Neue Zürcher Zeitung og Spanien

NZZ

Som jeg forstår mekanismen:

De lån ECB yder til Spanien (eller Tyskland gør via ECB) til 3%, hvor Spanske statsobligationer ellers ligger i 7%, har første prioritet!

Det har de gamle statslån også; men eventuelle nye lån vil være ECB lånene efterstillede. Det vil sige at nye statslån i tilfælde af en spansk bankerot skal først tabes 100% før ECB taber noget.

Det betyder at ECB opkøb af Spanske statsobligationer - for at hjælpe renten - vil være i de gamle statsobligationer, der udøber pø om pø og skal refinansieres med lån med en mere yderlig placering.
Dermed lægges der med ECB lånene gift for yderligere Spansk lånoptagelse.

Det der er sket med det nervøse "marked" de seneste dage kunne være at Rajoy prøver at sælge så mange statsobligationer som muligt af gammel høst, fordi når først ECB er kommet ind, så vil den nye produktion være det mere vandig.
Det har Schäuble naturligvis ikke været for begejstret for; men - lur mig - om han ikke har sørget for at der bliver solgt spanske statsobligationer for at sabotere salget inden lukketid.

Ethvert efterfølgende køb af spanske statsobligationer (forudsat af gammel høst) vil forbedre pantet som ECB har.

Nu er Schäubles indstilling jo den, at Spanien slet ikke har brug for flere lån: De har jo lovet at være artige! Så det holder de - ellers kommer de til skade!
Alle "investorerne" kan spekulere lige så vildt de vil, de får intet ud af det - udover tab.

Efterhånden som de gamle lån udløber, så skal de refinansieres, hvilket ikke kan lade sig gøre - eller rettere - det kan kun gøres i ECB; men kun i det omfang man har været artig.

Jeg formoder at Rajoy's forsøg på at sikre sig nogle billige lån af gammel kvalitet er slået fejl - ganske enkelt ved at Jens Wiedmann har solgt spanske statsobligationer, så renten kom op i det røde felt.

Vi ser nu også at Rajoy introducerer NYE besparelser på 100 mia. Euro.

Den, der kommer til at tjene på et opkøb bliver ECB, fordi de obligationer bliver billige i indkøb og dyre i indfrielse.

Jeg formoder det var den samme mekanisme, der lå bag Danske Banks forsøg på at tilbagebetale de statslån som Straarup fik i forbindelse med den første redningspakke: De lån har ligger helt inderst - og dermed forpestet kreditværdigheden med at nylån vil have en langt højere rente: Dels fordi "markedet" har lært at banker aldeles udmærket kan gå konkurs, dels for de yderlige lån skal bære hele byrden.