Philip M. Breedlove er normalt værd at høre på.

Nogle politikere i Vesten tror, at man kan leve med Rusland.

Heldigvis har Mette Frederiksen og regeringen indset, at det kan ikke lade sig gøre.
Putin følger slavisk Hitlers manuskript - ind i de mest absurde detaljer.

Mette Frederiksen er forbavsende iskold med, hvad der sker i Folketinget. Der kommer ikke noget flertal imod regeringen: Man har for meget på alle idioterne.
Hun behøver blot at få nogen til at antyde abernes svagheder - og så har de ikke lyst yderligere debat. At Søren Pape kreperede, har heller ikke skadet. Læg mærke til, at der kom en ændring fra det øjeblik Nazi-Marie Krarup overspillede sine kort - jeg (i al beskedenhed) påpegede, at hun IKKE var Ruslands-ekspert. Men omkring det tidspunkt faldt flere ting sammen.
De andre lande i EU og Nato fortsætter med at smaske ned på deres landsforrædere. Den mest prominente er Victor Orbán i Ungarn. Der er protester på gaden mod ham for værende korrupt. Der skal ikke mange "lækager" til for at vende "folkestemningen" mod den skiderik. Helt klart har man dokumentation i andre EU lande.

Problemet er, at USA - på deres sædvanlige charmerende måde - presser Europa til at finansiere det amerikanske forsvar. Den kommer ikke til at virke. At Macrón tager bladet fra munden var forventeligt. Den Europæiske våbenindustri kan producere de våben til Ukraine og os, vi skal bruge - langt hen ad vejen - og når masseproduktionen kommer i gang, så bliver det til en væsentlig lavere pris.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksen og regeringen i det hele taget er så gode til at holde deres kæft. Mette Frederiksen er en mester i korridorpolitik.

Breedloves kommentar omkring amerikansk politik og midten. Det er efter min mening en konstruktionsfejl i den amerikanske forfatning - det er så ikke så mærkeligt, fordi USA var det første land, der indførte et demokrati, der virkede. De Europæiske forfatninger er senere. Den britiske ordning er godt nok ældre - og er i vidt omfang en inspirtation for den amerikanske.
Her refererer jeg ikke til valgmandsordningen, som er et middelalderligt rudiment. Nej, det er langt snarere, deres tvungne registrering som vælgere - hvilket mange undgår, fordi så risikerer de at blive nævninge. Men den afgørende forskel er, at der er flertalsvalg i enkeltmandskredse. Konsekvensen er, at det er svært at forme en midte i de politiske spektrum. Det karakteristiske for dansk politik er den hjerteskærende konkurrence om at være på midten. Alle vil være mere midte end de andre; fordi det er dér stemmerne er. Det gør det svært at hyppe særinteresse kartofler. Der er altid et alternativt flertal på midten.