Nye store prisfald på landbrug

Marovingian skrev:http://epn.dk/landbrug/article2736839.ece

har landbrugene været med en samme boble som boligmarkedet? har ikke rigtigt fulgt med i det, men det her scenarie virker bekendt

Ja det er så en af de tråde, jeg ikke helt ved, hvordan skal forstås:
ENTEN er det dybt seriøst - og indikerer dermed en interesse for landbruget af samme intensitet som min for X-faktor (hvor den smule information, som jeg ikke har kunnet fortrænge til stadighed ødelægger humøret).
ELLER meget ironisk, hvorved min germanske humoristiske sans bliver nådesløsts udstillet.

Men JO: Der har været/er en boble - af endnu større relative dimensioner end boligboblen: Det kan godt være, at man bor som et svin - men man bor DYRT.
Generelt index
Som det ses, så var de mere observante af os i stand til i 2006 at se ejerlejlighedsboblen, som BRF om nogen blæste op - hvor den bule skulle have været lukket ned med størst mulig brutalitet og hensynsløs anvendelse af grov vold.
Siden har ejendomsmarkedet været præget af banker og kreditforeningers uskønne og skadelige forsøg på at opretholde illusionen om, at nævnte institutter ikke har udøvet særdeles skadelig virksomhed.

Som man kan se er der - selv i vore dage - tale om en betydelig tidsforsinkelse på at nyheder når ud i landdistrikter: Formentlig en inderlig ligegyldighed med, hvad der sker i den del af landet - bare de forbandede Københavnere bliver i deres del af Sverrig.

Vi kan således også se, at et finansinstitut ikke kan overleve et fald i værdien på 1/3 af deres belånte portefølje:
1. Vi kan se landbrugsbankerne p.t. (de har jo ikke en chance - derfor bankpakke 5) og BRF, der på sin kerneforretning - flextumpelejligheder i København - har oplevet et tilsvarende fald (temmelig præcist faktisk).

Der kommer så nogle kvalmende spjæt med de knuste ben - og rysten af det nedfaldne hoved - men døden er faktisk indtrådt.

Så med den nuværende fart nedefter, så når vi kommer hen i 3kv2012, så er huspriserne faldet med 1/3 fra toppen - og hvis disse betragtninger og talangivelser er korrekte - så må man nok nationalisere ALLE bankerne.

Eller rettere: Hvordan man vil undgå det bliver nok interessant; men ikke fornøjeligt at se....

Nu er der nok ikke noget magisk i tallet 1/3; men det kan jo være at bankerne tror, der er det. Det er en ting vi indtil nu har kunnet stole på: Bankernes primitive selvdyrkende religiøsitet og absolutte fravær af intellekt.

HappyCamper skrev:Faldende priser på landbrug...og specielt landbrugsjord: Jeg spidser ører!!

Er der en venlig sjæl der vil linke til den statestik der nævnes i artiklen. Jeg er ikke så god til at finde rundt i statestikbanken...på forhånd tak!

Jeg begynder at undre mig over at det meget tit og ofte er de priser som jorden førhen var handlet til, og aldrig den aktuelle handelspris, der hives frem i artikler om landbrugsjord/ejendomme.
Nu er statestik jo pr. definition bagudskuende, det ved jeg. Men der kunne da godt være en lille antydning af hvad ejendomme og jord handles til nu og her, i stedet for da priserne/boblen var størst.

Hvorfor er det så svært at komme med nogle knastørre tal på hvad prisniveauet er lige nu og hvad det var for 3,4,5,6 måneder siden. Så har old-school-ikke-matematisk-anlagte-praktikere som mig selv også en chance

Mvh.

Som du kan se af den graf, som jeg har linket til, så tager vi her på forum ikke alene hensyn og målretter vor kommunikation til den praktisk begavede del af befolkningen - vi tager endog højde for thalidomid ofres problemer med fingermaling.

Men ellers har du ret: Vi taler om tabellen EJEN13 i DST databank, som du kan søge på direkte.

Problemet er, at sammenfatningstabellen EJEN77 end ikke vil gætte på ejendomspriserne (fordelt på f.eks. areal) i 2011. 2010 er det seneste år, der foreligger tal for:
Der er ingen tal for 2011 - her mener jeg INGEN tal! Der er tilsyneladende overhovedet ikke handlet!

Det bør man se på baggrund af antal handler i 2010: Der er 154 tinglyste handler på landbrug - IALT. Kun 1/3 kan siges at have sådan en karakter, at de kan danne grundlag for en prisberegning: 67 handler.....

Vi står altså i den for statistikere usædvanlige situation, at man har betydelig større viden om fremtiden end man har om fortiden:
Der er overhovedet ikke nogen tvivl om at - uanset hvor elendig 2011 kan have været (og det er så slemt at INGEN kan holde ud at se på det) - så ved vi med sikkerhed, at årene fremover vil blive meget, meget værre!

Cirb skrev:

hobbylandmanden skrev:Efter min overbevisning har der været en endnu sørre boble på landbrugsjord end på ejerboligmarkedet. Kommer selvfølgelig an på, hvor meget man regner med, at parcelhuse/ejerlejligheder skal falde, men for landbrugsjord var der på toppunktet handler helt op til 350.000 kr/ha og ofte oppe i 270.000-300.000 som generelt niveau (hvad jeg har hørt).
Så i runde tal skal værdierne nok falde med 60% førend vi ser et realistisk prisniveau. Om vi så kommer til at opleve, at man ryger igennem "bunden " er ikke utænkeligt.

Hvad er realistiske priser på landbrugsjord ? Jeg har hørt sådan et snit omkring 80.000 kr/hektar og måske 120.000 kr/hektar for den bedste ? Men det afhænger vel meget af udviklingen i afsætningspriser ?

Mvh
Cirb

Der foreligger en vejledning fra Finanstilsynet, så jeg ikke kan finde nu, da deres hjemmeside ikke er den bedste.

Den går ned på - jeg mener kommunalt niveau med en vejledende hektar vurdering afhængig af jordens bonitet.

hobbylandmanden skrev:Et godt spørgsmål, som er afhængig af mange faktorer, som jeg må indrømme ikke har forstand på, da jeg ikke er aktiv landmand

Bornholms landbrug

Et link jeg faldt over ved tidligere lejlighed, hvor en "ekspert" harcelerer over det finansielle system. Hvad jeg noterer mig er at dækningsbidraget/ha i 2007 var 5.000 kr og i 2011 på 8.000 kr (meget karikeret). Så afhænger meget selvfølgelig af hvilken finansieringsform man vælger, hvor godt/billigt man kan finansiere sig, hvor stort afkast jorden kan give, hvad ens tro på fremtidige priser er, ens effektivitet og sikkert mange andre faktorer.

Men hvis de 8.000 kr i db på Bornholm står til troende, så er en hektarpris på de ca. 125.000 vel ikke helt hen i skoven finansieret ved en fastforrentet annuitet.

Ville selv gerne købe det lidt billigere, men køber også kun til "herlighedsværdi". Tror/har oplevet, at jord er en god inflationssikret anbringelse af kapital med fornuftige skatteforhold, men det er klart at de "gamle" priser bliver meget svære at lave en god forrentning på, hvis man udelukkende ser på købs- og salgspriser.

Men jord er det værd som en køber vil give (og kan finansiere )

Det er der du skyder forbi: Der handles for praktiske formål ikke landbrug i disse tider. Derfor har man fra Finanstilsynet fastsat - afhængig af område - nogle værdier mhp. bankernes nedskrivning. Det er en af de få ting, man kan tage for gode varer i landbruget: Adressen.

BamsesFar skrev:

Marovingian skrev:http://epn.dk/landbrug/article2736839.ece

har landbrugene været med en samme boble som boligmarkedet? har ikke rigtigt fulgt med i det, men det her scenarie virker bekendt

Det er snarere virkeligheden i form af den her type krav, der er problemet:

http://finans.borsen.dk/artikel/1/229381/bjerre-nielsen_forudser_at_nye_krav_vil_presse_banker.html

Man må ikke længere bogføre de tabte værdier, som man prøver at holde flydende, på urealistisk vis. Så vidt jeg mindes, har man fra centralt fastsat stærkt reducerede "standardmarkedspriser" for landbrugsjord. Disse er stadigvæk ifølge de flestes vurderinger 1/4 til1/3 for høje - men det er altså nok til at rokke båden gevaldigt. Bare vent til man bliver tvunget ud i reel markedspris....

/BF

Lige præcis - i øjeblikket taler vi om, hvilke banker, der MÅSKE kan få lov til at overleve stramt administreret.
Man gider ikke længere finde sig i sangene fra de varme lande.

Fidusen er, at når likviditeten tvinger banken til at søge hjælp i Finansiel Stabilitet, så kan man gennem (LFI) Landbrugets Finansierings Institut losse dem over på staten; men kun i rundbarberet stand - og med garanti i forbindelse med evt. yderligere nedskrivninger.
Banker vil ikke tage tab - det bliver de drolen splideme tvunget til nu.

hobbylandmanden skrev:

Thomas skrev:

hobbylandmanden skrev:Et godt spørgsmål, som er afhængig af mange faktorer, som jeg må indrømme ikke har forstand på, da jeg ikke er aktiv landmand

Bornholms landbrug

Et link jeg faldt over ved tidligere lejlighed, hvor en "ekspert" harcelerer over det finansielle system. Hvad jeg noterer mig er at dækningsbidraget/ha i 2007 var 5.000 kr og i 2011 på 8.000 kr (meget karikeret). Så afhænger meget selvfølgelig af hvilken finansieringsform man vælger, hvor godt/billigt man kan finansiere sig, hvor stort afkast jorden kan give, hvad ens tro på fremtidige priser er, ens effektivitet og sikkert mange andre faktorer.

Men hvis de 8.000 kr i db på Bornholm står til troende, så er en hektarpris på de ca. 125.000 vel ikke helt hen i skoven finansieret ved en fastforrentet annuitet.

Ville selv gerne købe det lidt billigere, men køber også kun til "herlighedsværdi". Tror/har oplevet, at jord er en god inflationssikret anbringelse af kapital med fornuftige skatteforhold, men det er klart at de "gamle" priser bliver meget svære at lave en god forrentning på, hvis man udelukkende ser på købs- og salgspriser.

Men jord er det værd som en køber vil give (og kan finansiere )

Det er der du skyder forbi: Der handles for praktiske formål ikke landbrug i disse tider. Derfor har man fra Finanstilsynet fastsat - afhængig af område - nogle værdier mhp. bankernes nedskrivning. Det er en af de få ting, man kan tage for gode varer i landbruget: Adressen.

Kan du give et præcisering af hvor det specifikt er, at du mener jeg tager fejl?

Tja...
I disse år kan der ikke fastsættes en markedspris på landbrugsjord. Jorden handles ikke.
Det er derfor man udefra er nød til rimelig arbitrært at fastsætte en værdi.
Denne pris tjener ikke noget landbrugsøkonomisk formål - den er udelukkende et spørgsmål om at få banker til at tage tab.

Marovingian skrev:

Thomas skrev:

Marovingian skrev:http://epn.dk/landbrug/article2736839.ece

har landbrugene været med en samme boble som boligmarkedet? har ikke rigtigt fulgt med i det, men det her scenarie virker bekendt

Ja det er så en af de tråde, jeg ikke helt ved, hvordan skal forstås:
ENTEN er det dybt seriøst - og indikerer dermed en interesse for landbruget af samme intensitet som min for X-faktor (hvor den smule information, som jeg ikke har kunnet fortrænge til stadighed ødelægger humøret).
ELLER meget ironisk, hvorved min germanske humoristiske sans bliver nådesløsts udstillet.

Det var skam seriøst - jeg har ikke fuldt med i landbruget. Tænkte måske det kunne da godt være de måske havde tjent flere penge, mad er jo blevet væsentligt dyrere de sidste år her. Tak for info!

Fint nok!
Mad er blevet dyrere - det tror jeg nu ikke - eller rettere hvaffor en fødevarepris.
Der er kommet flere afgifter. Fedt og sukker mm.
Fødevarepriser har ikke så forfærdelig meget med verdensmarkedsprisen på korn at gøre: Der er en meget lang distributionskanal fra jord til bord, som man under Nyrup ville kontrollere - går ikke.

hobbylandmanden skrev:

Det kan jeg så ikke være uenig med dig i. Her et link til en lidt ældre artikel i landbrugsavisen

landbrugsavisen

Den bekræfter fuldkommen det synspunkt, at der ikke handles og jeg tror ikke, at det har forandret sig nævneværdigt siden da.

Jeg anlagde blot en driftsøkonomisk synsvinkel på en teoretisk jordværdi. Teoretisk, fordi som jeg skriver til sidst, at man skal kunne finansiere et jordkøb. Lige nu har du fuldkommen ret i, at der er andre faktorer, som er mere afgørende for prisdannelsen på landbrugsjord (eller mangel på samme prisdannelse) og det har du jo selv beskrevet glimrende i mange andre tråde.

Men at være en god driftsøkonom er ikke det samme som at være en god handelsmand. Selv om man kan få et driftsøkonomisk fornuftigt afkast på lang sigt vil man da være tåbelig, hvis man køber jord til 125.000 kr, hvis man kan købe det til 80.000 to år senere.

Og så skal man passe på med at fastsætte en arbitrær pris for et område i den forstand, at selve jordarronderingen og størrelsen på markerne eksempelvis kan have afgørende betydning for hektarprisen. Sandjord koster mindre end muldjord og "frimærker" er billigere end "fodboldbaner".
Det svarer lidt til at spørge om, hvad en bil koster. Så spørger jeg: En Mercedes eller en Fiat.

Men mere interessant finder jeg det psykologiske aspekt i denne eufori. Hvorfor har landmænd (eller for den sags skyld boligkøbere) ikke haft en mere jordbunden indstilling til tingene? Man skulle dog immervæk kun tilbage til år 2000 og dot.com boblen, da man talte om "New economy".
Troede aldrig på det, er mere til fundementals. Må bare konstatere, at folk har en kort hukommelse.

Men hvad regulerer jordpriserne? På kort sigt tror jeg at det bliver muligheden for at opnå finansiering og først når denne er mulig, vil man se markedet komme i gang igen, for skal man ud og lånefinansiere for meget, så bliver det vanskeligt (umuligt) at finde en bank eller kridte, som vil finansiere. På lang sigt tror jeg, at det forventede driftsøkonomiske afkast tilbagediskonteret vil regulere jordpriserne.

Her kommer vi tilbage til nogle helt basale økonomiske betragtninger.

Normalt tager man verdensmarkedsprisen som værende objektiv - og det passer sådan set også; men som jeg i mine giftige indlæg omkring Kina påpeger:

Verdens største marked for fødevarer, Kina (og tildels Indien), kan ikke brødføde sin egen befolkning på ret meget over hungerstadiet. Det er ikke et spørgsmål om produktivitet - det er et spørgsmål om hektarer: Du KAN ikke få det kinesiske hektarudbytte ret meget højere op: Traditionelt planter de jo grøntsager MELLEM kornrækkerne, for ikke at gå glip af én eneste solstråle eller kalorie. Jorden skal udnyttes mindst 2 gange - samtidig.

Derfor måtte de rationalisere landbruget ved at smide folk ind i byerne. Det vil nok betyde, at hektarudbyttet vil falde (skønt det bliver nok ikke meget, da bønderne nærmest har gået i vejen for hinanden).
Samtidig er der stadig det samme antal munde og mætte - og de vil have en højere levestandard.
Jeg bruger tommelfingerreglen, at det koster 3 kg korn for at lave 1 kg gris.
Det betyder, at hektarudbyttet skal tredobles for at holde trit med den udvikling - det sker ikke! Produktiviteten vil stige - voldsomt endda; men kosten bliver ikke bedre.

Derfor vil vi se en ekspansion i efterspørgslen efter fødevarer. Det er man jo sådan set også godt klar over - også i Kina.

Det, der sker for tiden er, at Kina går fra at være en eksport orienteret økonomi til at være en import baseret økonomi - ganske enkelt fordi de ikke kan sælge deres industrivarer og samtidig skal føde på en stigende bybefolkning.

Det gør at styret i Peking begynder at lege valutahandlere med stort set samme kompetence som en jysk bondeknold, der sidder ved pc-en og leger storinvestor med andre folks penge - i stedet for at gå ud at moge.
Når man hører de betragtninger som de kinesiske ledere fremfører - så er de præget samme hjerteskærende stupiditet som man hører fra Dansk Folkeparti. F.eks. RMB skal være reservevaluta! Vorherre på sofacykel!
Kina er netto kreditor (endnu) og penge er gæld! Men hva', jeg har også set folk tale for indførelse af guldfoden igen. Åndelige ligtorne på guldfoden!

Det betyder at Kina fra, at så længe man eksporterer mere end man importerer ønsker man sin valuta undervurderet. Når det forhold skifter til en overvægt af import, så ønsker man sin valuta OVERVURDERET.
Kina fastholder nu sin undervurderede valuta - hvilket alene medfører højere kornpriser (målt i den rigtige reservevaluta USD). Derfor er der i øjeblikket fødevareprisstigninger.

Stabiliteten af disse fødevarepriser afhænger så ganske af den mentale stabilitet hos den kinesiske ledelse - og den er selv under gunstige omstændigheder til at overse.

Problemet er nemlig, at når/hvis de foretager det skifte, så ruinerer de sig selv, fordi de dermed NEDSKRIVER deres beholdning af USD - og EUR for den sags skyld.

Altså:
Vi har en fuldstændig arbitrær fastsættelse af jordværdierne OG en finansiel valutabombe i hænderne på en samling åndeligt femårige.

Det vi KAN gøre er det, vi gør: USA subsidierer kornproducenterne og smider 40% af deres majsproduktion i benzintanken. Vi prøver at redde landbruget ved at løfte landbrugsfinansiering ud af banker og kreditforeninger.

Til bøndernes irrationelle adfærd:

Det er det, der ALTID sker - ikke hver gang; men HVER ENESTE gang.
Når kornpriserne er gode, så investerer bønderne som vanvittige - i hvad? - landbrugsjord! Sjovt nok får det jordpriserne til at stige.
Dernæst investerer de røven ud af andres underbenklæder i maskiner, stalde og hvad man ellers kan samle af skrammel - ganske enkelt for at rationalisere driften, så man kan overkomme de flere hektar pr.gård.
Det sker sgu også: Man øger produktionen både pr. bondeknold og pr. hektar. IGEN ganske forudsigeligt så betyder det faldende kornpriser - efterspørgslen efter fødevarer er nemlig stiv - voldsomt faldende kornpriser.

Derfor sidder de tilbageværende bønder med en gæld, der ikke kan tjene sig hjem.
Det kommer til at koste "samfundet" (og glædeligt nok bankerne) en formue!
- og hva' så: Hele det cirkus har givet resten af befolkningen billigere og bedre fødevarer - trods SF idioternes pladder om "grøn omstilling".

Sagen er jo den, at vi i øjeblikket har priser, der gør at den marginale produktivitet som brug af sprøjtemidler, gødning mm. kan give - den kan ikke svare sig. Du kunne se det for 30 år siden med de massive investeringer i staldinventar, som gjorde at grisene åd - var det - 20%? mindre inden de nåede slagtevægt. De stalde kom jo aldrig til at forrente sig.
Da kornpriserne blev til at tale med, så i stedet for at køre et uddannelses system for grisene, så lod dem passe sig selv. "Hjælp pædagogerne: Pas dig selv!"

Det, der irriterer mest, er de snotstupide miljøidioter (der efter socialismens katastrofale fallit leder efter religiøse overbevisninger, de kan genere deres omverden med).
De tillader sig at have en MENING - oven i købet om et emne, jeg har brug flere MINUTTER på at gennemtænke.

Landbrug er en maskine, der fungere ved hjælp af periodiske sammenbrud. Det skal man bare vide - og undlade at stå i vejen, når det sker. Det betyder, at "samfundet" skal samle landbruget op - og vente på opbygningen af næste sammenbrud - så kommer de til at betale af på tabene i den periode.
Som jeg husker det, så røg de sidste statslån (fra dengang det gik galt sidst) ud ca. 2005/6 stykker.

hobbylandmanden skrev:At der er en bobbel af enorm dimension i Kina, specielt på boligmarkedet betvivler jeg ikke. Det anser jeg for et spørgsmål om tid før den sprænger. Kan være at det allerede er i gang, de første tegn herpå er kommet, men om staten kan manipulere priserne så det store brag undgås ved jeg ikke. Det må tiden vise. Men denne bobbel vil Kina komme igennem.
Men jeg er grundlæggende uenig med dig i, at de ikke kan sælge deres industrivarer. Det har de kunnet hidtil og det kan jeg ikke se at det ikke skulle fortsætte. At de så skifter over til en mere hjemmebaseret økonomisk vækst frem for en eksportorienteret kan du have ganske ret i, men jeg tror på ingen måde at det vil ruinere Kina. Jeg ved, at den kinesiske arbejder er villig til at yde langt større ofre end vi vil her i vesten. de er mere disciplinerede og et ganske produktivt folk. De har allerede sat sig på flere industrier globalt set, ganske rigtigt nogle af dem som har lavtlønsjob, men de er godt i gang med at udvikle et generelt højere teknologisk stadie. Taqer selvfølgelig tid at udbrede det i så stor en befolkning og vil ikke i vores levetid se et Kina, hvor hele befolkningen vil være i nærheden af vores levestandard.
Jeg tror dog ikke at Kinas største problem ligger i at gå fra at være en eksportorienteret til en importorienteret økonomi. Det skal de på en eller anden måde nok arbejde sig gennem. Det største problem for Kina bliver i min optik, hvordan de vil klare transitionen fra diktatur til demokrati. Heri ligger efter min mening kernen til deres videre fremgang. Men kina har jo før været "riget i midten", så det kan jo være at de kan overkomme det igen.
Og deres madproblemer (+ generelle ressourceproblem) er de jo godt i gang med at finde fremtidige løsninger på. Det ligger lige for, at de er i gang med at "erobre" Afrika.

Angående vores eget landbrug, så er det korrekt, at ovenstående situation omkring Kina klart er med til at definere noget af den globale efterspørgsel på fødevarer og det er selvfølgelig også derfor det er interessant at følge udviklingen i Kina.
Jeg er ikke sikker på at bønder nogen sinde bliver klogere (mig selv inklusive) og der vil i perioder med rigelig likviditet altid blive investeret i underskudsforretninger. At man så fra samfundsmæssig side arbejder på at løse de finansielle problemer i branchen (selv om jeg har svært ved at se, at 3 mia ikke kun har en form for "signalværdi), tror jeg er fornuftigt nok, da der både er tilknyttet en del arbejdspladser i følgeindustrierne men er så vidt jeg husker også er det 3. største valutaindtjenende erhverv.

Du har ikke ret i den marginale udnyttelse om gødning og sprøjtegifte

Og nej, du har ret i, at vi ikke har set den sidste landbrugsbobbel, men vi har nok heller ikkke set den sidste boligbobbel. Det undrer mig bare, at så mange har så dårlig7kort hukommelse og her tænker jeg ikke som sådan på den almindelige dansker, men specielt på alle eksperterne. Der er ganske enkelt for mange dumme økonomer.

Du kan jo prøve at se hvordan USD er faldet ifht EUR - den er på 2/3 EUR. Hvis Kina skal holde sig undervurderet ifht. USD, så går man fra at eksportpriserne dækker råvarerne - til at kineserne direkte BETALER for at gå på arbejde - til nu, at de næppe kan få råvareprisen hjem på deres eksport.
Markedet forsvandt for de fleste betragtninger for 3 år siden. Derfor vendte man sig mod hjemmemarkedet og investeringer (der ved Gud aldrig kommer til at betale sig hjem).

Hvis RMB var - igen f.eks. 1/3 undervurderet ifht. USD - og nu skal skifte til at være 1/3 overvurderet, så vil det betyde (at de sidste rester af eksporten til USA og Europa forsvinder) en reel fordobling af eksportpriserne - for at få import priserne ned: Den går bare ikke - det kan da godt være at importpriserne målt i RMB falder; men det er råvarerne altså bare ligeglad med.

Det betyder at Kina skal til at bruge af USD reserverne - det presser råvarepriserne yderligere op - ja, giver inflation. Det betyder således at Kina ruinerer sig selv. Hvor længe tror Du de gider det? Nej, vel! Hver gang de har truet, så er de holdt MEGET hurtigt op, da konsekvenserne gik op for dem.

Mht. til landmændene, der aldrig bliver klogere - tja, det kan vi bare konstatere og så indrette os på, at sådan virker den motor altså. Bare rolig de svinenoteringer skal nok komme op.
Men det er slet ikke så ringe endda. Målt i faste priser er fødevarer blevet jævnt billigere de 150 år - trods en voldsomt meget større totalbefolkning i verden - og væsentlig færre landmænd.

De danske fødevarepriser kan du så bare aldrig regne med: Hjemmemarkedet får det vi ikke kan eksportere (i hvert fald ikke nok) - der er altså en grund til, at der spises så megen leverpostej i Danmark.

Bank uden kunder

Det tro da pokker, for de vil kun overtage nedskrevne kunder.

hobbylandmanden skrev: Landbrugets gæld sydover
Gælden i landbruget er for nedadgående. Positivt og mon ikke at 2012 vil forlænge den trend.

Jordpriser stiger fortsat i udlandet

Man kunne godt forledes til at komme med en kommentar om bønders internationale intelligenskvotient.

Stigende priser baseret på faldende omsætning. Er det mon set før?

Mon ikke disse handler er baseret på det ultralave renteniveau og en måske urealistisk forventning om fremtidige høje fødevarepriser. Har bare min tvivl om det langsigtede driftsøkonomiske afkast kan forrente investeringen.

Men kan jo være, at det er inflationssikring af formuen

Det er det, der ALTID sker: Bønder investerer sig lige lukt i ruinen.
Stor krise.
Samfundsredning.
Tingene kører videre; men nu med lavere omkostninger pr. enhed.

Plyds skrev:Landbruget er i grove træk fallit - totalt fallit!
Her er en lille beretning fra Landbrugsavisen fra Kolding området. Man skulle tro, at det samlede Landbrug har optaget gæld, uden nogen sinde at have tænkt på, at gæld skal betales tilbage. Nåårh nej - det kom jo via de "evige" stigninger i jordpriserne. Gud fader i skuret.....



På trods af pæne regnskabstal kan landmændene ikke nedbringe gælden, viser nye tal fra Kolding.938.000 kr. i resultat før skat pr. ejendom.
Det ser på overfladen pænt ud, når regnskaberne for landmændene i Kolding Herreds Landbrugsforening gøres op.
Men
under overfladen tegner der sig et billede af et landbrug, som ikke har
råd til at afvikle gælden, forklarer chefkonsulent Claus Bech Jensen
fra foreningen.
»Landmandens situation svarer til, at hr. og fru Danmark pludselig ikke ser sig i stand til at afbetale på hus og
bil. Det går måske fint de første par år, men situationen er bestemt ikke holdbar på længere sigt. Vi skal huske
på, at renten er historisk lav, hvilket kommer et gældsplaget erhverv som landbruger til gode,« siger han.
KHL landmændenehar i gennemsnit 22 mio. kr. i gæld til en gennemsnitlig rente på 2,9 pct., oplyser han.
»Hvert
procentpoint,renten kan stige, vil for landmanden betyde yderligere
godt 200.000 kroner i årlige renteudgifter. KHLlandmandens resultat
burde have været en halv million kroner bedre i 2012. Det havde gjort
ham i stand til
både at afdrage på gælden samt reinvestere tilstrækkeligt for at undgå nedslidning af materiellet,« forklarer Claus

Der kommer en gældsanering på et tidspunkt - jeg tror faktisk, man har arbejdet på det igennem et stykke tid.

Problemet er bare hvor grænsen går mellem gæld, der kan forrentes og afdrages - og gæld, der ikke kan.

Med stigende svinenoteringer, så skubber den grænse sig - i positiv retning. Der er en stigende tendens for fødevarepriserne.