Det ser ikke bedre ud med Indiens finanssektor.

The economist

Det er så fremtiden: Store statslige nationaliserede banker med tonsvis af uafskrevne tab.
Det er så fint nok at anlægsarbejder er offentlige - og offentligt finansierede. Problemet er bare, hvornår kommer skatteopkrævningerne, der skal betale for disse projekter?

I stedet for en nogenlunde rimelig offentlig investering, som vi alle betaler til via skatten - det kan så være via optagelse af statslån, som så kan afdrages over tid - så bures tabene (evt. driftsunderskuddene) inde i nogle statslige banker.

Det kommer til at være boligmarkedets fremtid; hvad der bekymrer mig er: Indien lader til at have en finanssektor udenfor disse enorme statslige mausoleer. Jeg har bare svært ved at se dem i Danmark.

Altså mindre banker, der kan give driftskreditter og finansiering af forbrugslån: Altså al den kredit, der får hverdagen til at køre. Hvordan skal man kunne gennemføre middelstore investeringer i erhvervslivet: F.eks. finansiering af fornyelser i maskinparken?
Jeg kan ikke se noget sundt i finanssektoren herhjemme. Al opmærksomheden er viet elefantkirkegården - uden hensyn til de investeringer, der skal til at øge produktiviteten.

Tag ikke fejl: Jeg mener skam, at der skal investeres i sygehuse - og at det nok er smartest, at det bliver gjort med offentlige midler. Fordelen ved et offentlig betalt sundhedsvæsen er, at patienterne ikke altid vil kunne finansiere deres behandling selv. Det er f.eks. nok samfundsøkonomisk en hel del smartere at lave en hofteoperation - gratis - end alternativet, at skulle på en eller anden måde forsørge en invalid - for slet ikke at tale om bortfaldet af evt. skatteindtægter som en repareret hofte kunne have genereret.

At sundhedssektoren kan rationaliseres, at mange behandlinger tilbydes for at pleje visse lægers egoer - uden tvivl. Men de færreste tænker over, at de små fremskridt der konstant bliver gjort i den medicinske behandling er produktivitetsfremskridt; men det er de ikke desto mindre.
De store følelsesladede debatter om de romantiske lokale sygehuse. Hovedparten af de patienter man ser i historiske film ville ikke blive indlagt i dag, fordi de var slet ikke blevet syge. "I en seng på hospitalet..."? Den lille brystsvage pige var aldrig blevet syg i dag.