Halv million danskere frygter at gå fallit

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/212718/halv_million_danskere_frygter_at_gaa_fallit.html

Økonomien er allerede så hårdt presset hos en halv million danskere, at de vurderer, at de ikke kan betale deres regninger, hvis krisen bliver mere alvorlig.

Og vi har reallønsfald ligeledes. Men på Boligdebatten siger bankklakørne jo at folk bare skal købe bolig nu. Og alle åbenbart tjener så meget, at det blot at vælge hvor og hvad de vil bo i.

[Censur]

http://borsen.dk/nyheder/foedevarer/artikel/1/212735/dansk_mad_er_for_dyr_til_danskerne.html

Forbrugerpriserne generelt er inden for det sidste år steget med omkring 3 pct., hvorimod lønnen på det private arbejdsmarked til sammenligning i gennemsnit kun er 2 pct. højere end for et år siden.

Det svarer ifølge en kommentar fra privatøkonom for Danske Bank, Las Olsen, i runde tal til, at realindkomsten i en typisk dansk børnefamilie med privatansatte forældre er reduceret med 4.800 kroner årligt.

Det passer måske meget godt med at 20-25% er insolvente Experimentality

Tja men hvilke alderskategorier er det?
Men som jeg siger: Flextumper...............

[Censur]

Experimentality skrev:Sjovt at den artikel du linker til nævner .. "i en situation med lave lønstigninger og øgede skatter," og i den første havde man fået skattelettelser, jojo.. tihi. det er nogle kreative lommeregnere de har hos børsen, eller v-k, eller s-sf, det skal nok gå godt det hele - bare vent, eventyret ender lykkeligt. *ruller med øjnene"

Valgkampsflæskesvær.

Det er 2400 kr, per person. Det er 200 kr ekstra om måneden. Hvis dét vælter budgettet for de 'rige boligejere'? Seriøst.. det er en billig middag ude i byen, højst. Prisen er een eneste onsdag hvor hun er utilfreds, og hun har ikke råd til at skride alligevel hvis det er så slemt. Eller man kan droppe at spille Lotto, så er problemet løst og man får 'gevinst' hos hustruen alligevel.

På boligdebatten får man jo at vide hver gang. Jamen jamen det er jo ingen penge ekstra når adm bidrag, renter osv stiger. Alle kan da nemt betale.

Vi fik skattelettelser til de rige naturligvis, meget rige. Og skattesmæk til alle andre.

Når regnestykket er færdigt, så ser man jo netop problemstillingen. Boligen er for dyr og det er boligen der skal voldsomt ned i pris.

Problemet er dem, der HAR købt.

[Censur]

Din retorik klinger utroligt hult.
Danmark er verdens mest lige samfund, så hvor har du det med de rige fra?
Der er stort set kun middelklasse i Danmark.

Problemet er at Finanstilsynet enten har været inkompetente, korrupte eller begge dele. Bankerne har fået lov til at låne ud til alle og enhver - også til dem som ikke skulle have haft lånet. Og nu hvor bankerne skal tage tabet, så bliver det delt ud på skatteyderne.

Polemides skrev:Din retorik klinger utroligt hult.
Danmark er verdens mest lige samfund, så hvor har du det med de rige fra?
Der er stort set kun middelklasse i Danmark.

Problemet er at Finanstilsynet enten har været inkompetente, korrupte eller begge dele. Bankerne har fået lov til at låne ud til alle og enhver - også til dem som ikke skulle have haft lånet. Og nu hvor bankerne skal tage tabet, så bliver det delt ud på skatteyderne.

Mener du at de 44500 danskere der har over 5millioner i investerbare kontanter fra opgørelsen i juni er middelklassen? Samt de samme 44500 sidder på 80% af rigdommen.

Måske middelklassen har fået ny definition?

Der har været et hårdt skred i fordelingen af penge i boblelandene på det seneste. (USA, England, Danmark osv.)

Hold nu op, det er jo fuldkommen ligegyldigt hvor rige de rige er, det afgørende er hvordan de fattige har det og nu er økonomi heldigvis ikke et nul-sums-spil, da det er produktiviteten der øger rigdommen - her tog Karl Marx fuldkommen fejl. Når det er sagt så øges ligheden i disse år, da ufatteligt mange kapitalgevinster bliver sløjfet og det er det der historisk har enten øget eller mindsket ligheden. De største tab af formuer relativt har været i Rudersdal kommune jf. den sidste statistik fra DST.

[Censur]

Lars HH: Det er nemlig pointen: Hvem har (havde) ellers råd til at gå på tvang med 10 mio.kr. villaer.

Thomas skrev:Lars HH: Det er nemlig pointen: Hvem har (havde) ellers råd til at gå på tvang med 10 mio.kr. villaer.

Præcis og det er derfor de store tab stadig venter, den største diskrepans mellem indtægt og boligpriser finder du i Nordsjælland, det er her det største knald vil komme og her det såkaldte blå segment af ansatte i den finansielle sektor bor .

Lars HH: Der er faktisk mange af dem, der ikke sidder for godt i det.

Experimentality skrev:

Nej, der er faktisk store sociale og økonomiske forskelle i Danmark. De er alt andet lige blevet mere fremtrædende det sidste årti. Jeg har intet problem med det som sådan, men jeg konstaterer et problem når man giver skattelettelser til den rigeste del under en krise, derefter sender regningen videre i form af diverse afgifter til middel og underklassen.

Ikke desto mindre betaler 20% af befolkningen 50% af skatterne her i landet
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE963070/de-20-procent-rigeste-betaler-halvdelen-af-skatten/

Skattelettelser? Det offentlige forbrug som pct af BNP er steget, så de samlede udgifter er steget. Der kan således ikke have været forekommet skattelettelser?
Jeg har i hvert fald ikke mærket noget til dem. Jeg bor stadig i verdens mest lige land, hvor forskellen i "livsløn" mellem en læge og en arbejdssky person er minimal og det land med det højeste skattetryk i verden.
http://www.business.dk/finans/tillykke-danmark-verdens-hoejeste-skat

Polemides skrev:

Ikke desto mindre betaler 20% af befolkningen 50% af skatterne her i landet
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE963070/de-20-procent-rigeste-betaler-halvdelen-af-skatten/

Skattelettelser? Det offentlige forbrug som pct af BNP er steget, så de samlede udgifter er steget. Der kan således ikke have været forekommet skattelettelser?
Jeg har i hvert fald ikke mærket noget til dem. Jeg bor stadig i verdens mest lige land, hvor forskellen i "livsløn" mellem en læge og en arbejdssky person er minimal og det land med det højeste skattetryk i verden.
http://www.business.dk/finans/tillykke-danmark-verdens-hoejeste-skat

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/527.html

Er du sikker?

Det er vidst ikke så slemt i Danmark som antydes....

Det er vidst ikke så slemt i Danmark som antydes....

En ting er indkomst skat. Prøv at tage afgifter og moms med i din beregning, plus alle de gebyrer de offentlige tager på f.eks. motorkontoret.

En omregistrering til 300 koster dig 900 i løn hvis du betaler topskat. Jeg tror roligt du kan regne med at vi ligger helt i top.

@ KPE

Det er sjovt, at mange topskatteydere, ALTID betragter ethvert køb/forbrug, som taget af den sidst tjente krone. Hvorfor er det lige det ? Er det fordi man tror at alle vi andre er dumme, og uvidende om skattesystemet, eller er det blot en manifestering af at man betaler en smule topskat, og derved tjener over de 400.000 kr?

I dit eksempel, kunne den omtalte omreg. faktisk være taget af den først tjente krone, hvor skatten så er 0 på grund af dit bundfradrag op til de første 42.000 kr. ikke sandt?

Og man skal jo altså pænt op i indkomst, for at man reelt betaler en krone ekstra i topskat, når AM på de 8 % er tratrukket, og pensionsindbetalingen er fratrukket i topskatteberegningen. Nåe, ja vi skal jo så huske, at rentefradraget er ret større end hos en middelklasse familie.

Men det er sjovt, at det ALDRIG er den gode rødvin, eller den dyre taske til konen, eller weekend-ferien, som kommer fra de topskattebetalte indkomster, nej altid det helt alm. forbrug.

Hvorfor kan man ikke glæde sig over at man trods alt tjener så mange penge, med de muligheder det giver, i stedet for at brokke sig over en ekstra skat man endda kan få fuld fradrag i, ved pensionsopsparing.

Iøvrigt er det da kun vellønnede der betaler omreg. de fattige har jo ikke råd til bil. !!!!

@dkguy66

Du har nok ret i at der bliver set skævt til topskatten så snart man bliver ramt af den. Betaler man ikke topskat har man nok ikke noget forhold til den. Men hvorfor er det sådan at alle der ikke betaler topskat, ALTID betragter den som yderst rimelig?

Problemet er alle de side effekter der opstår ved den. Dels er der jo det klassiske eksempel på at man skal tjene 9000,- før håndværkeren har 1000,- udbetalt, hvis begge parter vel og mærke betaler topskat. Dette opfordrer dels til at man ikke gider arbejde 9 timer længere på arbejdet, da man kun får 3 timer håndværker timer ud af det (det er derfor vi er et "gør det selv folk", selvom de fleste faktisk hverken har evner eller lyst). Dels gider håndværkeren heller ikke arbejde 3 timer for at få 1 time udbetalt - han får meget mere ved at arbejde sort.

Med andre ord, så er der mange der siger fra til at give den en ekstra skalle, da man ikke får noget som helst ud af det.

Forestil dig i stedet at vi alle betalte f.eks. 40% i skat. Nu vil enhver social demokrat så stejle og sige at man ikke skal tage fra de fattige og give til de rige. Men forestil dig samtidigt at de rige slet ikke var så rige som de sidste 30 år havde gjort dem - netop fordi at de var nød til at tjene så mange flere penge for at kunne "mærke" at der blev råd til en håndværker, dame taske, god rødvin, luksus rejse med mere. Små ting som man måske kunne sige var fortjent fordi de havde taget sig en lang uddannelse, var dygtige til deres arbejde, tog et stort ansvar der gik ud over fritiden, eller var med til at skabe nye arbejdspladser ved at vove at kaste sig ud som selvstændige. Man kan sige at gør man indsats bør man også belønnes med en passende stor gulerod, ellers er der ikke rigtigt noget incitament.

Jeg er helt sikker på at spændet imellem højt og lavt lønnede ville være væsentligt mindre hvis skatten havde været flad de sidste 30 år. Med andre ord så er det i mine øjne ikke rimeligt at man tjener 16.000 som Netto medarbejder og 50.000 som ingeniør. Der bør være en forskel, men ikke i den størrelsesorden. Det vil måske være mere rimeligt at du tjente 22.000 som Netto medarbejder og 44.000 som ingeniør. Sådan havde det været med en flad skat, og ingeniøren betaler stadig dobbelt så meget i skat som Netto medarbejderen - så de bredeste skuldre bærer stadig mest (men ikke det hele). Det må jo også være en tilfredsstillelse for både ingeniøren, og måske især Netto medarbejderen, at vedkommende bidrager med lige meget af deres brutto indkomst. Desuden ville begge to kunne tage overarbejde og have en god ide om hvad de fik ud af deres indsats i den sidste ende.

Det er ikke fordi jeg har ondt i tegnebogen jeg klager, men jeg finder virkelig topskatten som en temmelig stor initiativ dræber.

Her er så lidt sjov at skylle det hele ned med
http://www.radikale.net/jesper-oersted/indlaeg/2011/01/26/ti-maend-spiste-paa-restaurant

KPE du glemmer også en vigtig del. Flad skat gør ofte at produktiviten for de bedre lønnet job falder massivt. Hvis jeg kun skulle betale 40%, så vill jeg da blot arbejde endnu mindre.

Større spænd ville også give større spænd på andre ting i livet. F.eks. priser på boliger.

Flad skat osv lyder alt sammen rart. Det har bare utrolig mange dårlige sideffekter. Specielt hvis de ekstra penge som topskatte folkene får ikke bliver brugt på forbrug. Men istedet på investering, opsparing, bolig osv.

Jeg tror næppe at lønspændet vil ændre sig. For nettomedarbejderen skulle så pludselig have meget mere i løn. Overlægen meget mindre. Men grundlaget for deres ydelsesbehov er jo uændret.

@ KPE

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så minder dit sidste indlæg umiskendeligt meget om et LA oplæg. LA som aldrig har kunnet svare på blot de simpleste spørgsmål vedr. hvordan, og hvorledes, de vil gennemføre en flad skat på 40%, herunder hvordan de vil behandle div fradrag, der i dag gør at langt de fleste lønmodtagere betaler under 40 % i skat, samlet set. Uanset om det har været Anders Samuelsen eller andre fra LA, der har fået spørgsmålene på bla JP's blog.

Nu har skatten jo været debatteret til hudløshed, og der er jo lige så mange meninger, som der er skatteydere til, og hver mening er sjovt nok præcis udformet efter den enkeltes egne forhold.

En flad skat er efter min mening ikke noget at stræbe efter. Hvis det var, hvorfor har så selv et ultra kapitalistisk land som USA en differentieret skat ?

Men uden at gå ind i en længere debat om skattesystemet, så er jeg sikker på at langt de fleste netto ansatte ville nyde at de tjente så meget, at de skulle betale topskat. (Hvilket de så nok ikke ville alligevel, eftersom de nok ville indbetale på en ratepension og få fuld fradrag i den personlige indkomst, topskatten beregnes af)

Men uanset hvad, når skatten beregnes som en %-del af en indkomst, vil ham der tjener 200.000 altid betale mere i skat, end ham der kun tjener 150.000, og ham med de 400.000 vil betale endnu mere. Sådan er %-regning nu engang. ( Jeg ved godt at visse grådige, vellønnede, grundlæggende synes at de burde betale et fast krone beløb, svarende til hvad en netto-ansat betaler. Men sådan er folk så næsepillende egoistisk. Nogen tror at de er guds gave til Danmark, og de alene skaber betalingsbalanceoverskuddet, mens de reelt sidder en time på facebook dagligt, (eller hvad de nu ser på ) mens den netto-ansatte sidder ved kassen og arbejder.

At jeg så også mener at HK handel totalt har svigtet sine medlemmer i lønspørgsmålet, er en helt anden debat.

Men sagen er at der rent faktisk er rigtig mange i Danmark, der må vende og dreje hver en krone dagligt. Folk, for hvem topskat, ny bil, flexlån, og ny iphone eller laptop eller stor fladskærm, er en by i rusland, og det at få betalt regningerne er svært nok og tit et prioriteringsspørgsmål.

Har de samtidig et mindre lån til en lidt større anskaffelse, ja så ser de at banken ikke holder sig tilbage med at forlange op til 16% i rente af lånet.

Går man ind og ser på de skattelettelser (omlægninger) VKO foretog, så skriger det jo til himlen at dem der i forvejen tjener godt, og har en god tilværelse, fik ekstra, mens de lavtlønnede, igen igen blev snydt. Bare se på bundskattelettelsen, sammenholdt med fastfrysningen af bundfradraget. Hvem mon det rammer ?

Iøvrigt er jeg ikke så modtagelig for argumentet om at en topskatteyder "arbejder dag og nat" i fritiden osv. For det er jo et helt bevidst valg man har taget. Det kan man jo ikke lægge andre til last. Og man kunne jo lidt frækt spørge, om det ikke blot skyldes at man ikke er 100% produktiv mens man reelt er på jobbet - er det facebook eller bare damer, der spøger igen - og derfor bliver nødt til at indhente det tabte derhjemme. Eller skyldes det bare en sund interesse for sit job, der gør at man frivilligt jobber lidt ekstra - som man så uden undtagelse fortæller vidt og bredt om - eller er det fordi man foretrækker at læse mails, jobbe lidt i stedet for at tale med konen ? Jeg er sikker på at man finder alle kategorier blandt danskerne, ingen nævnt ingen glemt.

Uanset hvad, handler det jo om at være glad og tilfreds. Er man ikke tilfreds selv med en indkomst på eks. 500.000 kr - ja så er man vel selv herre over sit liv, til at træffe andre valg, for det er ikke økonomisk man kan være utilfreds - altså bortset fra, hvis man kastede sig ud i køb af drømmeboligen, som lillemor ville have, selv om den var dyr - men til gengæld var der kontant afregning i soveværelset - og nu sidder med et stort hus, der er faldet i værdi. Så er det naturligvis surt at man skal betale skat.

Jeg kan altså på ingen måde have "ondt" af folk der må betale topskat, uanset hvor stor og fin uddannelse, de end måtte have fået betalt af DK.

Derimod har jeg sku ondt af de mange netto-ansatte, der rent faktisk gerne ville læse videre, men på grund af en høj egenbetaling på efteruddannelse, har de hverken råd eller mulighed. Og dermed har vi skabt en endnu skarpere opdeling af folk i Danmark, end vi havde før. For i dag kan du rent faktisk ikke tage en større videreuddannelse / efteruddannelse, uden at det koster en formue. ( Hvis man vil læse en HD skal du hoste op med ca 100.000 kr over 4 år. - da jeg læste HD i 90' var det gratis. ) Eller se på kvote 2, hvor max 10 % af studiepladserne tildeles.

Virkeligheden er faktisk at det er de lavestlønnede, der reelt har betalt regningen for både skattelettelser, fastfrysning af ejendomsværdiskatten, og som nu betaler regningen for bankernes krise via højere renteudgifter, gebyr, og andet røveri.

At man så samtidig hele tiden taler om forbrug, forbrug og mere forbrug, mens man reelt har øget forbrugsmuligheden hos de bedst lønnede, er jo en ynk.

Sagen er jo at havde man blot givet de lavestlønnede 10.000 kr mere om året i skattelettelse, var alle de penge blevet forbrugt, rup og stub. Og de var blevet brugt på bedre fødevarer, dagligdags fornødenheder, og måske lidt ekstra tøj. Men rent faktisk ville en stor del af forbruget, blive brugt på en stor del af dansk producerede varer, til gavn for dansk produktion.

Højtlønnede, forbruger i forvejen alt den kan trække - der er jo grænser for hvor mange bøffer, rødvin, sushi og andre gode fødevarer man kan nyde. Og derfor vil en stor del af skattelettelsen gå til opsparing, og den sidste del, til en ekstra ferie, eller en dyr importvare. Og det er jo ikke ligefrem det der giver den største vækst i de danske virksomheder.

Men sagen er at VKO har skabt endnu mere reel fattigdom, end vi havde før 2001. Og det har jeg svært ved at tilgive dem.

Og det på trods af at jeg aldrig har stemt andet end borgerligt.

Hvad jeg har oplevet så er det faktisk ikke ensbetydende med, at man arbejder mere hvis man betaler topskat. Nærmere tværtimod.

Jo mere man tjener, jo mere feder man den generelt i min omgangskreds. Personligt er over halvdelen af min indkomst over topskat grænsen. Og jeg laver absolut ikke mere end en nettomedarbejder, tværtimod.

Det minder mig lidt om Merkel, en del danskere osv. De mente f.eks. folk i sydeuropa (Specielt grækere) havde for meget fri og arbejdede for lidt i forhold til tyskere og danskere. Virkeligheden vidste sig lige modsat. Noget af et selvmål.

Det er præcis det, som er min pointe.

Har selv cyklet rundt i forskellige brancher gennem tiderne, og der hvor jeg reelt arbejdede mest, var da jeg var sommerferieafløser i en industrivirksomhed indenfor fødevare området. Og det var til lav overenskomst timeløn.

dkguy66 skrev:Det er præcis det, som er min pointe.

Har selv cyklet rundt i forskellige brancher gennem tiderne, og der hvor jeg reelt arbejdede mest, var da jeg var sommerferieafløser i en industrivirksomhed indenfor fødevare området. Og det var til lav overenskomst timeløn.

Det er en myte, at højere løn giver et højere udbud af arbejdskraft - ikke medmindre fritid har en negativ værdi.
Denne myte er lige så forkert som at en højere rente giver en større opsparing.
Begge dele kan demonstreres af enhver 1. års økonomistuderende.

Indifferenskurvediagrammer påviser, at man ikke kan sige noget som helst.