Tendenser og motiver til den politiske korrekthed har altid ligget i den vestlige kultur

Jer er frisk ankommet fra Boligas rygende ruiner. Dog har jeg lavet mit navn mere korrekt, da "gris" jo er fælleskøn.

Det siges at feminismen kan spores tilbage til 1700-tallet. Den nyfødte industrielle revolution havde givet borgerskabets fruer tid og overskud til at skrive breve til deres "søstre" om den uretfærdige behandling af det svage køn. Jeg tror, at feminismen bygger på følelser, som altid har eksisteret i menneskelige samfund, sikkert i lige så lang tid, som samfund har eksisteret. Imidlertid har disse følelser været skubbet i baggrunden af de barske livsvilkår, som herskede før den industrielle revolution. De gamle sagn om amazone-krigere afspejlede kvindernes drømme om at overgå mændene.

Efter min mening blev feminismen ikke skabt af marxismen; det var snarere omvendt. Engels skrev sikkert "Familien, Privatejendommen og Statens oprindelse", incklusive beskrivelsen af det "oprindelige matriakat" af opportunistiske grunde for at vinde proselytter hos den allerede eksisterende kvindebevægelse.

Omaha bombemanden og også en vis normand skrev at den økonomiske marxisme spillede fallit, men den kulturelle marxisme overlevede og skabte den politiske korrekthed. Det er overvejende et tema i den amerikanske diskussion og den kan genkendes her, oversat til dansk:

http://literally.wordpress.com/%e2%80%9dpolitisk-korrekthed%e2%80%9d-en-kort-historie-om-en-ideologi-hvad-er-%e2%80%9dpolitisk-korrekthed%e2%80%9d/

Artiklen er skrevet af William S. Lind, men temaet kan genkendes mange steder i den amerikanske diskussion.

Budskabet er at de kulturelle marxister kaldet Frankfurter skolen kombinerede marxismen med freudiansk psykoanalyse, og skabte, hvad der skulle blive kendt som ”Kritisk Teori”.

Kritisk Teori var i sin essens en destruktiv kritik af al vestlig kultur, inklusive Kristendom, kapitalisme, autoritet, familie, patriakat, hierarki, moral, tradition, seksuel mådehold, loyalitet, patriotisme, nationalisme, arv, etnocentrisme, konservatisme og ”skik og brug". Lukacs skrev: "Hvem vil befri os fra den Vestelige civilasitions åg?" Reich skrev: "En revolutionær seksual politik vil medføre den autoritære ideologis sammenbrud". Kort og godt, budskabet var "Ned med alt".

Men nu er det sådan, at jeg i min søgende ungdom faktisk har prøvet at læse nogle af deres bøger, fordi de blev mig anbefalet. Det lykkedes mig at komme igennem nogle af Erich Fromm's bøger, men alt resten måtte jeg give op overfor.

Det er virkeligt noget meningsløst ordgyderi, hvor de gentager næsten de sammen budskaber igen og igen. Og hovedbudskaberne er som sagt sådan noget som: "Homoseksualitet er naturligt", "Make love not war" og "Familien er magthavernes redskab til undertykkelse af kvinden" og så videre.

Jeg har aldrig truffet nogen, som sådan lige kort kunne forklare den logiske tråd i nogen af disse bøger. Jeg nægter at tro, at sådan noget ustruktureret ordgyderi alene kan have ansvaret for at vække et monster som den politiske korrekthed til live.

Jeg tror at Frankfurter skolen og kritisk teori har blot fulgt med strømmen, og at den politiske korrekthed er skabt ud fra tendenser og motiver, som hele tiden har været til stede i den vestlige kultur og i menneskets natur, sikkert lige siden stenalderen. Blot har vi i moderne tid tilladt at disse kræfter kom ud af kontrol på grund af vor forvirring og misforstået godhed.

Praktiske Gris

Fedt du er tilbage Gris, jeg tror det skyldes det ekstreme chok Europa blev udsat for mellem 1914 - 1945 som rystede fundamentet under alle værdier og på den måde blev frankfurter-skolen en måde at dekonstruere alle de sandheden som de så som potentielt farlige, kombineret med en tiltagende magt fra uddannelsesstederne ved uddannelsesboomet i 60'er og 70'erne. Du sagtens tolke feminismen på baggrund af marxistisk analyse, det er den nye borgerskab, der sidder på produktionsmidlerne (hovedparten af de produktive midler omfordelt via skatten) og derfor sidder på statsmagten og medierne og bruger begge til at bibeholde deres magt.

Jeg er dog ikke enig i ovenstående marxistiske analyse, men vil bare illustrere hvorledes det kan bruges analytisk.

Det er nok simplere end som så.

Hvis vi ser på faldet i spædbørnsdødeligheden siden mellemkrigsårene, de billigere fødevarer og rationalisering i husholdningerne.

Man taler om afvandringen fra landbruget - feminismen er flugten fra køkkenet.

Feminister er som ejendomsmæglere der lobhudler en rønne.

Jeg er kommet over en pscykoanalytisk forklaring på fremkomsten af det uhyrlige monster, den Politiske korrekthed. Dog, den beskriver hvorledes faderen blev forkastet, men fortæller ikke hvorfor.

http://literally.wordpress.com/den-politiske-korrektheds-psykodynamik/

Sigmund Freud definerede som bekendt et menneskes ubevidste psyche med de tre begreber id, ego and super-ego. Id er vores ukontrollerede instiktive behov, når vi føler sult eller får lyst til sex, er det id'et, som er på spil. Super-ego'et repræsenterer vore ubevidste moralske ideer, medens ego'et er en realistisk forhandler, som søger at afbalancere id's ultimative krav om mad, drikke, sex og ubetinget kærlighed med super-ego's strikse moralske ideer og principper.

I en traditionel gammeldags (bi-polær) familie med både moder og fader vil moderen repræsentere id'et og dermed den ubetingede kærlighed, som vil få barnet til at føle, at det er noget helt særligt og altid elsket, uanset hvad det gør. Freud kalder barnets forhold til moderen for ”primær narcissisme”. Faderen vil repræsentere super-ego'et og dermed den kolde og magtfulde ydre Verden og dens krav om at barnet skal gøre sig fortjent til kærligheden. Gennem hans forbud forstår barnet lidt efter lidt den ydre Verdens indifference og krav. Over tid optager børnene faderens forbud og regler i dem selv og bliver dermed forberedt på deres voksenliv.

Imidlertid som tiden går, kan barnet blive smerteligt opmærksom på det faktum, at verden ikke kærligt roterer om det, og føler sig som resultat deraf isoleret og hjælpeløst. For at undslippe sin hjælpeløshed fantaserer barnet om en almægtig moder, der kun elsker barnet, og med hvem det kan fusionere og vende tilbage til det oprindelige primære narcissistiske stade. Og dette kan skabe den moderne Narcissistiske personlighedtype, som er baseret på virkelighedsfjern selvovervurdering.

Den traditionelle familie, som Freud forstod den, manifesterer hvad der kan kaldes en bipolær forældremodel af børneopfostring. Den indeholder både faderlige og moderlige elementer og anerkendender forskellene og værdien af dem begge. Den leder til et billede af en forældre-autoritet, der er både realistisk og kærlig.

For at kunne forstå fremkomsten af den Politisk Korrekthed, må man anerkende, at i de seneste årtier, især siden de sene tressere, er faderens rolle, som er det moraliserende super-ego, blevet forkastet. På dens plads dominerer nu en slags oprindelig og virkelighedsfjern narcissisme, hvis centrale karakteristik er fusion med den oprindelige magtfulde Moder, som er det ubetinget kærlige, spontane, det organiske og det feminine.

Den største fare ved dette skift er ikke så meget at det forkaster faderen, men at det politiserer forkastelsen af, hvad faderen repræsenterer – selve den eksterne virkelighed, den ydre virkelige Verden. Dette er hvad vi ser ske i den Politisk Korrekthed.

Denne psychoanalytiske teori hjælper os til at forstå én af de mest slående kulturelle udviklinger i vor tid: angrebet på de hvide mænd, de patriaklaske magthavere. Angrebet på den hvide mand er et angreb på selve super-egoet. At angrebet på den hvide mand er et angreb på super-egoet kan ses af det faktum, at den grund på hvilken de hvide mænds prestige hviler, sjældent nævnes. Dette er en vigtig undladelse. For hvis hvide mænd i fortiden har haft prestige, så har det ikke været helt ufortjent. Videnskab, teknologi, økonomi, de sociale og politiske institutioner og den vestlige filosofi, alt dette reflekterer vestlige mænds bidrag, helt ude af proportioner med deres antal. At placere hvide mænd på den grimme side af en klar skelnen mellem godt og ondt uden i det mindste at anerkende deres indsats, for slet ikke at tale om at være taknemmelig for deres bidrag, viser klart at hele den politiske korrekthed er et virkelighedsfjernt angreb på super-ego'et.

Jeg har en idehistorisk forklaring på den politiske korrekthed.

Europæisk tænkning er stærkt præget af en ide idehistorikeren Lovejoy i sin bog (af samme navn) kaldte THE GREAT CHAIN OF BEING.

Groft sagt går det ud på at alt kan placeres på en skala efter hvor virkelige/hvor værdifulde de er. De 2 ting er de samme i vesten. Check f.eks. filosoffen Spinoza eller Platon.

Hvis vi tager det lille udsnit af "verden" vi går op i her, det med mennesker, havde man hierarkiet, sådan groft sagt

Hvide mænd øverst
Hvide kvinder
Asiater
Afrikanere
Aber (der nærmest regnedes for mennesker af nogen. Der var løbende rapporter i 1700-tallet om aber der lærte at tale og sådan noget. Mener Stephen Jay Gould her beskrevet et eksempel.)

Der er også eksempler på evolutionister og racister fra slutn af 18oo-tallet der har placeret aber hørere ens sorte og f.eks. var OK med at skyde og spise en sort.


Kriteriet for hvor "god" man er i hierarkiet er hvor meget fornuft, dvs logisk tankeevne, man mente man besad.

Anyways.

Den her tankegang har nok aldrig været specielt central eller vigtigt, i forhold til alle mulige ANDRE ting i vores tankegods, så som at alle mennesker er lige for gud etc.

MEN den blev gjort til HELT central - og misbrugt på det groveste af Nazityskland.

Efter krigen ville folk så distancere sig fra nazisme, forståeligt nok.

Fejlen var at i stedet for helt at afvise hierarki-ideen og bare sige "vi er mennesker" valgte mange at sætte den på HOVEDET i stedet. (Nok også mangel på opfindsomhed. Det er meget nemmere at skifte fortegn på en tankemåde end helt at gå over til en anden.)

Nu er logisk fornuft SKIDT. De er ondt, kapitalistisk, firkantet, koldt, alle de skældsord vi alle kender.

Følelse og spontanitet er godt.

Derfor er stammefolk fra brasiliens jungle mere værd (mere spændende, livsklog) end en hvid amerikansk forretningsmand.

Sådan at afrikansk/etnisk kultur per definition er bedre (mere cool, naturligt, spontant) end klassisk vestlig som Bach eller sådan noget.

Og at kvinder er bedre end mænd - det hører man tit fra kvinder.

Se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Great_chain_of_being

Mener også filosoffen Karl Popper nævner det her.

Har mange mere kommentarer til det her - men har ikke så meget tid. Så vil gerne vende tilbage, hvis nogen har nogen spørgsmål.

- Mange har jo talt om omvendt racisme, som er en del af det samme kompleks. Jeg er helt enig. F.eks. at folk jubler over en sort præsident - mens det omvendt ville blive set som sygt at juble over en hvid præsident. Ligeledes godter mange sig over kvindelige politikere.

I stedet for bare at gå efter den mest DYGTIGE politiker, som er det mest rationelle.

- Positiv særbehandling i USA er det samme gamle system med favorisering af en race - men nu er det omvendt.

- MEN vi skal på ingen måde ønske at få hierarkiet vendt på hovedet i gen, lige som Breivik vil. Vi skal helt af med ideen. Det er en dum ide som Platon kom med, ikke andet. Dens kraft ligger i at den er enkel, kan sortere en masse ting for folk i deres hoveder, og folk elsker at få svar på hvor de sådan passer hen i verden.

Nu er det sådan, at ægte etniske mandlige danskere virkelig tilhører gruppen af "hvide mænd", hvilket de har gjort gennem tusinder af år.

Jeg tror egentlig ikke at danske mænd er særlig initativ-rige eller skarpsindige, og at de derved hæver sig over afrikanske eller asiatiske mænd så at sige fra fødslen. Jeg er pinlig klar over, at de ikke er særlig spidse. Bare se ud over samfundet, og se hvad der sker. De har fuldstændig accepteret ideen om kvinders moralske overlegenhed og de undertvungnes folks naturlige godhed. De lader sig villigt manipulerer af journalistisk venstreparti, og de har ingen ide om at bevare deres folk og deres land for deres egne.

Det er svært at se, at det skulle være en overlegen race. Desuden, jeg har rejst en del, og jeg er fuldstændig klar over, at for eksempel asiater er mindst lige så intelligente som hvide danske mænd.

Men sagen er at jeg også tilhører gruppen af hvide mænd. Det er mine egne. Og hvad er der egentlig i vejen med at elske sine egne. Er det racisme?

[Censur]

Praktiske Gris skrev:Nu er det sådan, at ægte etniske mandlige danskere virkelig tilhører gruppen af "hvide mænd", hvilket de har gjort gennem tusinder af år.

Jeg tror egentlig ikke at danske mænd er særlig initativ-rige eller skarpsindige, og at de derved hæver sig over afrikanske eller asiatiske mænd så at sige fra fødslen. Jeg er pinlig klar over, at de ikke er særlig spidse. Bare se ud over samfundet, og se hvad der sker. De har fuldstændig accepteret ideen om kvinders moralske overlegenhed og de undertvungnes folks naturlige godhed. De lader sig villigt manipulerer af journalistisk venstreparti, og de har ingen ide om at bevare deres folk og deres land for deres egne.

Det er svært at se, at det skulle være en overlegen race. Desuden, jeg har rejst en del, og jeg er fuldstændig klar over, at for eksempel asiater er mindst lige så intelligente som hvide danske mænd.

Men sagen er at jeg også tilhører gruppen af hvide mænd. Det er mine egne. Og hvad er der egentlig i vejen med at elske sine egne. Er det racisme?

Jeg mener ikke vi er det lol - men det er et historisk faktum at i 2500 år - fra Platon frem til 1945 - har det været en vestlig ide at mænd er det fineste der findes på kloden, lige under engle.

Ideen har selvfølgeligt udviklet sig. Romerne var komplet ligeglade med hudfarve, så de havde ikke tilføjet det med race.

Racen blev tilføjet under kolonitiden og "de store opdagelser" - både fordi a) folk blev slået af hvor kulturelt tilbagestående folk var i forhold til Europa på det tidspunkt og b) det var en glimrende ide til at begrunde slavehandelen. Kriteriet var akkurat det samme som det der satte mænd over kvinder. Ikke-europæere var ulogiske og emotionelle etc, levede bare under en varm sydhavshimmel og ventede på der faldt en kokosnød ned. Tænkte ikke store tanker.

Så man endte med den ide om at WASPS som feministerne kalder dem (White anglo saxon protestants) var Nr 1 i verden. Og feministerne vendte så ideen på hovedet.

Hvad jeg selv mener er, vi skal droppe alt med positiv særbehandling, kønskvoter, gruppetænkning etc og bare tænke "folk er folk". Hvis kvinderne vil være direktører må de bare spytte i næverne og udkonkurrere mændene.

"Gud er død" erklærede Nietzsche og undsagde dermed den "kristne slavemoral".

Den kristne moral bygger på de ti bud.

Det sjette bud siger: "Du må ikke bedrive hor". Det er nemt at forstå, og de fleste vil føle, at det er sandt; at bryde ægteskaber virker opløsende på familien og dermed på samfundet. Det er også kendt, at blandt rockere og slige steder laver man ikke sjov med sine brødres piger.

Det niende bud siger: "Du må ikke begære din næstes hustru." Det gør med slag alle mænd til syndere, som har behov for kirkens syndsforladelse. Hvilken mand har ikke en tanke ved synet af et par store bryster og en dejlig r--? Det er umuligt at undgå, og man må vel sige, at en moral, som gør alle til syndere, som forventes at føle dårlig samvittighed, er en slags "slavemoral".

Nogle vil indvende at også kvinder kan forbryde sig mod det niende bud, og at dette bekræfter feminismens påstand om at mænd og kvinder er lige. Vi vil aldrig komme helt til bunds i hvilke følelser, som rører sig i kvinder; og selv om vi fandt ud af det, ville vi formentligt ikke kunne forstå dem. Men det er nogelunde sikkert, at mænd generelt er mere interesseret i sex, end kvinder er det.

Det er en vigtig kilde til kvindernes magt. De har noget, som vi gerne vil have.

Praktiske Gris skrev:"Men det er nogelunde sikkert, at mænd generelt er mere interesseret i sex, end kvinder er det..

Nå så det er det

Lad os se en gang: 1 mosebog 3,16:
v16 Til kvinden sagde han:
»Jeg vil gøre dit svangerskab
plagsomt og pinefuldt,
i smerte skal du føde børn.
Du skal begære din mand,
og han skal herske over dig.«

Det har altid undret mig, hvordan dette kunne passe med det typiske parforholdsbillede, hvor kvinden trækker sig og derved opnår magten over manden. Helt grundlæggende har Gud indsat et begær efter mænd i kvinder. At dette begær tilsyneladende ikke realiseres i mange ægteskaber må undre meget.

Moderne begærsteoretikere som fx ham her, mener også, at det handler om at vække kvindens skjulte lyster, og at kvinder i virkeligheden er langt mere interesserede i sex end mænd, men at disse lyster bliver gemt under et lag af kulturel opdragelse.

[Censur]

Vi mænd er nogle meget simple skabninger. Vi kan føle tørst, så drikker vi et glas vand eller knapper en øl op; vi føler sult - så spiser vi indtil vi er mætte. Derefter kan vi tænke, at det ville egentligt være rart med lidt sex - så kan vi kysse vores kone i nakken for at se, om der er noget at hente. Det er altsammen enkelt og ligetil.

Kvinder har et langt mere komplicerede følelser. For hende er det gyset og spændingen ved at erobre en ny mand, som er så facinerende. En kvindes forelskelses proces kan bedst sammenlignes med Napoleons brug af de tre våbearter.

Hvis det fjendlige infanteri samler sig i kolonner, vil han anvende sit artilleri. Hvis det det fjendtlige infanteri spredes for at undgå kan kanonerne, vil han indsætte kavaleriet fulgt af infanteri og så videre.

På samme måde kan en kvinde bruge charme, koketteri, intelligens, seksuel udstråling og direkte sex for at erobre og vinde kontrol over en mand - alt efter hvad hun føler situationen kræver. Sex er blot en vigtig del af erobringsprocessen.

Men når han først er endeligt erobret, og han følger hende overalt og lystrer hendes mindste vink, vil hendes interesse ikke være den samme som før, og hun vil begynde at drømme om nye mænd og nye erobringer.

Marovingian skrev:
Groft sagt går det ud på at alt kan placeres på en skala efter hvor virkelige/hvor værdifulde de er. De 2 ting er de samme i vesten. Check f.eks. filosoffen Spinoza eller Platon.

Hvis vi tager det lille udsnit af "verden" vi går op i her, det med mennesker, havde man hierarkiet, sådan groft sagt

Hvide mænd øverst
Hvide kvinder
Asiater
Afrikanere
Aber (der nærmest regnedes for mennesker af nogen. Der var løbende rapporter i 1700-tallet om aber der lærte at tale og sådan noget. Mener Stephen Jay Gould her beskrevet et eksempel.)

Men jeg tror at det er en slags efterrationalisering, ihvertfald for Platons vedkommende. Datidens grækere havde ikke den samme globale horisont, som vi har i dag. De vidste formentligt ikke, at der fandtes folk med andre hudfarver end nuancer af hvid. Jeg husker ikke at nogen græske filosoffer har udtalt sig om dette.

Derimod var de meget stolte over at de var Hellenere, som følte sig hævet over resten, som de kaldte barbarer.

Platon sig udtrykte sig således: "... for vi er ægte hellenere og ikke opblandede med barbarer. For sammen med os bor ingen Pelops eller Kadmos eller Aygyptos eller Danaos eller nogen anden, som af natur er barbar og kun efter loven hellener, men derimod ægte hellenere og ikke bastarder." (Menex 245 d)

Alexander den store førte krig mod Perserne. Men datidens persere var også indo-europæere og havde hvid hud og måske nogle af dem havde lyst hår.

Enhver fodboldtræner søger at få sit hold til at tro på, at de er de bedste, og at de fortjener at vinde. Hvis holdet ikke har selvtillid, kan de formentligt ikke vinde.

Jeg synes ikke der er noget i vejen med, at et folk eller en nation tror om sig selv, at de er de bedste, det er en naturlig selvtillid, som kan bane vejen for succes. Det giver ikke belæg for at mene, at de derfor har et hieraki over Verdens folk med dem selv på toppen.

[Censur]