Yellen mener økonomien har stadig brug for hjælp.

a hearing before the Senate Banking Committee, Yellen

Yellen skrev:“These and other indications that significant slack remains in labor markets are corroborated by the continued slow pace of growth in most measures of hourly compensation,” Yellen said in her prepared remarks.

Her comment also signaled that she is not worried about the recent rise in inflation readings. She said that food and energy prices -- which the Fed tends to discount because they are highly volatile -- helped boost the data and noted that inflation remains below the central bank’s target despite the increase.

• The first step is to wind down its trillion-dollar bond-buying program, which was designed to propel the economy over a speed bump. The Fed has been slowly phasing it out over the year, and Yellen said Tuesday that it expects to end the purchases altogether in October.

  
  

• Fed officials have been “constructively working” on what to do next, Yellen said, particularly on the technical aspects of raising interest rates when the central bank’s balance sheet has ballooned to more than $4 trillion. But she stressed that the timing of the first interest rate increase since the recession will depend on how the pace of the recovery.

  
  

Den næste kommentar fra Yellen er nok så væsentlig:

“There’s no formula or mechanical answer I can give you for when the first rate increase will occur," she said. "It will depend on the economy.”

Den måde jeg udlægger det på er:

Naturligvis vil en omlægning af den kinesiske import - eksporten vil fortsat falde jævnt - i sidste ende betyde øget eksport fra USA - om ikke af anden årsag, så fordi fødevarepriserne i hele verden afhænger af den amerikanske fødevareproduktion.

Hvordan prisstigningerne slår igennem i forbedrede amerikanske handelstal - det er meget svært at sige fordi det skal igennem det internationale marked, der dels langt fra er perfekt, dels har mange substitueringer, der skal glide på plads ifht. hinanden. Endelig er der ganske betydelige trægheder i de forskellige underprocesser - og forsinkelser af forskellig styrke og varighed.

Hvordan det kommende prisfald på energi kommer til et blot nogenlunde endeligt udtryk er forbundet med betydelig usikkerhed. At der kommer et energiprisfald, det kan vi nok godt gå ud fra som givet.

• Dels vil efterspørgslen efter energi falde - om ikke af anden årsag, så Kinas synken sammen. Heldigvis lader det til, at Kina synker sammen - i modsætning til det langt farligere scenarie - nemlig et pludseligt totalt og generelt kinesisk sammenbrud.
• Dels vil udbuddet falde som følge af dels højere udvindingsomkostninger - producenter har gennem nogen tid proppet olie/gas forekomster til, som følge af manglende rentabilitet i udvindingen - de kunstigt høje oliepriser har medført effektiviseringer i anvendelsen af energi og flere programmer løber allerede. Det vil tage tid inden investeringer i f.eks. vindmøller bliver så absurde, at man lader være.
• Dels er der tale om usikkerhed om med hvilken hast og i hvilken form Rusland tillades at bryde sammen.

På den baggrund er Yellen's indstilling pragmatisk. Slutresultatet er såmænd givet nok; men datoen er noget ganske andet og vejen derhen er heller ikke nøje beskrevet: Blandt andet er der problemet om størrelse og placering af politiske klaphatte, som om ikke andet kan medføre betydeligt tidsspilde.

Jeg tror faktisk det er meget fornuftigt med en ad hoc tilgang, fordi en gennemregning af stadig mere konstruerede samfundsøkonomiske modeller vil give meget præcise svar - forkerte svar.

Mere af det samme.

Det er rimelig sikkert, at Kina er gået over til at være en nettoimportør (eller tæt på). Den import betales naturligvis ved at tære på formuen. Det betyder naturligvis at Kina sælger amerikanske statsobligationer.

Nogle af disse obligationer er blevet opkøbt af FED opkøbsprogram; men det er noget mindre end man tror, fordi der også i opkøbene er ret betydelige mængder andre obligationer - ganske almindeligt flexlort, hvor amerikanske banker udsteder "jeg skylder mig"-sedler og lægger dem i kassen.

Hvis vi så konstaterer at salget af amerikanske statsobligationer er ganske betydeligt; mens FED opkøb har været relativt små, så skulle det have medført:

a) Et voldsomt fald af USD (ifht. f.eks. EUR) - det er ikke sket.

b) En voldsom rentestigning, fordi når kursen på USD ikke vil give efter, så må kursen på obligationerne gøre det - hvor nødig kineserne end vil tabe penge. Det er heller ikke sket!

Altså må der være nogen, der har opkøbt de udbudte amerikanske statsobligationer!
Dette sted er formentlig Japan, der er lige så stor en kreditor som Kina (næsten), hvor YEN er faldet med ca. 5% siden sidste år. Derfor har de japanske investorer købt amerikanske statsobligationer, så både kurs og rente er blevet hvor de skal være. Investorerne har fået afkastet på devalueringen af YEN.

At den devaluerede YEN så betyder. at importen af fødevarer og energi til Japan er blevet dyrere - og der dermed er sket en omfordeling i Japan fra lønmodtagerne til pensionisterne - og pensionerne er skrevet ned med en forholdsvis betydelig inflation - det er så den anden side af mønten.

At Japan har devalueret kan vi se af priserne på f.eks. biler. Det problematiske i den forøgede eksport på baggrund af valutadumpning er, at Japan er ved at køre sig i smadder på samme måde som Kina. Lavere priser på eksporten og højere på importen - det betyder naturligvis, at det, der bliver til overs af forskellen på eksport- og importpris bliver mindre - det var sådan set det lønmodtagerne skulle leve af - og de japanske virksomheder.

Det er muligvis det forhold Yellen peger på: Nemlig at beskæftigelsen i USA - udsat for en valutarisk dumpning fra ikke bare Kina; men også fra Japan - er meget labil.
Det næste er, at man ikke kan være sikker på, hvornår Japan ikke kan holde til mere, hvorved de japanske investorer ikke kan blive ved med at købe amerikanske statsobligationer i hidtidigt omfang, hvorfor det næppe er muligt at holde renten nede på sigt. Det man kan gøre er at holde rentestigningen i beskedne rammer.

Investeringerne i USA har heller ikke noget med renten at gøre, når renten er så lav, så der er udelukkende tale om finansielle gymnastiske øvelser. Det har det så alligevel, fordi en højere rente vil betyde at bankerne skulle til at tage tab fordi debitorerne ikke kan betale. Det vil naturligvis mindske den kredit, der er til rådighed til udlån til virksomhederne. Hvor meget erhvervslivet i USA finansierer uden om bankerne véd jeg ikke; men, jeg formoder, det må være mere end i Europa. Derfor vil en betydelig del af kreditbehovet kunne finansieres gennem leverandørkreditter.

Jeg tror hun har sagt om arbejdsmarkedet, hvad hun vil.

I en tid med stigning i USD som følge at - om ikke flugt til, så - immigration til USD, så har jeg svært ved at se pengepolitikken havende nogen sammenhæng med arbejdsmarkedspolitikken.

Samme som jeg har påpeget med skattelettelser til de laveste indkomster.

The story goes like this: The wealthy tend to save a large proportion of their income, whereas middle and lower-income people spend almost all of what they earn. Because a rising share of income is going to the wealthy, spending — and hence aggregate demand — is rising more slowly than it would if there were more even distribution of income. Skyrocketing debt levels papered over this disconnect in the mid-2000s, but now we could be feeling its effect.

Intet revolutionerende i det. Faktisk alm. sund fornuft.

....under the current economic arrangement, the nation’s potential economic growth is lower than it might otherwise be. Which implies that it would be dangerous for the Fed to try to seek growth much faster than that using monetary policy, as doing so might unleash inflation, financial bubbles or both.

Insolvente flextumper.

But this has contributed to an imbalanced form of growth in the United States. Many of the first-order effects of the Fed’s bond buying have been, for example, to drive up the stock market and to help lower mortgage rates. Because stocks are disproportionately owned by the wealthy and the upper middle class have been in best position to refinance their mortgages, the benefits of Fed policy for middle and low-income workers have been more indirect.

Der er to måder at give skattelettelser i USA:
Enten mindske landbrugsstøtten; men det afhænger af verdensmarkedsprisen på korn i sidste ende - den pris har så en sammenhæng med kursen på USD, Det ses mest tydeligt p.t. i olieprisen, som målt i USD falder; men er nogenlunde konstant i EUR. Dvs. den stigende kurs på USD giver ikke den prisstigning - det skal nu nok komme - hvorfor landbrugets indtægter målt i USD ikke stiger, som de burde.

Her skal skattelettelser i bunden modvirke en yderligere skævvridning som følge af fødevareprisstigninger. Man kan ikke påregne nogen særlig substitution væk fra fødevarer, hvorfor der kun er indkomsteffekten.

Eller mindskede forsvarsudgifter. Her vil produktivitetsforøgelser nok gøre sit - sammen med en realistisk vurdering af fjendernes kapaciteter. De sparede forsvarsudgifter opvejes med en bedre sundhedstjeneste, som dels skaber beskæftigelse, dels kommer de laveste indkomster (om nogen) til gode.

Det bliver nok en blanding af alle ting.

De bedste indkomster er formentlig - som i Danmark - de mest gældsatte - ud fra den betragtning, at helt lave indkomster ikke kan stifte gæld i nationaløkonomisk betydende omfang. Altså: De insolvente flextumper kommer aldrig ud af klemmen. Hvis ikke renten holdes nede, så går flextumperne fallit og kan slet ikke bruge noget.

Er der i det hele taget et marked?

Most obviously, interest rates on long-term U.S. government debt — the rates that the usual suspects keep telling us will shoot up any day now unless we slash spending — have fallen sharply. This tells us that markets aren’t worried about default, but that they are worried about persistent economic weakness, which will keep the Fed from raising the short-term interest rates it controls.

Njaarhh.. det er nok nærmere at BRIK o.lign. flygter over i USD og statsobligationer. Når valutakursen går op, så kommer investorernes afkast i lokal mønt derfra - renten og inflationen er man sådan set ligeglad med. Problemet er om man kan komme af med obligationen til pålydende, så man kan reinvestere pengene i udlandet. Indtil videre har det været småt med at hælde pengene tilbage, for aktierne i udlandet er også steget. Det bliver så ikke bedre, fordi i samme øjeblik genanbringelsen tager fart, så falder kursen på USD og så bliver de "optimistisk" prissatte aktier mm. pludselig endnu dyrere. Det er formentlig det, der sker i øjeblikket.
Det vil formentlig lede til krak, fordi investorerne har nok en opfattelse af, hvad aktien skal koste i USD. Nu falder USD, hvilket ikke gør udenlandske værdipapirer mere interessante.
Her er problemet, at de investeringer man forlod til en urealistisk høj pris, de har i ventetiden, hvor pengene har lumret i amerikanske statsobligationer, de er ikke blevet mere værd.

It’s also instructive to look at interest rates on “inflation-protected” or “index” bonds, which are telling us two things. First, markets are practically begging governments to borrow and spend, say on infrastructure; interest rates on index bonds are barely above zero, so that financing for roads, bridges, and sewers would be almost free. Second, the difference between interest rates on index and ordinary bonds tells us how much inflation the market expects, and it turns out that expected inflation has fallen sharply over the past few months, so that it’s now far below the Fed’s target. In effect, the market is saying that the Fed isn’t printing nearly enough money.

In any case, the next time you hear some talking head opining on what we must do to satisfy the markets, ask yourself, “How does he know?” For the truth is that when people talk about what markets demand, what they’re really doing is trying to bully us into doing what they themselves want.

Lige præcis.