Spanien

Boliggælden i Spanien

"Dertil kommer, at prisfaldene på det spanske boligmarked er accelereret. Det kan i værste fald være livstruende for flere spanske banker, som kan få brug for hjælp fra den spanske stat," siger Jacob Graven.

Så nu får Danske Bank også røven på komedie.

Gad vide om ikke ECB's brandmur alligevel futter af?

SimpleMind skrev:Gad vide om ikke ECB's brandmur alligevel futter af?

Tvivler: Ser man på de banker, der var ubelejlige i Grækenlandssagen, så var en stor del af dem spanske - jeg mener Banka Santander og diverse Cajas - de blev sgu tvunget til at lukke deres CDS positioner.

Ja, man kan vist roligt hive denne artikel frem igen....
Puha
Professor: Det ser værre ud end i 2008
http://epn.dk/okonomi2/global/article2538629.ece

Gorrion skrev:Ja, man kan vist roligt hive denne artikel frem igen....
Puha
Professor: Det ser værre ud end i 2008
http://epn.dk/okonomi2/global/article2538629.ece

Man er begyndt på det, som Japan gjorde i sin tid: Konvertere den private gæld til offentlig gæld - den har de så gloet på i 25 år.

Tyske banker look a like Danske bank

klogeaage 35 skrev:Tyske banker look a like Danske bank

Det kommer til at koste de tyske banker livet. Det er man da helt klar over - i Tyskland.
Se den tyske ejendomssektor er ikke nær så vanvittig som resten af Europa's, så derfor har de tyske banker måttet gå over åen efter benzin til at smide på eget ligbål.

De andre banker
Inden slutningen af næste måned offentliggøres en gennemgang af de spanske banker ved ECB's foranstaltning.

Problemet med Bankia - nu Spaniens største bank - er ikke så meget, at den skal have tilført offentlig kapital. Det fremgår uden videre; men hvad så med de andre banker?

Spanien er jo i færd med den samme øvelse som Danmark er: Nemlig en vurdering af de ejendomspriser, der ligger til grund for udlånet.
Det vil uden tvivl komme til at betyde større offentlige kapitalindskud i bankerne. Dette kapitalindskud skal finansieres gennem udstedelse af statsobligationer. Men allerede på indeværende tidspunkt er 10 årige spanske statsobligation i 6½%.
Med øget kapitalindskud kan man snildt komme op på en statsgæld på 100% af BNP: Så kræver det ikke megen fantasi at slutte sig til, at den gæld aldrig kan betales. Hvis man er optimist så kan der være stabilt en realvækst på 2-3% af BNP. Lægger vi her til 2½% i almindelig inflation, så vil den samlede vækst i BNP (5-6%) ryge lige lukt i RENTER (vi taler ikke afdrag) på statsgælden.

Det er således debatten i disse dage om man bliver tvunget til at bede om ECB garantier for at få renten nedbragt.
Det vil nok kunne lade sig gøre; men bestemt ikke uden betingelser. Spanien er ligesom Grækenland i svære vanskeligheder med at sno sig uden om de betingelser.

Bankia

1) Tabene i ejendomsudlån har man taget højde om med 5,4 mia. i FROB (Fondo de Reestructuración Ordenada Bancaria ~ Finansiel Stabilitet). Det ved man temmelig præcist på indeværende tidspunkt, hvordan det ser ud med dem - at det så med udviklingen i ejendomspriserne kan blive meget værre - det er noget andet.
De ekstra 19 mia. De er dukket op i et par omgange i løbet af den sidste uge.

2) Kapitalen skal indsprøjtes i Banco Financiero y de Ahorros (BFA), som er disse sparekassers Røde moderselskab. Det er i dette moderselskab at aktiebesiddelserne i de overtagne enkelt banker konsolideres: Det vil sige, at aktier i Bank B; men i Bank A's besiddelse kommer i kassen med Bank B aktier. Når det så bliver samlet op for 7-8 banker og sorteret i de rigtige kasser, så viser det sig hvor mange aktier, der i BFA's egenbeholdning fra de forskellige banker. Det er formentlig de 15 mia., som blev omtalt først i sidste uge.

3) Derefter kommer man så til de udlån, man opsiger som følge af revurderingen af ejendomsværdierne. Her vil der ligge bankaktier som sikkerhed for en del af det udlån.
Det er så den sædvanlige halvsmarte løsning fra en spekulant. Spekulanten går i gang med at bygge og lægger disse aktier som sikkerhed for et lån på f.eks. 100 mio. EUR.
Med det lån, som han naturligvis ikke skal bruge på én gang, så går han ud og køber flere bankaktier, så deres kurs stiger - antallet af yderligere bankaktier, som kan lægges som sikkerhed, er begrænset; men kursværdien af sikkerheden er blevet betydeligt højere.
Nu står debitor "pludselig" med aktier i sikkerhedsdepot, der ikke længere er 100 mio. EUR; men f.eks. 200 mio.

4) Nu kommer så ejendomsvurderingen, hvor byggeriet - efterhånden som det er færdigt går ind som sikkerhed og afløser aktierne - eller rettere kommer oveni aktiesikkerheden (formentlig). Nu viser det sig imidlertid at ejendomsværdierne - efter en nøgtern vurdering - ikke helt dækker det lån som de skulle.
Derfor går banken ind og overtager aktierne, mod en nedskrivning af lånet.
Det giver så det lille problem, at disse aktier indgår i SPAREKASSENS aktiebeholdning mhp. videresalg. Denne lille øvelse skubber så aktierne videre i BFA (skraldespandsmoderselskabet). Heraf bliver en del så lagt i de kasser allerede reserveret til egne aktier i de overtagne banker.
Det kunne tyde på, at her taler vi om 4 mia.

5) Vi taler altså om 19 mia. Euro i aktiver, som reelt kun har eksisteret så længe disse banker kunne opfattes som uafhængige enheder. Når bankerne nu er fusionerede, så uanset om det er egne aktier eller ej, så har de ikke nogen værdi: Det betyder, at aktiverne i de overtagne banker forsvinder som dug for solen, FORDI de aktier er i banker, der er konkurs.

Det er faren ved at rejse kapital på Danske Bank og Nykredit metoden: Du køber 1 mia. i aktier hos mig og jeg køber 1 mia. hos dig - resultat for begge: En meget smukkere balance.

Når man ser på beløbsstørrelserne, så begynder det at haste med at få Danske Bank og Nykredit nationaliseret - mens Danmark endnu har kreditværdighed til at indskyde kapital. Vi skal nemlig lige se i øjnene, at Danmark ikke helt har samme muligheder for at låne i ECB, som Spanien har - fordi vi ikke er med i Euroen - ikke godt.

Hvis Danmark skal låne i ECB, så kræver det en ganske betydelig garanti fra Nationalbanken.

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Gad vide om ikke ECB's brandmur alligevel futter af?

Tvivler: Ser man på de banker, der var ubelejlige i Grækenlandssagen, så var en stor del af dem spanske - jeg mener Banka Santander og diverse Cajas - de blev sgu tvunget til at lukke deres CDS positioner.

Det kunne alligevel godt se ud til, at ECB's fonde snart kommer i brug til at fylde sorte huller op...

Thomas skrev:
Når man ser på beløbsstørrelserne, så begynder det at haste med at få Danske Bank og Nykredit nationaliseret - mens Danmark endnu har kreditværdighed til at indskyde kapital. Vi skal nemlig lige se i øjnene, at Danmark ikke helt har samme muligheder for at låne i ECB, som Spanien har - fordi vi ikke er med i Euroen - ikke godt.

Hvis Danmark skal låne i ECB, så kræver det en ganske betydelig garanti fra Nationalbanken.

Det er vel for meget at håbe på at genierne har benyttet sig af de sidste ugers uro, stærke kronekurs og lave renter til at få lukket deres udeståender i fremmed valuta og få flyttet gælden over til danske kroner ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Når man ser på beløbsstørrelserne, så begynder det at haste med at få Danske Bank og Nykredit nationaliseret - mens Danmark endnu har kreditværdighed til at indskyde kapital. Vi skal nemlig lige se i øjnene, at Danmark ikke helt har samme muligheder for at låne i ECB, som Spanien har - fordi vi ikke er med i Euroen - ikke godt.

Hvis Danmark skal låne i ECB, så kræver det en ganske betydelig garanti fra Nationalbanken.

Det er vel for meget at håbe på at genierne har benyttet sig af de sidste ugers uro, stærke kronekurs og lave renter til at få lukket deres udeståender i fremmed valuta og få flyttet gælden over til danske kroner ?

Mvh
Cirb

Det tror jeg faktisk de har gjort. Det har nok været en betingelse for hjælp.

Thomas skrev:
Det tror jeg faktisk de har gjort. Det har nok været en betingelse for hjælp.

En tre-trins raket ?
1) Bankerne tvinges til sløjfe deres lån i udenlandsk valuta
2) Bernstein opgiver "slaget om kronen" og tager den ud af valutasamarbejdet. Umiddelbart stiger kronen.
3) DB få lov til at gå styret konkurs, kronen styrtdykker, konkurrence-evnen genoprettes, pensionerne barberes.

Mvh
Cirb

Trin 4)

Revolution og både politikere og Niels Baggerstein nyder udsigten fra en lygtepæl.

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Det tror jeg faktisk de har gjort. Det har nok været en betingelse for hjælp.

En tre-trins raket ?
1) Bankerne tvinges til sløjfe deres lån i udenlandsk valuta.

ja

2) Bernstein opgiver "slaget om kronen" og tager den ud af valutasamarbejdet. Umiddelbart stiger kronen.

nej

3) DB få lov til at gå styret konkurs, kronen styrtdykker, konkurrence-evnen genoprettes, pensionerne barberes.

Njaarr: Der bliver tale om en statsovertagelse. Kronen styrter ikke nogen steder - det bliver renten. Men det sker nok heller ikke: Når statsobligationerne kommer på markedet til udsalgspriser, så køber Nationalbanken - massevis. Der er valutareserve til den helt store panik. Problemet er om det er nok til at få Euroen til at sætte sig - eller rettere trykke de tyske statsobligationer (tvivler).

Vi taler slet ikke så langt sigt, at vi taler konkurrenceevne eller pensioner. Det er en valutakrise - for kronen altså. Med lidt held står Nationalbanken til en honnet profit. Folk vil paniksælge danske stat, som Onkel Nils køber med midlerne han har fra salget af tyske stat - til gode priser.
Denne gang er Onkel Nils lidt bedre forberedt.

Mvh
Cirb

De natklubbesøg er jo totalt irrelevante.

Men det er nok den måde, man har kunnet få dem dømt på.

Mit spørgsmål er bare: Hvornår kommer turen til Peter Straarup?

Gente, gente:

Mozart tog som tysker kun fejl i. at det er mere uorganiseret i virkeligheden.

Først røg de højrenationale, nu gælder det venstrepopulisterne.

Et rimeligt klart spejlbillede af den danske situation.

Det bekræfter min teori om, at Spanien er essentiel som alternativ luftrute fra USA .

Afstanden fra Gander til Rota er den samme (2.250 sømil) som til Danmark. Naturligvis hænger man ikke alle kasketter på én knag.
Godt nok er Sevilla det arketypiske provinshul i alle operaer....

Men pressekonferencen understreger også de fundamentale aftaler, som dette topmøde klapper kage på.