Fremtidens finanssektor.

Lad mig tage udgangspunkt i Bank of Englands konstatering af, at der ikke er nogen synergieffekter ved banker over 100 mia. EUR, dvs 750 mia. DKK. Efter min umiddelbare opfattelse ligger det noget lavere. Det er nu ikke så meget størrelsen; men hele tanken om integration der ikke virker. Hele Straarups kongstanke er fundamentalt forkert.
At tro at man kan bringe en bistandsklients behov for et dankort på samme nævner som APM behov for finansiering af olieefterforskning er ikke troværdigt i én virksomhed.

Vi taler risiko, tid, omfang, kredit, likviditet og teknologi. Nogen vil omtale valuta, hvilket efter min opfattelse ikke er rigtigt.

For at starte et sted, så er der det elementære behov for skillemønt - altså at m debitorer og n kreditorer skal have udlignet mellemværender konstant. Det er en ren girobank løsning, hvor debitor skal vise de har pengene inden kreditor kan fyldestgøres. Volumen er enormt - tidshorisonten så kort, at begrebet rente egentlig ikke er relevant. Overfor det står den stærkt svingende formue af de penge, der skal være der til næste dags transaktioner - den skal så anbringes i særdeles likvide papirer.
Dvs. ren girobank, hvor nogen af os kan huske postgiro i gamle dage. Det gik ned, fordi de teknologisk ikke kunne følge med. Det kunne Danske Banks EDB system.
Vi skal altså have lavet noget, der minder om en fusion af Danske Banks EDB afdeling og PBS.

Så er der boligfinansiering, eller rettere finansiering af lange aktiver, det er nemt at gøre udlæg i - altså Rundetårn har stået på sin plads igennem ret lang tid, og den går ingen vegne; men er restfinansieret.
Det er her hensigtsmæssigt med en finansiering på 20 års sigt med en forholdsvis høj rente fordi varigheden er stor - her kommer vi tilbage til en meget høj grad af debitor sikkerhed og renterisiko, som skal absorberes - mod betaling naturligvis. Det er de gammeldags kreditforeninger, der laver fast forrentede konvertible annuiteter.
Det er det almindelige mennesker sparer op i - enten ved at betale gæld af eller ved at købe obligationer. At spekulere i pensionsopsparing inden man bliver 50 er noget pjat.

Bankernes opgave er egentlig formidling af virksomhedernes korte kredit - egentlig fra et regnskab til det næste.over for det står almindelige menneskers kortsigtede buffer på cirka en månedsløn. Der ER ikke nogen kreditvurdering i en detailbank - ikke udover de næste 12 mdr.

Der kommer en opsplitning i brancher indenfor finanssektoren.

Opsplitning i realkredit, forsikring, pension osv. i juridisk selvstændige personer, der ikke har noget med hinanden at gøre.

Realkredit, som er - i princippet - fri for debitor risiko som ejes af debitorer, for det er dem, der hæfter. Meget lidt kapitalkrævende - kun til at opfange de tab, der opstår i soliditetens navn - og den er meget ringe.

Virksomhedernes finansieringsbehov kræver kreditvurdering i form af vurdering af aktiverne og deres værdi i relation til afsætningen. Resultatet er dels egenkapital (aktier) dels virksomhedsobligationer.

Der er fundamentalt set tale om en opsplitning i hver for sig optimerende virksomheder, der handler indbyrdes på pengemarkedet gennem værdipapirer.

Der er ikke nogen synergi effekter - disse effekter kommer nemlig til udtryk i værdipapirerne og der rente - inklusiv en risikopræmie for den risiko, man nu aktuelt løber.

Dels skal sektoren opdeles, fordi man forsikrer sig på kryds og tværs på måder, man ikke burde gøre: Den forsikring burde allerede ligge i afkastet på papiret. Dvs. branche opdelingen ligger efter de risici, der skal vurderes.

Dels skal volumen være mindre opgaverne kan faktisk klares med meget, meget mindre kapital.

jeg synes det lyder som en god plan Thomas.
Har du søgt om foretræde for Kolding med din plan?

Jeg tror da lige præcis, at Kolding er den rette mand til at søsætte de enkelte skibe til rette tid og sted. Hvorfor ikke?

doctor skrev:jeg synes det lyder som en god plan Thomas.
Har du søgt om foretræde for Kolding med din plan?

Jeg tror da lige præcis, at Kolding er den rette mand til at søsætte de enkelte skibe til rette tid og sted. Hvorfor ikke?

1) Han kan henvende sig krybende kan han - ikke at han gør det for Danske Bank kan ikke overleve: En opsplitning vil kræve at hver stump har sin egen egenkapital - og da Danske Bank bruger den samme egenkapital adskillige gange, så kan det ikke lade sig gøre.

2) Problemet er reelt ude af Danske Banks hænder - og det er ikke et spørgsmål længere: Det er sådan det bliver.
Direktøren for Bank of England har sagt, at de store banker ikke kan overleve.

3) Når Du ser de betingelser som den spanske stat er konfronteret med, nemlig at de tabte fordringer skal nedskrives og afhændes af et nyt selskab - så mangler man i Spanien et fornuftigt realkreditsystem til at tage imod: Det ville ellers være afgørende for at få likviditeten tilbage fra udlandet.

4) Det man koncentrerer sig om er erhvervsudlånet:
Små og mellemstore erhvervskunder 2/1 2012
Læg mærke til citatet her:

Danske Banks udlån til erhvervskunder i Danmark pr. 30. juni 2011 var 309 mia. kr., og bankens udlån til SME-kunder svarer til ca. 20 pct. heraf og ca. 5 pct. af bankens samlede udlån.

Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen af kreditområdet 280 udlånsengagementer i størrelsesintervallet 7,5 – 100 mio. kr. fordelt på flere forskellige stikprøver.

Hvad er det lige 20% af 300 mia. er? Nårrrh - 60 mia. kr.
Det er sjovt nok det samme som de pengepolitiske udlån til Danske Bank er (inklusiv dem i ECB). Det man gør er at redde disse kunder ud, så de ikke kan opsiges - du kan ikke opsige et lån, hvis det ligger som sikkerhed i Nationalbanken. Der bliver de til man har fundet en erhvervsobligationsordning for dem.
Det skal nok komme, fordi man VIL ikke finde sig i at erhvervslivet ryger med, når der trækkes ud i lokummet.

Ikke nok med det; men de store erhvervskunder er også i søgelyset:

Erhvervskunder 1/10 2012

Finanstilsynet gennemgik 590 udlån, der var større end ca. 10 mio. kr. Herudover gennemgik Finanstilsynet også udlån til bankens bestyrelse og direktion. De gennemgåede udlån havde trækningsmuligheder for i alt 292 mia. kr. og var udnyttet med i alt 191 mia. kr. Danske Bank koncernens udlån pr. 30. juni 2012 var 1.704 mia. kr., hvoraf 889 mia. kr. vedrører private kunder, der ikke var omfattet af inspektionen.

Dvs. 800 mia. minus 60 mia. så taler vi 750 mia.
Nu er nogle af de kunder så store, at de går selv - får deres kreditbehov dækket ved erhvervsobligationer.

Problemet med dem er, at de er i overkanten af det forsvarlige at låne til for f.eks. en pensionskasse for næsepillere. Det næste er, at de er særlig likvide.

Men Du kan se, at man helt målrettet går efter at tømme Danske Bank.

Onkel Nils har også sagt, at i de næste par år må man forudse lave renter.
Jeps!
Når man har fisket disse virksomheder ud af garnet på Danske Bank - (og lur mig Nordea )
Så skal pensionskasserne - og forsikringsselskaberne (her vil erhvervsudlån nok være velanbragte så længe vi ikke taler livsforsikring: Kortere løbetid og lavere varighed, hvis de bliver serielån)

Men efter hvad jeg forstår på Benny Engelbrecht, så er det netop de tanker man går med politisk.

@ Thomas - til startindlægget....

Det bliver jo så en tilbagevenden til de "gode gamle dage", hvor en bank var en bank, realkredit ditto og forsikring for sig.

Ideen om det finansielle supermarked er m.a.o. stendød. Det har jeg da også spået den til at være lige siden den blev fremført for første gang.
Kompetancerne, målene, og kravene til drift, tidshorisont og investeingsmodellerne er ganske enkelt alt for forskellige til, at de kan rummes i en og samme butik.