hel del større end man har givet udtryk for.

Det bliver nok den nemmeste måde at klare nedlæggelsen og opsplitningen på - dermed ikke sagt, at det er den metode man vælger; men det er det mest elegante. APM får sine penge tilbage og resten indløses til kurs pari. Herefter kan der tilføres kapital.

De fornuftige dele sælges fra - f.eks. de fast forrentede annuiteter. Erhvervsudlånet omdannes til obligationer, som investorerne kan købe direkte.
Samtidig vil det være muligt på en stat til stat basis at trække sig ud af Sverrig mod at Nordea trækker sig ud af Danmark. Tilbagetoget fra Irland kan jo ikke kaldes blot rimelig vellykket.

SortKaffe skrev:Må er kende jeg deler Gorrions bekymring.

Danske Bank venter på at blive ophøjet til systemisk vigtig. De venter på, at støtten til dem bliver skrevet ind i lovgivningen. Så falder deres låneomkostninger nemlig.

Det er vigtigt, når man har 900 milliarder i indlån, og 1700 milliarder i udlån.

Med andre ord; Når Danske Bank i dag udnævnes til "systemisk vigtig", så bliver der lukket op for Danmarks historiens dyreste finanshistorie. Alle hæmninger falder bort i Holmens Kanal

Det er spørgsmålet, hvordan man gør det. Jeg tror IKKE, det kommer til at svare til Danske Banks opfattelse af at staten er deres lydige instrument.

Men man skal ikke forsværge noget.

Storebror skrev:

SortKaffe skrev:Må er kende jeg deler Gorrions bekymring.

Danske Bank venter på at blive ophøjet til systemisk vigtig. De venter på, at støtten til dem bliver skrevet ind i lovgivningen. Så falder deres låneomkostninger nemlig.

Det er vigtigt, når man har 900 milliarder i indlån, og 1700 milliarder i udlån.

Med andre ord; Når Danske Bank i dag udnævnes til "systemisk vigtig", så bliver der lukket op for Danmarks historiens dyreste finanshistorie. Alle hæmninger falder bort i Holmens Kanal

Er det ikke kun en anbefaling der kommer idag

http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/14-03-13-sifi-udvalget-anbefaler-skaerpede-krav-til-de-stoerste-banker

Nu har jeg ikke læst redegørelsen; men

Det drejer sig om Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank.

1. Listen er overraskende dels fordi FIH IKKE er med og både Sydbank og BRFkredit er.

2. Hele fokus er i alt overvejende grad på realkreditten - og realkreditobligationen - den fast forrentede annuitet altså. Det er muligvis derfor Jyske Bank og Sydbank er kommet med - jeg ved ikke, hvor meget rodet ind i DLR, de er.

3. At FIH IKKE er med kunne tyde på, at man vil lade erhvervsfinansieringen gå UDENOM bankerne i det hele taget. Det eneste, der vel bliver tilbage i bankerne vil blive rimelig banale kassekreditter. Erhvervskreditterne har jo været administreret så forkert som vel tænkes kan: Dels får de virksomheder, der skal bruge kredit: NEJ - dels holdes fallenter flydende med fordelagtige vilkår - ofte i sådan en grad, at det vanskeliggør rekonstruktion.

DE HUGGER DÆLEME OGSÅ MINE GRAFER!

Måske skulle jeg nedsætte mig som rådgivende grafolog?

abbaratet skrev:

Thomas skrev:DE HUGGER DÆLEME OGSÅ MINE GRAFER!

Måske skulle jeg nedsætte mig som rådgivende grafolog?

linket henviser ikke til nogen graf - og jeg har ledt på siden efter en graf der virker bekendt, uden held.

Har været vist på Valuewalk

Plyds skrev:

Gorrion skrev:http://epn.dk/brancher/finans/bank/article5249790.ece

Ingen privat virksomhed bør være for systemisk vigtig til ikke at måtte gå ned, hvis det forholder sig sådan, så bør den ophøjes til statsvirksomhed.

Er det bare mig der syntes, at den liste mere er udtryk for, at det er dem af en vis størrelse der er i de største problemer, som man her har erklæret systemisk vigtige?

Det gode er så, at det tilsyneladende betyder at der stilles større krav til dem end før - altså ikke megen fribillet der?

Kriterierne er ganske indgående beskrevet i kapitel 2 så vidt jeg husker.

Men det er sådan set det mindste af det, ikke de chokerende overraskelser.

SortKaffe skrev:Mjo, det er kun anbefalingen der kommer. Resten er jo lovgivningsarbejde. Men alligevel, et citat fra "anbefalingen" som dette:

Endelig kommer udvalget med anbefalinger om, hvordan SIFIer skal håndteres, hvis de – trods de skærpede krav – alligevel skulle komme i problemer. Det er her anbefalingen, at der indføres en række alternative værktøjer til at krisehåndtere SIFIer, som skal give forudsætninger for, at en krisehåndtering kan gennemføres med så begrænsede skadesvirkninger for samfundsøkonomien som muligt og uden omkostninger for staten.

får det til at løbe koldt op og ned af ryggen på mig.

Danske Bank er sku allerede i problemer.

De "alternative værktøjer" kan derfor kun være vidtgående statsgarantier for de tab der allerede er der.

Du skal om til kapitel 4 side 81

Det øvrige er spørgsmålet om at hæve soliditetsgrænserne for SIFI – Systemically Important Financial Institutions relativt til dem, der IKKE er SIFI.

Hovedsaglig er der tale om, at man fra myndighederes side på et tidligere tidspunkt griber ind fremover med stadig større tilsidesættelse af instituttets ledelse.

Man skelner mellem afvikling og krisehåndtering. Afvikling er for ikke-SIFI - også kaldet konkurs eller Finansiel Stabilitet overtager biksen på stedet. En SIFI kan NETOP ikke gå konkurs p.gr.a. sin systemiske vigtighed.

Forebyggelse

• Kapitalkrav
  
• Likviditetskrav
  
• Genopretningsplaner
  
• Krisehåndteringsplaner
  
• Corporate governance
  
• Styrket tilsyn

Kapitalbevaring

• Udbyttebegrænsning
  
• Begrænsning på bonus
  
• Begrænsning på rentebetaling på Tier 1-instrumenter

Genopretning

• Indkaldelse til generalforsamling
  
• Udskiftning af direktions- eller bestyrelsesmedlemmer
  
• Begrænsning på rentebetaling på Tier 1-instrumenter

Krisehåndtering

• Krisehåndteringsmyndigheden tager kontrol, og ejerskab og ledelse udskiftes helt eller delvist
  
• Bridgebank
  
• Salg af aktiver
  
• Gældsnedskrivning
  
• Gældskonvertering
  
• Stabilitetsfond

Det jeg ser er at de stigende kapitalkrav kan ingen af de store banker håndtere.
Dvs. vi er rent faktisk i "krisehåndtering" allerede med Danske Bank.

De fire værktøjer er:

Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele
af et institut på markedsvilkår uden aktionærernes samtykke. Salget sker til en
køber, der har en permanent tilladelse til at drive sådan virksomhed, fx et andet
kreditinstitut, og køber kan dermed ikke være en bridgebank.
.
Etablering af en bridgebank: Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og forpligtelser til en bridgebank, der er helt eller delvist statsligt ejet, og som senere kan videresælge aktiverne som led i en ordnet afvikling.

Udskilning af aktiver: Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at frasælge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet selskab (”asset management vehicle”) med henblik på afvikling af disse aktiver. Det skal samtidig sikres, at det afgivende institut undergår en omstrukturering.

Gældsnedskrivning/-konvertering:
Giver afviklingsmyndigheden mulighed for – uden det på forhånd er fastsat i gældskontrakterne – at:

---

Åben bank model – rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller ved at nedskrive gæld. Det undgås dermed, at det pågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genoprettes, og instituttet kan fortsætte sin drift. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at gældskonvertering eller -nedskrivning medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgende kan overleve på lang sigt. Der skal i
denne forbindelse udarbejdes en restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator, som skal udarbejde og gennemføre denne plan.

Lukket bank model – nedskrive gæld eller at konvertere gæld til egentlig kernekapital (i en bridgebank) som led i overdragelsen af aktiver og passiver fra en nødlidende bank til en bridgebank, således at bridgebanken kun overtager gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af de overtagne aktiver.

Det man vil udenom er ekspropriation, fordi man så kommer ind i nogle overvejelser om værdi, som kun kan afgøres om 20 år - og udenom aktiekurser som er lobbet op via stråmænd - vi går her helt koldt på egenkapitalen. Det man gør er, at konstatere at egenkapitalen må anses for tabt, hvorfor aktionærerne er sat uden for indflydelse og ejerskab.

Man fanger aktionærer ved, at enten går de med til en afvikling frivilligt eller også skal nedskrivningerne foretages - og egenkapitalen er væk. Fidusen for aktionærerne er at i en åben bank model bevarer man på et eller andet plan en form få håb om at se nogen af pengene igen.
I åben bank modellen vil de lån, hvor aktierne ligger som sikkerhed blive opsagt og aktierne vil indgå i egenbeholdningen, hvor de efter smag kan genudleveres til de tidligere kreditorer.

Frasalgsløsningen er formentlig med sigte på, at købe Nordea aktiver med Danske Bank Sverrig aktiver - formentlig til fuld værdi - hvor nedskrivningsstandarden reguleres via valutakursen - uden at det involverer staterne og deres centralbanker.

I bilagene er man meget opmærksom på konkursbehandlingen af realkreditinstitutter - og deres opdeling af serierne i kapitalcentre - som kan sælges uden problemer, hvis det er fast forrentede annuiteter.

Udskilning af aktiver vil nok være mest mhp. BRF, hvor man vil få parkeringsaftalerne tilbage i hovedet. Disse værdiforringede aktiver vil så afhændes til Finansiel Stabiltet til nedskreven værdi - med garanti på resten.

Finansiel Stabilitet har således en pæn portefølje af ejendomme, som man kan knalde målrettet af så platuglerne erklæres konkurs - og de systemiske banker tvinges til at nedskrive.

SortKaffe skrev:Må erkende der vinkes med temmelig store vognstænger på de citerede sider. Alligevel bør Du ikke overse, at planen som sådan anses for positiv for bankerne. Aktiekursen på de systemisk vigtige banker er steget pænt i løbet af gårsdagen, dvs. planen et eller andet sted indeholder gaveelementer til SIFI'erne

Ja, et eller andet skal man jo gøre for at holde sikkerheden på pantet.

Hør nu lige her SortKaffe.

Inden for de sidste par år har ATP, PFA og nu senest RealDania Fonden solgt deres aktier - skal vi sige 15% af aktiebeholdningen - det er 15 mia. i aktier, der ikke giver udbytte. Man har bragt en "investor" ind. Øhh, hvor har denne "investor" lige fået pengene til at købe de aktier for?

Et godt gæt: Han har måske lånt pengene i Danske Bank, der har pant i aktierne. Så kan de ikke sælges uden Danske Bank har sagt ja. Men reelt ude blandt investorer? Du er altså direkte spøjs!

Så ligger der nogen i egenbeholdningen. De tæller så officielt ikke med. APM har 20% - så vidt jeg husker regnskabet, så taler vi 23%. Dvs. der er 104 mia. ude.
Fraregnet APM's 4 mia. så mangler der 16 mia. af emissionen på 20 mia. - de røg da direkte i egenbeholdningen - og dér er de sgu blevet liggende.
Nu ligger der så yderligere 18 mia. fra investorer, der er løbet skrigende bort.

Dvs. man er heldig hvis der er rigtig levende penge bag 2/3 af aktierne. Den sidste 1/3 er hos stråmænd, der har lånt pengene i Danske Bank og har et "Finans ApS", så hvis man går ned og kreditor lægger beslag på aktierne, ja så er det bare et tab til Danske Bank.

Det er finansiel blodskam - og ikke spor andet.

Anses for positiv? Vor Herre bevar's!

Gorrion skrev:Hør.....
Dette er kun lavet fordi problemerne er massive og akut her og nu.
Disse landsskadelige finansielle institutioner har tvunget staten (stater) i knæ, og nu skal skatteyderne være garant for en dyr og langsommelig oprydning, som måske ikke engang lykkedes.

Som ikke kan lykkes!
Hør nu her: Den samlede balance på bankerne er 2000 mia. Det er pænt over Danmarks BNP - hertil kommer så 24-2500 mia. i realkredit. Groft sagt 2½-3 gange BNP.

Men se Gorrion: Fidusen med de højere kapitalgrænser er, at man véd da godt (dummere er man heller ikke!), at de penge er tabt. Nu går man så bare ind og fjerner egenkapitalen - så er aktiernes værdi = 0. Så konverterer man statens indskud til aktier - sammen med bankgarantier. Vupti, så man nationaliseret banken!
Ekspropriation - ikke tale om. Men aktionærerne skal ikke have en jante.

De nye aktier kan man så afhænde på et tidspunkt, hvis man skulle få¨den perverse idé.

At man bruger undskyldningen om konsolidering for "fremtidige" kriser er en sidevogn, der skulle monteres hen af vejen uanset.

Ja.
Problemet er, at man véd ikke, hvor slemt det er! Derfor hæver man kapitalkravet, hvilket giver myndighederne stadig større indflydelse. Smider direktion og bestyrelse ud - indsætter sine egne folk - nedskriver og afvikler. Således at nedskrivningerne holder trit med afviklingen så kapitalkravet nedsættes.

Det vigtige er signal-værdien om at disse finansielle terror virksomheder har staten (skatteyderne) som garanter, og at det ikke indebære nogen som helst risiko at handle med dem.
VI ER ALLE SAT SOM SANDSÆKKE FOR DEN MAFIA NU!

Vrøvl.

Når de gamle aktier annulleres, så smider man alle de ledende medarbejdere ud.

Det helt overvejende problem er at få smidt Anders Dum ud af Jyske Bank. Der er - så vidt jeg husker - stemmeretsbegrænsninger i Jyske Bank. Men ellers skal man have fjernet alle de sjove aktionæroverenskomster der ligger. Det gør man ved at fjerne aktierne.

Storebror skrev:Overordnet set og uden at gå i detaljer (og spekulationer) så ser jeg følgende:
(1) Den psykologiske effect af udnævnelsen til SIFI i form af lavere rente for lån virker her og nu
(2) Det er først i 2019 at SIFI'erne pålægges restriktioner

Du kan ikke pålægge fremtidige politikkerne ikke på et senere tidspunkt at fjerne de planlagte restriktioner. Så p.t. er SIFI udnævnelsen en gave fra politikerne til SIFI'erne.

Selv hvis vi skulle spekulere: Det er noget galt og en SIFI skal afvikles her og nu. Det er da bedre at gøre via det frie marked hvor der er gennemskuelighed. Eneste årsag til at gøre det anderledes er hvis noget skal skjules. SIFI er på ingen måde kønt.

Hør nu her - velkommen til verden!

Det frie finansielle marked EKSISTERER IKKE - ikke mere i hvert fald.

Sagen er, at Danske Bank skal ikke udvikles; men NEDvikles.

En væsentlig del af hele problemet er den manglende gennemskuelighed: Siger LIBOR dig noget????