ATP tager forskud på bankkrakket

Snu er han

1. Der er ikke nogen interessante investeringsobjekter tilbage. Det skal nok passe, at der er et afkast i bedre offentlige investeringer, hvor staten og kommunerne leaser eller har i dry-charter.
Det har altid været et problem med den manglende sammenhæng mellem drifts- og anlægsbudgetterne: Noget af det Brixtofte blev fanget i.
Man har prøvet adskillige regnskabstekniske modeller; men ingen af dem har haft iøjnefaldende resultater.

2. Der er ikke nogen tvivl om, at der findes reelle kapitalværdier i forskellige former for infrastruktur - som ikke figurerer nogen steder - alene problemet med at værdisætte dem (jeg mener: Hvilken værdi har et 100 år gammelt fyrtårn? - skal det bruges fremover?).
Dernæst er det pløkumuligt, at angive en afskrivningshorisont - operaen f.eks, er konstrueret til at holde i flere hundrede år. Hvilken værdi har Københavns Rådhus - det holder snildt 100 år til. Vil det være hensigtsmæssigt fortsat at beregne en afskrivning - og af hvilken værdi?
Den oprindelige opførelsesværdi? Hvordan vil man omregne Regensens opførelsespris i Rigsdaler til Euro?
Der kan ikke gøres på nogen rimelig måde.
De normale regnskabsregler dur heller ikke, f.eks.: Hvis en bygning afskrives over 50 år og der efter 30 år foretages en renovering, så skal denne afskrives over 20 år, så bygningen stadigvæk er fuldt afskrevet 50 år efter opførelsen. Hvorfor dog det? Hvad skal man ellers gøre?
Lige netop! Efter en årrække bliver hele værdiansættelses princippet fuldstændig arbitrært.
Hvad er DSB's jordbesiddelser værd? (Sidst jeg hørte, var DSB landets største jordbesidder!)
Den fremtidige indtjening tilbagediskonteret? DSB kommer aldrig til at køre med overskud. Skal vi til at operere med negativ jordværdi? Skal folk direkte betales for at overtage f.eks. en banegård, der skal nedlægges?

Jeg er helt enig med Rohde i, at der skal en helt anden tankegang til, hvis vi skal styre de offentlige udgifter på kapitalsiden - alene den omstændighed, at landet må siges at være fuldt udbygget - der skal fremover ikke laves større anlægsarbejder. Alene den omstændighed, at en verdenskrig synes ret fjern i øjeblikket. Så er den der ikke til at rydde op i fortidens fejltagelser. Den landsby, jeg holdt jul i engang i nærheden af Rom havde et centralt gadenet fra romertiden. Ikke noget vedligehold - udover en fejning en gang i mellem. Veje har en tendens til at forblive der, hvor de altid har været.
Sagen er reelt, at der ikke skal investeres noget de næste mange år. Jo, man kan da godt kalde vindmøller en investering med sikkert negativt afkast.

3. Læg mærke til, hvordan ATP forud diskonterer finanssektorens sammenbrud - og pensionskassernes ditto. Rohde prøver at flytte gletscherne inden klaveret rammer syrekasserne. Han er da godt klar over, at de formuer bliver konfiskeret. Men konfiskere ATP - det bliver sgu svært de får færre og færre aktier og obligationer, hvor nedskrivningerne ganske naturligt eliminerer investorerne.

Ad 2) Hvad med
1) En Kattegatbro ?
2) En hærvejsmotorvej ?
3) Et frasalg af skinnedelen af DSB, koblet med en forpligtigelse til langt om længe at elektrificere foretagnet ?
4) Et atomkraftværk (eller 10)?

Langt hen af vejen kunne det være "a match made i heaven". Rhode har et behov for at investere, men ingen investeringsobjekter. Politikkerne har et behov for, at aktiviteten øges nu, men samfundet kan ikke påtage sig mere gæld, eller køre med større statsunderskud. Hvis ATP ikke opfører sig ordentligt i handlerne kan de altid bare strafbeskattes eller konfiskeres - whats not to like ?
Der er selvfølgelig altid risikoen for at der går udenlandsk kapitalfond og TDC i den, men med et nuværende investeringsklima må risikoen være begrænset.

Mvh
cirb