Ledige, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet fra årsskiftet, får ret til at deltage i et fire til seks ugers opkvalificeringstilbud, hvis det kan bringe dem i job på en virksomhed.

http://www.b.dk/nationalt/akutpakke-giver-ledige-ret-til-opkvalificering

Altså det er jo en rigtig god ting at have...også når vi engang kommer i en tid hvor arbejdsmarkedet ikke er lagt i premafrost som i øjeblikket.

Problemet er bare at der er riiigeligt med kvalificeret arbejdskraft, måske med undtagelse af nogle få helt specielle jobs, som et 4-6 ugers kursus alligevel ikke kan rette op op.
Det som regeringen mv åbenbart ikke vil fatte er at man hev brødet ud af munden på folk, lige da det stod klart at vi befandt os i efterkrigstidens værste økonomiske krise, og at det stod klart at tusindvis af arbejdspladser ville blive nedlagt, at huspriser ville falde 25-50%, og at flere lande var var på vej i statsbankerot, eller ville stå og danse på kanten af sådan, inden for kort tid. At det meste af den vestlige verden ville havne i recession eller ligefrem depression.
ALT DETTE stod printet i NEON allerede i sensommeren 2007, hvor INGEN af de der burde have lyttet til advarslerne, overhovedet ikke gad at høre efter, eller ligefrem latterliggjorde de som løftede advarselsblinket.

Det her er simpelthen for ikke at tabe ansigt.....imellem politikerene altså....for de har tabt ALT overfor befolkningen.
Hvad helvede er det de bilder sig ind!

Det kommer til at tage årevis før alle de tabte jobs kommer igen...spørgsmålet er måske enda om de overhovedet KOMMER tilbage.

Jeg tror det bliver tiden..tik tak, tik tak, og det demografiske urværk der vil udfase en del af abejdsløshedsprocenten (tager nok 4-8 år)....alt imens beskæftigelsløsheds-procenten stiger som en raket.

Gorrion skrev:Det kommer til at tage årevis før alle de tabte jobs kommer igen...spørgsmålet er måske enda om de overhovedet KOMMER tilbage.

Det er jo blot den logiske konsekvens at den "danske model". Fagforeninger jobber lønningerne uholdbart op, hvorefter de dygtigste varmer sig for en stund, men de mindre dygtige fyres.

Før timelønningerne kommer ned over en bred kam, så sker der intet. Jobbene kommer ikke tilbage til det nuværende lønniveau.

Af samme grund er "opkvalificering" helt meningsløs. Man kommer jo blot op i en højere lønklasse, hvor mekanismen er helt den samme. Også der er der ingen job, da lønningerne tidligere er blevet jobbet op....

Så der skal arbejdes en hel del mere til en helt anden - lav - løn.

/BF

BamsesFar skrev:

Gorrion skrev:Det kommer til at tage årevis før alle de tabte jobs kommer igen...spørgsmålet er måske enda om de overhovedet KOMMER tilbage.

Det er jo blot den logiske konsekvens at den "danske model". Fagforeninger jobber lønningerne uholdbart op, hvorefter de dygtigste varmer sig for en stund, men de mindre dygtige fyres.

Før timelønningerne kommer ned over en bred kam, så sker der intet. Jobbene kommer ikke tilbage til det nuværende lønniveau.

Af samme grund er "opkvalificering" helt meningsløs. Man kommer jo blot op i en højere lønklasse, hvor mekanismen er helt den samme. Også der er der ingen job, da lønningerne tidligere er blevet jobbet op....

Så der skal arbejdes en hel del mere til en helt anden - lav - løn.

/BF

I tager begge fejl. Løsningen er ikke at arbejde mere til en lavere løn. Drømmen om stadig vækst er et fatamorgana - politikerne og økonomernes "våde" drøm - for i virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre. Hvis I er i tvivl, så lås op på ekspotentialfunktionen!

Nææh - løsningen bliver at vi arbejder MINDRE - færre timer til flere. Det er jo vandvid, at en del af befolkningen konkler som gale og er ved at gå ned med stress, bliver pålagt stadig højere skatter og afgifter, fordi den anden del går med hænderne i lommen på overførselsindkomst.

Så er det langt smartere at dele den kage, der faktisk er - så sæt arbejdstiden ned til 30 timer om ugen, og vupti - arbejdsløsheden er væk. Lønnen følger med timetallet ned, men det vil være vind vind for de fleste. Færre med stress, flere i arbejde, færre på overførselsindkomster, og lavere offentlige udgifter til disse.

Med de seneste dekaders effektiviseringer f.eks. afledt af internet og div elektronisk kommunikation m.v., robetter og mekanisering, er vi efterhånden blevet så effektive, at der ikke længere er behov for en 37 timers arbejdsuge for at få udført det arbejde der er.

Jeg ved nu ikke om vi tager fejl, men du har ret i at lavere arbejdstid, vil frigøre arbejdstimer til andre.
Men det betyder også lidt mere administration, ferieplanlægning mv.

Jeg tror dog der bliver brug for arbejdstimerne på lidt længere sigt. medmindre økonomien går totalt i sort.
Demografien og den kruve der kommer herfra er så voldsom at det vil have en betydelig effekt.
Men der bliver den underhyleme mange over 65+ de næste 20år, der skal have pension, i forhold til arbejdstyrken der skal betale dette. derefter kunne det "måske" lykkedes at vende den demografiske kurve så den bliver mere ligevægtig.

Plyds skrev:
Nææh - løsningen bliver at vi arbejder MINDRE - færre timer til flere. Det er jo vandvid, at en del af befolkningen konkler som gale og er ved at gå ned med stress, bliver pålagt stadig højere skatter og afgifter, fordi den anden del går med hænderne i lommen på overførselsindkomst.

Så er det langt smartere at dele den kage, der faktisk er - så sæt arbejdstiden ned til 30 timer om ugen, og vupti - arbejdsløsheden er væk. Lønnen følger med timetallet ned, men det vil være vind vind for de fleste. Færre med stress, flere i arbejde, færre på overførselsindkomster, og lavere offentlige udgifter til disse.

Jeg er enig i, at vækstsamfundet er ved at være forbi. Men da det ville komplicere mit svar, så valgte jeg ikke at gå ind på den side af sagen.

Men lad os da tage tingene lidt simpelt:

1) Hvis man skal sælge en times mere dansk arbejde, så skal lønnen ned.

2) Det er helt sikkert smartere med en form for arbejdsdeling ift. det nuværende

Så vi får nok en blanding. Går man nemlig ind på tankegangen med begrænset vækst, så siger man også begrænset forbrug = lavere gennemsnitsindtægt.

/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
Nææh - løsningen bliver at vi arbejder MINDRE - færre timer til flere. Det er jo vandvid, at en del af befolkningen konkler som gale og er ved at gå ned med stress, bliver pålagt stadig højere skatter og afgifter, fordi den anden del går med hænderne i lommen på overførselsindkomst.

Så er det langt smartere at dele den kage, der faktisk er - så sæt arbejdstiden ned til 30 timer om ugen, og vupti - arbejdsløsheden er væk. Lønnen følger med timetallet ned, men det vil være vind vind for de fleste. Færre med stress, flere i arbejde, færre på overførselsindkomster, og lavere offentlige udgifter til disse.

Jeg er enig i, at vækstsamfundet er ved at være forbi. Men da det ville komplicere mit svar, så valgte jeg ikke at gå ind på den side af sagen.

Men lad os da tage tingene lidt simpelt:

1) Hvis man skal sælge en times mere dansk arbejde, så skal lønnen ned.

2) Det er helt sikkert smartere med en form for arbejdsdeling ift. det nuværende

Så vi får nok en blanding. Går man nemlig ind på tankegangen med begrænset vækst, så siger man også begrænset forbrug = lavere gennemsnitsindtægt.

/BF

Lavere gennemsnitsindtægt ville passe mig fint, hvis det blive koblet med en massiv besparelse i det offentlige adminstrationsapparat. I Tyskland har man betydeligt lavere leveomkostninger, hvilket matches af lavere lønninger men med samme PPP som i DK. Så det kan sagtens lade sig gøre.

Hugaffen skrev:
Lavere gennemsnitsindtægt ville passe mig fint, hvis det blive koblet med en massiv besparelse i det offentlige adminstrationsapparat. I Tyskland har man betydeligt lavere leveomkostninger, hvilket matches af lavere lønninger men med samme PPP som i DK. Så det kan sagtens lade sig gøre.

Om det kommer som administrative besparelser eller andre former for rationaliseringer - det kommer sådan set ud på ét;

Men det er her bankerne og deres idioti er så forfærdelig ødelæggende!

Lønmodtagerne kan aldrig (som gruppe) gå med til det, fordi alt for mange af dem er insolvente flextumper - de KAN ikke gå ned i løn - så ryger de på tvang, hvorfor den løsning ikke er tilgængelig.

Det illustrerer bare det jeg siger: Det er bankerne, der laver tvangsauktionerne - og dermed arbejdsløsheden.

Når den lige så stille er ved at sive ind i bolden på Mette Frederiksen og andre, så er der håb om, at der kommer et massivt pres på at få løst problemet omkring bankerne og den private gæld.

Det sjove er jo, at Børsten har nok også set den - med de overenskomster, de gik med til, så er de helt klar over, hvor galt det står til: Arbejdsløsheden og frygten derfor er deres medlemmers største problem.

Når man samtidig har pensionskasserne, der har set i øjnene, at deres største problem er IKKE at få et afkast på investeringerne; men at undgå at tabe pengene - alt for hurtigt.

Der begynder at tegne sig - om ikke en løsning - så en vej fremad:

Lad det være helt på det rene: Der er ikke nogen, der synes det er synd for bankerne og deres aktionærer - de har spillet deres kort dumt - og særdeles usympatisk - og de fortjener alle de hug, de kan få.

En nationalisering af bankerne vil kun tage hånd om tab i størrelsesordenen egenkapitalen, så gælden bliver IKKE hermed fjernet, der er alt for store tab til det kan lade sig gøre.

Nu er pengene IKKE noget problem - der er MASSER af penge, bare ikke nogen steder at anbringe dem.

1) Landbruget? Ja det kan vi nok bringe flot!
Dels begynder priserne nu, at komme op på deres produkter og omkostningerne falder (lavere foderpriser). Det er ALTID eksporten, der i sidste ende redder dansk landbrug; men det kræver, at man har investeret i rationaliseringer - det er jo faktisk det, der er sket!
Her kan man låse gælden inde på bedriften - knyttet til jorden. Det kan ske i form af lån med en rente svarende til inflationen og et afdrag, der tages op hvert 10 år til revision.
Det vil holde de effektive brug i produktion - med et overskud, så man kan leve af det.

2) Boligbyggeriet?
Det kan også klares. Ingen tvivl om at der kommer nogle tab på afhændelsen af platugle ejendommene. Ingen tvivl om, at de kan sælges - pensionskasserne ligger med pengene kontant i statsobligationer. Det er et spørgsmål om pris! Det med at lave et boligselskab? Det er vel nærmest en formssag, for de fleste kasser har vel et boligudlejningsselskab allerede.

3) Boligejerne?
Det er og bliver det store problem!
Dels er der alt for mange af dem, dels er de alt for forgældede, dels er de for højt lønnede (nominelt - ikke reallønsmæssigt).

Hvor vi nok kan løse 1) og 2), så vil den løsning medføre faldende huslejer og fortsatte tab.

Tabene i de nationaliserede banker vil i første omgang kunne afvikles gennem en tilstrækkelig robust afvikling af bankernes pensionsordninger - herunder tvangsmæssige opsigelser. En meget lille del vil kunne gå ud mod boliggæld; men det bliver IKKE ret meget.
Disse skattemidler så løbende kunne tilføres bankerne i form af rekapitaliseringer.

Da bankerne jo ejer deres eget flexlort, så bestemmes boligrenten helt og holdent af bankerne: Her kan man så køre flexrenten i vejret - kontrolleret, så så mange som muligt kan klemmes over på fast forrentede annuiteter.
Jeg forudser helt fint flexrenter, der ligger 2-3% over renten på fast forrentede annuiteter. Ikke noget problem!
Når det, der kan reddes først er ovre på fast forrentede annuiteter, så kan de sælges til pensionskasserne.

Der vil være stadig stigende tab på boligejerne, fordi ejendomspriserne vil falde:
Dels kan udbuddet reelt ikke styres p.gr.a. dødsboer og efterspørgslen kan IKKE holdes oppe, fordi der vil komme stadig flere udlejningsejendomme til en rimelig pris. (jo der bliver også nogle tab i den almene sektor og på andelslejligheder).

Hvis staten ejer bankerne, så kan staten også bestemme, hvor pengene skal allokeres hen. Er det Planøkonomi du beskriver Thomas?

http://da.wikipedia.org/wiki/Plan%C3%B8konomi

Det lyder også helt kommunistisk, når du vil slagte pensionerne, og bestemme at pengene skal anvendes til at redde boligmarkedet.

Det er jo sådan set ikke pensionskassernes penge, men borgernes penge.

doctor skrev:Hvis staten ejer bankerne, så kan staten også bestemme, hvor pengene skal allokeres hen. Er det Planøkonomi du beskriver Thomas?

http://da.wikipedia.org/wiki/Plan%C3%B8konomi

Det lyder også helt kommunistisk, når du vil slagte pensionerne, og bestemme at pengene skal anvendes til at redde boligmarkedet.

Det er jo sådan set ikke pensionskassernes penge, men borgernes penge.

Borgernes penge og borgernes penge? Min påstand er, at de har aldrig været der. Pyramider og slotte plejer at ende i offentlig besiddelse.
Der er noget middelalder over det - i den forstand at friværdibaronerne har kørt sig ud over kanten og kronen gør udlæg.

Det vi kan se nu er: Hvis systemet kører videre af sig selv, så sker der INGENTING! Det var det, der gjorde i 1930'erne.

Problemet er, at markedskræfterne er brudt sammen.

Problemet efter 1945 i Tyskland var et omfattende regelsæt at denne var skulle kost dit og den anden dat. Det er vi ved at indføre med fedtafgifter, tobaksforbud, varmehjælp til betrængte perlehøns.
Med den ene hånd giver man skattelettelser, med den anden forhøjer man forbrugsafgifter: Her er jeg meget enig med Lars Løkke: Det er der ikke meget perspektiv i.

Vi kan konstatere, at der ikke foretages investeringer i nævneværdigt omfang. Vi har en produktivitet, der er mildest talt kritisabel - den er altså svær, at forbedre uden investeringer.

Her skal vi igen skelne mellem realøkonomien, der afgjort kører i under optimale omdrejninger og finansøkonomien, der drejer sig om kapitalallokering og tilbagebetaling af gæld.

Et af de store problemer, man havde i 1930'erne var jo at der sket ikke et muk med investeringerne - ikke før 2.verdenskrig startede.

Vi kan tage eksemplet med sygehusområdet.

For - skal vi sige - 20 år siden stod det mere og mere klart, at området fungerede stadig dårligere og der var et tiltagende misforhold mellem resultater (herunder deres kvalitet) og udgifterne til systemet.

Det forsøgte man så at lappe på med de "frie markedskræfter" med privathospitaler, frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg - og jeg skal komme efter dig. Det gav en vis lettelse; men først og fremmest gav det forholdsvis få læger, der kunne noget som der var brug for (hofteoperationer f.eks.) en fortrinlig indtægt; men det flyttede ikke kapital i nævneværdigt omfang. Det privathospitalerne havde/har i kapitalapparat er højst et lidt bedre stetoskop.
Vi havde et hospitalssystem, der var indrettet på behandling af sygdomme, folk kun i meget beskeden grad led af. Det har vi så nok til dels stadigvæk.

1) Dels lå/ligger sygehusene forkert! Transporten er jo ikke noget problem - undtagen for unge mennesker, der synes det er sjovt at køre bilen ind noget. Lokalsygehuse er lidt tanken om at samle den nære familie om dødslejet - det er ikke et behandlingssynspunkt.
Det, det drejer sig om er at skride ind med behandling inden patienten er blevet så skrøbelig, at vedkommende ikke kan flyttes. Det er en hel del lettere at vedligeholde end at reparere - og resultatet er generelt bedre.

2) Med så spredt en struktur ud fra et efterhånden ligegyldigt hensyn, så kunne man ikke investere i ordenlig grej uden det blev afsindigt dyrt: Åben munden og sig Ahhhh. Fint, det var ikke det; men udover det kan jeg ikke se en pind (det er 50 år siden folk havde de halsinfektioner i nævneværdigt omfang) - der skal en CT-skanning til. Altså grejet skulle samles på hensigtsmæssig måde.

3) Det tredje var at få specialisterne hen i nærheden af grejet og folk der kunne betjene det. Det største problem af teknisk karakter ved konens rygoperation var at få åbnet de skide datafiler. Da det med hiv og sving blev gjort, så var der masser af steder fruentimmeret kun blive skåret op - det var så næste problem, hvor?
Lægerne havde godt nok adgang til million investeringen; men gloede dumt, fordi den manglede en laborant, der kunne trykke på de rigtige knapper.

Altså sygehusene lå ikke dér, hvor folk var syge
kapitalen var for spredt til at den kunne udnyttes
lægerne kunne ikke bruge skramlet
endelig var det et spørgsmål om at finde den rigtige læge.

Det er noget, der nok er gået hen over hovedet på folk i hvilket omfang sygehussystemet er lagt om de sidste 20-30 år. Vi andre kan se, at der er sket noget ved at kikke på gennemsnitlig forventet levetid. Den er altså ikke kommet af sig selv - man kan sige om læger, hvad man vil; men DE lider ikke i stilhed!

Tilsvarende med det øvrige erhvervsliv! Der er ikke nogen, der i dag kunne finde på at bygge et værft i centrum af København: Den kvalificerede arbejdskraft er der ikke, skibene kunne MÅSKE samles der; men de kunne ikke komme forbi den Lille Havfrue. Få stålpladerne igennem cyklisterne på Nørrebro???

Nu er jeg så ikke helt enig i den betragtning vedr. sundhedsvæsnet.

I dag er centraliseringen gået alt for vidt, når det kommer til at betjene borgerne for mindre indgreb.

Hvis man ikke lige er pensionist, men under 65 år, og ikke lige har en bil til rådighed, så kan det være en endda uoverskuelig opgave at komme fra sit hjem til en undersøgelse/behandling på det af regionen valgte hospital.

Et eksempel:
min gamle far skal opereres for brok. Han bor i Århus området. Ventetiden på århus hospitalerne er for lang, derfor henvises han til Horsens dagkirurgisk center. Fordi han er pensionist, kan han få gratis transport frem og tilbage, både til undersøgelse og behandling.

Var det en yngre person, under 65 år, uden bil, som boede i præcis samme område, så ville det være praktisk umuligt at lade sig behandle i Horsens alene pga transportmulighederne. Naturligvis kunne man jo lade sig fragte i en taxa fra hospital til hjemmet, og blot blive kompenseret for afstanden med en brøkdel. Og det kan sku ikke være rigtigt i det velfærdssamfund vi lever i, og betaler en pæn del skat til.

Et andet eksempel er den seneste lukning af fødeafdelingen i Silkeborg. En pæn stor by med opland. Skal man føde, og ikke lige har bil, ja så er det bare med at tjekke køreplanen for rutebilen til Viborg, for det er der du skal hen.

Ingen tvivl om at de mest komplicerede behandlinger og sygdomme skal samles, så specialisterne kan samles og få en større population at behandle, og drage erfaring af. Men med den udvikling i dagkirurgi vi har set, og hvor disse centraliseres også, så har man altså lige glemt, at ikke alle har bil, og at reglerne for transport til og fra disse hospitaler ikke er fulgt med centraliseringen.

Men bare vent, til københavnerne henvises til Roskilde eller Holbæk for en operation, så skal der nu nok komme et fandens opråb og ændrede regler, når de ikke lige har mulighed for at komme frem og tilbage.

Dkguy

Nu er sygetransport opfundet. Det kan være vi kan nøjes med at forbedre denne?

- Og selvfølgelig skal de små hospitaler lukkes, og det kan ikke gå hurtigt nok.

dkguy66 skrev:Men bare vent, til københavnerne henvises til Roskilde eller Holbæk for en operation, så skal der nu nok komme et fandens opråb og ændrede regler, når de ikke lige har mulighed for at komme frem og tilbage.

Begge sygehuse nås ekstremt nemt via off. transport i tog + gåben. De er nemlig placeret relativt smart ift. jernbanen.

Supersygehuset i Køge ligger omvendt på Lars Tyndskids Mark - set fra hele region Sjælland ud over selve (Køge + landsbyerne nordpå langs S-banen).

Et sygehus bør ligge supercentralt ift. eff. off. transport. Gerne ved at jævne eksisterende bygninger omkring jernbanestationerne samt bygge brutalt i højden.

/BF

Jomsviking skrev:Dkguy

Nu er sygetransport opfundet. Det kan være vi kan nøjes med at forbedre denne?

- Og selvfølgelig skal de små hospitaler lukkes, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Jomsviking, problemet er dog blot, at du altså ikke pr automatik kan få sygetransport. Forstod du ikke det jeg skrev ?

Var jo netop min pointe.

Skal du til en undersøgelse langt væk, er transporten DIT EGET problem. Fat det nu. Det er der problemet med centraliseringen ligger. Man glemmer lige at borgerne skal kunne komme til sygehusene. Og jo mere den dagkirurgiske indsats udvides, så er det altså bare ærgerligt, at du ikke kan komme hjem, andet end med bus og tog, når du lige er blevet opereret i mave, ben eller andet sted.

Tjek evt dette link.

http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/behandling/vigtigt+n%c3%a5r+du+skal+behandles/befordring?


"Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. I særlige tilfælde kan du få et tilskud til dine befordringsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands taxaordning.

Manglende adgang til offentlig befordring giver ikke ret til befordring og / eller befordringsgodtgørelse"

Og fra pjesen for region midt.

- " Tilskud til kørsel
Regionen yder tilskud til, at du kan komme til og fra hospitalet, hvis
du opfylder én af disse betingelser:
·
er pensionist
· bor mere end 50 km. fra hospitalet, beregnet efter Kraks
ruteplan med korteste rute
·
hvis du har været til behandling på hospitalet og i den
forbindelse indkaldes til videre ambulant behandling, og kørsel
med bus eller tog er udelukket af helbredsmæssige årsager
"

Ergo så er det da bare ærgerligt at du bor i eks. Århus og "systemet" henviser dig til dagkirurgi i enten Silkeborg eller Horsens.

Eller den fødende kvinde - en fødsel er jo ikke en sygdom - fra Silkeborg, der om aftenen oplever at vandet går, og veerne starter. Så er det bare med at krydse benene og håbe på der ikke sker noget før om morgenen hvor første bus går til Viborg.

Men som jeg plejer at sige, når folk ikke ser nogle problemer med div. centralisering.
Bare vent til man selv en dag står i en situation, hvor man selv oplever de problemer der skabes derved. Det er jo så let at pille i egen navle, med flere biler etc, og et supersygehus ved sin side, og/eller pårørende med biler tæt på, der kan klare sådan et lille problem.

Men nu er borgerne jo altså væsentlig mere differentieret og derfor er der faktisk mange borgere, der bliver pålagt unødige udgifter, og transporttid pga denne centralisering, der primært er lavet af sparehensyn, og ikke en skid andet.

At man bruger argumentet om styrkelse af specialerne er et til lejligheden opfundet argument, eftersom specialerne i høj grad allerede har været samlet i flere år.

@dkguy

Det er det (sygetransport) jeg mener man kan gøre bedre

Lave lønninger i håb om at skabe mere arbejde er en and. Vi kan ikke drive et samfund med kun 5 -6 millioner mennesker på lave lønninger. Enhedsomkostningerne for at have et land er alt for høje.

Vi skal leve at at være flexible, højkvalitetsprodukter, nicheproduktioner.

Billig masseproduktion skal vi lade andre om.

En nedgang fra 37 timer til 30 timer er ca. 20% nedgang - lønnen falder med 20%, men alle er i arbejde. Største udgift på statsbudgettet er overførsesindkomster. De falder dramatisk ved denne løsning. De mere vellønnede holder sagtens til en 20% nedgang.

De der ikke kan klae det, må turen over tvangsauktion og gældssanering
Men for mange kan det lade sig gøre, med lidt tilpasning.

Butikkerne får det svært i en periode, men den øgede fritis vil med tinden også give et øget forbrug.

Jeg tror faktisk, at der vil være så langt den bedste løsning. Da vi satte arbejdstiden ned i var det 60 'erne elelr 70'erne gik det jo fint.

Og som før sagt - med den effektivitet vi har i dag, er der ganske enkelt ikke brug for at alle arbejder 37 timer om ugen længere. Det er hul i hovedet, og det vil være bedre for individet og statskassen, at sætte arbejdstiden ned.

@plyds

Enig, men ikke i arbejdstids nedgangen.

Lad os være brutale: Folk er arbejdsløse fordi det enten ikke kan betale sig at sætte dem i gang eller ingen har opdaget at det kan betale sig.
Reducerer du arbejdstiden for dem hvor det kan betale sig, reducerer du produktionen.

Principielt har jeg aldrig været tilhænger af dikteret arbejdstidsnedsættelse.

Men et er principper, et andet er at forholde sig til realiteterne.

Problemet er dog blot ikke så ligetil. For en arbejdstidsnedsættelse, vil jo også betyde at de offentligt ansatte skal have yderligere nedsættelse - ud over den gratis betalte frokostpause, der koster skatteyderne mia hvert år.

Og jeg tvivler på at en arbejdstidsnedsættelse vil betyde at de højtlønnede vil opleve samme nedgang i arbejdstid, OG ikke mindst en lønnedgang. Og så er vi altså ligevidt.

Der er ikke en enkelt løsning, da det er flere initiativer der skal gennemføres på en gang. Og da kunne man jo så se på om en arbejdstidsnedsættelse var realistisk. Dog tvivler jeg.

Men man kunne jo gå den modsatte vej, og forhøje topskatten til 35 %, sætte grænsen til 400.000 kr. og mon så ikke at folk med en løn derover helt automatisk fandt ud af at dele arbejdet, og samtidig ville problemet med særlige fradrag i topskatten for pension reduceres. Og færre ville arbejde så meget at de betaler topskat.

Jomsviking skrev:@plyds

Enig, men ikke i arbejdstids nedgangen.

Lad os være brutale: Folk er arbejdsløse fordi det enten ikke kan betale sig at sætte dem i gang eller ingen har opdaget at det kan betale sig.

Nix - den køber jeg ikke. Jeg mener at det kun er de færreste der er arbejdsløs fordi de ikke vil arbejde, eller har det bedre uden. De findes sikkert - ja - men det er et fåtal.

Vores problem er kort og godt, at vi med den nuværende effektivitet, ikke har brug for så mange som vi havde før.

Men ekstremt mange er ramt af stress m.v. Brandbeskattes fordi der skal skaffes flere penge til de mange overførselsindkomster osv.

Den logiske løsning på det problem, ligger jo lige for. Flere arbejder færre timer.

Og lad og så være helt, helt ærlige - når du ikke kan lide nedgangen i arbejdstid, så er det vel fordi, du ikke kan lide de færre penge, der er en konsekvens af det?

Men sandheden er jo, at vi her i landet - i det mindste blandt mange af de beskæftigede - har et kollosalt overforbrug af unødigt skrammel.
En 20% lønnedgang ved at gå fra 37 til 30 timers arbejde, vil tvinge dem til at prioritere.
Mere tid sammen med familien vil også være godt for vores samfund.

Apropos: Kommunisme og centralisering.

http://www.b.dk/politiko/regeringen-vil-sende-laeger-paa-landet

Nå , nu vil Astrid Kragh decentralisere praktiserende læger. De har ellers snakket meget om det rentable ved lægehuse. Hun vil TVINGE lægerne til at arbejde i udkants Danmark.

Kære Atrid Kragh:
Jeg har betalt 2.000.000,00 kr i Goodwill for netop at få en praksis med god beliggenhed. Vil du købe den, står det dig dig frit for, men du får den ikke gratis, hvis det står til mig. Hvilke andre virksomheder vil du socialisere?
Man kan ikke tvinge nogen som helst til at arbejde for sig med mindre de har valgt at være embedsmænd/kvinder. Der er kun udbud og efterspørgsel mekanikken der gælder, som det offentlige belærte mig om, da jeg klagede over hvor dyre praksisser var, da jeg i sin tid selv skulle købe.

doctor skrev:Apropos: Kommunisme og centralisering.

http://www.b.dk/politiko/regeringen-vil-sende-laeger-paa-landet

Nå , nu vil Astrid Kragh decentralisere praktiserende læger. De har ellers snakket meget om det rentable ved lægehuse. Hun vil TVINGE lægerne til at arbejde i udkants Danmark.

Kære Atrid Kragh:
Jeg har betalt 2.000.000,00 kr i Goodwill for netop at få en praksis med god beliggenhed. Vil du købe den, står det dig dig frit for, men du får den ikke gratis, hvis det står til mig. Hvilke andre virksomheder vil du socialisere?
Man kan ikke tvinge nogen som helst til at arbejde for sig med mindre de har valgt at være embedsmænd/kvinder. Der er kun udbud og efterspørgsel mekanikken der gælder, som det offentlige belærte mig om, da jeg klagede over hvor dyre praksisser var, da jeg i sin tid selv skulle købe.

Bare Astrid Krag ville lade være med at tænke - hun er så dårlig til det!

Plyds skrev:En nedgang fra 37 timer til 30 timer er ca. 20% nedgang - lønnen falder med 20%, men alle er i arbejde. Største udgift på statsbudgettet er overførsesindkomster. De falder dramatisk ved denne løsning. De mere vellønnede holder sagtens til en 20% nedgang.

Din logik knækker her. Timelønnen - og det er den som sælger - forbliver den samme i din model. Problemet er bare, at alle de nuværende "arbejdsløse" per definition ikke er de nuværende timelønninger værd. Det er derfor, at de er arbejdsløse...

Så hvis du vil udvidde arbejdsstyrken (ie. flere i arbejde), så kommer du ikke udenom lavere timelønninger. Du kan så vælge at pege på investeringer - men igen - så var de jo gjort, hvis det kunne betale sig under forudsætning af at alle de øvrige omkostninger (herunder timelønningerne) var uforandrede....

/BF

BF

Det passer jo ikke.

De ledige er jo præcis den timeløn værd, som alle andre, HVIS DER VAR AFSÆTNING AF DERES PRODUKTION.

At du ligefrem tillader dig at påstå at den gruppe af danskere, der lige pt er ledige, ikke er den pt timeløn værd, er en massiv omgang pladder, der kun er udtænkt i en selvtilstrækkelig og selvhøjtidlig pladder.

Mon ikke der er en ledig ude i det ganske danske land, der let og elegant kan overtage dit job, til samme løn, og med samme indsats? OG er vedkommende så ikke præcis samme løn værd som dig ?
Eller hvis eksporten steg mere, mon så ikke vi ser at ledige er præcis samme løn værd, ved opstart af flere produktionslinier ? Naturligvis.

Lad nu være med at udstille dig selv som en højrøvet selvhøjtidlig SoaB, der ser ned på alle andre, der ikke lige går i dine sko.

At du åbenbart tror at alle 165.000 ledige er idioter, der er komplet uarbejdsduelig, siger altså mere om dit menneskesyn, end det siger om de ledige.

Gad vide hvad alle de opsagte ansatte på Vestas afdelinger, mon ville tænke om dig, hvis de læste det udsagn?

Samtidig betragter du pr automatik alle de ledige som 165.000 ufaglærte. Hvilket er direkte forkert. Hvis det var tilfældet, ville man vel ikke begynde at lave div. tiltag for at få alle de ledige akademikere i job, der hvert år bliver flere og flere af. men de der FÅR job, er vel ikke præcis guds gave til menneskeheden. De har bare været heldige.

Men som sagt, problemet er ikke de lavtlønnede ledige. Problemet er de højtlønnede og de højtlønnede ledige, der i en eller anden selvhøjtidlig selvforståelse betragter sig som bedre end alle andre.
Lidt som den australske milliardær arving, der udtalte at de fattige skulle ryge og drikke mindre. Uagtet at hendes velstand var arvet, uden hun selv skulle lave en disse. !!!

Eller som nævnt, hvad med Vestas. Er det medarbejderne i produktionen, der ikke er pengene værd, eller er det alle de ansatte ingeniørere, der ikke er dygtige nok til sit fag, eftersom de ikke evner at lave en billig, effektiv type vindmølle ?

Så uanset hvad, så kan alting altså vendes 180 grader. Og det er der så bare nogle der ikke evner i sin egen selvtilstrækkelighed.

Glem ikke, at ALLE kan undværes, og udskiftes med andre. Også dig, mig, og ikke mindst statsministeren.

Den holdning du her lægger for dagen viser meget godt krisens grimme ansigt. Nemlig at alle med sit på det tørre, med næb og klør kæmper for at sikre egen røv, ved at pege fingre af alle andre. Nogen fordi de er dybt forgældet, insolvente og ved at den mindste ændring i deres økonomi kan betyde økonomisk ruin, så derfor råber man højere om topskattelettelser, til at komme ud af gældsspiralen - uden forbrugsnedsættelse vel at mærke - og man er jo godt hjulpet af også den nye regering.
Egoismen der rigtig fik frit spil i 00'erne, viser nu sit sande ansigt her hvor krisen kradser. Og det får åbenbart det værste frem i visse folk.

Iøvrigt kan jeg hilse og sige, at de ufaglærte, og de lavtuddannede har væsentlig færre krav og væsentlig færre forventninger til løn og indkomst, end du og dine åbenbart har.

Og jeg kan love dig for, at hvis danske produktionsvirksomheder pludselig oplever en massiv omsætningsstigning, det være sig 3-stjernet salami, Kohberg brød, Danish Crown, eller Danfoss, så er det primært de ufaglærte og lavtuddannede, der først og fremmest er behov for. Mens det er alle de ledige akademikere der fortsætter i ledighedskøen, fordi der blot er tale om en stigning i omsætning/afsætning i eksisterende produktion, som ikke kræver yderligere halvstuderende til at fjumre rundt.

Verden er altså bare ikke sort/hvid, som du åbenbart tror.

Og jeg vil til enhver tid henvise til blot for 5 år siden, hvis korttidshukommelsen svigter. for på trods af mellemskat på 6% og lavere grænse for topskat, ja da havde vi næsten fuld beskæftigelse i DK.

Så problemet BF, er ikke de ledige, problemet er alle de forgældede vellønnede, der dagligt frygter for sin egen røv og gode tilværelse, og tror de kan fortsætte på 1. klasse, ved at pisse på de, der tilfældigvis stod først i køen, da nedgangen kom.

Men når Neurosearch, og Vestas nu går nedenom og hjem, og læg så en stor bank og kredit dertil, så skal jeg vise dig, et hylekor af selvfede middelklassefolk, der pludselig oplever at tilværelsen ikke lige var så rosenrød som de gik og troede i deres enfoldighed.

http://blogs.jp.dk/skarptfravenstre/2012/09/01/middelklassens-forfald/

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:En nedgang fra 37 timer til 30 timer er ca. 20% nedgang - lønnen falder med 20%, men alle er i arbejde. Største udgift på statsbudgettet er overførsesindkomster. De falder dramatisk ved denne løsning. De mere vellønnede holder sagtens til en 20% nedgang.

Din logik knækker her. Timelønnen - og det er den som sælger - forbliver den samme i din model. Problemet er bare, at alle de nuværende "arbejdsløse" per definition ikke er de nuværende timelønninger værd. Det er derfor, at de er arbejdsløse...

Så hvis du vil udvidde arbejdsstyrken (ie. flere i arbejde), så kommer du ikke udenom lavere timelønninger. Du kan så vælge at pege på investeringer - men igen - så var de jo gjort, hvis det kunne betale sig under forudsætning af at alle de øvrige omkostninger (herunder timelønningerne) var uforandrede....

/BF

BF - jeg er direkte skuffet over det indlæg. Dit timeløns argument er noget forbandet vrøvl. Hvis lønnen skal ned, skak det være i kraft at at vi betaler færre skatter, så en lavere løn rækker til det sammen. Det opnår man med 30 timers modellen.

Din syn på ledige er direkte fasistisk - og totalt uintelligent - kender du i det hele taget nogen af de du omtaler som værende selvforskyldt ledige?