Det er en gammel diskussion, som jeg lagde op til for 20 år siden

Hvor mange redningsberedskaber?

Efter mine beregninger - dengang - kunne man spare ét redningsberedskab, hvis man integrerede redningsberedskabet langs hele Østersøkysten helt frem til Polen. Men hovedeffekten ville være den langt større kapacitet ved at bruge disse beredskaber som reserver, således at man kunne undgå en Estonia.

Thomas skrev:Hvor mange redningsberedskaber?



Efter mine beregninger - dengang - kunne man spare ét redningsberedskab, hvis man integrerede redningsberedskabet langs hele Østersøkysten helt frem til Polen. Men hovedeffekten ville være den langt større kapacitet ved at bruge disse beredskaber som reserver, således at man kunne undgå en Estonia.

Thomas havde Du Eskadrille 722 i tankerne med dit indlæg

Ifølge artikel er det de små lægehelikoptere Astrid har gang i
citat:
Det er regeringens såkaldte akutudvalg, der har vurderet, at erfaringerne med de to lægehelikoptere, der i dag er placeret i henholdsvis Ringsted og Karup, har været så gode, at ordningen ikke alene skal gøres permanent, men også udvides.

Her er KORA så ikke enige:

Fra notatet:
Akuthelikoptere kan forkorte tiden til specialiseret behandling på fx Rigshospitalet eller Skejby Sygehus og transportere en læge ud til et skadested. Studier peger på, at de kan have effekt på dø- delighed for en mindre men ikke nærmere kvantificerbar gruppe af alvorligt skadede traumepatienter, for hvem der er langt til specialiseret behandling på Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Akuthelikoptere har en tryghedsskabende effekt, men de er dyre og langt fra altid et hurtigere alternativ til ambulancen. Interviewpersoner fastholder, at akuthelikoptere ikke må indføres på baggrund af nedskæringer i det øvrige beredskab.

1. Almindelig ambulance ca. 4.8 mio.kr.
2. Paramedicinerbemandet ambulance ca. 5.4. mio.kr.
3. Akutbil med paramediciner ca. 3.1 mio.kr.
4. Akutbil med anæstesisygeplejerske ca. 7.2 mio.kr.
5. Akutbil med anæstesilæge ca. 11.5 mio.kr.
6. Akutlægehelikopter ca. 42,2 mio.kr.

Sammenfatning
Samlet set peger de danske ordninger med akutlægehelikoptere på, at ordninger med akutlægehelikoptere er dyre samtidig med, at det er svært at opgøre og afgøre deres omkostningseffektivitet.
Det skyldes at effekt på dødelighed bestemmes i en logisktisk regression, hvor der kontrolleres for
alder og dødelighed, men uden at der kan sættes tal på, hvor mange traumepatienter, der reddes
om året. Borgerne oplever akutlægehelikopterne som et rigtigt godt servicetilbud, men er bevidste
om, at de er dyre. De ønsker ikke, at de indføres på bekostning af nedskæringer på andre offentlige serviceområder.



Jeg mener; Danmarks infrastruktur med gode lige veje er så veludbygget at akutlægehelikoptere ikke bør have livets gang på jord.
Lad Eskadrille 722 "holde øvelse" i hverdagen til den dag ,den store opgave kommer

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:Hvor mange redningsberedskaber?



Efter mine beregninger - dengang - kunne man spare ét redningsberedskab, hvis man integrerede redningsberedskabet langs hele Østersøkysten helt frem til Polen. Men hovedeffekten ville være den langt større kapacitet ved at bruge disse beredskaber som reserver, således at man kunne undgå en Estonia.

Thomas havde Du Eskadrille 722 i tankerne med dit indlæg

Ifølge artikel er det de små lægehelikoptere Astrid har gang i
citat:
Det er regeringens såkaldte akutudvalg, der har vurderet, at erfaringerne med de to lægehelikoptere, der i dag er placeret i henholdsvis Ringsted og Karup, har været så gode, at ordningen ikke alene skal gøres permanent, men også udvides.

Her er KORA så ikke enige:

Fra notatet:
Akuthelikoptere kan forkorte tiden til specialiseret behandling på fx Rigshospitalet eller Skejby Sygehus og transportere en læge ud til et skadested. Studier peger på, at de kan have effekt på dø- delighed for en mindre men ikke nærmere kvantificerbar gruppe af alvorligt skadede traumepatienter, for hvem der er langt til specialiseret behandling på Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Akuthelikoptere har en tryghedsskabende effekt, men de er dyre og langt fra altid et hurtigere alternativ til ambulancen. Interviewpersoner fastholder, at akuthelikoptere ikke må indføres på baggrund af nedskæringer i det øvrige beredskab.

1. Almindelig ambulance ca. 4.8 mio.kr.
2. Paramedicinerbemandet ambulance ca. 5.4. mio.kr.
3. Akutbil med paramediciner ca. 3.1 mio.kr.
4. Akutbil med anæstesisygeplejerske ca. 7.2 mio.kr.
5. Akutbil med anæstesilæge ca. 11.5 mio.kr.
6. Akutlægehelikopter ca. 42,2 mio.kr.

Sammenfatning
Samlet set peger de danske ordninger med akutlægehelikoptere på, at ordninger med akutlægehelikoptere er dyre samtidig med, at det er svært at opgøre og afgøre deres omkostningseffektivitet.
Det skyldes at effekt på dødelighed bestemmes i en logisktisk regression, hvor der kontrolleres for
alder og dødelighed, men uden at der kan sættes tal på, hvor mange traumepatienter, der reddes
om året. Borgerne oplever akutlægehelikopterne som et rigtigt godt servicetilbud, men er bevidste
om, at de er dyre. De ønsker ikke, at de indføres på bekostning af nedskæringer på andre offentlige serviceområder.



Jeg mener; Danmarks infrastruktur med gode lige veje er så veludbygget at akutlægehelikoptere ikke bør have livets gang på jord.
Lad Eskadrille 722 "holde øvelse" i hverdagen til den dag ,den store opgave kommer

Jeg er hverken enig eller uenig.

Sagen er at Østersøen er indre dansk farvand fra Peter og Poul i Skt. Petersborg til Den Helder i Holland, naår vi nu ejer farvandet skal det overvåges og beskyttes. Esk 722 ved hvad man foretager sig når det er alvor med store mængder tilskadekomne og nødstedte. Det sker meget sjældent; men når det sker, så har finnerne og svenskerne vist, at de er mere i vejen end en hjælp.

Det betyder en betydelig øvelsesaktivitet - rent faktisk var 722 SeaKing de fly med de fleste flyvetimer, så uanset hvad, så er der en vis chance for at der i et nødstilfælde er en helikopter, der er nærmest og hurtigst. Hvis det er tilfældet, så tager man nu den løsning.

Nu er hverdagen mere fredelig og de uheld mm. der i hverdagen løber på kan mere effektivt klares med ganske almindelige ambulancer. Her er opgaven at holde folk i live og undgå yderligere skader indtil folk kan komme til et ordentligt hospital med tungt og dyrt udstyr og specialuddannet personale.

Samtidig skal vi have massivt med kapacitet så fordelingen af tilskadekomne kan foregå på den faglig optimale måde. Odense Universitetshospital f.eks. kan overmættes af en større ulykke, der gør at pt. skal flyttes til f.eks. Rendsborg (bestemt et kvalificeret hospital) - det er ikke nødvendigvis pt. fra den givne ulykke; men nogen, der ligger i vejen.

Opgaven ligger i koordinationen på et højere plan således, at man har en RCC Baltic.

Under det har man lokale RCC'ere. Den lokale Falck station - eller politistation - what ever - skal til enhver tid have et overblik over hvilke ressourcer, der til rådighed hvor og med hvilket varsel. Det værende lige fra taxaer med samarituddannede chauffører til læger, der kan fortage operative indgreb i luften i en helikopter når det blæser en halv pelikan.

Personlig anser jeg de lokale lægehelikoptere for noget af et spild. Jeg tror de penge bedre kunne anvendes på dækning af "huller" i ambulanceberedskab og evt. i en yderligere 722 besætning.

Astrid Krag's forestilling er mere på et lokalpolitiske plan.

I det normale beredskab, så er det altid manden på stedet, der har kommandoen indtil han må opgive. Ambulanceredderen skal først og fremmest vurdere om det foreliggende tilfælde er noget, han kan klare selv - eller må sige: Jeg kan lappe sammen nødtørftigt; men her skal tungere grej til.
Det afgørende er ikke hvad man kan klare med enkle midler; men at se hvornår man skal referere opad i systemet.
Du har så ret i, at med den gode infrastruktur, så hører det til sjældenhederne, at man ikke kan købe sig så meget tid at den bedste løsning - alt i beregnet - at køre de 3 km længere.

Problemstillingen er ikke så forskellig fra den politiet står med i forbindelse med et evt. terror angreb. Hvad kan vi selv klare og hvad skal vi have hjælp til.

Vi kan illustrere det med to store ulykker Skagerak's forlis i (var det 1966?), hvor beredskabet virkede helt til fingerspidserne og alt spillede fra folk drak ud i baren til de lå færdigbehandlede på sygehus - eller rettere blev hjemsendt. Modsætningen er Estonia's forlis, hvor INTET virkede! Men det var jo også svenskere, så det burde ikke overraske....

Som sagt jeg er hverken uenig eller enig.

Problemet er at hver løsning kan med større ressourcer løse større opgaver; men hvor går grænsen mellem løsningerne?