Privat boliggæld vs BNP de sidste 10 år

Uffe skrev: :Thomas - har du en graf over tid der viser privat boliggæld kontra BNP?

Jeg har på fornemmelsen at boliggælden har været ekstremt stor førhen også, i vore dage er skattereglerne ret ugunstige sammenlignet med 70erne og start 80erne hvor man fik 73% fradrag for renteudgifter.

Kimen til den her krise blev lagt i 60erne.

BNP ifht boliggæld

Nu er arkæologiske studier meget lidt relevante - pointen er, at ser vi på udviklingen indenfor de sidste 10 år, så har vi al den forklaring vi har brug for. At rode Gorm den Gamle ind i det, tjener efter min vurdering ikke noget formål.

Går vi ud fra at 2000 var en eller anden form for normal og stabil tilstand - forstået på den måde, at dengang kunne boliggælden forrentes og afdrages - så kan vi se at gælden ifht. BNP ganske enkelt er fordoblet.

Sagt på en anden måde: Halvdelen af ejerboliggælden er TABT - fordi den hverken kan afdrages eller forrentes!
Her gider jeg ikke diskutere om der er tale om 40%, 50% eller 60%.

Pointen er: Hvis man begynder at forrente og afdrage på boliggælden, så vil BNP falde! Hvad der falder hurtigst - det bliver sgu nok BNP!

Hvorfor falder BNP? Jo, hvis man begynder at forrente og afdrage, så vil de midler gå fra forbruget!
Investeringerne kan sgu dårligt blive meget mindre - og eksportoverskuddet skal vi vist ikke røre ved? VEL?

Der er ikke meget fis ved at renten går op (afdrag skal vi SLET ikke tænke på) til f.eks. 3% - hvis BNP falder 4%.

Årsagen til at gæld/BNP forholdet falder - en lille bitte smule - skyldes at REAL renten er negativ. BNP udvikler sig med inflationen - det gør restgælden ikke helt.

I 2011 var der et BNP på 1800 mia. kr.

Realkreditgælden til boliger (dvs. udlejningsbyggeri, støttet byggeri og private) = hhv. 242, 151 og 1403 mia. kr.= 1800 mia. kr.

Bankernes BOLIGudlån til private er 288 mia. kr., hertil kommer til bygge- anlægsbranchen 22 mia. og fast ejendom 111 mia. kr. Ialt bankudlån i forb. med boliger: 421 mia. kr.

Altså udlån til boliger (alt, alt overvejende) 2200 mia. kr.
Det tal overfor det samlede BNP på 1800 mia.kr.

Jeg kan ikke få de to tal til at passe sammen. Hvordan i alverden kan man forestille sig en vækst, der kan forrente det beløb? Altså en rentestigning på 1% net, net = lig med en årlig forøget renteudgift på 220 mia. kr.
Det er 12% af BNP.

Dvs. udlånet til boliger er 120% af BNP.

Private boliger (bank og realkredit) = 288 + 1403 mia. kr = 1700 mia.

Altså i runde tal: Den private boliggæld er (i runde tal) på størrelse med BNP.

Lad så de private boligejere (½ af befolkningen sådan ca.) stå for hele produktionen af BNP - det hænger stadig ikke sammen.

Realrenten er p.t. -2%. Det vil sige, at bare vi kommer på en realrente på nul, så skal renten (med den nuværende inflation) hæves med 2% procent point. Dvs. 440 mia. - og så er der stadig ikke afdraget én krone af gælden (fair nok hvis man tror på at gældsætning og afdrag opvejer hinanden).

De 2% procent i STIGNING til at komme i nul - de udgør mellem 1/5 og 1/4 af BNP.

Lige gyldig, hvordan vi end vender og drejer det - så hænger det IKKE sammen.

Vi kan ganske enkelt ikke komme ud af krisen!

Vi kan lige så godt se det i øjnene:

Noget der minder om ½ delen af boligudlånet er tabt. Hvem kommer til at tage det tab?
Efter alle mulige krumspring, så vil det i sidste ende blive dem, der har noget at tabe - pensionssparerne.

Vi kan pine kontanthjælpsmodtagere mv.
De har bare hverken formue eller nævneværdig gæld (har aldrig kunnet optage den).

Graferne viser jo også, endda med al ønskelig tydelighed - at forbrugsfesten var lånefinansieret. Nu mangler vi så bare at se hvor mange af de lånte penge, der er smidt ind på pensionsordningerne.

Graferne illustrerer jo - sammen med det faktum, at stigende renter (og evt. afdrage) er = inddraget forbrug, at boligkriser er MEGET langvaringe. (Gælden skal slæbes af / afskrives) BNP bliver - som Thomas meget tydelig skriver - hårdt ramt, da forbruger går i dvale, når renten på så stor en gæld stiger. Og helt galt går det så, når de 55% der har valgt afdragsfri efterhånden skal til at afdrage.

Finansinstututionerne kommer til at bære enorme tab på boliggæld der ikke kan betales tilbage. Boligprisernes fald vil blive forstærket, og en stabilisering har meget lange udsigter.
Det positive bliver, at de yngere generation der står for at skulle ind på boligmarkedet får adgang til en stor mængde billige boliger, og de for derfor mulighed for at få en god og sund økonomi.

Jeg har længe spekuleret på, hvornår de glade forbrugsfesteres regning kom til betaling - det gør den så nu - de har satset og belånt huset til op over skorstenen med afdragsfri lån, og de har ikke en kinamands chance for at betale tilbage, hvis renten stiger bare sølle 2%.

Da vi nu har konstateret - igen igen - at selv en beskeden rentestigning på boliglånene vil trække den samlede finanssektor under vand - ja så er det jo ikke så fandens svært at se hvorfor Thomas hele tiden har haft ret, når han holder fast på, at banker og kridter er storkøbere af deres egne flexobligationer.

Kan de ikke holde flexrenten helt i bund går de neden om og hjem - hele striben - og det på en og samme tid.

Vi har gennem længere tid set en total dekobling mellem den korte og den lange boligrente - og ikke mindst mellem renten på flex og renten på bankernes boliglån.

Det er i mine øjne et tydeligt tegn på, at flexrenten er manipuleret ned.

Så hvis alternativet er at holde renten i bund og ingen penge tjene, eller at lade renten finde sit naturlige leje, og gå konkurs, ja så vælger bankerne naturligvis at holde flexrenten nede gennem opkøb.

Spørgsmålet er så bare: Hvor længe kan de holde på med den manøvre?

Skrevet af Thomas og Plyds her: http://www.økonomidebatten.dk/t1514-p1-idag-boligkrisen-er-slut
18-03-2012