Udrensningen i omkring Putin.

Nu er Rasmus Nielsen ikke forkert på den, han er værre: Han er irrelevant.

• For det første er beløbet på 0,4 mio. € (ca. 3 mio. kr.) ikke alverden højt. Til sammenligning er Britta Nielsen dømt for svig for 117 mio. kr. og hendes villas "værditilvækst" er omtrent det samme.
  Når han drages til ansvar for beløb, der i sammenhængen må betragtes som skillemønt, så er den egentlige årsag en ganske anden.
  
• Hans betragtninger omkring situationen og motivationen på slagmarken er derimod infantile.
  Sagen er: Modangrebet ved Kursk skyldes 3 ting:
  
  1) Der er en stadig forbedring af kvaliteten af Ukraines våben i forhold til Russernes. F.eks. får man ikke en vestlig artillerist til at affyre Nordkoreansk ammunition på nedslidte of forfaldne kanoner. Sandsynligheden for at gøre mere skade på sig selv end fjenden (bl.a. fordi man ikke kan ramme) er større end skaden på fjenden.
  2) Der er en stadig kompetance stigning i Ukraines væbnede styrker og samtidig en stadig degradering af kompetence i Ruslands ditto. Som sagt er de russiske værnepligtige kun en 500 gange bedre end danske værnepligtige med officerer, der er strafforsat til at administrere en dårekiste. 500 gange 0 er som bekendt 0.
  3) Når russerne forcerer en offensiv og koncentrerer tropper og forsyninger i planløst skyderi og angreb med kødfars. Og dernæst udvider fronten med en 100 km? Ja, det SKAL skabe huller i frontopstillingen.
  
  Om der er tale om en skinmanøvre? Nogle gange er skinmanøvrer så succesfulde, at de skifter karakter til at være hovedangrebet. Problemet er om ukrainerne kan overbevise sig selv om, at man ikke kan sjoske på vandet.
  
• Pladderet om europæisk produktionsforøgelse er så uinformeret som det er banalt.
  
  a) Det første spørgsmål, der skal afklares er HVAD der skal produceres. Det er en af de ting, som krigen i Ukraine belyser: Hvilke systemer virker bedst ifht. prisen? Der er p.t. 6 moderne artillerisystemer under afprøvning på kamppladsen f.eks.
  b) HVOR MEGET skal produceres. 155 mm granater er et konkret eksempel. 155 mm er nok det fornuftige kompromis mellem 125 mm og 205 mm. Her er undertypen af ammunition mere spekulativ - igen , hvad virker og hvad virker ikke. Violinen er et klart bedre instrument end balalaikaen, har bla. en streng mere.
  Med tidssvarende kanoner, så skal der affyres langt færre granater. Dernæst skal vi have genopbygget depoterne. Hvor meget er også afgørende for hvilke depotfaciliteter der skal bygge og hvor de skal bygges.
  c) Hvor opstår flaskehalsene i produktionen. Jeg har en lumsk mistanke om, at kanonløb er en sådan. En anden kan være produktionen af granat hylstre. Hvor meget kontrol kan sløjfes med moderne produktion.
  d) Man kunne køre hele smøren igennem for andre våben end artilleri.
  e) Hvem skal være lagerførende? Helt fint, at USA har store lagre af alt (også olie); men hvordan bliver opgavefordelingen mellem de allierede.
  

Jeg har linket til det indlæg - nærmest for at skåne forumslæsere for at spilde tid på rent bla bla bla.