IMF mener banker bliver nød til at sælge aktiver.

Lagarde

Når Danske Bank låner i Nationalbanken, hvilke lån tror I så de skal lægge som sikkerhed?

Bondeknolden skrev:

Thomas skrev:Lagarde

Når Danske Bank låner i Nationalbanken, hvilke lån tror I så de skal lægge som sikkerhed?

Danske Mafia Bank kan vel lægge hvad som helst som sikkerhed i Nationalbanken, evt kan de jo låne nogle penge til at købe noget skrammel som så bruges som sikkerhed

Har Du ikke fulgt med de sidste 5 år? De forsøgte skam - og stampede for 250 mia. flexlort i Nationalbanken - hvorfor tror Du egentlig at jeg kalder ham "Onkel Nils"? Fordi han som pantelåner tager skrammel som sikkerhed!

Problemet var bare at det blev Onkel Nils grundig træt af, så derfor tumlede man ind i alle mulige repo-forretninger, hvor renten bare blev højere og højere. Hvor tror Du egentlig ATP's gode regnskabsresultater kommer fra?

Er min pædagogiske indsats - også her - ganske forgæves?? Nå, ikke at det overrasker....

Sagen er jo den, at Nationalbanken ikke rigtig vil acceptere skrammel.
Statsobligationer havde bankerne og deres kridter ikke flere af, da de holdt brandudsalg af dem til pensionskasserne:

Renter Se den første graf - hvad i Helvede tror Du den grønne spids i august måned sidste år er? Sådan lidt før jeg blev banned på klakørtidende! Det er da bankerne der må sælge deres statsobligationer til favoritpris.
Hvorfor tror Du, at jeg blev banned?
Det var da fordi jeg havde opdaget at pensionskasserne ville af med bankaktierne - for når banker sælger statsobligationerne i reservebeholdningen, så har de ikke længe igen.

Altså bankerne har ikke flere statsobligationer og Onkel Nils har efter midten af 2010 gjort højt og larmende opmærksom på, at han ikke accepterer egne udstedelser som sikkerhed for lån.
Så var han nød til at udvide lånegrundlaget til at omfatte "gode udlån". Her er der allerede stampet svarende til lån på 35 mia. (egentlig 50 mia. hvis vi tæller det med, som BRF obligationerne giver)?
Der er så et "haircut" på - skal vi sige - 40%: Dvs. 5/3 gange 36 mia. = 60 mia.

Der ligger så nok også nogle milliarder i løst til at dække garantierne overfor ECB på lånet til 41 mia. Så der ligger "gode lån" på 60-100 mia. i Nationalbanken for lån og garantier. Hvor længe tror Du, Nationalbanken kan blive ved med at finde "gode udlån"?

Hvorfor tror Du at Finanstilsynet giver Danske Bank sådan en over snuden for deres svineri - tildels svindel - med udlånene i Sverrig?
Det er da fordi man skal have de svenske udlån ind som sikkerhed!
Hvorfor skal man det?
Jo Nordea skal smides ud af landet - svensk statsbank, som den er - og når det sker, så skal man have Nordea's udlån i Danmark til at bytte for Danske banks udlån i Sverrig.

Følg dog lidt med!

IMF sell off tal 20.000mia/500mil indbyggere=40k/hoved, spædbarn som olding. Massearbejdsløshed plus masseausterity som ikke virker men blot giver social ballade som fremmer udbredelsen af ideologiske strømninger som bringer demokratiet i fare

Ideologiske strømninger??? Er det dét, du kalder, at spruthysteriske kællinger i SF og Enhedslisten bruger kløerne i fjæset på hinanden.

Er det en "ideologisk strømning", at Dansk Folkeparti sender svagt begavede pensionister til at campere i parker og blokere trafikken i København med "kør langsomt" sabotage med rollatorer?

Det virker IKKE, fordi der er ikke er penge bag ved! Det er ikke 1930'erne! Der er ikke nogen stor styg kommunist, der får betaling fra Moskva. Industrirådet gider da ikke støtte Dansk Folkeparti: En rigtig revolution koster penge til bøller - de er dyre i drift!

Hvorfor dælen tror Du vi er i Afghanistan? MÅSKE for at få lidt kontrol med narkopengene.......
Hvorfor i alverden tror Du man holder indvandrerbander og rockere nede? Det kunne jo være fordi de skal ruineres!

Man må godt tænke sig om - jeg kan i hvert fald anbefale det!

Bondeknolden skrev:

Ok, tak for resumeet Yderst interessant hvad der sker når/hvis nogen brænder inde med en ordenlig klup flexlort som ingen vil have i pant, måske undtaget "udlandet" - blot til en helt anden rente ! Det der repo halløj har ingen vel råd til i længden, det må da ende galt

Vedr ideologiske strømninger er fjolsepartiet og kammesjukkerne ikke så vigtige. Alvorligere ser det ud med dybt forgældede lande ala Grækenland, Spanien og Italien, med historisk hang til antidemokratisk samfundsorden

Fint nok - du er såmænd bare som de fleste andre.

Sagen er, at ingen brænder inde med flexlort! De skal jo refinansieres årligt!

Det med udlandet - den blev kørt på plads i januar måned, hvor Nationalbanken stillede en garanti på 41 mia. for ECB's lån til Danske Bank. Det man jo så gør er at nødforstrække de danske banker, så de kan købe flexlortet - det er efterhånden i en rente, at ingen andre vil købe dem. Dermed har man indlåst flexlortet - væk fra investorer. Hvis investorerne skulle blive lokket, så tilbyder man dem statsobligationer -godt nok dyre; men ikke så dyre som bankerne er nød til at sælge flexlort.

Nu bruger man så finansieringen af flexlortet til at hive de ordentlige udlån ud af bankerne - og efterlade bankerne med alt flexlortet.

Så når man tager realkreditten, så kommer der ikke noget paniksalg eller andre ting, der kan forstyrre valutaen.

Det er derfor jeg mener man lægger op til et endeligt opgør med realkreditten:

1) Valutareserven er på 500 mia. og der er maksimalt 400 mia. ude i verden - også medregnet noget struktureret. Så uanset hvor stort paniksalget bliver, så siger Onkel Nils bare - ja vi køber, har I mere?
Her skal man såmænd nok fra Nationalbankens side sørge for at stryge den normale honnete profit fra spekulanter som nu engang er kutyme i den slags situationer.

2) Investorerne er låst fast i gode realkreditter og statsobligationer. Bla. sådan ikke man ikke har brug for dem som uofficiel valutareserve - som ATP var i 2008 - det var knagen sparkeme DYRT - for Nationalbanken - altså.

3) Indlånet i banker + plus det løse i pensionskasserne ligger trygt og godt på indskudsbeviser. Så hvis Ander Dum skulle blive fristet til en af sine sædvanlige idiotiske krampetrækninger - så kan han ikke: Der er ikke likviditet.

Det er vel stort set lagt til rette, så alle købere er væk når refinansieringen skal ske - og så kommer hugget.

Hvad vil folk mærke? Ingenting.

Det eneste problem, som jeg kan se er Nordea, hvor den svenske stat ligger og spekulerer mod den danske krone og den finansielle stabilitet.

Bondeknolden skrev:

Thomas skrev:

Det med udlandet - den blev kørt på plads i januar måned, hvor Nationalbanken stillede en garanti på 41 mia. for ECB's lån til Danske Bank. Det man jo så gør er at nødforstrække de danske banker, så de kan købe flexlortet - det er efterhånden i en rente, at ingen andre vil købe dem. Dermed har man indlåst flexlortet - væk fra investorer. Hvis investorerne skulle blive lokket, så tilbyder man dem statsobligationer -godt nok dyre; men ikke så dyre som bankerne er nød til at sælge flexlort.

Tak for sædvanlig omfangsrig beskrivelse !

Måske jeg ikke er kriminel nok i min tankegang og derfor ikke fatter hvordan det kan lade sig gøre, endsige tillades, at Nationalbanken stiller garanti for bankers ulyksalige lånekarruseller. Uagtet uden økonomisk forståelse, forekommer det dog intuitivt som svindelagtigt at finansiere sine dårlige forretninger med lån fra den store fælleskasse. Hvorfor denne nølen og trækken i langdrag med uendelig hjælp til bankerne, hvad er det man frygter ved at lade dem gå den Islandske planke ud, så verden kan komme videre efter en reboot

Det går såmænd godt nok for sådan en garanti afgives ikke medmindre man har sikkerhed: Hvis banken IKKE betaler overtager Nationalbanken de udlån. Så enkelt er det!

Bondeknolden skrev:

Jamen så er der jo ingen problemer !

Hvad er i øvrigt løsningen på den oprindelige gåde ?

Når Danske Bank låner i Nationalbanken, hvilke lån tror I så de skal lægge som sikkerhed?

Gnæk gnæk:

Der er to finter i dette, fordi de lån, der skal lægges som sikkerhed skal være lån, som også Nationalbanken kan anerkende som "gode". Dvs. en rimelig rente, overholder betalingerne og har reel sikkerhed: Dvs. flextumpelån er IKKE "gode".

Derfor laver man et "haircut", for man vil naturligvis gennemgå sine sikkerheder for de lån man har givet til Danske Bank - ét for ét sende nogle "smuttere" tilbage med besked om, at man skal stille nogle andre af bedre kvalitet.

Dermed får man i Nationalbanken et ret så intimt kendskab til pågældende banks udlånsbog.

Den anden finte er, at laver man en alternativ finansiering - så som virksomhedsobligationer - så har man de potentielt interesserede. Dem kan man så tilbyde en finansiering, hvorefter de glider ud af bankens samlede udlån. Da det er gode udlån - dvs. folk betaler til tiden, så vil disse låns forsvinden betyde, at man redder kunderne fra den gode side.
Samtidig vil et statsligt finansieringsinstitut kunne udstede obligationer af mellemlang løbetid, som er en mangelvare hos pensionskasserne til en gunstig rente og samtidig interessante og sikre for investorerne, der er eddikesure over at skulle æde de rådne statsobligationer.

Modellen kan sagtens laves uden det koster staten en krone. Det er jo reelle udlån med meget lille risiko - den risiko skal så betales af låntagerne på samme måde som et gammeldags realkreditlån.

Samtidig holder man likviditetsskruen på banken, så den ikke anvender lånet i Nationalbanken til tant og fjas.

Bondeknolden skrev:

Thomas skrev:

Bondeknolden skrev:

Jamen så er der jo ingen problemer !

Hvad er i øvrigt løsningen på den oprindelige gåde ?

Når Danske Bank låner i Nationalbanken, hvilke lån tror I så de skal lægge som sikkerhed?

Gnæk gnæk:

Der er to finter i dette, fordi de lån, der skal lægges som sikkerhed skal være lån, som også Nationalbanken kan anerkende som "gode". Dvs. en rimelig rente, overholder betalingerne og har reel sikkerhed: Dvs. flextumpelån er IKKE "gode".

Derfor laver man et "haircut", for man vil naturligvis gennemgå sine sikkerheder for de lån man har givet til Danske Bank - ét for ét sende nogle "smuttere" tilbage med besked om, at man skal stille nogle andre af bedre kvalitet.

Dermed får man i Nationalbanken et ret så intimt kendskab til pågældende banks udlånsbog.

Den anden finte er, at laver man en alternativ finansiering - så som virksomhedsobligationer - så har man de potentielt interesserede. Dem kan man så tilbyde en finansiering, hvorefter de glider ud af bankens samlede udlån. Da det er gode udlån - dvs. folk betaler til tiden, så vil disse låns forsvinden betyde, at man redder kunderne fra den gode side.
Samtidig vil et statsligt finansieringsinstitut kunne udstede obligationer af mellemlang løbetid, som er en mangelvare hos pensionskasserne til en gunstig rente og samtidig interessante og sikre for investorerne, der er eddikesure over at skulle æde de rådne statsobligationer.

Modellen kan sagtens laves uden det koster staten en krone. Det er jo reelle udlån med meget lille risiko - den risiko skal så betales af låntagerne på samme måde som et gammeldags realkreditlån.

Samtidig holder man likviditetsskruen på banken, så den ikke anvender lånet i Nationalbanken til tant og fjas.

Det lyder ikke så tosset, men operationen kræver vist en fast hånd. Man vil altså oprette statsbank og neddrosle de gængse til en art lønkonto og dankort banker

Der er noget, der tyder på det!

Det man foretager sig er det, jeg ville gøre, hvis det var det, man planlagde.
Det er det man har gjort i Irland med National Irish Bank, som var den Straarup køb sig fattig i.

Der er flere problemer som skal klares:

1) Erhvervslivets kreditter skal reddes. Investeringer og arbejdspladser står på spil.
2) Kronen skal forsvares: Investeringer og arbejdspladser står på spil.
3) Realkreditten - ikke det enkelte institut - skal overtages og opdeles.
4) Danske Bank skal ud af andre EU lande. Nordea skal ud af Danmark (og specielt Finland).
5) Landbruget skal reddes.
6) Boligbyggeriet skal saneres og platugler afvikles.

Det kan ikke gøres på én gang; men jeg hæfter mig ved at Onkel Nils sagde at realkreditten er systemisk vigtig og han opfordrede til at lave den mere kedelig. Det er for mig en så klar udmelding, som man får, på, at nu står realkreditten for tur inden Onkel Nils går på pension.

Merkur skrev:Tak for en super gennemgang.

Jeg undrer mig dog over hvad der vil ske med flekslånere når denne statsrealkredit overtager. Vil de løbende udbydes på markedsvilkår med markant højere renter til følge, måske i mindre portioner af gangen, for ikke at smadre boligmarkedet. Fuldstændigt.

De vil blive trykket med en stadig højere rente. Navnlig større administrationsbidrag.

Problemet ligger i de faldende handelstal - og den manglende evne til at holde huspriserne - ejerlejlighederne de skal såmænd nok kunne styres via platuglehandler.