"Jagen efter vind"

Efter alle dagens kloge, vise og eftertænksomme indlæg kommer jeg til at tænke på udtrykket:

"Jagen efter vind"

som stammer fra denne tekst.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

Det gamle testamente - Prædikerens bog - kap 1 og fortsat.

Alt er tomhed


v2 Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.

Intet nyt under solen


v3 Hvad udbytte har et menneske af alt,
hvad det slider med under solen?
v4 Slægter går, slægter kommer,
og jorden er bestandig den samme.
v5 Solen står op, og solen går ned,
den skynder sig hjem,
og dér står den op.
v6 Vinden blæser mod syd,
den drejer og går mod nord,
den drejer og drejer,
og vinden bliver ved at dreje.
v7 Alle bække løber ud i havet,
og havet bliver ikke fuldt;
dér, hvor bækkene løber ud,
bliver de ved at løbe ud.
v8 Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
ingen bliver færdig med at tale,
øjet mættes ikke af at se,
øret fyldes ikke af at høre.
v9 Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
v10 Hvis nogen siger:
»Se, her er noget nyt!«
så har det, vi har for øje,
allerede været for længst.
v11 De tidligere ting huskes ikke,
og de fremtidige, som vil ske,
bliver heller ikke husket
af dem, som følger efter.

Visdommens utilstrækkelighed

v12 Jeg, Prædikeren, var konge i Jerusalem over Israel, v13 og jeg havde til hensigt med visdom at undersøge og udforske alt det, der sker under himlen. Men det er en ulykkelig plage, Gud har givet menneskene at plage sig med! v14 Jeg så, at alle de ting, der sker under solen, er tomhed og jagen efter vind.
v15 Det krumme kan ikke gøres lige,
det, der mangler, kan ikke tælles med.
v16 Jeg sagde ved mig selv: Jeg er nået højere og længere i visdom end nogen af dem, der regerede over Jerusalem før mig, og jeg har opnået stor visdom og kundskab. v17 Jeg havde til hensigt at forstå visdom og kundskab, dumhed og dårskab. Jeg måtte erkende, at også det var jagen efter vind, v18 for
jo større visdom, des større kval,
den, der øger sin kundskab, øger sin smerte.

Rigdommens utilstrækkelighed

v1 Jeg tænkte: Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! v2 Om lystigheden måtte jeg sige: »Den er tåbelig!« og om glæden: »Hvad fører den til?«

v3 Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin – dog sådan at min forstand styrede mig med visdom – og at slå mig på dårskab for at se, om dette er den lykke, som menneskene kan opnå under himlen i deres korte liv.

v4 Jeg satte store ting i gang: Jeg byggede mig huse og plantede vingårde; v5 jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem; v6 jeg anlagde damme til at vande den spirende skov. v7 Jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg fik hustrælle; jeg fik også mange køer og får, flere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem. v8 Jeg samlede også sølv og guld, kongers og landes rigdomme; jeg anskaffede mig sangere og sangerinder og mænds vellyst, kvinder i mængde.

v9 Jeg blev mægtig og nåede længere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem, og min visdom havde jeg i behold! v10 Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid.

v11 Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen.

Vismand og tåbe får samme skæbne

v12 Så vendte jeg blikket mod visdom og mod dumhed og dårskab. – Hvad kan det menneske gøre, som følger efter kongen? Det samme, som man allerede har gjort. – v13 Jeg så, at visdommen har et fortrin frem for dårskaben, ligesom lyset har et fortrin frem for mørket:
v14 Den vise har øjne i hovedet,
tåben vandrer i mørket.
Men jeg måtte også erkende, at én og samme skæbne rammer dem begge. v15 Da tænkte jeg: Når tåbens skæbne også rammer mig, til hvad nytte er jeg da så overvældende vís? Jeg tænkte, at også det er tomhed. v16 Man husker hverken den vise eller tåben, for inden længe vil alt være glemt. Ak, både den vise og tåben må dø! v17 Så kom jeg til at hade livet; for mig var det, der sker under solen, ulykkeligt. Alt er jo tomhed og jagen efter vind! v18 Jeg kom til at hade alt det, jeg har slidt med under solen, fordi jeg skal efterlade det til det menneske, som kommer efter mig; v19 måske er det en vís, måske en dåre. Og han skal herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen! Også det er tomhed! v20 Det bragte mig til at fortvivle over alt det, jeg har slidt med under solen. v21 For et menneske kan have slidt med visdom og kundskab og dygtighed, men må give det hele i arv til et menneske, som ikke har slidt med det. Også det er tomhed og et stort onde! v22 Hvad har et menneske ud af det, han med flid har slidt med under solen? v23 Alle hans dage har været smerte og kvalfuld plage; end ikke om natten fandt hans hjerte ro. Også det er tomhed!

Alt kommer fra Gud

v24 Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid. Men jeg så også, at det kommer fra Gud; v25 hvem kan spise, og hvem kan nyde livet, uden han giver lov? v26 Det menneske, han finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde; men synderen giver han den plage at samle og hobe op for så at skulle give det til en, som Gud finder god. Også det er tomhed og jagen efter vind!

Alting har en tid


v1 Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
v2 En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
v3 En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
v4 En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
v5 En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
v6 En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
v7 En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
v8 En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
v9 Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?

v10 Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: v11 Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

v12 Jeg erkendte, at intet er bedre for dem end at være glade og finde lykke i livet. v13 Men at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud. v14 Jeg erkendte, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er; der kan ikke føjes noget til, og der kan ikke trækkes noget fra! Sådan har Gud gjort, for at man skal frygte ham.
v15 Det, der var, er der allerede igen;
det, der kommer, har allerede været.
Gud opsøger det, der svandt bort.

v16 Dette har jeg også set under solen:
På rettens plads sidder uretten,
på retfærdighedens plads sidder uretten.
v17 Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud. For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

Døden er menneskers og dyrs skæbne

v18 Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse, at de ikke er andet end dyr. v19 For menneskenes skæbne og dyrenes skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden; de har samme livsånde. Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
v20 Alle går samme sted hen;
alle er blevet til af jord,
alle bliver til jord igen.
v21 Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op, og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

v22 Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt, hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand til at se, hvad der sker i fremtiden.

Uretten i samfundet

v1 Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen.
Jeg så de undertryktes tårer,
og ingen trøstede dem;
jeg så undertrykkernes vold mod dem,
og ingen trøstede dem.
v2 Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. v3 Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.

v4 Jeg så, at alt slid og dygtigt arbejde bunder i menneskers indbyrdes misundelse. Også det er tomhed og jagen efter vind!
v5 Tåben lægger hænderne i skødet
og tærer på sit eget fedt.
v6 Hellere én hånd fyldt med hvile
end to hænder fyldt med slid
og jagen efter vind!

Hellere to end én

v7 Dernæst så jeg en tomhed under solen: v8 Der kan være en, som ikke har nogen anden, hverken søn eller bror; der er ingen ende på alt hans slid, og hans øjne mættes ikke af rigdom. »Hvem er det egentlig, jeg slider for, og for hvis skyld giver jeg afkald på livets goder?« Også det er tomhed og en ulykkelig plage! v9 Hellere to end én, de får god løn for deres slid. v10 For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. v11 Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? v12 Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.


v13 Hellere en fattig og vís dreng
end en gammel og tåbelig konge,
som ikke længere forstår
at lade sig advare.
v14 For der kom én ud fra fængslet og blev konge, selv om han var født i fattigdom under kongens regering. v15 Jeg så alle de levende, som færdedes under solen, følge den anden, drengen, som var trådt i kongens sted; v16 talløst var det folk, han stod i spidsen for. Men eftertiden glæder sig ikke over ham. Også det er tomhed og jagen efter vind!

Mådehold frem for alt

v17 Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer, som tåberne gør, for de forstår ikke andet end at volde ondt.

Så kom skybruddet.
Undskyld jeg ikke blev færdig - I kan selv læse resten

Jeg skulle lige have reddet mine sommerblomster. Det var lissom lidt vigtigere.

Og imorgen bliver det solskin.

doctor skrev:Så kom skybruddet.
Undskyld jeg ikke blev færdig - I kan selv læse resten

Jeg skulle lige have reddet mine sommerblomster. Det var lissom lidt vigtigere.

Og imorgen bliver det solskin.

Özlem

Hun har helt misforstået: Det drejer sig ikke om at de bredeste skuldre bære mest, det er de bredeste røve, der sidder tungest!

Det er da godt med højt til loftet - bare det ikke begynder at regne inden døre.

Özlem har været en decideret katastrofe for SF. Ikke at de andre er meget bedre, men hun har haft en fabelagtig evne til at placere sig midt i rampelyset med røven i klaskehøjde.

Det er simpelthen ufatteligt, at man kan gå ud, ovenpå den skatteaftale, og meddele at det er kontanthjælpsmodtagere, handikappede, arbejdsløse og den sædvanlige skare af stakler der bliver udnyttet hensynsløst af det pulveriserende samfund vi har skabt - som skal BETALE for "lettelser i skatten til de mest velhavende".

Hun er en retorisk bombe - men tom i indhold. Det var tydeligt under Carina sagen, og nu dukker hendes dysfunktion op igen.

Kig dog på retningen af pengestrømmen - HVEM betaler for hvem?

Uffe skrev:Özlem har været en decideret katastrofe for SF. Ikke at de andre er meget bedre, men hun har haft en fabelagtig evne til at placere sig midt i rampelyset med røven i klaskehøjde.

Det er simpelthen ufatteligt, at man kan gå ud, ovenpå den skatteaftale, og meddele at det er kontanthjælpsmodtagere, handikappede, arbejdsløse og den sædvanlige skare af stakler der bliver udnyttet hensynsløst af det pulveriserende samfund vi har skabt - som skal BETALE for "lettelser i skatten til de mest velhavende".

Hun er en retorisk bombe - men tom i indhold. Det var tydeligt under Carina sagen, og nu dukker hendes dysfunktion op igen.

Kig dog på retningen af pengestrømmen - HVEM betaler for hvem?

ôzlem er bare lidt dum og selvovervurderende.

Hovedpunktet i politik er at alle har noget på alle.
Alle de gamle SF'ere og Enhl. som Aaen og de andre: Dem har man noget på. De kan godt få lov til at skrige op, for de ved selv, hvor grænsen går - inden de bliver smidt på bålet.
Alle børnene som Özlem, Skipper, den små Johanne - der er der ikke noget videre, hvor man kan udpege dem grænsen.

Det er hele hemmeligheden ved Thornings evne til at overleve, som Niels Krause Kjær kalder enestående.
Helle T har siddet fjernt fra alt nede i EU parlamentet, hvorved hun ikke har været involveret i alle de beskidte kneb. Det betyder, at folk fra de forskellige fløje vejrer hele tiden morgenluft og tror, at da hun ikke kender deres hemmeligheder, så kan de tillade sig at være frække.
Problemet er imidlertid, når disse kræfter begynder at spille moderne, så vil det gå ud over nogle andre i partiet - de vil så skyndsomst orientere Helle om, at det er mærkeligt at den og den fører sig frem, når man nu ved osv. osv. osv. Nårh, det vidste du ikke Helle? Men det er altså derfor!
Omvendt skal den der så efterfølgende får et hak i trompeten nok fortælle nogle fine små historier om den, der har sladret... Dermed opbygger Helle et fint lille bibliotek på potentielle interne fjender.

Da ingen har noget på Helle, fordi hun reelt ikke har lavet noget nede i EU-parlamentet, så er det at en pjattet sag som hendes rejseafregninger dukker op. Nogen vil have et håndtag på Helle. Problemet for disse personer er imidlertid tofold:

a) Sagen er reelt ikke alvorlig - beløbet er for latterligt og en udenlandsk rejseafregning kan ikke laves korrekt - reglerne er dels indviklede, dels selvmodsigende.

b) Sass har jo virket ved at han tæver folk på plads med slet skjulte trusler. Han har villet sikre sig mod at blive smidt væk - der jo masser af ting på Sass kendt i de separate celler; men ikke på tværs af cellerne - undtagen hos Helle: Det kan jeg garantere for at hun kan holde styr på. Hvis Sass ikke er artig så ved han godt, at han ryger direkte i makulatoren. Den rocker-sag er jo også noget pjat - undtagen for folk der tilfredsstiller Dansk Folkepartis ubetingede krav om en maksimum intelligens på højde med en gennemsnitlig snyltehveps.
Nu er det sådan, at den skattesag ikke længere er en sag - bl.a. fordi Trolex nu er viklet ind i sin egen kokon.

Imidlertid har Helle T nu noget ganske ubehageligt på Sass; men hvad værre er: Helle T kan ikke udelukke, at Hjorten og Løkke ved at Sass har været inde og "koordinere" skattesagen. Rockersagen er man så parat til at lade dø en stille død. Sass kan imidlertid ikke blive obsternasig, for Helle har noget på ham, der sender ham direkte i buret, hvis det kommer frem.

En grundregel i politik er, at man skal være lettere anløben, fordi man kan ikke stole på nogen, man ikke kan hive hovedet af med øjebliks varsel.

Det er problemet med Özlem: Man har ikke noget, man kan tæve hende på plads med! Netop fordi man ikke har det, så kan Özlem aldrig få indflydelse: Hvorfor skulle hun rette ind efter partilinjen? Hvad kan man gøre hende? Smide hende ud? - Tjo... hun er jo ikke noget aktiv for nogen.
Spørgsmålet er imidlertid om hun har noget på nogen i SF, så man ikke kan lade hende løbe frit omkring? Jeg tvivler - det er hun ikke snu nok til.

Nå jeg fik med møje og besvær reddet mine sommerblomster.

Her til morgen vågnede jeg og var lykkelig overbevist om, at den største glæde her i livet er at se andre glæde sig. Ham prædikeren, han er en sur gammel stodder. Han burde have nogle lykkepiller tænkte jeg.

Men så var det der skete noget der bragte mig ud af balance.

Dræbersnegle havde invaderet mine sommerblomster. De havde taget godt for sig af de friske grønne saftige blade. Så blev jeg squ vred. Hurtigt fik jeg kogt noget vand, og gjorde kort proces. Jeg kogte sneglene levende.
Meget inhumant - jeg ved det.

DEREFTER skuede mit øje en bi, der var ved at drukne i underskålen til en blomsterkrukke. Den prøvede at kravle op - men kunne ikke.
Igår glædede jeg mig over de samme biers glæde ved mine sommerblomster, men idag fik den lov at drukne.

det er altså til syvende og sidst meget svært at være hellig - hele tiden.

Ok. jeg fik dårlig samvittighed og har reddet den druknende bi.
Da den kom op lå den længe og pustede, hvorefter den fuldstændig rumretningsforstyrret begyndte at gå rundt i en ring. Det så ud til at kroppen delvist var skilt fra hovedet. Kort efter entrerede en myre (omkring 1/20 del af biens størrelse) og kort efter var der to myrer der prøvede at slæbe bien væk, mens den gjorde modstand. Myrerne opgav og jeg måtte også forlade scenen. Jeg tænkte, det var jo godt at naturen har sådanne ådseldyr der fjerner de døde og får nytte af dem. Da jeg vendte tilbage, var bien parteret bogstaveligt talt. Myrerne var væk. Og jeg tænker de har taget det nektarfyldte organ med sig.
Se hvis de myrer en anden gang skal fouchere på mine enemærker, så har de værsgod at rydde op efter sig.

Det er svært at være venlig - hele tiden.

doctor skrev:Ok. jeg fik dårlig samvittighed og har reddet den druknende bi.
Da den kom op lå den længe og pustede, hvorefter den fuldstændig rumretningsforstyrret begyndte at gå rundt i en ring. Det så ud til at kroppen delvist var skilt fra hovedet. Kort efter entrerede en myre (omkring 1/20 del af biens størrelse) og kort efter var der to myrer der prøvede at slæbe bien væk, mens den gjorde modstand. Myrerne opgav og jeg måtte også forlade scenen. Jeg tænkte, det var jo godt at naturen har sådanne ådseldyr der fjerner de døde og får nytte af dem. Da jeg vendte tilbage, var bien parteret bogstaveligt talt. Myrerne var væk. Og jeg tænker de har taget det nektarfyldte organ med sig.
Se hvis de myrer en anden gang skal fouchere på mine enemærker, så har de værsgod at rydde op efter sig.

Det er svært at være venlig - hele tiden.

Vi er født til at dø.
Det er en uundværlig del af den naturlige selektions dynamik, at vi efter at have prokreeret os (eller ikke) forlader scenen og overlader den til næste generation. Hvis udødelighed var en genetisk god ide var det blevet alment udbredt for millioner af år siden.

Mvh
Cirb

Jeg synes det er godt at vi dør, når vi er mæt af dage og har tabt livslysten.
Hvad jeg derimod ikke forstår, det er at ham prædikeren kan føle tomhed over at skabe noget, som han ikke selv får gavn.

Men er det så det samme som at jeg er socialist og vil dele alt med alle andre?

Næh jeg kæmper som du ser en territorial kamp med de mindste væsner i haven. De skal ikke ødelægge eller tage det jeg har skabt.

Jeg tror ikke en pind på, at dem der kalder sig socialister i virkeligheden er det.
Er du socialist cirb?

Tror du Özlem er socialist?

Cirb skrev:

doctor skrev:Ok. jeg fik dårlig samvittighed og har reddet den druknende bi.
Da den kom op lå den længe og pustede, hvorefter den fuldstændig rumretningsforstyrret begyndte at gå rundt i en ring. Det så ud til at kroppen delvist var skilt fra hovedet. Kort efter entrerede en myre (omkring 1/20 del af biens størrelse) og kort efter var der to myrer der prøvede at slæbe bien væk, mens den gjorde modstand. Myrerne opgav og jeg måtte også forlade scenen. Jeg tænkte, det var jo godt at naturen har sådanne ådseldyr der fjerner de døde og får nytte af dem. Da jeg vendte tilbage, var bien parteret bogstaveligt talt. Myrerne var væk. Og jeg tænker de har taget det nektarfyldte organ med sig.
Se hvis de myrer en anden gang skal fouchere på mine enemærker, så har de værsgod at rydde op efter sig.

Det er svært at være venlig - hele tiden.

Vi er født til at dø.
Det er en uundværlig del af den naturlige selektions dynamik, at vi efter at have prokreeret os (eller ikke) forlader scenen og overlader den til næste generation. Hvis udødelighed var en genetisk god ide var det blevet alment udbredt for millioner af år siden.

Mvh
Cirb

Det er den skam også - hvordan tror du bakterier klarer sig - og bankfolk?

Det er jo sådan at det allerede i dag er et privilegium at dø - specielt, hvis man har bankgæld.....

doctor skrev:Jeg synes det er godt at vi dør, når vi er mæt af dage og har tabt livslysten.

Det kommer til at vare MEGET længe. Man kan jo ikke undgå at blive i godt humør, når man ser den snotforkælede hystade til den små Johanne udstille sin rasende fascisme for åben skærm - jeg tror jeg så skrigeriet de første 10-12 gange på DR-Update - inden jeg fik grinet bare nogenlunde af.

Nu kommer snart sæsonen for hjerteanfald og slagtilfælde blandt bankdirektører - "jagtulykker" mm. blandt revisorer - sagerne i byretterne efterhånden som Bagmandspolitiet overlader materiale til politikredsene - tvangsauktionerne over fremtrædende platugler og flextumper.

Der bliver idelige latterkaskader!

Der er megen glæde i denne verden - også helt lovlig: Det er skam slet ikke nødvendigt at lade firhjulstrækkeren smadre ind i dagligstuen hos bankdirektøren (han skal jo nok lade være med at vise sig på gaden, så hans trafikfarlighed kommer ikke til udtryk) - det er bare dumt.

Hvorfor true med vold o.lign., når der er så mange lovlige måder at genere folk på?

Jeg forstår f.eks. ikke, at folk ikke bruger dropbox til opbevaring af kompromitterende papirer på chefen: Der er jo masser af muligheder for at linke anonymt. Nu skal der jo fyres massivt i bankerne, så mon ikke disse papirer kan blive bredt ud til en større offentlighed. Politiet skal jo have noget at svede informationer ud af bankledere med: "Det pjattede dokumentfalsk du lavede der, dét generer os ikke specielt, hvis du nu havde noget sjovt at fortælle......."

Sikke en livsgnist du lægger for dagen Thomas.

Cirb: Angående videoen: Jeg forstår ikke at hun synger, at hun ikke vil dø.
For mig se det ud som hun alllerede er død.

Sikke noget crap de fylder de unge med.
Pseudokultur.

doctor skrev:Sikke en livsgnist du lægger for dagen Thomas.

Acetylenbrænder var nok mere præcist - men jo vi har alle vore kåde trallende øjeblikke!

Thomas skrev:

doctor skrev:Sikke en livsgnist du lægger for dagen Thomas.

Acetylenbrænder var nok mere præcist - men jo vi har alle vore kåde trallende øjeblikke!

Nå sådan.

I øjeblikket eksperimenterer jeg mere med aluminiumsulfat og metylenblåt.

doctor skrev:

Thomas skrev:

doctor skrev:Sikke en livsgnist du lægger for dagen Thomas.

Acetylenbrænder var nok mere præcist - men jo vi har alle vore kåde trallende øjeblikke!

Nå sådan.

I øjeblikket eksperimenterer jeg mere med aluminiumsulfat og metylenblåt.

Tja, man må jo klare sig med, hvad man kan.

I min glade ungdom var det termonukleare våben, der stod for inspirationen. Dengang havde udtrykket "strålende" en ganske anden klang end det patetiske skær fra et samtaletoilet.