Den private gældsætning og den politiske afvisning af problemet

Er der ikke bare en der kan fortælle mig, hvorfor det i følge tidl. overvismand Peter Birch Sørensen og økonomiminister Margrethe Vestager IKKE er et problem at den private gældsætning er så høj, fordi at der er en høj formue i bolig og pension (privat opsparing).

Hvordan hjælper det den familie der lige har bosat sig i et hus i Virum og som er i start 30'erne, der har taget et variabelt lån op til skorstenen, at lektoren på Maribo Gymnasium har en gigantisk opsparing i MP Pension (muligvis kombineret med kapitalpension og flexbelåning - for at undgå at betale skat). Det er da en gigantisk indenlandsk ubalance - medmindre man konfiskerer pensionsformuen og giver den til den insolvente 1. gangskøber.

Når renten stiger vil der være gigantiske kurstab på lektorens pensionsopsparing, samtidig med at pantsikkerheden både for obligationsserien og for familien bliver udhulet ved yderligere prisfald på boliger. Jeg kan ikke få deres rationale til at gå op, men kan kun konstatere at Danmark er gearet til tænderne.

Det er jo fordi vi har en velfærdsstat - alle der har penge skal give til dem der ikke har.

Jeg modtager gerne 300.000kr af en der har dem stående, så jeg kan komme ud af min insolvens

Lars_HH skrev:Er der ikke bare en der kan fortælle mig, hvorfor det i følge tidl. overvismand Peter Birch Sørensen og økonomiminister Margrethe Vestager IKKE er et problem at den private gældsætning er så høj, fordi at der er en høj formue i bolig og pension (privat opsparing).

Hvordan hjælper det den familie der lige har bosat sig i et hus i Virum og som er i start 30'erne, der har taget et variabelt lån op til skorstenen, at lektoren på Maribo Gymnasium har en gigantisk opsparing i MP Pension (muligvis kombineret med kapitalpension og flexbelåning - for at undgå at betale skat). Det er da en gigantisk indenlandsk ubalance - medmindre man konfiskerer pensionsformuen og giver den til den insolvente 1. gangskøber.

Når renten stiger vil der være gigantiske kurstab på lektorens pensionsopsparing, samtidig med at pantsikkerheden både for obligationsserien og for familien bliver udhulet ved yderligere prisfald på boliger. Jeg kan ikke få deres rationale til at gå op, men kan kun konstatere at Danmark er gearet til tænderne.

det er jo det gamle argument, og det passer da også derhen, at danskerne i stor stil har belånt boligen (med fradrag for renterne) for at sætte disse penge ind på pensionen (skattefrit).
Men der hvor kæden hopper af, er at denne opsparing IKKE er til rådighed for nogen eller noget, f.s.v.a. den der har sat dem ind. Disse penge er kun til rådighed så vidt pensionskassen ønsker at investere dem aktivt, dvs. i noget andet end værdipapirer.

Hansen og Jensen, går jo ikke hen og hæver penge på pensionen for at betale gælden ned.

Dermed er argumentet jo ikke validt, men mon ikke det passer ministrene fint, de har jo selv en stor pension? F.s.v.a. opsparinger i boligen, så er det vist passe efter de seneste prisfald, men at indrømme det, vil jo for Finanspartiet De Radikale, jo være det samme som at indrømme, at sponsors sikkerheder for lan i danske boliger er ikke eksisterende.

Så problemet skal helst forbigås i tavshed. MV driver taskenspilleri i stor stil. Håber EU hiver trussen af hende i fuld offentlighed. (selv om det nok ikke er noget kønt syn)

Plyds skrev:


Så problemet skal helst forbigås i tavshed. MV driver taskenspilleri i stor stil. Håber EU hiver trussen af hende i fuld offentlighed. (selv om det nok ikke er noget kønt syn)

Nårrhhh - nok kønnere end så meget andet - Birthe Rønn Hornbæk f.eks....

Men jeg tror rent faktisk, at der foregår ret så meget i kulisserne i øjeblikket.

Men det er påfaldende som Vestager altid væver udenom når talen kommer på den private gældsætning.
Specielt når EU-kommissær Rehn går direkte til biddet og erklærer det som det vigtigste problem.

Og her punkteres så lige Vestagers argumentation:

http://epn.dk/privat/bolig/article2695570.ece

105 mia. forsvandt i 2011 - 15% af faldet siden 2007 => 700 mia. fald i friværdierne siden 2007.

Så friværdier er der vist ikke meget tilbage af længere, den er vel i snit = 0

Hvad ligger der i pensioner? 2.000 mia?

Skal vi konstaterer, at konen ikke aner hvad det er hun snakker om? Hvad går hun egentligt rundt og laver, ud over at hyppe finansrådets interesser.

Problemet med den private gældsætning er, at mange fingre peger direkte tilbage til Christiansborg. Politikerne har via lempelige finanslove og underminering af realkreditten skabt grobund for gældsætningen. Samtidig har man rent retorisk sendt signaler om, at man skulle være ren idiot, hvis man ikke var en god samfundsborger og lånte penge til hurtigt forbrug. Og det siger man såmænd stadig den dag i dag: løsningen på landets problemer er privat forbrug. Underforstået: gerne for lånte penge.

Så årsagen til, at der ikke skal tales privat gældsætning som et samfundsmæssigt problem, er efter min mening, at politikerne er fedtet godt og grundigt ind i alle dårligdommene. De kunne have stoppet det i tide. De kunne have sagt nej ind imellem.

Plyds skrev:Og her punkteres så lige Vestagers argumentation:

http://epn.dk/privat/bolig/article2695570.ece

105 mia. forsvandt i 2011 - 15% af faldet siden 2007 => 700 mia. fald i friværdierne siden 2007.

Så friværdier er der vist ikke meget tilbage af længere, den er vel i snit = 0

Hvad ligger der i pensioner? 2.000 mia?

Skal vi konstaterer, at konen ikke aner hvad det er hun snakker om? Hvad går hun egentligt rundt og laver, ud over at hyppe finansrådets interesser.

Jamen jeg har også heftet mig ved, at Vestager snakker konsekvent udenom.

Jeg er helt enig.

Det er den værste gang sludder, der kommer fra den kant af.

Når vi har en lovgivning, der beskytter pensionsopsparingerne, - bortset for folk på kontanthjælp - så er disse jo ikke et aktiv man kan inddrage i debatten om gæld contra aktiver. Gælden kan jo grundlæggende komme til indfrielse med kort varsel, selv et boliglån i forbindelse med en tvang, og alle bank- og kreditlån kan også opsiges med kort varsel.

Så hjælper det jo ikke at man påstår at aktiverne, pensionsformuen, kan modregnes, når denne formue står bundet med en løbetid op til 30-40 år.

Men lovgivningen står altså i vejen for en fair inddragelse af pensionsformuen som et aktiv, og dertil kommer den faktiske værdi af pensionsformuen, såfremt denne blev realiseret her og nu. På grund af strafskatten på de 60 %.

At det ville gavne statens økonomi, er så en anden sag.

Men jeg må også tilstå at jeg vrængede ansigt, da ministeren tronede frem og udtalte denne famøse sætning. Det vidner ikke om en realistisk opfattelse af problemet. Hvad enten det er strudsemetoden, - jeg vil ikke vide - eller den åndelige habitus - jeg kan ikke forstå - som er baggrunden.

Men særlig kløgtigt udtalt var det ikke.

Men se lige på dette eksempel.:

En topskatteyder indbetaler i 30 år hvert år 50.000 kr på en ratepension, med toskattefradrag. Over de 30 år regnes med en skatteværdi på 60 % af indbetalingen. Renten har været fast garanteret på 4%. Og med PAL-skat og adm.omk., er den effektive rente på eks. 3,25 % årligt.
Årlig indbetaling 50.000 kr. i 30 år. Formue efter 30 år 2.477.490 kr.
skattebesparelse 30.000 kr. i 30 år skatteandel efter 30 år 1.486.494 kr.
egenbetaling 20.000 kr. i 30 år. værdi egenbet. - 990.996 kr.

gns udbetaling over 10 år 247.749 kr., heraf skatte-andel 148.649,40 kr.
skat 37 % 91.667 kr. (=afregnet skat 91.667 kr.
netto udb. 156.081 kr. heraf skattegevinst 56.982 kr
Samlet skattegevinst ved pensionsopsparing med topskattefradrag
samlet for 10 års udbetaling. 569.824 kr. pr. person
Den samlede værdi af skattebegunstigelse udgør derfor 23 % af pensionsformuen, selv efter beskatning ved udbetaling.


Bemærk. At dette er en gennemsnitsbetragtning. At afkastet i de første 10-20 år kan være væsentlig større pga højere risikoprofil, at indbetalingerne på 50.000 kr snildt svarer til en specialarbejders lønforhold. Og at denne indbetaling kan betyde at lønmodtageren aldrig pålægges topskat af sin årlige indkomst efter pensionsindbetalingen.

Dertil skal mindes om:
- PAL skatten først blev indført fra år 2000.
- Realrenteafgiften IKKE blev pålagt investering i aktier indtil 1998.
- Skattefradragsværdien i 80' og 90' var væsentlig højere end 60 % for topskatten.
- At den særligt pensionsskat på 8%, KUN andrager årlige pensionsudbetalinger over ca. 368.000 kr.

Man må derfor konkluderer at fradraget i topskatten for pensionsindbetalinger giver en direkte skattebegunstigelse ved udbetaling, selv ved beskatning af udbetalingen. Og dermed er det i høj grad skatteunddragelse, og ikke en skatte-UDSKYDELSE.

Når skattegevinsten udgør hele 23 % af den samlede pensionsformue, EFTER beskatning ved udbetaling, må man konkludere, at topskattefradraget for pensionsindbetaling bør afskaffes. Ellers er det en uforholdsmæssig stor skattebegundstigelse vellønnede modtager ved pensionsindbetaling.

Men da disse forhold jo primært vedrører de nyeste pensionister, og de næste 5-10 årgange, bør man derfor kompensere denne enorme skattebegundstigelse ved at indføre modregning i folkepensionens grundbeløb for store pensionsindbetalinger, ellers fortsætter malkningen af de offentlige kasser jo begået af 68'erne.

Plyds skrev:Og her punkteres så lige Vestagers argumentation:

http://epn.dk/privat/bolig/article2695570.ece

105 mia. forsvandt i 2011 - 15% af faldet siden 2007 => 700 mia. fald i friværdierne siden 2007.

Så friværdier er der vist ikke meget tilbage af længere, den er vel i snit = 0

Hvad ligger der i pensioner? 2.000 mia?

Skal vi konstaterer, at konen ikke aner hvad det er hun snakker om? Hvad går hun egentligt rundt og laver, ud over at hyppe finansrådets interesser.

Undskyld men regner du ikke gælden med 2 gange her ?

Først som argument for at vi har et problem; den store private gæld.

Og så igen ved at fratrække gælden i boligværdierne, som jo bl.a. er Vestagers argument for at det ikke er så slemt ?

Johs skrev:

Plyds skrev:Og her punkteres så lige Vestagers argumentation:

http://epn.dk/privat/bolig/article2695570.ece

105 mia. forsvandt i 2011 - 15% af faldet siden 2007 => 700 mia. fald i friværdierne siden 2007.

Så friværdier er der vist ikke meget tilbage af længere, den er vel i snit = 0

Hvad ligger der i pensioner? 2.000 mia?

Skal vi konstaterer, at konen ikke aner hvad det er hun snakker om? Hvad går hun egentligt rundt og laver, ud over at hyppe finansrådets interesser.

Undskyld men regner du ikke gælden med 2 gange her ?

Først som argument for at vi har et problem; den store private gæld.

Og så igen ved at fratrække gælden i boligværdierne, som jo bl.a. er Vestagers argument for at det ikke er så slemt ?

Nej ikke nødvendigvis. Ikke hvis det er sådan at de gældssatte ikke er dem med friværdien.

Desuden er der det lille problem, at gælden ikke går væk af sig selv: Det kan ejendomsværdierne snildt - og gør det.

Helt enig i at der er et "fordelingsprobem"

Det er så måske også det eneste større problem i og med vores betalingsbalance ser fin ud (nu i hvert fald).

Men det er klart at det bliver rigtigt svært og langvarigt at få dem med stor gæld til at få sparet op og dem med stor formue til at forbruge.

Derfor giver det heller ikke rigtigt mening når økonomer/politikere siger forbruget skal op. Det er de med med formuernes forbrug som skal op. Dem med gæld skal nok holde lidt igen...

Johs skrev:Helt enig i at der er et "fordelingsprobem"

Det er så måske også det eneste større problem i og med vores betalingsbalance ser fin ud (nu i hvert fald).

Men det er klart at det bliver rigtigt svært og langvarigt at få dem med stor gæld til at få sparet op og dem med stor formue til at forbruge.

Derfor giver det heller ikke rigtigt mening når økonomer/politikere siger forbruget skal op. Det er de med med formuernes forbrug som skal op. Dem med gæld skal nok holde lidt igen...

Det kan vi så godt være enige i; men problemet er at dem, der forbruger er dem med den store gæld. Dem med formuerne bruger ikke rigtigt noget.

Argumentet om at de vil bruge det i sundhedsomkostninger - den holder ikke.
a) Sundhedsomkostningerne er størst de sidste 3 måneder af livet. Når folk lever til de 90 efter 65 års alderen, så udgør den tid 1% af tiden - hvor da folk blev 75, så var det 2½%.
b) Pensionister bruger nok mere i dag end de gjorde for 20 år siden; men stadig ikke noget, der kommer i nærheden af børnefamilier.
c) Pensionister i dag er i væsentlig bedre stand end for 20 år siden.

Det nytter så heller ikke det store at give skattelettelser og samtidig hæve forbrugsafgifter.

Basalt set er vi i samme klemme som Grækenland og Italien.

Det kræver en statslig indgriben og reform: Problemet er bare, at dem, det kommer til at gå ud over - det er dem, der er flertallet.

Tror nu en del af problemet med at dem uden penge bruger for meget i et vist omfang vil løse sig af sig selv ved at kreditterne bliver lukket ned.

Om man så kan overtale dem med pengene til at bruge dem er måske sværere p.t., men hvis man finder en måde kan man jo se om den virker på kineserne også...

Johs skrev:Tror nu en del af problemet med at dem uden penge bruger for meget i et vist omfang vil løse sig af sig selv ved at kreditterne bliver lukket ned.

Om man så kan overtale dem med pengene til at bruge dem er måske sværere p.t., men hvis man finder en måde kan man jo se om den virker på kineserne også...

Det tror jeg så ikke er den politiske indstilling lige nu: Hvis du ser landbrugsbankernes regnskaber, så slår de nye retningslinier for værdisættelsen af landbrugsbedrifter stærkt i gennem - jo ringere bonitet (Vest- og Nordjylland) jo større nedskrivninger.

Det trækker op til en redning af landbruget. Sagen er jo den, at man godt kan sende alle bønderne på tvang; men så er der ikke kvalificerede købere. Ydermere kan landbrug godt svare sig - hvis man ser bort fra kapitalomkostningerne. Derfor er løsningen den, at man indelåser gælden i nogle statslån bundet til ejendommen - efter et haircut til kreditor.

Hvis vi tager boligmarkedet og boliggælden - så er det spørgsmål sparket ud til hjørnespark - i muligt omfang.

Det viser sig jo, at man er nød til at give skattelettelser. Men stadigvæk jeg tror ikke at banker og kreditforeninger overlever det. Den uerholdelige gæld er ganske enkelt for stor.

Det andet er at der kun er lønnedgang at se frem til. Det hjælper altså heller ikke på forbruget.

Som SortKaffe i årevis har skrevet: Der er et massiv deflatorisk pres - hvis eksporten skal udvide på et vigende marked, så skal man godt nok langt ned med lønnen - og så kan man ikke betale til sin gæld.
De afsatte mængder er jo fremover heller ikke noget at prale med.

Derfor tror jeg man har prioriteret at redde et eksporterhverv som landbruget.

Det næste er, at der kommer stadig flere offentlige besparelser - for jeg tvivler på at vi kan få en lønnedgang dér - ikke noget, der batter noget.

Igen: Vi skal holde op med at tro, at realøkonomien kan løse Finanssektorens problemer - det kan ikke lade sig gøre. Gæld og formuer er IKKE i nærheden af hinanden - og differencen er tab. Den private gæld er 2½ BNP - BNP kan IKKE vokse, som vi lige har set. Alene Danske Bank og Nordeas udlån er vel større end BNP.

Dvs. gælden kan ikke betales og formuerne er ikke pålydende værd.

Heldigvis skal vi jo ikke gøre hele boet op lige nu og her. Tiden vil i mine øjne løse en del af Finanssektorens problemer. Folk med stor gæld nødvendigvis blive nød til at skære i luksusforbruget (for dem som har haft det selvfølgelig).

Og selvom pensioner er bundet så vil de efterhånden komme til udbetaling. En pæn del af boliggælden ligger trods alt i pensioner. Og selvom de ikke alle bliver udbetalt lige nu så har det nok også den effekt at folk ikke behøver (alt andet lige) spare så meget op den næste tid.

Johs skrev:Heldigvis skal vi jo ikke gøre hele boet op lige nu og her.

Jo det skal vi faktisk! Som du ved kan Danske Bank (og de andre kridter) ikke længere finansiere de tabte fordringer.
Der kan ikke skaffes likviditet til en rente, der er mindre end flexrenten - det er jo det, der er galt. Man kan heller ikke hæve flexrenten eller administrationsbidragene, for så går boligejerne fallit.
Det blev jo demonstreret den 30 dec 2011 - her var det så ikke bare et spørgsmål om rente; men alle ved at de udlån er tabt - Danske Bank har ikke kreditværdighed til på torsdag.

Tiden vil i mine øjne løse en del af Finanssektorens problemer. Folk med stor gæld nødvendigvis blive nød til at skære i luksusforbruget (for dem som har haft det selvfølgelig).

Tiden vil FORVÆRRE Finanssektorens problemer. Nu har Danske Bank skaffet sig ro på til juni måned ved at platte ECB. Renten kan tvinges ned i øjeblikket; men til hvilken rente tror du Grækenland kan låne til?
Luksusforbruget er i vidt omfang væk - det er ikke mange firhjulstrækkere, der bliver solgt i dag - derimod masser af rulleskøjter fra Suzuki o.lign.

Og selvom pensioner er bundet så vil de efterhånden komme til udbetaling. En pæn del af boliggælden ligger trods alt i pensioner. Og selvom de ikke alle bliver udbetalt lige nu så har det nok også den effekt at folk ikke behøver (alt andet lige) spare så meget op den næste tid.

Overhovedet ikke! Hvis de pensioner kommer til udbetaling, så skal der sælges massivt med værdipapirer - til hvem? En rygende inflation, hvis de penge bliver brugt - det vil få renten til at eksplodere. Høj rente og høj inflation er jo udelukkende et accelereret afdrag på gæld: Og det kan flextumperne ikke. Det er jo ikke fordi bankerne ikke forsøger at kradse pengene ind - det er bare håbløst.
Jamen kæreste lille du - de sparer ikke noget op nu (undtagen i håbløse pensioner). De KAN jo ikke betale afdrag på flexlortet og spare op. Folk bruger alt det de kan. Det er ikke muligt at sænke opsparingen og dermed øge forbruget.

Du helt galt afmarscheret: Du argumenterer ud fra en realøkonomi, der er svært udfordret ved bare at holde næsen i vandskorpen - med deflation bliver det kun værre. Du kan jo se, at der er tale om reallønsfald.
Katastrofen i Finanssektoren kan ikke løses - ikke med banker i live. Gæld og formue hænger ikke sammen.

Forbrug fra forbrugerne og forbrug i produktion hænger nooooogenlunde sammen; men kan ikke klare mere.

Johs

Den tror jeg så ikke lige på.

For de store årgange ( 68'erne ) de er jo på vej på pension i stor stil.

Det må antages at en stor del af dem i ejerbolig, har betalt hele lånet, eller en stor del af sine boliglån. Og derfor ikke har den store boliggæld. Mange af dem har samtidig en enorm pensionsopsparing, godt hjulpet af skatteforæring jvf. mit tidligere indlæg. Hvor en topskatteyder med blot 50.000 i indbetaling over 30 år, netto, modtager over 500.000 kr i direkte skattebegunstigelse. Svarende til 23 % af den samlede pensionsopsparing.

Samtidg kan du lægge skattebegunstigelse via nedslag i ejendomsværdiskatten, pga køb før 1999. på 0,2 %.

Så størstedelen af de pensionister der kommer på efterløn / pension de næste 10 år, har en stor formue. og en yderst begrænset gæld. Tværtimod, så vælter de jo i penge. Med indkomster større end gennemsnittet af lønmodtagere.

Hvorfor tror du at hverken VK regeringen eller denne regering har nogen interesse i at stramme skruen for disse grupper ? Antallet.

Se på efterlønsreformen. Hvem var det lige den skånede ? det var da de store årgange tæt på efterløn og pension. Ingen regering eller folketing tør tage en del af skatteprovenue tilbage fra de begunstigede 68'ere, så hellere lade de yngre boligejere lide under boligboblen, stor gæld - de dog frivilligt påtog sig - og nu forøger ledighed og sætter folks rådighedsbeløb under pres via nye skatter og afgifter.

Fuldkommen enig mht. generationstyveri problematikken, bare se på de 30 åriges boligstandard i forhold til deres forældre. Men i glemmer den mest frække af dem allesammen, selve den danske velfærdsmodels opbygning som havde/har karakter af pyramidespil til 68'ernes fordel.

Boligpyramiden er jo også en thsv opfindelse. Der er jo ingen af de gamle i min familie der har været gennem det. Udover måske et kollegieværelse. De alle sammen fik jo nærmest et spritnyt parcelhus som 25-30årige.

Og det ville jo også nemt være muligt i dag. Et nyt hus på ~125kvm med alt tiptop og klimarigtigt og indflytningsklart koster jo 1.4mio at bygge. (Tobin Q)

Resten er en fantasivurderingen af lokationen. Specielt taget i betragtning af, at murstensværdien for de ældre huse næppe er over 500K.

dkguy66

Enig I at det er de "forkerte" som får udbetalt deres pension. Men modsat Thomas så mener jeg ikke vi nødvendigvis står i en "likviditions" situation. Derfor mener jeg faktisk at mange af problemerne vil løse sig selv.

De nuværende (og kommende) pensionister for rigtigt nok ikke selv brugt deres penge, men så går nogle af dem forbåbentlig videre til deres forgældede børn (og ligeledes forgældede stat )

Jeg har selv skudt så meget som muligt ind på ratepension inden der kom grænser på. Af skattemæssige årsager selvfølgelig. Nu er jeg ikke boligjer, men folk i min situation vil nok skyde mindre ind de næste år. Dermed er er også mulighed for at afvikle boliggæld.

Til Thomas; Det er jo et generelt problem bankerne har i Europa, ikke kun i Danmark, at den manglende tillid fryser interbank markedet til.

Det behøver ikke nødvendigvis bunde i at de danske banker er insolvente (faktisk viser de fleste sammenligninger jo at de danske banker er blandt de bedst polstrede), men ligeså meget i Better-Safe-Than-Sorry.

Problemerne 30. dec. var mig bekendt tekniske

Lars_HH skrev:Fuldkommen enig mht. generationstyveri problematikken, bare se på de 30 åriges boligstandard i forhold til deres forældre. Men i glemmer den mest frække af dem allesammen, selve den danske velfærdsmodels opbygning som havde/har karakter af pyramidespil til 68'ernes fordel.

Lars_HH

Det er netop derfor jeg har slået til lyd for at også store pensioner, skal gøres til genstand for modregning i folkepensionens grundbeløb. Præcis som lønindkomst er genstand for modregning i folkepensionens grundbeløb.

Det dækker langtfra regningen, men alene det at en pensionist sidder i stort hus, har en egen pension på 400.000 årligt, hvoraf man reelt får skattebegunstigelse, OG modtager 68.000 i folkepension - grundbeløbet - det skurrer virkeligt hos mig. Og det med en gennemsnitsløn i DK væsentlig under disse pensionisters indkomst.

Johs skrev:

Til Thomas; Det er jo et generelt problem bankerne har i Europa, ikke kun i Danmark, at den manglende tillid fryser interbank markedet til. Det behøver ikke nødvendigvis bunde i at de danske banker er insolvente (faktisk viser de fleste sammenligninger jo at de danske banker er blandt de bedst polstrede), men ligeså meget i Better-Safe-Than-Sorry.
Problemerne 30. dec. var mig bekendt tekniske

Bankerne er insolvente i den forstand, at de har lånet langt mere ud, end de selv har penge til (Indån, kapital ossv.) Vi har set udlånsgearing på op til 30 x.
Bankerne er også insolvente, fordi de har "fundet kort" og udlånt langt.

Nu sker der så at "fundingen" kaldes tilbage eller udløber, og de kan ikke skaffe ny funding. Hvad sker der så? Ja - hvis de ikke får løst problemet så krakker de - for så er kassen tom.

Så enhver bank i kongeriget Danmark med indlånsunderskud er fortiden en principiel kandidat til at gå på røven.

Får de endelig skaffet funding - så er det til en højere pris. Så sætter de renterne op på de udlån med variabel rente. Men hvad med de udlån hvor renten f.eks. er bundet til f.eks. CIBOR m.fl. - som ligger/lå lavere end det de kan funde til? Og hvad med de udlån, der er sket til fast rente, på et tidspunkt hvor de kunne funde billigt. Alle disse lån giver nu underskud/ ingen overskud.

mkof skrev:Problemet med den private gældsætning er, at mange fingre peger direkte tilbage til Christiansborg. Politikerne har via lempelige finanslove og underminering af realkreditten skabt grobund for gældsætningen. Samtidig har man rent retorisk sendt signaler om, at man skulle være ren idiot, hvis man ikke var en god samfundsborger og lånte penge til hurtigt forbrug. Og det siger man såmænd stadig den dag i dag: løsningen på landets problemer er privat forbrug. Underforstået: gerne for lånte penge.

Så årsagen til, at der ikke skal tales privat gældsætning som et samfundsmæssigt problem, er efter min mening, at politikerne er fedtet godt og grundigt ind i alle dårligdommene. De kunne have stoppet det i tide. De kunne have sagt nej ind imellem.

Godt formuleret - og læg så der til, at de ikke aner hvordan de skal komme ud af det igen. De lægger låg på, og håber på at det enten løser sig selv, eller at ingen bliver alt for opmærksomme på problemet.
Desuden har folk jo holdt fest i 10 år - hvem vil være den der kommer og lukker og slukker for festen?

Plyds skrev:

Johs skrev:

Til Thomas; Det er jo et generelt problem bankerne har i Europa, ikke kun i Danmark, at den manglende tillid fryser interbank markedet til. Det behøver ikke nødvendigvis bunde i at de danske banker er insolvente (faktisk viser de fleste sammenligninger jo at de danske banker er blandt de bedst polstrede), men ligeså meget i Better-Safe-Than-Sorry.
Problemerne 30. dec. var mig bekendt tekniske

Bankerne er insolvente i den forstand, at de har lånet langt mere ud, end de selv har penge til (Indån, kapital ossv.) Vi har set udlånsgearing på op til 30 x.
Bankerne er også insolvente, fordi de har "fundet kort" og udlånt langt.

Nu sker der så at "fundingen" kaldes tilbage eller udløber, og de kan ikke skaffe ny funding. Hvad sker der så? Ja - hvis de ikke får løst problemet så krakker de - for så er kassen tom.

Så enhver bank i kongeriget Danmark med indlånsunderskud er fortiden en principiel kandidat til at gå på røven.

Får de endelig skaffet funding - så er det til en højere pris. Så sætter de renterne op på de udlån med variabel rente. Men hvad med de udlån hvor renten f.eks. er bundet til f.eks. CIBOR m.fl. - som ligger/lå lavere end det de kan funde til? Og hvad med de udlån, der er sket til fast rente, på et tidspunkt hvor de kunne funde billigt. Alle disse lån giver nu underskud/ ingen overskud.

Det vil jeg jo nok ikke kalde insolvent, men fred være med det. Det handler jo et langt stykke om tillid, og hvis den bliver genskabt så kan det jo i princippet løses nemt. Det bliver nok ikke billigt men hvis Danske Bank udsteder gæld til 10% skal der nok være villige investorer.

Nogle udlån de ikke gøre så meget ved, men meget af det kan de sætte marginalen op. Og det tror jeg vi vil se mere af fremover. Og det vil givetvis også mange kroner i kassen. For der stadig mange som godt kan betale deres afdrag

Ja - de med indlåns overskud - eller balance - eller langsigtet funding skulle have en mulighed for at klare sig. Resten? Vi får se....

Danske Bank, kan ikke betale så meget i rente - det har de ikke råd til. De skal først have tilbagebetalt de omkring 20 milliarder de fik i statslån med bankpakke 2. Det er nemlig en pænt høj rente de betaler på det.

Og Johs - der er noget fundamentalt omkring bankvirksomhed du ikke har forstået: At udlåne lånte penge - altså penge man ikke låner af sine indskydere, aktionærer osv. - er high risk - som kan sidestilles med at spekulere i aktier eller råvarer for lånte penge.

De banker, som det går galt for, har ganske enkelt - på grund af grådighed - gearet udlånet alt, alt for hårdt. Det gik mens der var turbo på økonomien - men under enten stabil udvikling eller ressision, er det den direkte vej til ruin.

Og at de fleste har praktiseret det - gør det altså ikke mere rigtig - kun dummere.