Så mange danskere mangler job nu

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-60831063:så-mange-danskere-mangler-job-nu.html?forside

Hvordan forholder det sig med alle de som ikke kan modtage hverken dagpenge eller kontanthjælp, men forsørges af en ægtefælle, lever på en sofa hos bekendte, eller ligfrem må overleve på gaden....er disse mennesker også i arbejdsløsheds statistikken?

Når nu 30.000+ mennesker til nytår ryger ud af dagpengesystemet, og når de 6 måneders kontanthjælp man har aftalt de kan modtage udløber, vil det så fremstå som om at det rent faktisk med et slag pludselig ser ud som om at der er 30.000 færre ledige?....fordi de bliver spøgelser i samfundet i stedet.
(defacto aflivet)

Godt spørgsmål:

http://www.dst.dk/~/media/3CA6CC2B953243648B00610FF3FEE02F.pdf

Den registrerede ledighed: Netto-og bruttoledighedstal Statistikken over den registrerede nettoledighed i Danmark er blevet offentliggjort siden 1979. Den registrerede nettoledighed er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede nettoledige, dvs. personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer der er jobklare kontanthjælpsmodtagere.
Derudover har Danmarks statistik siden marts 2010 offentliggjort tal for den samlede bruttoledighed. Bruttoledigheden defineres som summen af den registrerede nettoledighed og de registrerede aktiverede som skønnes jobklar. Tallene for bruttoledigheden kan findes tilbage til januar 2007.

doctor skrev:Godt spørgsmål:

http://www.dst.dk/~/media/3CA6CC2B953243648B00610FF3FEE02F.pdf

Den registrerede ledighed: Netto-og bruttoledighedstal Statistikken over den registrerede nettoledighed i Danmark er blevet offentliggjort siden 1979. Den registrerede nettoledighed er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede nettoledige, dvs. personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer der er jobklare kontanthjælpsmodtagere.
Derudover har Danmarks statistik siden marts 2010 offentliggjort tal for den samlede bruttoledighed. Bruttoledigheden defineres som summen af den registrerede nettoledighed og de registrerede aktiverede som skønnes jobklar. Tallene for bruttoledigheden kan findes tilbage til januar 2007.

Jeg syntes ihvertfald det er et relevant spørgsmål at fremføre....
Med den arrogance man har set i regeringen...ovenikøbet en "såkaldt" S-regering fremstå med, og de iskolde og forkvaklede agumenter for at fastholde en landsskadelig dagpengereform....så ser jeg nødigt at de står om 7 måneder og praler med at arbejdsløsheden, "som et afspejlet mirakel på deres aktive dødshjælp" har bidraget til at sænke arbejdsløsheden.
Faktum vil jo til den tid være at de "blot" har begravet tusindvis af borgere uden for de registrede statistikker....(de ukendtes grav) spøgelser af samfundet der er havnet i en dyb, dyb, dyb krise, uden at de kan sætte fingreaftryk på politikernes grafer og statistikker.

Gorrion skrev:

doctor skrev:Godt spørgsmål:

http://www.dst.dk/~/media/3CA6CC2B953243648B00610FF3FEE02F.pdf

Den registrerede ledighed: Netto-og bruttoledighedstal Statistikken over den registrerede nettoledighed i Danmark er blevet offentliggjort siden 1979. Den registrerede nettoledighed er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede nettoledige, dvs. personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer der er jobklare kontanthjælpsmodtagere.
Derudover har Danmarks statistik siden marts 2010 offentliggjort tal for den samlede bruttoledighed. Bruttoledigheden defineres som summen af den registrerede nettoledighed og de registrerede aktiverede som skønnes jobklar. Tallene for bruttoledigheden kan findes tilbage til januar 2007.

Jeg syntes ihvertfald det er et relevant spørgsmål at fremføre....
Med den arrogance man har set i regeringen...ovenikøbet en "såkaldt" S-regering fremstå med, og de iskolde og forkvaklede agumenter for at fastholde en landsskadelig dagpengereform....så ser jeg nødigt at de står om 7 måneder og praler med at arbejdsløsheden, "som et afspejlet mirakel på deres aktive dødshjælp" har bidraget til at sænke arbejdsløsheden.
Faktum vil jo til den tid være at de "blot" har begravet tusindvis af borgere uden for de registrede statistikker....(de ukendtes grav) spøgelser af samfundet der er havnet i en dyb, dyb, dyb krise, uden at de kan sætte fingreaftryk på politikernes grafer og statistikker.

Det er jo den danske model for lønregulering i en nøddeskal.

1) I de gode tider jobbes lønnen helt derop, hvor den netop kun holder i de gode tider.

2) I de normale eller dårlige tider (som der trods alt er flest af) fastholdes de lønninger, som der egentligt kun var hold i under de gode tider. Til gengæld fyres de mest uproduktive fra en ende af.....

Jeg fatter ikke, at fagforeningerne ikke som i Tyskland læser indenad: Tiderne er til løntilbagegang eller arbejdsløshed. Lønmodtagerne på den lokale arbejdsplads kan sagtens se det, at lønnen ikke længere holder. Men kan fagforeningerne på landsplan??? Næh?

/BF

BamsesFar skrev:Jeg fatter ikke, at fagforeningerne ikke som i Tyskland læser indenad: Tiderne er til løntilbagegang eller arbejdsløshed. Lønmodtagerne på den lokale arbejdsplads kan sagtens se det, at lønnen ikke længere holder. Men kan fagforeningerne på landsplan??? Næh?

/BF

Meget interessant observation du har. Hvorfor har fagforeningerne ikke et system, som kan vende rundt i nedgangstider? Men på den anden side, så er der jo et element af det i visse overenskomster med en "personlig" løndel. Denne del er netop af en sådan beskaffenhed, at den kan tildeles i gode tider, og så kan den tages væk i dårlige tider. Så det var måske snarere denne vej man skulle gå.

peter777 skrev:

BamsesFar skrev:Jeg fatter ikke, at fagforeningerne ikke som i Tyskland læser indenad: Tiderne er til løntilbagegang eller arbejdsløshed. Lønmodtagerne på den lokale arbejdsplads kan sagtens se det, at lønnen ikke længere holder. Men kan fagforeningerne på landsplan??? Næh?

/BF

Meget interessant observation du har. Hvorfor har fagforeningerne ikke et system, som kan vende rundt i nedgangstider? Men på den anden side, så er der jo et element af det i visse overenskomster med en "personlig" løndel. Denne del er netop af en sådan beskaffenhed, at den kan tildeles i gode tider, og så kan den tages væk i dårlige tider. Så det var måske snarere denne vej man skulle gå.

Jeg tror problemet er at ca. halvdelen af deres medlemmer er insolvente - og KAN ikke gå ned i løn.

Men baggrunden for den tyske tilbageholdenhed var/er - at det man ikke får ved overenskomsten, det får man i butikkerne i form af billigere importvarer.

peter777 skrev:

BamsesFar skrev:Jeg fatter ikke, at fagforeningerne ikke som i Tyskland læser indenad: Tiderne er til løntilbagegang eller arbejdsløshed. Lønmodtagerne på den lokale arbejdsplads kan sagtens se det, at lønnen ikke længere holder. Men kan fagforeningerne på landsplan??? Næh?

/BF

Meget interessant observation du har. Hvorfor har fagforeningerne ikke et system, som kan vende rundt i nedgangstider? Men på den anden side, så er der jo et element af det i visse overenskomster med en "personlig" løndel. Denne del er netop af en sådan beskaffenhed, at den kan tildeles i gode tider, og så kan den tages væk i dårlige tider. Så det var måske snarere denne vej man skulle gå.

Pointen er egentligt bare, at solidaritet må omfatte opgangs- som nedgangstider?

Som det er nu, så rotter de stærke i arbejde sig sammen imod de svage i arbejde hhv. de uheldige udenfor beskæftigelse.


At fyringer i nedgangstider bruges til at korrigere for uholdbare lønninger er jo ikke noget, som fagforeningerne kan tillade sig at klage over. De har jo selv valgt den model. De gør de sådan set heller ikke. De går simpelthen ikke ind i debatten.

Omvendt er det dog hyklerisk, når fagforeninger og venstreorienterede partier stiller sig uforstående overfor mekanismen, som de jo selv har støttet op om i over 120 år?


/BF

Thomas skrev:

peter777 skrev:

BamsesFar skrev:Jeg fatter ikke, at fagforeningerne ikke som i Tyskland læser indenad: Tiderne er til løntilbagegang eller arbejdsløshed. Lønmodtagerne på den lokale arbejdsplads kan sagtens se det, at lønnen ikke længere holder. Men kan fagforeningerne på landsplan??? Næh?

/BF

Meget interessant observation du har. Hvorfor har fagforeningerne ikke et system, som kan vende rundt i nedgangstider? Men på den anden side, så er der jo et element af det i visse overenskomster med en "personlig" løndel. Denne del er netop af en sådan beskaffenhed, at den kan tildeles i gode tider, og så kan den tages væk i dårlige tider. Så det var måske snarere denne vej man skulle gå.

Jeg tror problemet er at ca. halvdelen af deres medlemmer er insolvente - og KAN ikke gå ned i løn.

Men baggrunden for den tyske tilbageholdenhed var/er - at det man ikke får ved overenskomsten, det får man i butikkerne i form af billigere importvarer.

Det er jo bare et selvforskyldt problem.

Derfor kunne man godt efterspørge lidt mere solidaritet i nedgangstider inden for de enkelte faggrupper?


Det kan godt være, at tyske madvarer, beklædning mv. er billigere. Det fleste bor også (godt) til leje. Men for nu at være helt ærlige, så lever f.eks. en tysk håndværker slet ikke så fornemt som en do dansk. Hans forbrug er simpelthen meget bedre tilpasset til hans markedsværdi.

/BF

BamsesFar skrev:

Det er jo bare et selvforskyldt problem.

Derfor kunne man godt efterspørge lidt mere solidaritet i nedgangstider inden for de enkelte faggrupper?


Det kan godt være, at tyske madvarer, beklædning mv. er billigere. Det fleste bor også (godt) til leje. Men for nu at være helt ærlige, så lever f.eks. en tysk håndværker slet ikke så fornemt som en do dansk. Hans forbrug er simpelthen meget bedre tilpasset til hans markedsværdi.

/BF

Tjaa - da.

Det er jo det, jeg siger: Der er ikke nogen sammenhæng i ejendomsværdierne.

http://www.business.dk/oekonomi/virksomheder-vinker-farvel-til-42.000-job-i-2013

Virksomheder vinker farvel til 42.000 job i 2013
Erhvervslivet har dystre udsigter for det kommende år i det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik.

Erhvervslivet deler ikke regeringens optimisme omkring en snarlig U-vending i beskæftigelsen.

I det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik er de alt andet end optimistiske. 42.000 færre job næste år bliver det til ifølge en beregning fra Handelsbanken på baggrund af tallene, skriver Børsen.

...

Under hele krisen har virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen været en krystalkugle for, hvordan det så rent faktisk er endt med at gå.

Det er godt nok kun en forudsigelse men den er skræmmende set i lyset af den lave beskæftigelse i forhold til befolkningens størrelse:



Årbogens tal går tilbage til starten af 80'erne mens AKU100 er opdateret til seneste kvartal. Se evt. yderligere beskrivelse HER

@ Professor og arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet :
Så længe man fortsætter med at misallokere ressourcer, og bebyrde den produktive del af samfundet med parasitter bliver der ikke skabt varige job - der bliver højest flyttet nogle job fra fremtiden frem til nutiden.

Ah go'e gamle Niller.

Det kunne ikke siges meget bedre.

Storebror skrev:
@ Professor og arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet :
Så længe man fortsætter med at misallokere ressourcer, og bebyrde den produktive del af samfundet med parasitter bliver der ikke skabt varige job - der bliver højest flyttet nogle job fra fremtiden frem til nutiden.

Hvor kommer det citat fra? Jeg kan intet finde under mandens navn? Det lyder meget bekendt, da det lige så godt kunne have stået i "Og verden skælvede" ("Atlas Shrugged").

Jeg selv er for år tilbage og som tidligere nævnt blevet opmærksom på en særlig variant af dette:

Kunstige / unødvendige off. "forskerjob" / phd.-afhandlinger, hvor statens midler først allokeres generelt til selve institutionen og den derpå via f.eks. "50% egenbetaling" byder ind med store off. betalte forskningsprojekter og på den måde får fordoblet sin pulje. Og mange af disse "forskningsprojekter" vil med god samvittighed kunne klassificeres som"genopdagelse" af viden, som industrien har kendt i mindst eet årti inden?

Det reelle problem er formodentligt, at industri og universiteter på mange områder ikke løbende roterer ansatte indbyrdes.

Dvs. en avanceret og meget dyr form for "parasitter".

/BF

BamsesFar skrev:

Storebror skrev:
@ Professor og arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet :
Så længe man fortsætter med at misallokere ressourcer, og bebyrde den produktive del af samfundet med parasitter bliver der ikke skabt varige job - der bliver højest flyttet nogle job fra fremtiden frem til nutiden.

Hvor kommer det citat fra? Jeg kan intet finde under mandens navn? Det lyder meget bekendt, da det lige så godt kunne have stået i "Og verden skælvede" ("Atlas Shrugged").

...
/BF

Jeg er ikke bekendt med at det kommer noget sted fra. Det er mit svar til professoren. Han udspyder nemlig den gamle traver om manglende likviditet omend pakket lidt ind:

"Det er indlysende ved at se på den almindelige samfundsudvikling, at det ikke går godt. Virksomhederne kan ikke få kredit, kunderne køber ikke noget og holder på pengene, og bankerne låner hverken ud til private eller virksomheder. Der er ikke nogen, der kan sætte noget i gang. Så skal det gå skidt, og det må gå ud over jobskabelsen," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet til Børsen.

Bankerne/finansverdenen har jo et kæmpe udlån til private og virksomheder. Men den stiger ikke længere hurtigt nok til at skjule insolvensen. P.t. hjælper staten og nationalbanken, men før eller senere vil disse også løbe tør for krudt.

BamsesFar skrev:
Jeg selv er for år tilbage og som tidligere nævnt blevet opmærksom på en særlig variant af dette:

Kunstige / unødvendige off. "forskerjob" / phd.-afhandlinger, hvor statens midler først allokeres generelt til selve institutionen og den derpå via f.eks. "50% egenbetaling" byder ind med store off. betalte forskningsprojekter og på den måde får fordoblet sin pulje. Og mange af disse "forskningsprojekter" vil med god samvittighed kunne klassificeres som"genopdagelse" af viden, som industrien har kendt i mindst eet årti inden?

Det reelle problem er formodentligt, at industri og universiteter på mange områder ikke løbende roterer ansatte indbyrdes.

Dvs. en avanceret og meget dyr form for "parasitter".

/BF

Der er også udfordringer inden for forskning og udvikling.

Det du snakker om kaldes medfinansieringen. De forskningspuljer (f.eks fra EU) som forskere kan søge kan kræve medfinansiering alt efter hvilken form for institution der søger. Mængden af medfinansiering varierer og der kan være noget forskel på hvordan den udregnes.

Det er muligt (og også sket uden at jeg kan give et konkret eksempel) at der søges offentlige forskingsmiddler til at genopfinde den dybe tallerken eller til at gøre proprietær viden offentlig tilgængelig. Jeg ved dog ikke om det er så stort et problem. Min vurdering er snarer at måden der gives forskningsmiddler på har en tendens til at gøre forskningen kortsigtet, da politikkerne vil se resultater inden for en kort tidshorisont.

Storebror skrev:

Der er også udfordringer inden for forskning og udvikling.

Det du snakker om kaldes medfinansieringen. De forskningspuljer (f.eks fra EU) som forskere kan søge kan kræve medfinansiering alt efter hvilken form for institution der søger. Mængden af medfinansiering varierer og der kan være noget forskel på hvordan den udregnes.

Det er muligt (og også sket uden at jeg kan give et konkret eksempel) at der søges offentlige forskningsmidler til at genopfinde den dybe tallerken eller til at gøre proprietær viden offentlig tilgængelig. Jeg ved dog ikke om det er så stort et problem. Min vurdering er snarer at måden der gives forskningsmidler på har en tendens til at gøre forskningen kortsigtet, da politikkerne vil se resultater inden for en kort tidshorisont.

Ja forskningsmæssige gennembrud er altid enkle, fordi de aldrig vil kunne finde en mæcen.

Min observering er, at det (i det naturvidenskabelige) også er sådan, at industrien ikke har tid til at grave helt til bunds - men de vil stadig gerne have den mulige viden og derfor gerne bidrage til forskningsprojekter for at få spørgsmålene afklaret.

kss skrev:Min observering er, at det (i det naturvidenskabelige) også er sådan, at industrien ikke har tid til at grave helt til bunds - men de vil stadig gerne have den mulige viden og derfor gerne bidrage til forskningsprojekter for at få spørgsmålene afklaret.

Så taler vi ikke forskning; men udvikling - intet galt i det; men det er to forskellige ting.

Der kommer til at ske det i DK er, at mange sektorer vil blive udsat for et massivt nedadgående lønpres. Vi ser det allerede i bygge og anlæg, og landbruget, hvor hele faggrupper efterhånden dommineres af gæstearbejdere. Danskere i disse sektorer "flygter" over i andre sektorer hvor de starter et nedadgående lønpres. Men det betyder ikke at alle sektorer bliver påvirket, og man vil komme til at se at nogle vil fortsætte med en gunstig lønudvikling mens andres stagnerer.
Det er nok godt for landets samlede økonomi, men vil skabe udfordringer for den sociale lighed.
I øvrigt vil fagforeningerne ikke kunne gøre ret meget ved situationen, for gæstearbejderne organiserer sig ikke, og deres tilstedeværelse er ikke et arbejdsmarked anliggende, men del af et overnationalt samarbejde.

Thomas skrev:

kss skrev:Min observering er, at det (i det naturvidenskabelige) også er sådan, at industrien ikke har tid til at grave helt til bunds - men de vil stadig gerne have den mulige viden og derfor gerne bidrage til forskningsprojekter for at få spørgsmålene afklaret.

Så taler vi ikke forskning; men udvikling - intet galt i det; men det er to forskellige ting.

Og i virkeligheden er der ingen forskel på de to. Man burde hellere tale om det man kan tage patent på og det man ikke kan tage patent på: Det første kunne man kalde udvikling/innovation og det andet Forskning.

Jomsviking skrev:Der kommer til at ske det i DK er, at mange sektorer vil blive udsat for et massivt nedadgående lønpres. Vi ser det allerede i bygge og anlæg, og landbruget, hvor hele faggrupper efterhånden dommineres af gæstearbejdere. Danskere i disse sektorer "flygter" over i andre sektorer hvor de starter et nedadgående lønpres. Men det betyder ikke at alle sektorer bliver påvirket, og man vil komme til at se at nogle vil fortsætte med en gunstig lønudvikling mens andres stagnerer.
Det er nok godt for landets samlede økonomi, men vil skabe udfordringer for den sociale lighed.
I øvrigt vil fagforeningerne ikke kunne gøre ret meget ved situationen, for gæstearbejderne organiserer sig ikke, og deres tilstedeværelse er ikke et arbejdsmarked anliggende, men del af et overnationalt samarbejde.

Det er det, der har været baggrunden for Tysklands økonomiske succes.

kss skrev:Min observering er, at det (i det naturvidenskabelige) også er sådan, at industrien ikke har tid til at grave helt til bunds - men de vil stadig gerne have den mulige viden og derfor gerne bidrage til forskningsprojekter for at få spørgsmålene afklaret.

Jeg havde to pointer:

- At danske universiteter "byder ind med XX% medfinansiering" på et givet off. projekt. Dvs. de bruger off. midler til at fiske efter flere off. midler. Det er helt urimeligt. Meningen må være, at mindst 50% af investeringen er privat. Eller at man ærligt bare giver det pågældende universitet alle 100% på een gang til brug efter nærmere aftale? Det andet er rent skuespil, hvor man lader som om man agerer kommercielt?

OK, kender ikke din tilgang. Det her var vindmølleområdet. Og det er så sandt som amen i kirken, at visse universiteter "forskede" i ting, som havde stået på bondens mark i tæt ved et årti. De producerede også den ene efter den anden phd., der dels lavede stort set ens projekter, dels igen rodede med noget, som for længst var opfundet og stod ude på marken.

/BF

Storebror skrev:

Bankerne/finansverdenen har jo et kæmpe udlån til private og virksomheder. Men den stiger ikke længere hurtigt nok til at skjule insolvensen. P.t. hjælper staten og nationalbanken, men før eller senere vil disse også løbe tør for krudt.

Det skal Du ikke være sikker på!
Sagen er jo, at så længe pengemængden er indlåst i bankernes tabte fordringer, så er der plads til udstedelse af flere.

Du postulerer også at bankerne bliver løsningen - det er jeg ikke sikker på. Man finder finansieringsmåder uden om bankerne - direkte mellem debitor og investor.