Mange vil få afslag på seniorførtidspension

http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/E/3/THG-431001/mange_vil_faa_afslag_paa_seniorfoertidspension.html

Hvis det er sådan at man ikke godkender en nedslidning eller anden skavank der i 65 års alderen ikke kan tilskrives en førtidspension (år 2030+) , blot fordi man muligvis er i stand til at trykke på en knap 10 gange i timen ved et samlebånd....så er der reelet ingen seniorpension vedtaget i tilbagetrækningsreformen, og så er hele den snak om en seniorførtidspension lagt i graven....hmm ordet i graven får pludselig en helt anden fremtoning nu.
Hvis det vitterligt forholder sig sådan at man skal igennem tåbelige jobprøvelser/træning/omskoling når man er 65, og med tanke på den udvikling som teknologi vil overtage de næste 20 år på arbejdsmarkedet...så bliver der altså ikke ret mange jobs...hvis nogen overhovedet du kan omskole nedslidte og syge personer til.
GLEM DET!!!!.
Nej faktum er og bliver at en læge-erklæring bliver en lovhjemel politikerne og pensions-systemet ikke kan smyge sig uden om, at gøre det vil være brud på en række love nedfældet af EMRK, om pensionsret og socialret.
Det bliver den største vittighed i nyere dansk historie hvis de tror at det kun bliver 1 ud af 10 der får tilkendt en seniorførtidspension, der ellers kunne have fået efterløn hvis ordningen havde bestået.
De bliver meget klogere!.

De kommer til at stå lige så dumme i deres uduelighed omkring deres indblik og generalle overblik om fremtidsudviklingen, nøjagtig som INGEN af vores politikere så en international og historisk finansiel og økonomisk krise kom buldrende. Rigtig mange vil være fuldstændig nedslidt som 64-65 årige...også om 20 år...som har været i den del af arbejdsmarkedet hvor nedslidning allerede kan mærkes i en alder af 40 år.

At fratage tusindvis af nedslidte deres retsmæssige seniorførtidspension, blot fordi der findes 100 job i landet som muligvis godt kan udføres af folk med nedslidte knæ, arme, rygge, mv HOLDER IKKE I RETTEN.

Godt Nytår.

Man skal være godt dum hvis man troede seniorpensionen var nem at få.

Næh, det bliver sikkert det selvandige pinsler i årevis. Og så når det alligevel er for sent får du måske den. Vi kan jo bare se på førtidspensionister i dag.

De ender på sygedagpenge, kontanthjælp og lignene.

Problemet ligger i de kriterier, man opstiller. De nugældende holder åbenbart ikke.

Thomas skrev:Problemet ligger i de kriterier, man opstiller. De nugældende holder åbenbart ikke.

Det korte af det lange er, at riget fattes penge. Man skal med andre ord tænke udenfor boksen i stedet for at hænge i fortiden.

Det er f.eks. klart, at murerarbejdsmanden - der i en nu fjern fortid bevidst sled sig ned på hårde akkorder i sine unge år (for at opnå et højt personligt forbrug på kort sigt) og derpå gik på samfundsbetalt efterløn - nu skal til at tænke mere langsigtet.

Derudover kan man ikke sammenligne det nuværende "seniorarbejdsmarked" med det kommende. Der vil helt sikkert fremkomme mange nye men yderst lavtbetalte småjobs til aldersgruppen 60 - 75.

/BF

Problemet er lige præcis finansierings - og ældrebyrden. Pengene er der ikke og har aldrig været der. Enten skal skatten sættes op til 75% eller velfærden skæres 20%. Skattebasen i dag kan på sit nuværende niveau ikke holde til 50 % af befolkningen på overførselsindkomst.

Som jeg husker det, var Bismarck den den første til at introducere alderspensionen og lagde ved den 70 år. Det var dengang ca 4 % af befolkningen, der nåede den alder, og de fleste af dem døde ret hurtigt efter.
Dem, der fik den, havde vel i snit været arbejds aktive i omkring 62 år.

Alt i alt en rimelig og fair ordning, man godt kunne stile mod på ny - grænsen vil vel idag skulle skydes en 10-15 år op for at nå det samme niveau

Ovenstående skal tages med et (lille) gran salt - men det er sgu paradoksalt, at det er blevet et samfundsøkonomisk problem, at befolkningerne lever længere i en bedre sundhedstilstand end nogensinde før. Det burde være en massiv gevinst.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Som jeg husker det, var Bismarck den den første til at introducere alderspensionen og lagde ved den 70 år. Det var dengang ca 4 % af befolkningen, der nåede den alder, og de fleste af dem døde ret hurtigt efter.
Dem, der fik den, havde vel i snit været arbejds aktive i omkring 62 år.

Alt i alt en rimelig og fair ordning, man godt kunne stile mod på ny - grænsen vil vel idag skulle skydes en 10-15 år op for at nå det samme niveau

Ovenstående skal tages med et (lille) gran salt - men det er sgu paradoksalt, at det er blevet et samfundsøkonomisk problem, at befolkningerne lever længere i en bedre sundhedstilstand end nogensinde før. Det burde være en massiv gevinst.

Mvh
Cirb

Med udgangspunkt i en kold og kynisk økonomisk beregning, er det ikke samfundsgavnligt at borgerne bliver ældre og ældre. Altså med de nugældende regler om efterløn, folkepension, modregning - eller mangel på samme - af pensionsindkomst i folkepensionen, stor boligstøtte til pensionister, formueregler, der uden videre omgåes ved at valfarte fra bankkassen til boksen før nytår og tilbage igen efter nytår, og samtidig give tilskud til ditten og datten, til ikke "værdig trængende".

Skulle man være rigtig grov, ville det være samfundsøkonomisk gavnligt at alle døde som 60-65 årig. Derved var borgeren aktiv yder i det meste af sit liv, hvorimod de sidste leveår til eks. en 78 år er ren udgift for staten. Det er jo efterhånden de færreste danskere, der ikke i en eller anden form er nettomodtager af offentlige støtte, eller som det blev beskrevet, er rent underskud.

Men eftersom vi befinder os i en tid, hvor dødsangsten hærger, bare se på alle de krav om et godt og sundt liv " for evigt", så er levealderen blevet et mål i sig selv, fremfor livskvalitet. Bare man bliver 80 år, og har haft et røvsygt liv, så er alt godt, hvorimod, de der nyder sit liv med "cigaretter, whisky og nøgne piger", de bliver udstødt, set ned på, alene fordi de lever livet, og tager herfra med et smil på læben, hvorimod de andre, kæmper med næb og klør for at få en dag til i "helvede". ( Sat på spidsen)

Et af problemerne er at man nu er begyndt på en ændrign af velfærdssamfundet. Men beklageligvis er det en ændring, man først indfaser for de yngre generationer, hvorimod den store gruppe af midaldrene og ældre generationer, der sidder med stadig større og større formuer, hvad enten det er i pensioner, friværdier, og opsparing, de fortsat kan nyde godt af velfærdsydelserne. Efterlønnen er et eksempel. kravfri efterløn, alene fordi man har nået en bestemt alder, og været a-kasse medlem i et antal år. Uændrede regler for folkepension, så egne skattefinancierede pensioner ikke modregnes i folkepensionens grundbeløb. I dag er det kun lønindkomst der kan betyde modregning. Store indkomster før pensionisternes boligstøtte nedtrappes, eller helt forsvinder.

Når man først begynder at brokke sig over at man som pensionist ikke kan holde sin have, og vil have det offentlige til at gøre det - gratis - eller rydde sne gratis, foran ens ejerbolig - så vidner det om at man ikke tør røre ved de "bedrestillede pensionisters privilegier".

Vi skal jo heller ikke glemme, at jo større privat pension man har, jo mere har man reelt "unddraget" samfundet for i skattebetaling i årene forud.

Og med folkepensionens grundbeløb, og ATP, så skal man jo vitterlig have en årlig udbetaling på min. 310.000 kr fra en privat pension, i en 10 årig periode ved en ratepension, før man rammer topskatteloftet. Det svarer altså til en gennemsnitlig indbetaling på ca 56.000 årligt hvert år i 30 år, med en gennemsnitlig forrentning på 4 %.

Man bør derfor overveje om man bør stramme skatten på private pensioner. Ikke via pensionsafkastskatten PAL, da de berørte jo allerede har fået store afkast gennem årene uden PAL skat. Men derfor stramme skatten på udbetalingerne, ud over de ekstra 8 % man vedtog. Dette kombineret med ændrede regler for modregning af andre offentlige tilskud.

Hvis der ikke var en skatterabat - skattebegunstigelse via fradragsretten, var det jo helt andre beløb der ville være tale om i indbetalinger, og dermed ville det årlige skatteprovenue vokse tilsvarende. Og det står jo alle frit for at spare op til alderdommen i frie midler. Og ikke blot spekulere i skattefordele.

Ser vi rent økonomisk på det, så har familierne, der er i beskæftigelse, jo rent faktisk fået væsentlig flere penge mellem hænderne. Alene ved skattereformen, hvor mellemskatten forsvandt, og bundskatten blev sænket. Er man boligejer, har man dertil endvidere oplevet en lavere og lavere ejendomsværdiskat i nutidskroner, på grund af fastfrysningen på 2002 niveau. Og særligt generationerne over 50 år, har oplevet væsentlige økonomiske forbedringer, og stigende rådighedsbeløb.

Og derfor er der rent faktisk grundlag for at forøge skatteprovenuet, eller reducere overførslerne, hos de grupper, der ikke endnu er blevet ramt, nemlig gruppen af de 50+ årige. Men det sker jo nok desværre ikke.