Stedet for fri økonomisk debat ?

Jeg er stadig dybt imponeret over at du (Gorrion) på det tidlige tidspunkt kunne forudsige slagets gang.

STAGFLATION. Ja det ord forstod jeg ikke dengang - men det gør jeg nu.


Vi så i "Anden Verdenskrig", hvad arbejdsløshed og recession kan gøre ved et folk. Det er stadig min frygt, og min varmluftsballon er ikke kommet en længdegrad videre.

Jeg linkede dengang til:
https://www.youtube.com/watch?v=QcvjoWOwnn4&feature=related

Vi har de sidste 10 år set, hvordan selv den meget oplyste og veludddannede vestlige verden har ladet sig forblænde af økonomisk fremgang, selvom denne fremgang var bygget på monstrøs gældstagning.

Menneskene lader sig gerne forblænde og vildlede.

Håber at vi trods den økonomiske recession i Europa kan holde os ude af en gentagelse af 1. og 2. verdenskrig.

Det er min mission - mit mål. (hvis nogen skulle være i tvivl).

doctor skrev:Jeg er stadig dybt imponeret over at du (Gorrion) på det tidlige tidspunkt kunne forudsige slagets gang.

STAGFLATION. Ja det ord forstod jeg ikke dengang - men det gør jeg nu.

Finansiel ustabilitet
Økonomisk krise
Politisk ustabilitet

Vi så i "Anden Verdenskrig", hvad arbejdsløshed og recession kan gøre ved et folk. Det er stadig min frygt, og min varmluftsballon er ikke kommet en længdegrad videre.

Jeg linkede dengang til:
https://www.youtube.com/watch?v=QcvjoWOwnn4&feature=related

Vi har de sidste 10 år set, hvordan selv den meget oplyste og veludddannede vestlige verden har ladet sig forblænde af økonomisk fremgang, selvom denne fremgang var bygget på monstrøs gældstagning.

Menneskene lader sig gerne forblænde og vildlede.

Håber at vi trods den økonomiske recession i Europa kan holde os ude af en gentagelse af 1. og 2. verdenskrig.

Det er min mission - mit mål. (hvis nogen skulle være i tvivl).

Der er ikke tale om inflation - og heller ikke om stagnation.

Der er tale om en decideret reallønstilbagegang en omfordeling af skatter og afgifter plus en deflation.

Men jeg er enig i problemstillingen med verdenskrigene. Her er jeg så optimistisk - nogenlunde, hvad angår nærområdet. Lidt videre er der en chance for at mellemøsten (det traditionelle problem) kommer videre uden deciderede krige. Kina tror jeg ikke klarer det uden en borgerkrig; men....

Denne gang ER den vestlige alliance på plads INDEN problemerne eskalerer i krigsmæssig retning.

doctor skrev:Jeg er stadig dybt imponeret over at du (Gorrion) på det tidlige tidspunkt kunne forudsige slagets gang.

STAGFLATION. Ja det ord forstod jeg ikke dengang - men det gør jeg nu.

Finansiel ustabilitet
Økonomisk krise
Politisk ustabilitet

Vi så i "Anden Verdenskrig", hvad arbejdsløshed og recession kan gøre ved et folk. Det er stadig min frygt, og min varmluftsballon er ikke kommet en længdegrad videre.

Jeg linkede dengang til:
https://www.youtube.com/watch?v=QcvjoWOwnn4&feature=related

Vi har de sidste 10 år set, hvordan selv den meget oplyste og veludddannede vestlige verden har ladet sig forblænde af økonomisk fremgang, selvom denne fremgang var bygget på monstrøs gældstagning.

Menneskene lader sig gerne forblænde og vildlede.

Håber at vi trods den økonomiske recession i Europa kan holde os ude af en gentagelse af 1. og 2. verdenskrig.

Det er min mission - mit mål. (hvis nogen skulle være i tvivl).

Den europæiske unionsbestræbelse stikker langt dybere end nationalstaternes tofoldige ragnarok (verdenskrig 1&2) og hvis perspektiv rækker langt videre både frem i tid og tilbage i tid.

Nationalstaten har skrevet sin egen historie, og i denne optræder en vag "oplysningstid", en alder, der afsluttede den gamle alder; Middelalderen. Alderen der lå imellem antikkens storhed og nationalstatens smertefulde fødselsveer i 30 års krigen. Men også alderen karakteriseret af en Europæisk enhedskultur.

Denne "oplysningstid" er et påfund, en konstruktion. Middelalderen er ikke afgrænset, men i stedet er middelalderen den alder der ikke har endt. Det håndgribelige bevis på denne, for nogen uhyrlige, påstand kan observeres på en ganske almindelig søndag i Danmark: Den gennemsnitlige dansker døbes, giftes og begraves fra den samme kirke og under de samme ritualer som man har gjort det i hvert fald siden Valdemarernes tid.

Den europæiske union er, på et kulturelt plan, en erkendelse af denne historiske grundtilstand; Enhedskulturen.

Jeg plæderer ikke for at europærer er ens, polakker, baltere m.m er tvangskristnede slavere, Tyskere er tvangskristnede germanere, danskere er kristnede germanere, italienere og spaniere er latinere, franskmænd latiniserede germanere, englændere er tvangslatiniserede germanere osv. Men at vi i grunden tilhører samme kultur, dog splittet af nationalstatens behov for adskillelse og grænsedeling. Men nu er nationalstaten militært og økonomisk forældet og det er kun naturligt at vi genopbygger fra grundtilstanden - enhedskulturen.

Du glemmer den store forskel på nord og syd. SYNDSFORLADELSEN!

Og der opstår forskellen ved reformationen. I det nordlige reformerte, render man rundt med en konstant dårlig samvittighed, mens man i det sydlige - katolske - får sine synder forladt via et par ave Maria, og kan fortsætte uden skyldfølelsen, som man har overladt til kirken/gud.

Dette er en væsentlig forskel i livsopfattelsen mellem nord og sydeuropa, og deles fortsat af denne usynlige skillelinie.

Er det bare mig? Jeg har aldrig set kristendommen stikke særlig dybt i danskerne. Udover at vi selvfølgelig alle har lært fortællinger fra Bibelen i folkeskolen:
https://www.youtube.com/watch?v=8qH7hKva4_4&feature=related

Ahhh, skyldes det ikke at du ser på det i nu'et. For det er ikke mange år siden - forrige århundrede - at man i langt højere grad var både trofaste kirkegængere, og væsentligt mere troende.

Og ellers skal man bare opholde sig på vestkysten i et stykke tid, for at opleve den mere gudsfrygtige kristne holdning - særligt blandt fiskerne.

For byboerne er religionen i dag mere det husalter, amn kan skifte kanal på, og som fodrer os med en anden form for åndelig føde. På et væsentligt lavere niveau end religionen, og på en væsentlig mere letfordøjelig måde.

Jomsviking skrev:

doctor skrev:Jeg er stadig dybt imponeret over at du (Gorrion) på det tidlige tidspunkt kunne forudsige slagets gang.

STAGFLATION. Ja det ord forstod jeg ikke dengang - men det gør jeg nu.

Finansiel ustabilitet
Økonomisk krise
Politisk ustabilitet

Vi så i "Anden Verdenskrig", hvad arbejdsløshed og recession kan gøre ved et folk. Det er stadig min frygt, og min varmluftsballon er ikke kommet en længdegrad videre.

Jeg linkede dengang til:
https://www.youtube.com/watch?v=QcvjoWOwnn4&feature=related

Vi har de sidste 10 år set, hvordan selv den meget oplyste og veludddannede vestlige verden har ladet sig forblænde af økonomisk fremgang, selvom denne fremgang var bygget på monstrøs gældstagning.

Menneskene lader sig gerne forblænde og vildlede.

Håber at vi trods den økonomiske recession i Europa kan holde os ude af en gentagelse af 1. og 2. verdenskrig.

Det er min mission - mit mål. (hvis nogen skulle være i tvivl).

Den europæiske unionsbestræbelse stikker langt dybere end nationalstaternes tofoldige ragnarok (verdenskrig 1&2) og hvis perspektiv rækker langt videre både frem i tid og tilbage i tid.

Nationalstaten har skrevet sin egen historie, og i denne optræder en vag "oplysningstid", en alder, der afsluttede den gamle alder; Middelalderen. Alderen der lå imellem antikkens storhed og nationalstatens smertefulde fødselsveer i 30 års krigen. Men også alderen karakteriseret af en Europæisk enhedskultur.

Denne "oplysningstid" er et påfund, en konstruktion. Middelalderen er ikke afgrænset, men i stedet er middelalderen den alder der ikke har endt. Det håndgribelige bevis på denne, for nogen uhyrlige, påstand kan observeres på en ganske almindelig søndag i Danmark: Den gennemsnitlige dansker døbes, giftes og begraves fra den samme kirke og under de samme ritualer som man har gjort det i hvert fald siden Valdemarernes tid.

Den europæiske union er, på et kulturelt plan, en erkendelse af denne historiske grundtilstand; Enhedskulturen.

Jeg plæderer ikke for at europærer er ens, polakker, baltere m.m er tvangskristnede slavere, Tyskere er tvangskristnede germanere, danskere er kristnede germanere, italienere og spaniere er latinere, franskmænd latiniserede germanere, englændere er tvangslatiniserede germanere osv. Men at vi i grunden tilhører samme kultur, dog splittet af nationalstatens behov for adskillelse og grænsedeling. Men nu er nationalstaten militært og økonomisk forældet og det er kun naturligt at vi genopbygger fra grundtilstanden - enhedskulturen.

Her må jeg erklære min uenighed!

Det er lidt svært at finde et præcist punkt at argumentere ud fra. Det er et meget svagt argument at nævne en enkelt ting der har holdt sig (ægteskab, hvor reglerne dog er ekstremt forskellige fra i middelalderen alligevel) når der er så mange ting der har ændret sig. Ved ikke om du har nogen andre tanker om det end hvad der fremgik af dit indlæg?

Som vigtigst nævner man som regel hele ideen med at man driver et land og fra et fornuftsmæssigt grundland og ud fra en ide om at det skal gavne landets beboere. I middelalderen blev landet styret ud fra traditioner; indbyggerne var kun vigtige som tjenere for kongens projekter. Alle roller var defineret ud fra det.

Vi lever ganske vist ikke altid op til det ideal - finanskrisen er et glimrende eksempel. Men selve det at vi kan have en debat omkring det her er en klar oplysningsting. Sad vi i middelalderen ville vi slet ikke debatere de her ting.

Mht kristendommen - der er jeg enig. Tager man gennemsnitsdanskerens holdninger til hvordan man skal leve etc er der meget stort overensstemmelse med kristendommen, helt enig. F.eks. synes mange at man skal hjælpe fattige. Det ville mange kulturer bare grine forvirret af. Protestantismens arbejdsmoral også lever i bedste befindende. Vores holdning til naturen (skabt til menneskets formål) er også kristen. Vi ser også monogami som et ideal.

De fleste har bare et ret smalt spektrum for hvad de kan forestille sig af holdninger - derfor snyder billedet, og man ser ikke at de fleste danskere ligger indenfor et meget smalt spektrum på et meget stort spektrum af mulige holdninger.

Jeg ved heller ikke om nationalstaterne er "færdige".

Jeg kan sagtens følge tankegangen med at de er for små i forhold til at få deres vilje globalt set.

Omvendt er det ekstremt vigtigt i en politisk enhed at folk føler det er naturligt de hører til den her enhed og den er vigtig for dem.

Say du danner en stat hvor folk fra nord er komplet ligeglade med folk fra syd. Det ser vi pt med Grækenland, hvor tyskerne simpelt hen ikke gider hjælpe Grækenland. De er ganske enkelt ligeglade med om det går helt af h til dem, bare de ikke skal spilde flere euros på deres pjat.

Det ville ikke ske hvis det var Baden-Wurtemberg der var i problemer. Tyskerne var OK med at hjælpe det tidligere DDR i gang med EKSTREME summer. Det er de slet ikke med Grækenland - fordi man ikke opfatter grækerne som "os".

Så en evt fremtidig europæisk superstat vil IMHO have kæmpe problemer med korruption og ligegladhed fra borgerne overfor staten.

Marovingian skrev:Jeg ved heller ikke om nationalstaterne er "færdige".

Jeg kan sagtens følge tankegangen med at de er for små i forhold til at få deres vilje globalt set.

Omvendt er det ekstremt vigtigt i en politisk enhed at folk føler det er naturligt de hører til den her enhed og den er vigtig for dem.

Say du danner en stat hvor folk fra nord er komplet ligeglade med folk fra syd. Det ser vi pt med Grækenland, hvor tyskerne simpelt hen ikke gider hjælpe Grækenland. De er ganske enkelt ligeglade med om det går helt af h til dem, bare de ikke skal spilde flere euros på deres pjat.

Det ville ikke ske hvis det var Baden-Wurtemberg der var i problemer. Tyskerne var OK med at hjælpe det tidligere DDR i gang med EKSTREME summer. Det er de slet ikke med Grækenland - fordi man ikke opfatter grækerne som "os".

Så en evt fremtidig europæisk superstat vil IMHO have kæmpe problemer med korruption og ligegladhed fra borgerne overfor staten.

Det er spørgsmålet om hvilke opgaver nationalstaten løser.
I et kort tidsrum fra skal vi sige 1800 til 1972 var der et hensigtsmæssigt sammenfald mellem nationalstaterne og pegepolitikken. Det er ikke tilfældet længere.

Administrativt ser nationalstaten ud til at fungere udmærket - bla. som karantæne for uansvarlige økonomiske politikker.

Folk tænker ikke i opgaver der skal løses. De tænker i hvem de føler de er en del af. Det er IMO tydeligt natinalstaterne stadig helt uden sammeligning har den rolle.

Jeg tror ikke en politisk enhed der ikke har befolkningens opbakning kan løse særligt meget. Hvis vi fik en slags kæmpestat ville vi få en situation hvor alle så staten som en fjern fjende der plyndrede en for at give penge til nogen tilfældige mennesker 5000 kilometer væk. Vi ville få korruptionsniveauer der var værre end Sovjetunionen.

@Marovingian

Det jeg mener er, man kan hurtigt få det indtryk (eller rettere det er det indtryk man skal få) at historien falder i forskellige "aldre". Man har antikken, middelalderen, renæssancen/oplysningstiden m.m. (man opdeler det lidt forskelligt indenfor fagområderne).

Middelalderen er alderen der ligger i mellem to højdepunkter: Antikkens storslåede verden og oplysningstiden ("the age of reason" - for at skære det ud i pap). Dvs. der hvor vi begyndte at tænke os om. Middelalderen var en mørk tid, en uvidenhedens tid.Sjovt nok er det folk der levede i den selvproklamerede "oplysningstid", der så det sådan.
Det var bekvemt, for så kunne man jo lukke kapitlet om de sidste 1000 år og koncentrerer os om den fagre fremtid hvor vi var Englændere/Danskere/Franskmænd-Mennesker-kristne og ikke den gamle alders Mennesker-kristne-Englændere/Danskere/Franskmænd.

Jeg påpeger bare at mens at det giver rigtig god mening at tale om at antikkens verden/alder er slut, så giver det ikke god mening at påstå at middelalderen er slut. Da Hr. Asser og Fru Inger fremviste deres yngste, søn, Absalon, for Gud og menigmand ved den hellige dåb, en stolt dag i det herrens år 1128 forgik det på stort set samme måde; den samme guddom blev anråbet, om det samme, på stort set samme sprog (der sker trods alt lidt i løbet af 800 år) og nøjagtig samme sted og i samme bygning (tror vi - muligvis var kirken ikke færdig da Absalon blev født) som når en lille ny borger døbes i dag, i Fjenneslev sogn, Sorø Stift. Og i Maria kirken i Sorø kan vi se hvor den samme dreng ligger begravet, efter et langt og begivenhedsrigt liv. Begravet på stort set den samme måde og med det samme håb, som når vi begraver vores døde i dag.
Vi lever i middelalderen, der er en klar kontinuitet mellem menneskerne i Fjenneslev sogn dengang og i dag (de sgu sikkert af direkte afstamning, tager jeg ikke meget fejl af det historiske fravær af eventyrlyst på midt Sjælland).

Min påstand er at vi, europære, dengang som nu, tilhører samme kultur, samme middelalderlige enhedskultur. Når jeg er i Italien og f.eks. er i Assisi og betragter en af de, efter min mening, mest bemærkelsesværdige kirker vi har, så er det også min historie, ikke bare italienernes historie. Luther, en tysker, er også min historie. Det er forkert at splitte Frans og Luther op i tysk og italiensk ejerskab. De to mennesker indgik ikke, hver for sig, i en tysk og en italiensk kontekst, men i en europæisk kontekst.
Og jeg mener at det er på den baggrund at den Europæiske union lige netop trækker sin styrke fra et historisk forhold og er en konsekvens af sin historie.

Jeg kan sagtens følge tankegangen med at de er for små i forhold til at få deres vilje globalt set.

Præcist. Vi må skelne mellem folket/nationen og staten. Staten er, måske, folket, men folket er mere end staten.
Jeg er meget enig i det du skriver i dette indlæg, men det er jo forskellige former for abstraktion. Vi danskere vil ikke bryde os om at se en Nordmand eller svensker sulte - det er jo familie. Muligvis har vi det efterhånden på samme måde med tyskere og englændere - dog en græker er nok selvforskyldt doven og rager os en p...

Jomsviking skrev:Vi danskere vil ikke bryde os om at se en Nordmand eller svensker sulte - det er jo familie. Muligvis har vi det efterhånden på samme måde med tyskere og englændere - dog en græker er nok selvforskyldt doven og rager os en p...

Jeg tror, at man skal se Europa contra grækerne, som forældre contra et ulydigt barn. Der skal noget mærkbar men kærlig konsekvens til. Ellers fortsætter unoderne enten her eller der.

Grækerne skal simpelthen lære at tjene deres egne penge i stedet for at fortsætte på lommepengene fra mor og far.

/BF

Hele den vestlige verden er jo gældsryttere om en hals. Så hvem kan egentlig tillade sig at belære nogen om ansvarlig økonomi.

ECB bør i hvert fald bare stikke piben ind og glæde sig over at de overhovedet får lov at eksistere, efter at have brudt stort set samtlige de regler der udgør deres eksistensberettigelse.

F.eks. er opkøbene af rådne statsobligationer mig bekendt direkte ulovligt ift. deres oprindelige mandat.

Jomsviking skrev:@Marovingian

Det jeg mener er, man kan hurtigt få det indtryk (eller rettere det er det indtryk man skal få) at historien falder i forskellige "aldre". Man har antikken, middelalderen, renæssancen/oplysningstiden m.m. (man opdeler det lidt forskelligt indenfor fagområderne).

Middelalderen er alderen der ligger i mellem to højdepunkter: Antikkens storslåede verden og oplysningstiden ("the age of reason" - for at skære det ud i pap). Dvs. der hvor vi begyndte at tænke os om. Middelalderen var en mørk tid, en uvidenhedens tid.Sjovt nok er det folk der levede i den selvproklamerede "oplysningstid", der så det sådan.
Det var bekvemt, for så kunne man jo lukke kapitlet om de sidste 1000 år og koncentrerer os om den fagre fremtid hvor vi var Englændere/Danskere/Franskmænd-Mennesker-kristne og ikke den gamle alders Mennesker-kristne-Englændere/Danskere/Franskmænd.

Jeg påpeger bare at mens at det giver rigtig god mening at tale om at antikkens verden/alder er slut, så giver det ikke god mening at påstå at middelalderen er slut. Da Hr. Asser og Fru Inger fremviste deres yngste, søn, Absalon, for Gud og menigmand ved den hellige dåb, en stolt dag i det herrens år 1128 forgik det på stort set samme måde; den samme guddom blev anråbet, om det samme, på stort set samme sprog (der sker trods alt lidt i løbet af 800 år) og nøjagtig samme sted og i samme bygning (tror vi - muligvis var kirken ikke færdig da Absalon blev født) som når en lille ny borger døbes i dag, i Fjenneslev sogn, Sorø Stift. Og i Maria kirken i Sorø kan vi se hvor den samme dreng ligger begravet, efter et langt og begivenhedsrigt liv. Begravet på stort set den samme måde og med det samme håb, som når vi begraver vores døde i dag.
Vi lever i middelalderen, der er en klar kontinuitet mellem menneskerne i Fjenneslev sogn dengang og i dag (de sgu sikkert af direkte afstamning, tager jeg ikke meget fejl af det historiske fravær af eventyrlyst på midt Sjælland).

Min påstand er at vi, europære, dengang som nu, tilhører samme kultur, samme middelalderlige enhedskultur. Når jeg er i Italien og f.eks. er i Assisi og betragter en af de, efter min mening, mest bemærkelsesværdige kirker vi har, så er det også min historie, ikke bare italienernes historie. Luther, en tysker, er også min historie. Det er forkert at splitte Frans og Luther op i tysk og italiensk ejerskab. De to mennesker indgik ikke, hver for sig, i en tysk og en italiensk kontekst, men i en europæisk kontekst.
Og jeg mener at det er på den baggrund at den Europæiske union lige netop trækker sin styrke fra et historisk forhold og er en konsekvens af sin historie.

Jeg kan sagtens følge tankegangen med at de er for små i forhold til at få deres vilje globalt set.

Præcist. Vi må skelne mellem folket/nationen og staten. Staten er, måske, folket, men folket er mere end staten.
Jeg er meget enig i det du skriver i dette indlæg, men det er jo forskellige former for abstraktion. Vi danskere vil ikke bryde os om at se en Nordmand eller svensker sulte - det er jo familie. Muligvis har vi det efterhånden på samme måde med tyskere og englændere - dog en græker er nok selvforskyldt doven og rager os en p...

Vi nærmer os en form for enighed. De historiske "labels" har jo en fin funktion som en slags måde at presse en masse information hurtigt sammen. Samtidigt bliver de også opfattet som alt for "faste". I lang tid havde man den opfattelse at "epoker" virkeligt var noget reelt, Hegel og Marx har huseret meget med det. Mens vi nu, mere korrekt, ser det som mere kontinuert og rodet.

Indenfor videnskabshistorien er overgangen til "fornuftens alder" sket over en periode på flere 100 år, ikke med et hug i 1600-tallet som det ellers normalt fremstilles. I geologi f.eks. var middelalderlige teorier seriøst på banen helt frem til midten af 1800-tallet. Darwinisterne skulle faktisk debatere med platonister.

Man kan finde masser af kontinuitet i vores egen tid tilbage antikken også (sportsopfattelse - de olympiske lege, romersk retsopfattelse, demokrati) samt nogen få ting helt tilbage til stenalderen. F.eks. traditionen med at smide mønter i springvand er et levn fra dengang man ofrede ting til guder der åbenbart boede i vand så som moser. Næsten alle vores byen er placeret i stenalderen.

Tror dog det kræver en niveau af historisk og kulturel bevidsthed almenbefolkningen simpelt hen ikke kan levere at "føle" fællesskabet med Italien, Østrig etc. De fleste fokuserer på de ting der adskiller fordi det er det der lige virker vigtigst, især at de taler mærkelige sprog de ikke kan forstå. Det er mere min egen forklaring af et fakturm jeg mener man må acceptere - der er vel andre. Folk fejrer bare ikke det europæiske fællesskab lige så intenst som de gør med det nationale. Man har aldrig set rådhuspladsen fyldt med ellevilde mennesker pga en europæisk begivenhed. Det mest nærliggende for mig er at gå ud fra at det kommer de ikke til.

Marovingian skrev:

Indenfor videnskabshistorien er overgangen til "fornuftens alder" sket over en periode på flere 100 år, ikke med et hug i 1600-tallet som det ellers normalt fremstilles. I geologi f.eks. var middelalderlige teorier seriøst på banen helt frem til midten af 1800-tallet. Darwinisterne skulle faktisk debatere med platonister.

Man kan finde masser af kontinuitet i vores egen tid tilbage antikken også (sportsopfattelse - de olympiske lege, romersk retsopfattelse, demokrati) samt nogen få ting helt tilbage til stenalderen. F.eks. traditionen med at smide mønter i springvand er et levn fra dengang man ofrede ting til guder der åbenbart boede i vand så som moser. Næsten alle vores byen er placeret i stenalderen.

I det hele taget er "middelalderen" (som inkluderer det vi på sær vis kalder vikingtiden her til lands) stærkt undervurderet. Middelalderen (og lad os bare sætte den fra år ca. 500 til ca, år 1500) var en fantastisk opblomstringsperiode. Hvor man i løbet af høj-middelalderen så langt overgik antikkensverden både hvad angår Økonomi, befolkningstal, kunst, kultur og teknisk viden. Videnskab og akademisk viden var nok ikke helt på højde, men antikkensverden var nu heller så avanceret på det punkt.
Renæssance og oplysningstid byggede blot videre på middelalderen. Der er ingen "genfødsel" af romeriget i det, og oplysningstiden dækker blot over at en rivende videnskabelig, intellektuel og teknisk udvikling der var fast forankret i middelalderens verden - de indså det bare ikke selv.

Tror dog det kræver en niveau af historisk og kulturel bevidsthed almenbefolkningen simpelt hen ikke kan levere at "føle" fællesskabet med Italien, Østrig etc. De fleste fokuserer på de ting der adskiller fordi det er det der lige virker vigtigst, især at de taler mærkelige sprog de ikke kan forstå. Det er mere min egen forklaring af et fakturm jeg mener man må acceptere - der er vel andre. Folk fejrer bare ikke det europæiske fællesskab lige så intenst som de gør med det nationale. Man har aldrig set rådhuspladsen fyldt med ellevilde mennesker pga en europæisk begivenhed. Det mest nærliggende for mig er at gå ud fra at det kommer de ikke til.

Du får ikke det samme "etniske" tilhørsforhold, hvor sproget jo er den afgørende faktor. Mens der stort set ikke er etnisk forskel på en svensker og en dansker - det er kun historien vi har til forskel - så er der en etnisk forskel mellem en tysker og en dansker og i langt højre grad mellem en italienere og en tysker - det kommer vi aldrig uden om.
Men jeg tror man langsomt kan opnå en høj grad af kulturel og samfundsmæssig samhørighed. Jeg tror at vi vil se at samfundsgrupper i langt højere grad vil identificerer sig med samme samfundsgrupper i andre lande, end andre samfundsgrupper i eget land. Den har vi jo egentligt allerede.
Og så har man en fælleskulturel balast, den kan man være bevidst om, eller ikke, men sjovt nok så er den der. Man taler ikke om svenske, tyske eller polske 1. G, 2.G 3. G indvandrere. De er assimilerede i det øjeblik der har slået sig ned og har tillært sig et bare forståeligt dansk - fordi alt det andet er vi sådan set enige om, da, og det er så min påstand, kernen i vores nationale kulturer er en fælleseuropæisk enhedskultur stammende fra middelalderens 1000 år. Den har lidt forskellige udtryk, forskellige smage, forskellige niveauer af raffinement, flertallet tror på det samme på lidt forskellige måder m.m. Men i bund og grund det samme.
Sammenlign med en amerikaner - det er meget let at finde en ganske almindelig amerikaner som man slet ikke er på bølgelængde med. Hvor basale holdninger er helt anderledes. Man møder squ' ikke en almindelig franskmand der fryder sig over en dødsdom, mener at darwinisme er kontroversielt, eller mener at fattige mennesker skal være taknemlige hvis en læge gider at tilse dem - for egen regning selvfølg'
- og det kan man ved selvsyn konstatere at en del amerikanere ser verden sådan, når man ser et vælgermøde for Rick Perry.

Ja hvis man ser deres katedraler, f.eks. den desværre ret ukendte i Albi i Sydfrankring ... så er det meget svært at tænke "nedgangsperiode" imens.

Jeg tror at vi vil se at samfundsgrupper i langt højere grad vil identificerer sig med samme samfundsgrupper i andre lande, end andre samfundsgrupper i eget land. Den har vi jo egentligt allerede.

Tja sproget er stadig en barriere. Det gælder max for de uddannede dele der kan godt nok engelsk så de kan bruge det til at samle. Danmark er jo unik i at næsten alle kan engelsk. Så ja, folk er ret ens i Europa, men sproget stopper det fra at blive til "rigtige" fællesskaber.

Samtidigt er en "samfundsgruppe" ikke en enhed med nok kød på til det (åbenbart) virkeligt batter for folk. De er mere interessefællesskaber, som f.eks. forskercirkler. Hvor man forlader kredsen hvis man dropper ud af forskerverdenen. De nationale fælleskaber er jo MEGET mere omfattende - alt fra mad, sange folk kan, hvordan man hilser, hvor højt man taler, alle mulig små ting.

Har hørt på i snart 20 år om en "fælleseuropæisk" offentlighed er liiige på trapperne. Jeg troede på den en gang, men den kommer jo bare ikke. Så nu tror jeg bare ikke på det sker mere - ellers var den kommet for 15-30 år siden. Så jeg tænker mere i at prøve at forstå hvorfor den ikke kommer.

Sikke en drejning tråden har taget, den har nærmest Thorning'ske proportioner