Philip Breedlove
Side 1 af 1
Breedlove er - som sædvanlig - en general.
Fidusen er, at jo længere den krig trækker ud, jo mindre mulighed får Rusland til at rejse sig igen.
Det næste er, at ammunitionsproduktionen i Vesten er så småt ved at komme op i gear. Dels for at forsyne ukraine, dels for at opbygge depoterne i Nato-er . Hvis Kina går amok (og det kan ikke udelukkes med en centraliseret ledelse, der kæmper for sin overlevelse, som Hitler i bunkeren), så skal der være mere ammunition end det er hensigtmæssigt at placere lige under snydeskaftet på fjenden . nemlig stedet, hvor fjenden kan ramme krudtet. Vi kan gerne se, at ammunitionsstrømmen kommer til, at gå den anden vej: Fra Europa til Japan, Korea og Vietnam.
I enhver større konfrontation kommer der et tidspunkt med ammunitionsmangel. At russerne shopper i Kina og Nordkorea viser, at den russiske forsyningssituation er værre end Ukraines.
Ukraines artilleri rammer bedre, på længere afstande og hurtigere. Den ildoverlegenhed bliver naturligvis udnyttet til grænsen for ammunitionsforsyningen. Når russerne har daglige tab - selv i dårligt vejr - på 1000 mand om dagen - så går det rigtigt skidt for russerne. Jo mere der bliver savet af benene på russerne, jo langsommere vil de kunne løbe i fremtiden: Vi kommer ikke tilbage til "de gode gamle dage", hvor flextumperne bare kunne låne de penge russerne stjæler.
Sammenligninger med 1. og 2. verdenskrig falder noget til jorden, når man inddrager Ruslands demografi (nærmere betegnet: Moskva og omegns demografi). Det er en demografi, der siden den russisk-japanske krig i 1905 har fået det ene knusende slag efter det andet (jeg gider ikke her komme med en liste over disse begivenheder, som er alment kendt). Rusland i dag er ikke et land som det var før 1. verdenskrig; men de opfører sig, som om de var.
Den anden faktor er, at russerne mister materiel hurtigere end de kan erstatte det - det er meget, når man tager i betragtning, at Rusland var den næststørste våben eksportør.
Den europæiske ammunitionsproduktion er p.t. ca. den dobbelte af den amerikanske. Men det er så også i hovedsagen standard Nato kalibre og kvalitet. Mit gæt er, at Europa i hovedsagen bruger gamle værktøjer, der kan bringes i produktion (omend begrænset omfang) hurtigere. USA satser mere på nyere teknologi i produktionen, som - med tiden - vil giver et større og billigere volumen; nu da vi ser hvad der flyver ned fra hylderne - og hvad der bare er "Ladenhütern".
Generelt har Amerika og Europa brug for hinanden her: USA opbygger en massiv produktionskapacitet (med henblik på Kina) og Europa knuser Rusland økonomisk. Når USA kan sælge ud af sine strategiske olielagre til 100 USD/brl og genfylde disse lagre til 50 USD/brl, så kan de blive ved med det så længe det skal være.
Det næste er, at ammunitionsproduktionen i Vesten er så småt ved at komme op i gear. Dels for at forsyne ukraine, dels for at opbygge depoterne i Nato-er . Hvis Kina går amok (og det kan ikke udelukkes med en centraliseret ledelse, der kæmper for sin overlevelse, som Hitler i bunkeren), så skal der være mere ammunition end det er hensigtmæssigt at placere lige under snydeskaftet på fjenden . nemlig stedet, hvor fjenden kan ramme krudtet. Vi kan gerne se, at ammunitionsstrømmen kommer til, at gå den anden vej: Fra Europa til Japan, Korea og Vietnam.
I enhver større konfrontation kommer der et tidspunkt med ammunitionsmangel. At russerne shopper i Kina og Nordkorea viser, at den russiske forsyningssituation er værre end Ukraines.
Ukraines artilleri rammer bedre, på længere afstande og hurtigere. Den ildoverlegenhed bliver naturligvis udnyttet til grænsen for ammunitionsforsyningen. Når russerne har daglige tab - selv i dårligt vejr - på 1000 mand om dagen - så går det rigtigt skidt for russerne. Jo mere der bliver savet af benene på russerne, jo langsommere vil de kunne løbe i fremtiden: Vi kommer ikke tilbage til "de gode gamle dage", hvor flextumperne bare kunne låne de penge russerne stjæler.
Sammenligninger med 1. og 2. verdenskrig falder noget til jorden, når man inddrager Ruslands demografi (nærmere betegnet: Moskva og omegns demografi). Det er en demografi, der siden den russisk-japanske krig i 1905 har fået det ene knusende slag efter det andet (jeg gider ikke her komme med en liste over disse begivenheder, som er alment kendt). Rusland i dag er ikke et land som det var før 1. verdenskrig; men de opfører sig, som om de var.
Den anden faktor er, at russerne mister materiel hurtigere end de kan erstatte det - det er meget, når man tager i betragtning, at Rusland var den næststørste våben eksportør.
Den europæiske ammunitionsproduktion er p.t. ca. den dobbelte af den amerikanske. Men det er så også i hovedsagen standard Nato kalibre og kvalitet. Mit gæt er, at Europa i hovedsagen bruger gamle værktøjer, der kan bringes i produktion (omend begrænset omfang) hurtigere. USA satser mere på nyere teknologi i produktionen, som - med tiden - vil giver et større og billigere volumen; nu da vi ser hvad der flyver ned fra hylderne - og hvad der bare er "Ladenhütern".
Generelt har Amerika og Europa brug for hinanden her: USA opbygger en massiv produktionskapacitet (med henblik på Kina) og Europa knuser Rusland økonomisk. Når USA kan sælge ud af sine strategiske olielagre til 100 USD/brl og genfylde disse lagre til 50 USD/brl, så kan de blive ved med det så længe det skal være.
Thomas- Antal indlæg : 34108
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Philip M. Breedlove er normalt værd at høre på.
» USA og Nato
» Ben Hodges
» John Philip Sousa.
» Luftforsvaret af Østersøen.
» USA og Nato
» Ben Hodges
» John Philip Sousa.
» Luftforsvaret af Østersøen.
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
|
|