Vækst i kontanthjælp koster Danmark seks milliarder

Så er skruen igang. Faldende skatteindtægter + øgede udgifter til overførselsindkomster. Den dynamik der fik England til at gennemføre drastiske nedskæringer, mener det var i sommers.

Politiken har indsamlet diverse udsigstløse løsningsforslag.

http://politiken.dk/indland/ECE1551596/vaekst-i-kontanthjaelp-koster-danmark-seks-milliarder/

Nu er vores arbejdsløshed jo ikke speciel stort rent historisk. Problemet er man har brugt de penge man sparede i en periode på skattelettelser osv. Fremfor nu at have dem klar (igen) til arbejdsløse folk. Det er jo en typisk skildring af situationen de sidste 10års tid. Alt skulle bare bruges.

Det er topmålet af frækhed, når Jan Trøjborg på den måde går ud og stiller forslag om væsentlige beskæringer i hjælpen til de dårligst stillede.

Skal dog sige, at der er ét område jeg så giver ham ret i, og det er på flexjob ordningen, hvor man ikke kan forsvare at nogen skal have op til 300.000 i lønkompensation på et flexjob. Så de eks. kan oppebære en samlet løn på op til 600.000 kr. Der må naturligvis være en grænse for den støtte, på et lavere niveau, eks. svarende til førtidspensionen eller dagpengesatsen.

Men at himle op over en stigning på ca 6 mia kr i overførselsudgifterne, til kontanthjælp, førtidspension i forhold til før krisen, er jo mageløst uartigt. Det er jo netop før krisen, at virkelighedens verden, blev grundigt forskruet, via et kæmpe overforbrug, via lånefinanciering. Så skal man bruge nogle år, så må det da være årene fra 2003 og før. Før væksten eksploderede, og økonomien blev overophedet. Alt andet er uredeligt og politisk spin, for at gøre jorden til at bitche de dårligst stillede igen.

Ser man på SKAT's indkomstoversigt i årene fra 2006 til 2012 ( årene 2010-2012 er skønnet af SKAT )
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/559.html
tabel 3.
Så ser man at de samlede overførsler - a-dagpenge, kontanthjælp og andre overførsler - skønnes at stige fra ca 25 mia i 2006, til skønsmæssig 30 mia i 2012. Altså en stigning på 20 %.

Ser man derimod på stigningen i pensioner incl. ATP-udbetaling, ser man en stigning fra 150 mia i 2006, til skønnet 200 mia i 2012. Altså en stigning på 33%.
Og i beløb er statens udgifter på ekstra overførsel på ca 5 mia, mens de stigende pensioner udgør 50 mia kr.

Lægger man dertil at mellemskattens afvikling har kostet staten knap 10 mia kr årligt, og nedsættelse af bundskatten 10-14 mia kr ( fra 2010 pga forårspakke 2.0 ) Så skyldes de økonomiske problemer i kommunerne ikke de øgede udgifter til overførsel, men statens faldende indtægter, og dermed en væsentlig reduktion i kommunernes statstilskud.
Og når arbejdsstyrken i en kommune falder, falder skattegrundlaget jo helt automatisk.
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html
(indkomstskatter i årene 2003-2012 )

Så kan man jo lægge de manglende indtægter fra ejendomsværdiskatten fra 2003 og frem, der af SKAT vurderes til at have kostet gennemsnitlig 3 mia kr årligt.

Og så er der jo hele spørgsmålet om folkepensionen. Og om det virkelig kan være rigtigt, at en pensionist med en skattefinancieret privat pension på 3-4-500.000 kr, ikke får konsekvenser for folkepensionens grundbeløb.

Men det er jo let at se skriften på væggen. Når både en socialdemokrat som Jan Trøjborg, og venstre tildligere var ude med at førtidspensionen skulle være lavere end kontanthjælp, så er der jo et solidt flertal for at skære yderligere i den økonomiske støtte til de dårligst stillede. Mens man ikke vil røre en finger for at tage lidt fra de bedre stillede.

Man skal jo ikke glemme, at folk på overførsel allerede har oplevet en væsentlig reduktion i rådighedsbeløbet. Ved at det skattefrie bundfradrag med forårspakken er fastfrosset på godt 42.000 kr. I modsætning til tidligere, hvor dette blev reguleret årligt med inflationen.

Det er for mig at se ganske ulækkert at se hvordan velstillede, med job, villa, volvo og sommerhus, og ganske god økonomi, konstant har et behov for at pege fingre af alle andre end sig selv, og sin "krævende ind" af offentlige ydelser, fradrag og andre velfærdsgoder. Og når så krybben er tom, kaster man sig fluks over den lille gruppe af dårligst stillede, og forlanger at de fortsætter med at financiere de reelt velstilledes fortsatte udnyttelse af offentlige tilskud.

Bemærk, at de ca 10 mia i mellemskatteprovenue jo blev sendt ud til borgere med en skattepligtig indkomst over 254.000 kr. ( 276.000 brutto før AM)

Efterlønsreformen har jo endnu ikke haft nogen effekt, da man jo sandelig ikke kunne drømme om at reducere goderne til de nuværende 60 årige, de er jo en stor vælgergruppe.

Hvis bare 10 % af de nyrige pensionister fik modregnet grundbeløbet i sin private pension, og det betød en 10% reduktion i folkepensionsudbetalingen, var disse ekstraudgifter til ledighedsydelse så rigelig betalt med renters rente.

Og mit pensionseksempel i en anden tråd, viser jo at en væsentlig del af de private pensioner er sparet skat man reelt har undraget samfundet for.

Jeg synes det er sund fornuft ikke at parkere unge mennesker på førtidspension, sådan som forslaget lægger op til.

Jeg synes også at det er fornuftigt at kigge på kontanthjælpen, for det viser sig desværre at hvis man først er endt på kontanthjælp, så er det svært at forlade den igen. Især fordi de lønninger man skal oppebære for at mærke et økonomisk boost ved at tage et arbejde, er så høje.

Rent praktisk svarer det til en marginalskat på lige knap 100% hvis man går fra kontanthjælp til at sidde i et lavlønsjob. Det synes jeg er bekymrende.

Løsningen er efter min mening ikke at hæve lønningerne, så får vi bare endnu flere arbejdsløse, men at sænke kontanthjælpen gradvist til et lavere niveau sådan at man kan mærke at der er en positiv gevinst ved at tage et arbejde.

Ovenstående sagt, så er jeg fuldstændigt enig i dkguy66s holdning til mangel på fokus på folkepension. Det er elefanten i rummet, ingen tvivl om det. I 2010 brugte vi 130mia på folkepension og knap 2mia på kontanthjælp inkl. tillæg.

Uffe

Jeg er da helt enig i at man skal være enddog meget varsom med at placere unge mennesker på varig førtidspension.

Men hvis du læser denne artikel

http://jp.dk/indland/article2707439.ece

Ser man jo at problemet er et helt andet. Og grunden til det stoe antal førtidspensioner til de unge, skal findes i systemets mangler.

Faktisk er problemet selvskabt.
( som med trængslen i Kbh. den er jo også selvskabt af politikerne)

Når tilfældet er at op til 75% af kontanthjælpsmodtagerne er ramt af andre problemer end blot ledighed, så er det jo man må spørge sig selv, hvorfor man så ikke sætter ind på disse områder.

Som omtalt i artiklen, så er en stor del af Kthj. modtagerne ramt af psykiske problemer, som der bare ikke gives behandling for.

Indtil for nylig kunne man kun få gratis psykologhjælp hvis man var under 25 år. Men hvad med alle andre ? Nu er grænsen vist hævet til de 30 år, men hvad med alle andre ? En kontanthjælpsmodtager med disse problemer har jo i forvejen svært ved at klare blot en almindelig daglig dag. Og når disse så blot får beskeden om at man selv skal betale, eller ansøge om en sådan hjælp, så er det jo tit at de lukker af, og giver op.

Og der er det, at systemet har gjort det endnu sværere for de berørte at finde rundt i systemet. Ved at man har opdelt systemet i små special områder. En medarbejder som står kun for det økonomiske, en for beskæftigelsen, og andre, til at tage sig af div andre problemer der måtte være.

I "gamle" dage, havde man én socialrådgiver, der kunne samle trådene, og have et samlet billed af borgeren, og kunne tage fat i de forskellige problemer, enten selv, eller ved henvisning til andre. Men der sad én, med overblikket. I dag er det jo ikke tilfældet. I dag er det mere regelrytteri, end det er omsorg for borgerne.

Og mit spørgsmål er så mht kontanthjælpen. Hvor langt ned skal kontanthjælpsmodtagere egentlig i indkomst, for at middelklassen er tilfreds ? Samtidig med man ukritisk giver pensionister fuld folkepension uanset anden indkomst.

M;å jeg stilfærdigt minde om at kontanthjælps satsen for voksne ikke forsørgere er 10.300 kr brutto pr mdr. Altså før skat.

Det er ikke vores mennesker den er gal med, de der bliver psykisk syge er et resultat af et samfund der er gået i den gale retning.

For at kunne beholde sit job i DK skal man kunne oppebære en helt afsindig høj løn og produktivitet. Mest fordi vi skal betale for den gigantiske offentlige sektor og statens enorme sult på flere penge og politikerne sult efter mere magt.

Det drejer sig også om, at den måde vi diagnosticerer psykisk syge på er helt forfejlet. ADHD får alt for megen opmærksomhed i dag, alt for mange fejlbehandles for ADHD, hvor den bagved liggende årsag til problemet ikke har en skid at gøre med kemien i vedkommendes hjerne, men har noget at gøre med forældrene, barndommen og samfundets krav.

Man ser på barnets reaktioner og siger "GUD barnet har ADHD, her tag noget medicin og gå på specialskole så skal det sgu nok gå!" i stedet for at se på familien og samfundet.

dkguy66 skrev:
Må jeg stilfærdigt minde om at kontanthjælps satsen for voksne ikke forsørgere er 10.300 kr brutto pr mdr. Altså før skat.

Må jeg stilfærdigt minde om, at statens udgifter til direkte indkomstoverførsler er lig statens samlede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag?

Et omfordelingscirkus af fuldstændigt horrible dimensioner.

Sålænge man holder sig for øje at pensionerne udgør langt størstedelen af de direkte overførsler, så er det da muligvis korrekt.

Men man skal jo ike glemme alle de inddirekte overførsler via fradrag. Og disse gives jo for en stor dels vedkommende netop til folk der reelt kunne klare sig selv uden fradragsfordele.

75mia i fradrag om året. Og så er det lavt for tiden.

det må kun være rentefradraget

Pensionsfradraget udgør over 100 mia kr. årligt ( arbejdsmarked og privat)

ja, det er da også forfærdeligt at staten ikke opkræver yderligere 175 milliarder i skat. Lad os straks få afskaffet de her fradrag.

Der er jo folk på overførsler der skal have penge. Et par millioner af dem faktisk. Ligenu er det jo ca. 17000 om året der ryger på Førtidspension og 6.000 om året i fleksjob (med tilskud). Ca 40% af en ungdomsårgang. De skal jo forsøges. De har det hårdt. Ligesom alle dem på kontanthjælp og på efterløn og i revalidering og på dagpenge osv.

Verdens sygeste, mindst arbejdsmarkedsparate og uduelige folkefærd. På ferie indtil vi er ligeså rige som Burkina Faso. Yes, det går går i DK.

Hugaffen

Jamen det er jo ikke det, som det handler om.

Det handler om, at nogen, incl. dig, mener at det er åhh så forfærdeligt at vi hjælper, dem, der enten er gamle, syge handicappede eller ledige. Så de trods alt ikke må leve på gaden i udpræget fattigdom.

Samtidig med at man selv hiver fradrag i land, med arme og ben. Fradrag som i skatteværdi kan udgøre væsentlig mere end hvad en kontanthjælp udgør årligt.

Vi er da enige i, at hvis antallet af beskæftigede var højere, og fradragene lavere, så ville vi igen kunne "købe hele verden".

Men som det også er påpeget tidligere, så er ledigheden ikke specielt høj i forhold til tidligere, skatteniveauet er væsentlig lavere end for 20 år siden - ja bare for 4 år siden var skatteniveauet væsentlig højere end i dag. - og fordi nogen pludselig føler sig klemt i beskæftigelsen, i lønningerne, eller i en insolvens, fordi de købte dyrere end deres økonomi rent faktisk kan bære, så kaster man sig straks over de aller svageste grupper, og peger fingre af dem. I stedet for lige at stoppe op og starte med at se på sig selv først.

Det hjælper jo ikke at man brokker sig over at andre får en direkte eller indirekte ydelse, når man selv nyder godt af rentefradrag, pensionsfradrag, håndværkerfradrag osv. osv.

Jeg har før påpeget, at hvis folk synes det er så forfærdeligt at betale topskat af indkomst over 400.000 kr, kunne de jo overveje om det er besværet værd, og lade andre tage en del af arbejdet. Det vil jo afhjælpe ledigheden. OG man slipper for at bekymre sig over at man tjener SÅ mange penge at man skal betale topskat.

Har man 4 sælgere der tjener gns. 450.000 årligt, kunne de jo opdele landet i et ekstra distrikt, og holde en "fridag" hver uge, og "nøjes med" 360.000 årligt. Eller et slagteriteam på 4 personer der tjener samme beløb , kunne jo med fordel skære en dag hver især, og ansætte en ekstra person. Så i stedet for 4 personer med 450.000 i indkomst, har vi så 5 personer der tjener 360.000 årligt. Det hjælper jo også på ledigheden, og kunne jo betyde lavere skatter i bunden til ekstra gavn for folk.

Så pointen er at det er åhh så let at brokke sig over alle andre, fordi man altid kan se splinten i andresøjne, men ikke kæppen i ens eget.

Og hvis man skal stramme op, bør man i høj grad starte med de nyrige pensionister der ud over egne skattefinancierede pensioner modtager folkepension oveni. Uden de har brug for pengene.

Hvad hjælper lav arbejdsløshed når det eneste der tæller er de absolutte tal for folket der trækker læsset og folk der nyder goderne?

Og det tal kan du ikke rende fra.

I øvrigt ganske interessant diskussion. Hvad med at lave et tankeeksperiment, hvis vi antager at arbejdsløsheden 0%, men der er 10 pensionister og kontanthjælpsmodtagere per 1 privat ansat.

Hvor høj skal skatten så være, for at det kan rende rundt? Det er den retning systemet har p.t. - og det er derfor de offentlige ydelser skal beskæres kraftigt, hvis du sætter skatten langt nok op kan det betale sig for økonomer, ingeniører, universitetsundervisere og bankfolk at tage mod kontanthjælp i stedet for at arbejde.

Er det den vej vi skal gå? Fratage folk lysten til at arbejde?

Fjernelse af fradrag kunne jo sænke skatten.

Shintai skrev:Fjernelse af fradrag kunne jo sænke skatten.

Ja, men samtidig kører staten med et underskud på 100 milliarder. Eller 40.000 pr. skatteyder, incl. offentligt ansatte. Det underskud skal dækkes og det er ikke holdbart, at drive tvangsvirksomheden med lånte midler. Enhver ved, at det først går galt den dag, du er nød til at låne til de løbende driftsomkostninger.

Systemet er ikke holdbart. Den er ikke længere. Uanset hvor synd man syntes det er eller hvor hårdt alle kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister har det, så er der ikke produktivitet nok i samfundet til at dække udgifter til direkte overførsler og til offentlige ydelser. Somethings gotta give. Virkeligheden er, at det enten bliver den offentlige service der bliver kraftigt beskåret år for år, eller også må overførslesindkomsterne reduceres og reduceres kraftigt. Realskattesatsen nærmer sig de 80% når man inkluderer alle skatter og afgifter, vi kan simpelthen ikke opkræve mere i skat. Eller jo, det ka vi godt, men så kan vi vist godt samtidigt ændre navn til "Den Demokratiske Republik Danmark" og kalde Thorning for "Kære Leder".

I det tidligere så rige (på lånte penge) USA, må flere og flere byer opgive helt basal offentlig service fordi man ellers ikke kan imødekomme pensionsforpligtigelserne. Det bliver også virkeligheden for Danmark, sådan cirka samtidigt med, at vi skal til at importere til vores energiforbrug (olie).

Realskatten er jo netop ikke så høj for den gruppe. Du glemmer igen alle fradrag mm. Det er en klassisk fejl når man kigger meget snævert på tingene.

Et af de store problemer i Danmark er jo netop at mange såkaldte arbejdene jo reelt er på offentligt forsørgelse. Så er der fradrag for lån, så er der fradrag for kørsel, så er der fradrag for håndværkere osv. Og det er jo netop ikke små tal. Du kan jo se hvad alle penionister koster os til sammenligning.

Nu er USA jo nærmest en modsætning af Danmark. Så udover bare at kritisere, hvad er så løsningen?

Nu var VKO jo så venlige at bruge alle pengene i opgangstiden. Så der intet er til nedgangstiden. Men korttidshukommelsen svigter nok. Ligeledes har de samme jo også sørget for at boligydelsen er blevet rekord høj for mange danskere og at menigmand skal forgælde sig. Kan du se sporet?

Næh, fjern fradrag og sænk skatten. Så bliver systemet meget mere rent. Man bliver ikke belønnet for at låne. Boligydelsen falder og konkurrence evnen styrkes.

shintai skrev: Men korttidshukommelsen svigter nok.

Præcist.
Det er det helt store problem d.d.

En lønmodtager der i dag tjener 400.000 kr årligt har fra 2010 modtaget ret store skattelettelser. ( Og bemærk de ikke betaler topskat - med grænsen på de 394.000 )

Afskaffelsen af mellemskatten på 6 % af indkomst over 254.000 kr fra 2010, betyder for denne indkomst en direkte skattelettelse på kr. 8.760 kr.

Lettelsen i bundskatten på 1.36 % af hele indkomsten udgør 5.440 kr. Ialt betød skattereformen en samlet lettelse for en indkomst på 400.000 kr. på ialt 14.200 kr. Dertil kommer så et større beskæftigelsesfradrag oveni.

Personer med en indkomst på 250.000 kr. fik en skattelettelse på 1,36 % i bundskatten som det eneste, altså 3.400 kr.

Altså med en indkomst der er 150.000 større, var lettelsen altså på over 10.000 kr. ekstra. i forhold til lavtlønsgruppen.

Og da alle statistikker viser, at man har større gæld jo højere indkomst - og dermed større rentefradrag, og samtidig større pensionsfradrag, er marginalskatten ved en indkomst på 400.000 kr, samme eller lavere end for den lavtlønnede.

Har man bare 10.000 i større rentefradrag, og 20.000 i større pensionsindbetaling, end den lavtlønnede, så er den samlede skatte-% LAVERE end hos personen med en indkomst på 250.000.

Så ingen skal komme og påstå at højtlønnede betaler åhhh så meget mere end lavtlønnede i samlet skatte-%.

Men man har netop en tendens til at glemme alle de fordel man har, men blot bitch over alle andre, der lige har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Shintai skrev:Realskatten er jo netop ikke så høj. Du glemmer igen alle fradrag mm. Det er en klassisk fejl når man kigger meget snævert på tingene.

Et af de store problemer i Danmark er jo netop at mange såkaldte arbejdene jo reelt er på offentligt forsørgelse. Så er der fradrag for lån, så er der fradrag for kørsel, så er der fradrag for håndværkere osv. Og det er jo netop ikke små tal. Du kan jo se hvad alle penionister koster os til sammenligning.

Nu er USA jo nærmest en modsætning af Danmark. Så udover bare at kritisere, hvad er så løsningen?

Nu var VKO jo så venlige at bruge alle pengene i opgangstiden. Så der intet er til nedgangstiden. Men korttidshukommelsen svigter nok. Ligeledes har de samme jo også sørget for at boligydelsen er blevet rekord høj for mange danskere og at menigmand skal forgælde sig. Kan du se sporet?

645,2 milliarder kr. Det er statens indtægtsramme form 2011. Eller 117000kr pr. dansker eller 358400kr pr. privatansat. Det er renset for personfradrag mv.

Vi kan også stille det op på denne her måde: Staten har oven i de 645,2 milliarder, et gældoptag på 79,8 milliarder. Det giver yderliger 14400 kr pr. dansker eller 53200kr pr privatansat. Værdien af fradrag for negativ kapitalindkomst er 74,7 milliarder. Så, staten låner for at dække det eller rettere, for at de produktive i samfundet kan dække det.

mht USA - Ja, de har mulighed for at sætte skatterne betydeligt op - det er forskellen.

VKO - Alle regeringspartier er i bund og grund socialkonservative og giver stemmekvægene det de vil have. Ingen kan frasige sig ansvar, uanset bogstav og såkaldt fløj. Jeg startede ikke en fløj politisk eller ideologisk diskussion, men vi kan da godt begynde, at finde alle dem der har truffet dårlige taburetklæbende beslutninger i DKs historie, hvis det er det der er det vigtige for dig?

Løsningen? Ja, ingen vil høre det. Men virkeligheden er, at vi ikke har råd til virkeligheden. Alt arbejder imod den etablerede model, som har vist sig ikke bare at være et pyramidespil prædikeret på kontinuerligt stigende befolkningstal, men også en model, hvor man i realiteten progressivt straffer samfundets mest produktive borgere. Da man samtidigt har belønningssystemer til de som ikke ønsker eller vil deltage, så kan det kun gå en vej (og det ned, i tilfælde af, at du er i tvivl). Systemet er selvfølgelig langt mere komplekst end som så, men det ændrer ikke på konklusionerne. Den offentlige sektor må dekonstrueres og systemet genopbygges i så minimalistisk en model som overhovedet muligt. Flid, indsats og familien som platform bør igen være kerneværdier i samfundet. Produktivitetsoverførsler bør som udgangspunkt kun forekomme friviligt. Staten som entitet skal have så lidt magt som muligt, så systemet ikke misbruges og borgenes produktivitet anvendes til stemmekøb. Staten bør ikke kunne optage gæld på borgernes vegne og jeg har mange flere til denne, men jeg tror du forstår hvad jeg mener. Det kommer bare ikke til at ske. Den feministiske socialstat har taget magten og intet partiapparat vil kunne fravriste den denne igen. Vi vil se gradvis forandring og tilpasning, men ingen revolutioner før systemet kollapser under sin egen vægt. Men tro mig, systemet vil gøre hvad som helst for at overleve. Hvad som helst.

dkguy66 skrev:

shintai skrev: Men korttidshukommelsen svigter nok.

Præcist.
Det er det helt store problem d.d.

En lønmodtager der i dag tjener 400.000 kr årligt har fra 2010 modtaget ret store skattelettelser. ( Og bemærk de ikke betaler topskat - med grænsen på de 394.000 )

Afskaffelsen af mellemskatten på 6 % af indkomst over 254.000 kr fra 2010, betyder for denne indkomst en direkte skattelettelse på kr. 8.760 kr.

Lettelsen i bundskatten på 1.36 % af hele indkomsten udgør 5.440 kr. Ialt betød skattereformen en samlet lettelse for en indkomst på 400.000 kr. på ialt 14.200 kr. Dertil kommer så et større beskæftigelsesfradrag oveni.

Personer med en indkomst på 250.000 kr. fik en skattelettelse på 1,36 % i bundskatten som det eneste, altså 3.400 kr.

Altså med en indkomst der er 150.000 større, var lettelsen altså på over 10.000 kr. ekstra. i forhold til lavtlønsgruppen.

Og da alle statistikker viser, at man har større gæld jo højere indkomst - og dermed større rentefradrag, og samtidig større pensionsfradrag, er marginalskatten ved en indkomst på 400.000 kr, samme eller lavere end for den lavtlønnede.

Har man bare 10.000 i større rentefradrag, og 20.000 i større pensionsindbetaling, end den lavtlønnede, så er den samlede skatte-% LAVERE end hos personen med en indkomst på 250.000.

Så ingen skal komme og påstå at højtlønnede betaler åhhh så meget mere end lavtlønnede i samlet skatte-%.

Men man har netop en tendens til at glemme alle de fordel man har, men blot bitch over alle andre, der lige har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Lad mig forstå dig ret:

Som højtlønnet, skal man holde op med at pive. Man kan jo bare optage en masse gæld og indbetale en masse i pension, så har man samme skatteprocent som en lavtlønnet??

Man "bitcher" hvis man gerne vil beholde en del af sin produktivitet til sig selv?
Man er højtlønnet hvis man har 33.000 før skat?
Man tager i virkeligheden fra fællesskabet når man betaler mindre i skat?

Og sætningen "brug for en ekstra hjælpende hånd", siger det ikke alt om, hvordan din oplevede virkelighed er? Det er noget med ofre og nogen det er syndt for....sådan ca. halvdelen af befolkningen eller hvad?

Nu mener jeg ikke man entydigt kan sætte lighedstegn mellem indkomst og produktivitet.
Og man kan heller ikke differentiere mellem offentlig og privat ansat.

Du kan sagtes have en stor del privatansatte, hvis produktivitet er lav, men lønnen er pr. tradition høj. Stabsfunktioner er jo et godt eksemepel.

Og hvis man nu antog, at alle de kommunale medarbejdere i sosu-området blev outsourcet til private eller selvejende institutioner, forøgede du jo antallet af de privatansatte, men du ændrer jo ikke grundlæggende ved økonomien i regnestykket.

Hvad med alle de ansatte i de selvejende hvile-i-sig-selv virksomheder. Er de privat eller offentlig ansatte ?

Læger er vel ret produktive, på trods af ansættelse i det offentlige?

Men jeg er da enig i, at det offentlige hvad angår stilliger i den offentlige administration, bør beskæres væsentligt. Problemet er blot, at hver gang der vedtages en ny lov med en form for kontrolfunktion, så kræver det jo flere medarbejdere. Og dermed er der en selvforstærkende effekt. Ganske upraktisk.

Dog er dine sidste 6-8 linier vist en sammenskrivning af det hedengangne fremskridtspartiet og kristendemokraternes partiprogeammer.

Hugaffen skrev:

dkguy66 skrev:

shintai skrev: Men korttidshukommelsen svigter nok.

Præcist.
Det er det helt store problem d.d.

En lønmodtager der i dag tjener 400.000 kr årligt har fra 2010 modtaget ret store skattelettelser. ( Og bemærk de ikke betaler topskat - med grænsen på de 394.000 )

Afskaffelsen af mellemskatten på 6 % af indkomst over 254.000 kr fra 2010, betyder for denne indkomst en direkte skattelettelse på kr. 8.760 kr.

Lettelsen i bundskatten på 1.36 % af hele indkomsten udgør 5.440 kr. Ialt betød skattereformen en samlet lettelse for en indkomst på 400.000 kr. på ialt 14.200 kr. Dertil kommer så et større beskæftigelsesfradrag oveni.

Personer med en indkomst på 250.000 kr. fik en skattelettelse på 1,36 % i bundskatten som det eneste, altså 3.400 kr.

Altså med en indkomst der er 150.000 større, var lettelsen altså på over 10.000 kr. ekstra. i forhold til lavtlønsgruppen.

Og da alle statistikker viser, at man har større gæld jo højere indkomst - og dermed større rentefradrag, og samtidig større pensionsfradrag, er marginalskatten ved en indkomst på 400.000 kr, samme eller lavere end for den lavtlønnede.

Har man bare 10.000 i større rentefradrag, og 20.000 i større pensionsindbetaling, end den lavtlønnede, så er den samlede skatte-% LAVERE end hos personen med en indkomst på 250.000.

Så ingen skal komme og påstå at højtlønnede betaler åhhh så meget mere end lavtlønnede i samlet skatte-%.

Men man har netop en tendens til at glemme alle de fordel man har, men blot bitch over alle andre, der lige har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Lad mig forstå dig ret:

Som højtlønnet, skal man holde op med at pive. Man kan jo bare optage en masse gæld og indbetale en masse i pension, så har man samme skatteprocent som en lavtlønnet??

Man "bitcher" hvis man gerne vil beholde en del af sin produktivitet til sig selv?
Man er højtlønnet hvis man har 33.000 før skat?
Man tager i virkeligheden fra fællesskabet når man betaler mindre i skat?

Og sætningen "brug for en ekstra hjælpende hånd", siger det ikke alt om, hvordan din oplevede virkelighed er? Det er noget med ofre og nogen det er syndt for....sådan ca. halvdelen af befolkningen eller hvad?

Som højtlønnet med en indkomst på 400.000 kr årligt (ahh ok 394.000 årligt ), betaler du i dag samme skatte-% som den lavtlønnede med 250.000. Altså SAMME ANDEL af din indkomst i skat.

En butiksassistent med 250.000 kr vil nu nok betragte 400.000 som en høj løn, og hence er vedkommende højtlønnet.

Iøvrigt har jeg ikke påstået at "man bare akn optage store lån og indbetale på pension". Jeg konkluderer blot, at det i henhold til SKAT's egne statistikker viser sig at være tilfældet. Jo højere løn, jo større gæld/renteudgift, og større pensionsfradrag. Hvilket jo er naturligt, eftersom en højere løn både giver frirum til en større pensionsindbetaling, og giver mulighed for at få et større lån, end en lavindkomst kan.

Jeg tror du skal være glad for at du rent faktisk lever i det danske samfund, hvor man har princippet om "en hjælpende hånd". For det er jo ikke givet at du selv ville være én der for tid og evighed ville flyde overpå. Og så er det vel rart nok, at der er et samfund, der sikrer en hjælp, når lokummet brænder.

Men selvfølgelig, hvis man lige står med en høj indkomst qua en god uddannelse, betalt af samfundet, kan det naturligvis være svært at se, hvorfor vi ikke har et forsikringssamfund, som man selv kunne profitere af.

Men det store problem i dag er altså antallet af folkepensionister og efterlønnere. Det er dem der koster på statens konto.

Ja det er også for galt at folk vil have lov til at bestemme hvad deres egne penge skal bruges til. Hvis man tjener godt i Danmark har man udnyttet systemet til egen fordel, og burde i virkeligheden betale 100% i skat, af alt over 400.000kr.

Det må være bedst for fællesskabet at tvinge folk til at betale for noget, og derefter så køre det baseret på politiske beslutninger i stedet for hvad kunderne vil have.

I har det godt - VI ved hvad der er bedst for jer! Og i ville alle have det ELENDIGT hvis det ikke var fordi vi tog jeres penge og brugte dem på hvad VI synes er rigtigst.

Ovenstående matcher mit indtryk af den offentlige debat og socialisternes synspunkter angående velfærdsstaten.

Shintai skrev:
Næh, fjern fradrag og sænk skatten. Så bliver systemet meget mere rent. Man bliver ikke belønnet for at låne. Boligydelsen falder og konkurrence evnen styrkes.

+1 på den ide.

Mindre administration og mindre omfordeling fra fattig til middelklasse og fra rig til middelklasse.

Skægt så meget der kom ud af den tråd ... jeg ville bare illustrere den generelle tendens i vesten med øget pres på de offentlige budgetter pga finanskrisen.

Flere lande der havde sunde budgetter for får siden blev ramt af en dobbelt whammo, mindre indtægter i skat + større forbrug af overførselsindkomster. Det gik rigtigt hurtigt i Storbritannien.

dkguy66 skrev:Nu mener jeg ikke man entydigt kan sætte lighedstegn mellem indkomst og produktivitet.
Og man kan heller ikke differentiere mellem offentlig og privat ansat.

Du kan sagtes have en stor del privatansatte, hvis produktivitet er lav, men lønnen er pr. tradition høj. Stabsfunktioner er jo et godt eksemepel.

Og hvis man nu antog, at alle de kommunale medarbejdere i sosu-området blev outsourcet til private eller selvejende institutioner, forøgede du jo antallet af de privatansatte, men du ændrer jo ikke grundlæggende ved økonomien i regnestykket.

Hvad med alle de ansatte i de selvejende hvile-i-sig-selv virksomheder. Er de privat eller offentlig ansatte ?

Læger er vel ret produktive, på trods af ansættelse i det offentlige?

Men jeg er da enig i, at det offentlige hvad angår stilliger i den offentlige administration, bør beskæres væsentligt. Problemet er blot, at hver gang der vedtages en ny lov med en form for kontrolfunktion, så kræver det jo flere medarbejdere. Og dermed er der en selvforstærkende effekt. Ganske upraktisk.

Dog er dine sidste 6-8 linier vist en sammenskrivning af det hedengangne fremskridtspartiet og kristendemokraternes partiprogeammer.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det er nødvendigt at tillægge mig egodrevne motiver for min argumentation. Jeg har på intet tidspunkt sagt, om jeg har en statsbetalt uddannelse og om den overhovedet er taget i Danmark. Det er irrelevant for diskussionen. Det samme gælder sætningen: "Dog er dine sidste 6-8 linier vist en sammenskrivning af det hedengangne fremskridtspartiet og kristendemokraternes partiprogeammer". Dette undergraver ikke validiteten i mit argument, selvom det er det du forsøger.

Desuden, din sondring omkring offentligt og privatansatte kan vel ligeledes vendes om: "Det har vel ingen økonomisk betydning om alle privatansatte, i virkeligheden arbejdede for staten?" Lægers produktivitet og aflønning kontra privatansattes ditto er umiddelbart ikke relevant og hvorfor er den ikke det? Fordi, staten har et tvangs- og voldsmonopol og kræver din produktivitet i bytte, uanset om du ønsker at gøre brug af de faciliteter der findes. Jeg erindrer ikke, at have mødt en privat virksomhed der truede med frihedsberøvelse og fratagelse af værdier, uanset om jeg ville deres produkter eller ej. Hvis jeg syntes deres produkter er for dyre, fordi de har for mange administrative ansatte eller en høj omkostning grundet lav produktivitet, ja så går jeg et andet sted hen. Hvis jeg syntes den offentlige sektor er for dyr, ja så er det bare at betale ved kasse 1 alligevel.

Nøgleordet her, er frihed og frivillighed. Noget som socialister ikke forstår. At man skulle søge hjælp hos sine nærmeste i tilfælde af dårlige tider, at familierelationer skulle have indbyrder ansvar og at man selv har et ansvar for sin udvikling og sin success er noget som socialister ikke kan relatere til. Familie er et fyord. Jeg finde denne nedbrydning af en menneskelig kerneværdi og social adfærd yderst bizar og kan ikke forstå, hvad det er der gør at man med alle midler vil fratage folk det personlige ansvar.

Men, jeg er udemærket klar over vi ikke bliver enige. Jeg kan nemlig ikke følge argumentet om, at vi er nød til at overgive 2/3 eller mere af vores produktion til et "fællesskab" som man er tvunget ind i og derefter føle sig heldig og glad over, at man er en del af det fællesskab. Produktion - og produktionsudvikling ikke skabes i en centraladministrativ planlægningsenhed og at mennesker er rationelle væsner hvad angår egenproduktion og ROI(give me something for nothing og I'll do: Nothing).

Det er så simpelt, at det næsten gør ondt at man er nød til at diskutere det: Hvis mennesker kan få udfyldt basal behov uden indsats og risiko, så er der ikke incitament til indsats. Kan mennesket ligeledes få opfyldt sociale behov og ego behov uden indsats eller risiko, så er der ikke incitament til indsats. Det er den virkelighed der nu udfolder sig i Danmark og andre lande med socialstater. Pyramidefunktionen i demografien, koblet med billig energi, har gjort, at systemet i en periode kunne opretholde en facade af eksistensberretigelse, men det vil langsomt, men sikkert forsvinde.