Hvordan laver vi et alternativ til CIBOR?

Lad os starte med at antage, at en genskabelse af tilliden til CIBOR kan genoprettes må anses for værende meget lidt sandsynlig - så den mulighed kan vi se bort fra.

Nationalbankens tanker om at lave en CITA på baggrund af renteswaps er nok heller ikke nogen løsning idet en renteswap er et derivat, hvor prisfastsættelsen må antages at være ustabil i sin struktur - med andre ord, der kan svindles med den - og så vil det blive gjort. Af den grund er grundlaget ikke til stede.

Baggrunden for CIBOR var en formodning om bankernes hellige ukrænkelighed og deraf følgende manglende behov for sikkerhed i forbindelse med lån mellem banker - den religiøse forestilling må nok i særlig grad siges at være detroniseret.

Der er imidlertid en anden mulighed:

P.t. er den cirkulerende statobligationsmasse med en restløbetid på under ét år mellem 35 og 70 mia.
Hertil kommer indskud i Nationalbanken på d.d. på 250 mia. (indskudsbeviser og folio).
Det giver p.t. et samlet beløb i nærheden af 300 mia.

Her kunne man så månedligt sælge skatkammerbeviser med halve og hele års løbetid, således at de månedlige indfrielser svarede det månedlige udbud. Disse auktioner kunne passende ske umiddelbart efter den månedlige indbetaling til Nationalbanken af månedsafslutningens transaktioner. Udløbstider umiddelbart før de månedlige indbetalinger. Man ville på den måde have en fuld rentekurve indenfor et år.
Vi må se i øjnene, at et egentligt interbankmarked for likviditet er dødt og for at kunne holde kontrol med den cirkulerende likviditet så skal der åbenbart en særdeles stram styring til.
Likviditet på under en måned kan - som nu - styres med indskudsbeviser.

bare et forslag.

Plyds skrev:Vi skal have den gamle diskonto-rente tilbage, alternativt bare styre efter NB's renter.
Så er den potte ude.

Så må bankerne bare sætte deres rentesatser derefer +/- xx% i forhold til NB's udlånsrente. Sværere er det vel ikke?

Det er jo det, jeg siger!
Problemet er, at diskontoen er for specifik løbetidsmæssigt.

Det med din "potte ude", den må du rykke længere ud på Enhedslisten med: Hvis ikke en rente hviler på et rationelt grundlag bliver den omgået og uaktuel. Det nytter ikke at udskifte en form for mistillid med en anden: Så går der for alvor Johanne i det.

Plyds skrev:Javel - men så må du styre det via statsobligationerne f.eks.?

Ja. Hvis nogen forsøger at vælte f.eks. 7 mdr. renten ved at sælge de skatkammerbeviser billigt, ja så køber man med arme og ben - man ved jo hvor mange af dem, der er i omløb - indtil de bliver trætte af det. Omvendt, hvis man nogen køber helt vildt ind - ja så sælger man (dyrt) indtil prisen er korrekt.

Jeg kan ikke se, at der principielt skulle være noget mere vanskeligt i at holde en kurve end at holde et enkelt punkt.
Det er lige som sundtolden i gamle dage: Hvis nogen satte prisen lavt for at slippe for told, så sagde tolderen: Hans Majestæt køber! Hvis der var noget vrøvl beslaglagde man skib, last og proppede besætningen i hullet indtil fornuften indtrådte - det gik gerne ret hurtigt. At forsvare en kurve skulle egentlig ikke adskille sig fra at forsvare et enkelt punkt - det kan godt være, at jeg har overset noget; men hvad skal man så med renteswaps?

Min pointe er blot, at rentefastsættelse er for vigtig en ting til at overlade det grådige og korrupte banker.

Enig. Det var jo heller ikke nødvendigt, da markedet fungerede. Specielt hvis man får tyskerne med på ideen. Her tror jeg så, at hvis man kommer med en idé, der kan kvæste bankfolk, så vil man blive hilst på af Wolfgang Schäuble med samme psykopatiske begejstring som griber to nordmænd der møder hinanden i udlandet.

Fastsættelsen af de danske "styre"renter skal ske udelukkende af/hos NB. Så må den enkelte bank derefter lægge deres procenter til eller fra som de vil.

Ganske som, når vi i gamle dage lavede aftale om rente på et variabelt forrentet lån som værende diskontoen + 3% f.eks.

ja[quote]

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad renterne ved de forskellige løbetider skal være, men mon ikke NB har bedre styr på det end bankerne? [7quote]Man kan postulere en rentekurve, hvilke er det samme som at sætte en diskonto - den er jo også et postulat.

Hvis den norske oliefond - som skrevet i JP - ikke fatter årsagerne til de negative renter, så gør jeg heller ikke - ud over at de med mange penge ikke tør placere dem i bankerne, af frygt for ikke at se dem igen.

Det er præcis problemet - ville Du låne Danske Bank penge? Nej vel, det er der heller ikke andre, der vil!

Det ændrer ikke på det groteske i, at bankerne kan låne til stort set 0% i rente, mens låneren i banken skal betale 10%, og at folk med indlån for stort set 0% i rente trods en kæmpe risiko.

Nej, der er tale om, at banken ikke ser udlånet igen. Vil du låne en insolvent flextumpe penge? Nej, vel? Indlånere under 100.000 Euro løber INGEN risiko. Skulle de komme til at tabe penge, så garanterer staten - den kan også opkræve skatter hos bankerne - i dag betaler bankerne "frivilligt".

Det er jo hul i hovedet - og fortæller vel egentlig bare, at bankerne er holdt op med at fungere som banker.....

Det er det jeg siger.

For at få styr på sagerne må NB fremover fastsætte passende styrerenter, og så må bankerne rette ind derefter.

Nøøø. De skal bare komme til skade hvis de ikke opfører sig ordentligt. Hvis f.eks. de låner penge ud til mindre rente end forudset, så må de jo have en sikkerhed, der gør, at risikoen er det mindre, så det er berettiget. Er den ikke til stede, så må engagementet nedskrives - og der må hensættes på det, så holder det pjat op ganske hurtigt. Kræver de for meget, så flytter kunden.
En kassekredit - tja, der forlanger man vel blot en liste med fakturaer - hvorfor beder revisor ellers kunderne om at bekræfte saldoen på en bestemt dato? Eller der er tale om en lagerbeholdning - her kan man bare gå ud og snuble over den. Det var det, der gik galt i Stein Bagger sagen, man checkede ikke om kunderne rent fysisk fandtes. En fejl som måske kunne tilgives en bankelev - nu var det lidt værre: Det var koncerndirektøren - du husker nok: Straarup.