I kan lige så godt vænne jer til det

Jeg synes godt at man kan argumenterer for at tysklands fornuftige tilgang til konkurrencekarft og spaniens modsatte har betydet at rigdom koncentrerer sig i Tyskland og fjerner sig fra Spanien.

Om end mekanismen er anderledes så svarer det vel ganske godt til at rigdom flytter til gentofte, der får råd til gode skoler og investeringer der skaber mere rigdom, mens rigdom og investeringer forlader udkants danmark.

Jomsviking skrev:Jeg synes godt at man kan argumenterer for at tysklands fornuftige tilgang til konkurrencekarft og spaniens modsatte har betydet at rigdom koncentrerer sig i Tyskland og fjerner sig fra Spanien.

Om end mekanismen er anderledes så svarer det vel ganske godt til at rigdom flytter til gentofte, der får råd til gode skoler og investeringer der skaber mere rigdom, mens rigdom og investeringer forlader udkants danmark.

Tja, det er det, der sker.

Gentofte er så noget andet, for det er boblen over alle bobler.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Jeg synes godt at man kan argumenterer for at tysklands fornuftige tilgang til konkurrencekarft og spaniens modsatte har betydet at rigdom koncentrerer sig i Tyskland og fjerner sig fra Spanien.

Om end mekanismen er anderledes så svarer det vel ganske godt til at rigdom flytter til gentofte, der får råd til gode skoler og investeringer der skaber mere rigdom, mens rigdom og investeringer forlader udkants danmark.

Tja, det er det, der sker.

Gentofte er så noget andet, for det er boblen over alle bobler.

En bobbel der med alle midler holdes tæt

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Jeg synes godt at man kan argumenterer for at tysklands fornuftige tilgang til konkurrencekarft og spaniens modsatte har betydet at rigdom koncentrerer sig i Tyskland og fjerner sig fra Spanien.

Om end mekanismen er anderledes så svarer det vel ganske godt til at rigdom flytter til gentofte, der får råd til gode skoler og investeringer der skaber mere rigdom, mens rigdom og investeringer forlader udkants danmark.

Tja, det er det, der sker.

Gentofte er så noget andet, for det er boblen over alle bobler.

En bobbel der med alle midler holdes tæt

Ja det knager og brager....og der er i den grad travlt med lappe-grej, og akut førstehjælpskassen.

Men det vil ikke hjælpe overhovedet....tværtimod bliver braget endnu større når låget blæser af.
Der kommer IKKE prisstigninger der vil hjælpe......nok snarere tværtimod.!

Gorrion skrev:

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Jeg synes godt at man kan argumenterer for at tysklands fornuftige tilgang til konkurrencekarft og spaniens modsatte har betydet at rigdom koncentrerer sig i Tyskland og fjerner sig fra Spanien.

Om end mekanismen er anderledes så svarer det vel ganske godt til at rigdom flytter til gentofte, der får råd til gode skoler og investeringer der skaber mere rigdom, mens rigdom og investeringer forlader udkants danmark.

Tja, det er det, der sker.

Gentofte er så noget andet, for det er boblen over alle bobler.

En bobbel der med alle midler holdes tæt

Ja det knager og brager....og der er i den grad travlt med lappe-grej, og akut førstehjælpskassen.

Men det vil ikke hjælpe overhovedet....tværtimod bliver braget endnu større når låget blæser af.
Der kommer IKKE prisstigninger der vil hjælpe......nok snarere tværtimod.!

Jeg tror så ikke at låget "blæser" af; men det kan blive en hurtig sivepunktering.
Mht. prisstigninger..... jeg kan ikke se hvordan det skulle lande sig gøre. Lidt platuglehandler - ja wohl. Men ellers ....

Inden for psykologien arbejder man med et (krise) begreb: "ingen vej ud"!
Man er nede i et sort hul og det eneste man kan overskue er at vænne sig til at være nede i det sorte hul! Lidt længere fremme i processen øjner man "et lille lys". Når man blot har set et glimt ved man i hvilken retning man skal kæmpe for at komme ud og kan derefter arbejde målrettet.
Det klassiske "giv mig et fast holdepunkt og jeg kan bevæge hele verden" gælder stadig.
Så hvad er "det lille lys i mørket" - "det faste holdepunkt"!
I den psykologiske proces kan man enten rette opmærksomheden tilbage mod fortiden, eller man kan zoome ud, frigøre sig fra de øjeblikkelige lidelser og se tingene i et større perspektiv.
Hvad angår krisen, så har metoden med at se tilbage været brugt - brugt og misbrugt, så mon ikke det er på tide at zoome ud i stedet.
Noget af det der har slået mig de senere år er hvor historieløs krise debatten er. Man sammenligner med 30diver krisen og haler eventuelt "tulipan boblen" fra 1630verne op af hatten, men det er så langt tilbage som man i sin vildeste fantasi rækker.
For at finde det lille lys i mørket skal vi imidlertid zoome længere ud!
Fjernsynet fascinerer os med beretninger om menneskets rejse fra Afrika og ud i den vide verden. Det bliver imidlertid en hokus pokus fortælling hvor vi det ene øjeblik er på før-stenalder stadet og det næste i det sen-industrielle samfund!
Historikerne fastholder os i en ide om at tingene blot gentager sig, men ser vi på det store perspektiv, kan vi konstatere, at mennesket, foruden at have bredt sig ud over hele kloden, også har udviklet markant forskellige samfundsformer.
Megen historisk forståelse drukner i etnologiske forskelligheder, men når disse forskelligheder undersøges og filtreres bort, står der 3 historiske grundkategorier tilbage. JÆGER SAMFUND, LANDBRUGSSAMFUND, OG VAREPRODUCERENDE SAMFUND.
Selv i dag findes der samfund som befinder sig på hver af de pågældende (teknologiske) niveauer, men grunden til at historikerne fastholder os i en cyklisk opfattelse af samfundsudviklingen er, at deres kildemateriale hovedsagelig er SKRIFTLIGE historiske vidnesbyrd, og sådanne skriftlige kilder hænger nøje sammen med den Vareproducerende Kategori!
Fra de første bystater opstod og til i dag, har den mest avancered form for menneskelig interaktion været baseret på vareproduktion og handel. Bystater opstod og gik til grunde, kongedømmer opstod og gik til grunde, nationalstater opstod og sygnede hen. Det eneste nye, set i det perspektiv er, at det denne gang er OS der står for tur til at "vænne sig til det" og dermed sygne hen!
Ser man derimod på det overordnede historiske forløb kan vi konstatere, at mennesket levede - overlevede - som jægere i over 100.000 år, som landbrugssamfund i omkring 10.000 år og vareproducerende samfund i omkring 5.000 år.
Der er to ting man kan udlede af dette.
Som det ses er der sket en voldsom acceleration af udviklingen 100.000 - 10.000 - 5.000 år!
Set i ovennævnte perspektiv vil det mest sandsynlige være, at de 3 hidtidige, grundlæggende forskellige måder at overleve på, vil blive efterfulgt af en fjerde, helt ny, overlegen og dynamisk måde at udnytte de menneskelige potentialer på!
100.000 - 10.000 - 5.000 ! Den eksponentielt accelererende udvikling som ovennævnte tal indikerer kunne tyde på, at vi på nuværende tidspunkt skulle være klar til næste udviklingsmæssige spring, et spring som ville kunne føre de gamle industrilande op i "næste klasse" / op på næste niveau, og som derigennem ville kunne forhindre de ellers uundgåelige konfrontationer mellem de gamle industrilande og de nyindustrialiserede lande.
Før krisen var der megen snak om dette næste niveau. For 20 år siden talte man om "informationssamfundet", for 7 - 8 år siden var man nået til at det nok drejede sig om "vidensamfundet", og lige før krisen druknede al kreativ nytænkning, var samfundsdebatten nået til at det centrale var "nytænkning/ideer".
Allerede for 21 år siden blev min bog "Videnskaben, Historien og Fremtiden" offentliggjort. Den ovennævnte forståelse er baseret på bogen, hvor det 3 afsnit "Fremtiden" bestod af en beskrivelse af fremtidens "Idesamfund".
Rent bortset fra at nu afdøde Villy Sørensen anbefalede udgivelsen og den norske professor Asbjørn Aarnæs venligt skrev at det var det bedste videnskabsteoretiske arbejde siden Auguste Comte (1798 - 1857), har der været DØD STILLE omkring min forståelse.
Den pågældende bog (160 sider) er meget tung læsning, som imidlertid ikke er uforståelig, men det lader til at det er vanskeligt at acceptere, at man skal sætte sig ind i videnskabsteori, historie, lidt psykologi og økonomi, for endelig at forstå, at det hele munder ud i fremtidens samfundsmæssige, abstrakt skitserede, grundstruktur.
Vejen ud - "lyset for enden af tunnelen" ligger på nettet i en lidt lettere dansk udgave "Idesamfundet" (minus naturvidenskaberne og noget af den historiske beskrivelse), samt i den originale, men engelske udgave "Science, History and the Future".

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2362109580881444022#overview/src=dashboard

Man kan altså gå i gang med det hårde arbejde det er at sætte sig ind i hele forståelsen på en gang, eller man kan på denne tråd give udtryk for, at man ønsker at jeg fortsætter med indlæg som dette. Indlæg som gradvist vil tune ind på hvad der skal til for at komme videre.

s.h.basse skrev:Inden for psykologien arbejder man med et (krise) begreb: "ingen vej ud"!
Man er nede i et sort hul og det eneste man kan overskue er at vænne sig til at være nede i det sorte hul! Lidt længere fremme i processen øjner man "et lille lys". Når man blot har set et glimt ved man i hvilken retning man skal kæmpe for at komme ud og kan derefter arbejde målrettet.
Det klassiske "giv mig et fast holdepunkt og jeg kan bevæge hele verden" gælder stadig.
Så hvad er "det lille lys i mørket" - "det faste holdepunkt"!
I den psykologiske proces kan man enten rette opmærksomheden tilbage mod fortiden, eller man kan zoome ud, frigøre sig fra de øjeblikkelige lidelser og se tingene i et større perspektiv.
Hvad angår krisen, så har metoden med at se tilbage været brugt - brugt og misbrugt, så mon ikke det er på tide at zoome ud i stedet.
Noget af det der har slået mig de senere år er hvor historieløs krise debatten er. Man sammenligner med 30diver krisen og haler eventuelt "tulipan boblen" fra 1630verne op af hatten, men det er så langt tilbage som man i sin vildeste fantasi rækker.
For at finde det lille lys i mørket skal vi imidlertid zoome længere ud!
Fjernsynet fascinerer os med beretninger om menneskets rejse fra Afrika og ud i den vide verden. Det bliver imidlertid en hokus pokus fortælling hvor vi det ene øjeblik er på før-stenalder stadet og det næste i det sen-industrielle samfund!
Historikerne fastholder os i en ide om at tingene blot gentager sig, men ser vi på det store perspektiv, kan vi konstatere, at mennesket, foruden at have bredt sig ud over hele kloden, også har udviklet markant forskellige samfundsformer.
Megen historisk forståelse drukner i etnologiske forskelligheder, men når disse forskelligheder undersøges og filtreres bort, står der 3 historiske grundkategorier tilbage. JÆGER SAMFUND, LANDBRUGSSAMFUND, OG VAREPRODUCERENDE SAMFUND.
Selv i dag findes der samfund som befinder sig på hver af de pågældende (teknologiske) niveauer, men grunden til at historikerne fastholder os i en cyklisk opfattelse af samfundsudviklingen er, at deres kildemateriale hovedsagelig er SKRIFTLIGE historiske vidnesbyrd, og sådanne skriftlige kilder hænger nøje sammen med den Vareproducerende Kategori!
Fra de første bystater opstod og til i dag, har den mest avancered form for menneskelig interaktion været baseret på vareproduktion og handel. Bystater opstod og gik til grunde, kongedømmer opstod og gik til grunde, nationalstater opstod og sygnede hen. Det eneste nye, set i det perspektiv er, at det denne gang er OS der står for tur til at "vænne sig til det" og dermed sygne hen!
Ser man derimod på det overordnede historiske forløb kan vi konstatere, at mennesket levede - overlevede - som jægere i over 100.000 år, som landbrugssamfund i omkring 10.000 år og vareproducerende samfund i omkring 5.000 år.
Der er to ting man kan udlede af dette.
Som det ses er der sket en voldsom acceleration af udviklingen 100.000 - 10.000 - 5.000 år!
Set i ovennævnte perspektiv vil det mest sandsynlige være, at de 3 hidtidige, grundlæggende forskellige måder at overleve på, vil blive efterfulgt af en fjerde, helt ny, overlegen og dynamisk måde at udnytte de menneskelige potentialer på!
100.000 - 10.000 - 5.000 ! Den eksponentielt accelererende udvikling som ovennævnte tal indikerer kunne tyde på, at vi på nuværende tidspunkt skulle være klar til næste udviklingsmæssige spring, et spring som ville kunne føre de gamle industrilande op i "næste klasse" / op på næste niveau, og som derigennem ville kunne forhindre de ellers uundgåelige konfrontationer mellem de gamle industrilande og de nyindustrialiserede lande.
Før krisen var der megen snak om dette næste niveau. For 20 år siden talte man om "informationssamfundet", for 7 - 8 år siden var man nået til at det nok drejede sig om "vidensamfundet", og lige før krisen druknede al kreativ nytænkning, var samfundsdebatten nået til at det centrale var "nytænkning/ideer".
Allerede for 21 år siden blev min bog "Videnskaben, Historien og Fremtiden" offentliggjort. Den ovennævnte forståelse er baseret på bogen, hvor det 3 afsnit "Fremtiden" bestod af en beskrivelse af fremtidens "Idesamfund".
Rent bortset fra at nu afdøde Villy Sørensen anbefalede udgivelsen og den norske professor Asbjørn Aarnæs venligt skrev at det var det bedste videnskabsteoretiske arbejde siden Auguste Comte (1798 - 1857), har der været DØD STILLE omkring min forståelse.
Den pågældende bog (160 sider) er meget tung læsning, som imidlertid ikke er uforståelig, men det lader til at det er vanskeligt at acceptere, at man skal sætte sig ind i videnskabsteori, historie, lidt psykologi og økonomi, for endelig at forstå, at det hele munder ud i fremtidens samfundsmæssige, abstrakt skitserede, grundstruktur.
Vejen ud - "lyset for enden af tunnelen" ligger på nettet i en lidt lettere dansk udgave "Idesamfundet" (minus naturvidenskaberne og noget af den historiske beskrivelse), samt i den originale, men engelske udgave "Science, History and the Future".

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2362109580881444022#overview/src=dashboard

Man kan altså gå i gang med det hårde arbejde det er at sætte sig ind i hele forståelsen på en gang, eller man kan på denne tråd give udtryk for, at man ønsker at jeg fortsætter med indlæg som dette. Indlæg som gradvist vil tune ind på hvad der skal til for at komme videre.

Hvor virker depression tiltalende lige nu.....

Var det hvad der kom ud af det - endda uden !

Thomas skrev:

s.h.basse skrev:Inden for psykologien arbejder man med et (krise) begreb: "ingen vej ud"!
Man er nede i et sort hul og det eneste man kan overskue er at vænne sig til at være nede i det sorte hul! Lidt længere fremme i processen øjner man "et lille lys". Når man blot har set et glimt ved man i hvilken retning man skal kæmpe for at komme ud og kan derefter arbejde målrettet.
Det klassiske "giv mig et fast holdepunkt og jeg kan bevæge hele verden" gælder stadig.
Så hvad er "det lille lys i mørket" - "det faste holdepunkt"!
I den psykologiske proces kan man enten rette opmærksomheden tilbage mod fortiden, eller man kan zoome ud, frigøre sig fra de øjeblikkelige lidelser og se tingene i et større perspektiv.
Hvad angår krisen, så har metoden med at se tilbage været brugt - brugt og misbrugt, så mon ikke det er på tide at zoome ud i stedet.
Noget af det der har slået mig de senere år er hvor historieløs krise debatten er. Man sammenligner med 30diver krisen og haler eventuelt "tulipan boblen" fra 1630verne op af hatten, men det er så langt tilbage som man i sin vildeste fantasi rækker.
For at finde det lille lys i mørket skal vi imidlertid zoome længere ud!
Fjernsynet fascinerer os med beretninger om menneskets rejse fra Afrika og ud i den vide verden. Det bliver imidlertid en hokus pokus fortælling hvor vi det ene øjeblik er på før-stenalder stadet og det næste i det sen-industrielle samfund!
Historikerne fastholder os i en ide om at tingene blot gentager sig, men ser vi på det store perspektiv, kan vi konstatere, at mennesket, foruden at have bredt sig ud over hele kloden, også har udviklet markant forskellige samfundsformer.
Megen historisk forståelse drukner i etnologiske forskelligheder, men når disse forskelligheder undersøges og filtreres bort, står der 3 historiske grundkategorier tilbage. JÆGER SAMFUND, LANDBRUGSSAMFUND, OG VAREPRODUCERENDE SAMFUND.
Selv i dag findes der samfund som befinder sig på hver af de pågældende (teknologiske) niveauer, men grunden til at historikerne fastholder os i en cyklisk opfattelse af samfundsudviklingen er, at deres kildemateriale hovedsagelig er SKRIFTLIGE historiske vidnesbyrd, og sådanne skriftlige kilder hænger nøje sammen med den Vareproducerende Kategori!
Fra de første bystater opstod og til i dag, har den mest avancered form for menneskelig interaktion været baseret på vareproduktion og handel. Bystater opstod og gik til grunde, kongedømmer opstod og gik til grunde, nationalstater opstod og sygnede hen. Det eneste nye, set i det perspektiv er, at det denne gang er OS der står for tur til at "vænne sig til det" og dermed sygne hen!
Ser man derimod på det overordnede historiske forløb kan vi konstatere, at mennesket levede - overlevede - som jægere i over 100.000 år, som landbrugssamfund i omkring 10.000 år og vareproducerende samfund i omkring 5.000 år.
Der er to ting man kan udlede af dette.
Som det ses er der sket en voldsom acceleration af udviklingen 100.000 - 10.000 - 5.000 år!
Set i ovennævnte perspektiv vil det mest sandsynlige være, at de 3 hidtidige, grundlæggende forskellige måder at overleve på, vil blive efterfulgt af en fjerde, helt ny, overlegen og dynamisk måde at udnytte de menneskelige potentialer på!
100.000 - 10.000 - 5.000 ! Den eksponentielt accelererende udvikling som ovennævnte tal indikerer kunne tyde på, at vi på nuværende tidspunkt skulle være klar til næste udviklingsmæssige spring, et spring som ville kunne føre de gamle industrilande op i "næste klasse" / op på næste niveau, og som derigennem ville kunne forhindre de ellers uundgåelige konfrontationer mellem de gamle industrilande og de nyindustrialiserede lande.
Før krisen var der megen snak om dette næste niveau. For 20 år siden talte man om "informationssamfundet", for 7 - 8 år siden var man nået til at det nok drejede sig om "vidensamfundet", og lige før krisen druknede al kreativ nytænkning, var samfundsdebatten nået til at det centrale var "nytænkning/ideer".
Allerede for 21 år siden blev min bog "Videnskaben, Historien og Fremtiden" offentliggjort. Den ovennævnte forståelse er baseret på bogen, hvor det 3 afsnit "Fremtiden" bestod af en beskrivelse af fremtidens "Idesamfund".
Rent bortset fra at nu afdøde Villy Sørensen anbefalede udgivelsen og den norske professor Asbjørn Aarnæs venligt skrev at det var det bedste videnskabsteoretiske arbejde siden Auguste Comte (1798 - 1857), har der været DØD STILLE omkring min forståelse.
Den pågældende bog (160 sider) er meget tung læsning, som imidlertid ikke er uforståelig, men det lader til at det er vanskeligt at acceptere, at man skal sætte sig ind i videnskabsteori, historie, lidt psykologi og økonomi, for endelig at forstå, at det hele munder ud i fremtidens samfundsmæssige, abstrakt skitserede, grundstruktur.
Vejen ud - "lyset for enden af tunnelen" ligger på nettet i en lidt lettere dansk udgave "Idesamfundet" (minus naturvidenskaberne og noget af den historiske beskrivelse), samt i den originale, men engelske udgave "Science, History and the Future".

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2362109580881444022#overview/src=dashboard

Man kan altså gå i gang med det hårde arbejde det er at sætte sig ind i hele forståelsen på en gang, eller man kan på denne tråd give udtryk for, at man ønsker at jeg fortsætter med indlæg som dette. Indlæg som gradvist vil tune ind på hvad der skal til for at komme videre.

Hvor virker depression tiltalende lige nu.....

@ Basse

...æhh nu skal man så i skole forståes
Nu har jeg kun lige haft tid til at skimme dit indlæg, så med fare for at være for hurtig på tasterne...
Er det ikke rendyrket Historisme, det du skriver? som beskrevet og grundig hængt til tørre af min foretrukne videnskabstoretiker Karl Popper i ´Det åbne samfund og dets fjender, Platon, Hegel og Marx`?
På mig virker din ´stil´ og skråsikkerhed som om du alene har set lyset (måske in vitro, langsomt, indkapslet lys) måske er du Platon og har tydet skyggerne på væggen og de hedder Hegel og Marx?

Mvh
Schopenhauer

Kære Schopenhauer
Når man som jeg har haft succes med at forudsige krisen for 16 år siden, på basis af ovenstående forståelse, og desuden har forstærket advarslen i "Idesamfundet", som blev skrevet foråret 2007, altså et år før krisen slog igennem, kan man godt tillade sig at være skråsikker.
Såfremt der er meget "Shopenhauer" i dig vil læsning af "Idesamfundet" være en ren lækkerbisken for dig! Der findes også en kort teoretisk indplacering af Popper! God fornøjelse.
Se evt. afslutningen af "Kan velfærdsstaten opretholdes" fra for 16 år siden.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/kan-velfrdsstaten-opretholdes.html

For dem der vil have en lidt lettere tilgang til krisens dybere årsag er der.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/10/byg-ikke-et-hus-pa-sand.html

Schopenhauer skrev:
@ Basse

...æhh nu skal man så i skole forståes
Nu har jeg kun lige haft tid til at skimme dit indlæg, så med fare for at være for hurtig på tasterne...
Er det ikke rendyrket Historisme, det du skriver? som beskrevet og grundig hængt til tørre af min foretrukne videnskabstoretiker Karl Popper i ´Det åbne samfund og dets fjender, Platon, Hegel og Marx`?
På mig virker din ´stil´ og skråsikkerhed som om du alene har set lyset (måske in vitro, langsomt, indkapslet lys) måske er du Platon og har tydet skyggerne på væggen og de hedder Hegel og Marx?

Mvh
Schopenhauer

Nårrrh -er det der vi er henne.

Gud, så var det godt, jeg ikke holdt mig vågen.

Kære Thomas
Hvad skal der til på denne tråd for at holde dig vågen!?
MVH
Søren

Man kunne også starte med: tidforskydning af forbrug. Det kan uden problemer forklare forløbet op til "krisen", krisen og hvad der sker overordnet set i fremtiden.

@ S.h.basse
Når du skriver til sidst:

"Når man først har forstået hvor altafgørende det er for vor fremtidige overlevelse, at vi sikrer den intellektuelle ejendomsret med alle midler, er der meget man på nationalt plan kan gøre såvel juridisk som organisatorisk."

... så er det vel en form for protektionisme.

Kære Storebror
Der er jo en grund til at min samlede forståelse ikke har slået an.
Jeg har i de sidste par år forsøgt at popularisere og forkorte, men din kommentar bidrager til min indsigt ,i at det ikke lykkes at få budskabet ud, selv på den måde.
Jeg kom en gang til et ubetjent "hostel" på NZ, over vasken stod SEX SEX SEX.
Som alle andre styrtede jeg hen til vasken hvor opsynsmanden så med mindre bogstaver havde skrevet. "Nu da du er ved vasken så tør den lige af!
Som et eksperiment skrev jeg for lidt over et år siden et indlæg på AVISEN med overskriften "Hvorfor er økonomi så Usexet - det er det indlæg jeg har skrevet som opnåede flest besøg. Selv Usexet er åbenbart bedre end den ægte vare!
Det korte svar på dit spørgsmål er, nej det er ikke protektionisme, en egentlig forståelse må du læse dig til.

s.h.basse skrev:Kære Thomas
Hvad skal der til på denne tråd for at holde dig vågen!?
MVH
Søren

s.h.basse skrev:Kære Storebror
Der er jo en grund til at min samlede forståelse ikke har slået an.
Jeg har i de sidste par år forsøgt at popularisere og forkorte, men din kommentar bidrager til min indsigt ,i at det ikke lykkes at få budskabet ud, selv på den måde.

Der var en gang en der sagde at når man havde skrællet alt unødvendigt væk så stod man med det rigtige svar.

Det korte svar på dit spørgsmål er, nej det er ikke protektionisme, en egentlig forståelse må du læse dig til.

Uden at være advokat eller specielt sproglig kyndig så læner du dig op ad protektionisme med efterskriften "med alle midler".

Nuvel - du har din forståelse.

Når man som de gamle industrialiserede lande står ved afgrundens rand, hvilket skulle være åbenbart på baggrund af forholdet mellem Frankrig, Tyskland og Storbritannien, samt de politiske konstellationer der styrer/kommer til at skulle styre USA, så mener jeg at der er behov for aktivering af alt hvad samfundene kan præstere. Jeg beklager at "alle midler" vækker andre associationer .
Jeg har end ikke tænkt tanken protektionisme, det det drejer sig om er at få gang i en dynamisk samfundsudvikling via en accelererende kreativitet. Noget sådan kan kun lade sig gøre såfremt der sker radikale ændringer hvad angår ophavsret samt den generelle holdningen til kreative præstationer.
Tak fordi du ulejliger dig med at svare mig, og undskyld såfremt jeg virkede kort for hovedet.
Venlig hilsen
Søren

Der var en gang en der sagde at når man havde skrællet alt unødvendigt væk så stod man med det rigtige svar. [quote]

Det forudsætter at "man" har en fælles forståelse og referenceramme, og det er det der mangler hvad angår mit arbejde.
Når først man har accepteret forudsætningerne og grundlaget, er det simpelt at give det rigtige svar. Her er svaret i ultra kort form.

http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/02/single-algorithm-can-save-western-world.html

@Basse - uden at have læst din bog, så vil jeg nok sige, at en del af de der begår sig her inde HAR zoomet ud - for længe siden endda. 2006/7 sådan ca.

Jeg tror ikke, at nogen af os betragter "krisen" (som i virkeligheden er flere kriser på samme tid) som noget "jorden går under" af.....

Som du rigtigt skriver, så er både samfund og "riger" gået neden om og hjem masser af gange i historisk perspektiv, og alligevel er klodens befolkning vokset og vokset. Ja da lige med undtagelse af under og lige efter nogle krige....

Så mon ikke også mennesket overlever denne krise? Jeg tror det. Der kommer store forandringer - ingen tvivl om det. Meget store, men folk vil relativt hurtigt tilpasse sig (et par generationer), men til hvilken type samfund? og efter hvilken/ke modeller - hrmmm . dit bud kan vel være lige så godt som så mange andres.

Men de modeller vi kører under nu står for fald, som så meget andet der køres ud i deres extremer. Krisen bliver langvarig, alene fordi der skal findes nye systemer i stedet for de nuværende og fejlbehæftede.

Om overgangen bliver let eller svær kommer vel an på hvor godt man er forberedt på forandringer (handlefrihed) og graden af tilpasningsevne.

DK er vel i den henseende bedre rustet end så mange andre, idet vi er små og dermed hurtigere kan omstille os.

Personligt så tror jeg nok, man skal indstille sig på, at fremtiden bliver mindre global, alene fordi det er nemmere at gennemføre ændringer i mindre enheder, og dernæst fordi man rykker sammen i krisetider.
Da det globale samfund som vi kender det i dag bygger på en lang række fejlbehæftede systemer, vil det i sin nuværende form bryde sammen, eller rettere holde op med enten at fungere eller eksistere. Resourcerne til det i den nuværende form er der ganske enkelt ikke - hverken i penge eller råstoffer.

Zoomer vi helt ud - for at blive i dit billede - så minder det vi står i nu, på mange områder ret meget om romerrigets forfald og sammenbrud.

Vi har udtømt de billigeste fossile energikilder (som betingede produktivitetsforøgelsen), FIAT pengesystemet er brudt sammen, finansystemet er tæt på det, og man forsøget at løse krisen med mere af det som førte til den, og alle taler om den dag vi ingen får vækst. (Hvilket vi ikke gør) Oplevelsesøkonomien var blot et luftkastel, så hvor efterlader det os så?

Ikke til at sige med sikkerhed, men mit bud bliver at folk rykker sammen i mindre enheder og forsøget at skabe bæredygtighed - om ikke andet, så som en modreaktion på tidligere tiders overdrev. Men også tvunget af nødvendigheden i at kunne overleve på / med mindre i lang tid.

Om vi så på sigt ender i noget af det, du skitserer - det må tiden vise.

Undskyld, men det er et eller andet ved disse forestillinger om et sammenbrud.

Den "vestlige" kultur, defineret ved sin rationalisme, sekularisme og maskinelle forståelse af samfundet, går sin sejrsgang over globen. Aldrig i menneskehedens historie har en kultur i den grad været i stand til at påtvinge sit hegemoni, at gennemtrænge så dybt, over alt: Det er aldrig sket før.
Vi taler om "Kina" og før Kina talte vi om "Japan" og for dem "USSR" - men alle er jo blot afgudsbilleder af den vestlige idealstat. De er blevet stærke ved at blive vestlige, ved at først adoptere og dernæst (egentligt ganske begrænset) bidrage til den vestlige kultur.

Dog føles en træthed i denne kulturs kerneområder. En følelse af at være "aftenlandet". At historien er slut. Vi ser på vores (indbildske) forgænger: Romerriget og tænker at en 1500 år vel er datostemplet for en kultur. Jeg tror dog ikke at det forholder sig sådant. At mismodet er en åndelig tomhed, ikke en dysfunktion af kulturen.

Jeg er forbavset over jeres lettere opgivende og flegmatiske holdning til vores samfunds fremtid.
Har I også den samme holdning hvis nogen er ved at snuppe jeres kone, hus eller bil eller det hele på en gang!?
Det er rigtigt at Danmark nok kommer til at klare sig lidt bedre end de fleste andre gamle industri lande, men vor liden størrelse gør jo også, at vi kun kan klare os såfremt vi er solidarisk med i det mindste Tyskland.
En ting er vi vist helt enige om, de nærmeste år bliver spændende.

s.h.basse skrev:Jeg er forbavset over jeres lettere opgivende og flegmatiske holdning til vores samfunds fremtid.
Har I også den samme holdning hvis nogen er ved at snuppe jeres kone, hus eller bil eller det hele på en gang!?
Det er rigtigt at Danmark nok kommer til at klare sig lidt bedre end de fleste andre gamle industri lande, men vor liden størrelse gør jo også, at vi kun kan klare os såfremt vi er solidarisk med i det mindste Tyskland.
En ting er vi vist helt enige om, de nærmeste år bliver spændende.

Det er fordi Din tilgang er forkert.

Du prøver at foreskrive en udvikling.

Sådan virker tingene ikke.

Man kan i et vist omfang sige noget om, hvordan det IKKE bliver; men en positiv forudsigelse er straks sværere.

Kære Thomas
Min tilgang er ikke forkert, men jeg kan af din kommentar udlede, at du ikke har været inde og læse bare de første 3 afsnit af "Idesamfundet".
Jeg ikke kun PRØVER at foreskrive en udvikling, jeg har foreskrevet udviklingen, og da der nu er gået 21 år siden jeg gjorde det, er meget af den pågældende udvikling faktisk blevet til virkelighed i mellemtiden. For 16 år siden (5 år senere) var jeg knap så optimistisk og den afsluttende optimistiske formulering i den originale bog, mundede derfor i "Kan velfærdsstaten opretholdes" ud i en forudsigelse af den nuværende krise. En forudsigelse som jeg udtrykte endnu kraftigere i "Idesafundet" som blev skrevet et år før krisen slog igennem.
Hvorfor jeg (rent videnskabeligt) har kunnet gøre det, og hvordan det faktisk er lykkedes, finder du kun ud af såfremt du ulejliger dig med at læse, i stedet for at mene at du allerede kender det rette svar. Men gaab - du er måske stivnet og vil lige som paven fastholde dit verdensbillede i stedet for at sætte Galilæis kikkert for øjet og se Jupiters måner!
Søren

s.h.basse skrev:Kære Thomas
Min tilgang er ikke forkert, men jeg kan af din kommentar udlede, at du ikke har været inde og læse bare de første 3 afsnit af "Idesamfundet".
Jeg ikke kun PRØVER at foreskrive en udvikling, jeg har foreskrevet udviklingen, og da der nu er gået 21 år siden jeg gjorde det, er meget af den pågældende udvikling faktisk blevet til virkelighed i mellemtiden. For 16 år siden (5 år senere) var jeg knap så optimistisk og den afsluttende optimistiske formulering i den originale bog, mundede derfor i "Kan velfærdsstaten opretholdes" ud i en forudsigelse af den nuværende krise. En forudsigelse som jeg udtrykte endnu kraftigere i "Idesafundet" som blev skrevet et år før krisen slog igennem.
Hvorfor jeg (rent videnskabeligt) har kunnet gøre det, og hvordan det faktisk er lykkedes, finder du kun ud af såfremt du ulejliger dig med at læse, i stedet for at mene at du allerede kender det rette svar. Men gaab - du er måske stivnet og vil lige som paven fastholde dit verdensbillede i stedet for at sætte Galilæis kikkert for øjet og se Jupiters måner!
Søren

Jeg var inde og kigge på linket.
klassisk humanistisk pladder.

abbaratet
Jeg finder det rimeligt utiltalende at du kommer med en værdidom uden at ulejlige dig med at beskrive hvad der IKKE er "klassisk humanistisk pladder".
Det interessante i den sammenhæng er, at jeg mestendels har været aktiv på "Ingeniøren" - ing.dk, og ingeniørerne der har aldrig kommet med en sådan kommentar.