Min gamle tese

Der er ikke købere nok i markedet.

Hverken til boliger, biler eller andre langvarige forbrugsgoder.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/257312/kapitalismen_truet_af_stigende_indkomstforskel.html

Jeg synes det har taget temmelig lang tid for de "etablerede" analytikere at nå frem til dette relativt åbenlyse faktum.

Man kan jo se det over alt.

Biler f.eks. Små økonomiske "folkevogne" er faldet med en ca. 20 % i realpriser over de sidste 20 år. Alligevel overstiger produktionskapaciteten efterspørgslen.

Ferierejser: Ja, charterturismen var virkeligt et guld æg for de lande / områder der kom med på vognen først. For mig at se er det åbenlyst at der nu over hele middelhavsområdet er blevet over investeret i ferieindustrien. Man kan vel "producerer" 2 til 3 hundrede millioner "badeferier" af en uges længde om året, men desværre er der kun købere til 150 millioner. Resultat: Priserne presses ned. Mallorca kan bare ikke være dyrere end Tyrkiet, så overliggeren ligger vel på en ca. 300 euro pr. person pr. uge, helst med "all inklusive". Det kan tyrkerne og tuneserne producerer til, men grækerne og spaniolerne kan ikke. Med mindre de altså får deres omkostninger ned. Problemet for Grækenland og Spanien er bare, at der står i 100. tusindvis af hoteller og ferieboliger klar.

Boliger: Jo, der er mange til salg af dem, men meget få købere. Sommerhuse er en særlig stor gyser, for dem kan man jo altså undværer.

Nedsættelser af lønninger, bortfald af sociale sikkerhedsnet, stadigt større trusler om arbejdsløshed, samt ikke mindst stigende fødevarepriser vil yderligere skubbe til udviklingen. Stigende skatter har sjovt nok samme effekt. Antallet af pengestærke og købedygtige forbruger mindskes stille og roligt, over hele verden.

enig, der er et massivt pres, fordi man har ruineret forbrugerne.

Det er den omfordeling, der er sket til pensionisterne. Pensionister forbruger ikke ret meget.

Vejen frem lader til at være skattemæssigt at konfiskere pensionerne og bruge provenu til rekapitalisering af bankerne. Men det åbne spørgsmål er om der er nok i de pensioner til at udligne tabene i finanssektoren - jeg har min tvivl.

Nej - det er ikke primært et pensionist releteret problem. Sagen er, at man systematisk gennem 20 år, har udhulet middelklasseskøbekraft, ved at fodre dem med deres egen hale (forbugslån).

Nu sidder der nogle relativt få, men meget rige firmaer og folk, og en forarmet middelklasse der ikke har noget at købe for.

De relativt få - globalt set ca. 5% - velhavere kan ikke udgøre en tilstrækkelig efterspørgsel til at holde hverken markeder eller fabrikker kørende.

Løsningen er at kanalisere flere penge til middelklassen, og færre til overklassen, for nu at blive i den terminologi.

De enorme formuer i overklassen skal indrages, beskattes eller konfiskeres. De har alligevel så mange penge, at de ikke kan nå at bruge
dem i dette liv.

Plyds skrev:Nej - det er ikke primært et pensionist releteret problem. Sagen er, at man systematisk gennem 20 år, har udhulet middelklasseskøbekraft, ved at fodre dem med deres egen hale (forbugslån).

Nu sidder der nogle relativt få, men meget rige firmaer og folk, og en forarmet middelklasse der ikke har noget at købe for.

De relativt få - globalt set ca. 5% - velhavere kan ikke udgøre en tilstrækkelig efterspørgsel til at holde hverken markeder eller fabrikker kørende.

Løsningen er at kanalisere flere penge til middelklassen, og færre til overklassen, for nu at blive i den terminologi.

De enorme formuer i overklassen skal indrages, beskattes eller konfiskeres. De har alligevel så mange penge, at de ikke kan nå at bruge
dem i dette liv.

Jeg er enig i din analyse Plyds. Det er forarmelsen af middelklassen i "vesten", dvs. USA og Europa, der er problemet. Man har holdt det skjult længe, ved at opskrue ejendomspriser og klistre folk ind i lån, samtidig med man har holdt inflationen i ave ved at "globalisere" store dele af industriproduktionen. Men meget tyder på at vi er ved vejs ende i den proces.

Det gik galt den dag det ikke længere var muligt at pumpe forbruget kunstigt op ved lånefinansiering i stor stil. det er som om økonomer verden over helt har overset, at Keynes berømte "multiplikator effekt" også virker den anden vej. Pumpes forbruget kunstigt op i en periode ved hjælp af økonomiske stimulanser, så bliver "normaliseringen" efter stimuli ophører desto hårdere end hvis man ikke havde stimuleret.

Og lånefesten op gennem 00 erne var ren epo for økonomien verden over. Store dele af overklassens midler blev recirkuleret tilbage til de økonomier de oprindeligt kom fra, og skabte derved nye gevinstmuligheder for de super rige. Og mulighed for store ekstra skatteinddrivelser for de politikere der velvilligt så til mens det store luftnummer blev udført. Tænk bare på hvor meget den danske stat har fået ind i registreringsafgifter på alle de firehjulstrækkere villa folket anskaffede sig i de glade år.

Men nu kører vi så den anden vej. Vi ved at den gennemsnitlige familien Danmark er klistret ind i lån, som nu til manges store overraskelse skal til at afdrages. Surt, når man nu ikke længere tjener penge på at sove i sin seng om natten. Og særligt surt når det man har lånt til ikke længere er så meget værd som man betalte for det, eller i det mindste har belånt det for. Den cocktail vil betyde en forbrugsnedgang. Og mindre forbrug er jo lig med færre skatteindtægter, færre beskæftigede, mindre eller ingen lønstigninger.

Er løsningen så ikke bare at give økonomien en ny dosis epo ? For eksempel i form af øgede offentlige budgetunderskud.

Jeg tror det ikke, for økonomiens grundlæggende problem er og bliver ubalance. Det var problemet i år 2000, hvor vi så småt var på vej ind i en resesion, hvor økonomien jo prøver at genoprette balancen. Det fik den ikke lov til at gøre, tvært imod, man dopede den i stedet. Resultatet kender vi jo nu. Problemerne der skal løses nu, er langt større end problemerne var i år 2000. Ubalancen er bare blevet så meget større ef dopingen. Det vil sige at vejen tilbage til en økonomisk balance på verdensplan er b levet endnu mere stenet og pinefuld end hvis man havde undladt dopingen.

http://epn.dk/privat/ECE5436514/detailekspert-de-fede-tider-kommer-ikke-igen/

Ovenstående artikel forklarer det jo på en lidt anden måde: Vi "downsizer" os gennem krisen.

Plyds skrev:
De enorme formuer i overklassen skal indrages, beskattes eller konfiskeres. De har alligevel så mange penge, at de ikke kan nå at bruge
dem i dette liv.

Det kan du ikke gøre særligt effektivt i et retssamfund. Måske lidt skatter, men så smutter investeringerne også.

Måske kunne bedre kontrol med finanssektoren også være en god løsning.


Men du er nok nødt til at tage fat et andet sted. Du skal igen få folk til at efterspørge dyre og holdbare ting, som produceres og repareres lokalt.

Det betyder selvfølgeligt, at der ikke også er råd til den årlige udlandsrejse, fladskærme, nyt køkken, grimme glaserede tage og bil nr. to.

Du kommer nok også til at bede folk om at få mindst 3 børn per kvinde. Og hvis de ikke vil, så beskatte dem, der slipper for let i den sammenhæng.


Sagen er jo ganske enkelt, at hr. og fru Jensen også har taget "den lille grådighed" til sig. De gider kun investere i sig selv - gerne på bekostning af efterkommerne. Derfor nul børn og kineservarer. Og prøv bare at få selv en arbejdsmand til at investere sin pension eller opsparing i lokale virksomheder.....

Det her er ikke en håndfuld kapitalister og banker, der har taget røven på os alle sammen. Vi er alle skyldige. Greed.....


/BF

SortKaffe skrev:

Plyds skrev:Nej - det er ikke primært et pensionist releteret problem. Sagen er, at man systematisk gennem 20 år, har udhulet middelklasseskøbekraft, ved at fodre dem med deres egen hale (forbugslån).

Nu sidder der nogle relativt få, men meget rige firmaer og folk, og en forarmet middelklasse der ikke har noget at købe for.

De relativt få - globalt set ca. 5% - velhavere kan ikke udgøre en tilstrækkelig efterspørgsel til at holde hverken markeder eller fabrikker kørende.

Løsningen er at kanalisere flere penge til middelklassen, og færre til overklassen, for nu at blive i den terminologi.

De enorme formuer i overklassen skal indrages, beskattes eller konfiskeres. De har alligevel så mange penge, at de ikke kan nå at bruge
dem i dette liv.

Jeg er enig i din analyse Plyds. Det er forarmelsen af middelklassen i "vesten", dvs. USA og Europa, der er problemet. Man har holdt det skjult længe, ved at opskrue ejendomspriser og klistre folk ind i lån, samtidig med man har holdt inflationen i ave ved at "globalisere" store dele af industriproduktionen. Men meget tyder på at vi er ved vejs ende i den proces.

Det gik galt den dag det ikke længere var muligt at pumpe forbruget kunstigt op ved lånefinansiering i stor stil. det er som om økonomer verden over helt har overset, at Keynes berømte "multiplikator effekt" også virker den anden vej. Pumpes forbruget kunstigt op i en periode ved hjælp af økonomiske stimulanser, så bliver "normaliseringen" efter stimuli ophører desto hårdere end hvis man ikke havde stimuleret.

Og lånefesten op gennem 00 erne var ren epo for økonomien verden over. Store dele af overklassens midler blev recirkuleret tilbage til de økonomier de oprindeligt kom fra, og skabte derved nye gevinstmuligheder for de super rige. Og mulighed for store ekstra skatteinddrivelser for de politikere der velvilligt så til mens det store luftnummer blev udført. Tænk bare på hvor meget den danske stat har fået ind i registreringsafgifter på alle de firehjulstrækkere villa folket anskaffede sig i de glade år.

Men nu kører vi så den anden vej. Vi ved at den gennemsnitlige familien Danmark er klistret ind i lån, som nu til manges store overraskelse skal til at afdrages. Surt, når man nu ikke længere tjener penge på at sove i sin seng om natten. Og særligt surt når det man har lånt til ikke længere er så meget værd som man betalte for det, eller i det mindste har belånt det for. Den cocktail vil betyde en forbrugsnedgang. Og mindre forbrug er jo lig med færre skatteindtægter, færre beskæftigede, mindre eller ingen lønstigninger.

Er løsningen så ikke bare at give økonomien en ny dosis epo ? For eksempel i form af øgede offentlige budgetunderskud.

Jeg tror det ikke, for økonomiens grundlæggende problem er og bliver ubalance. Det var problemet i år 2000, hvor vi så småt var på vej ind i en resesion, hvor økonomien jo prøver at genoprette balancen. Det fik den ikke lov til at gøre, tvært imod, man dopede den i stedet. Resultatet kender vi jo nu. Problemerne der skal løses nu, er langt større end problemerne var i år 2000. Ubalancen er bare blevet så meget større ef dopingen. Det vil sige at vejen tilbage til en økonomisk balance på verdensplan er b levet endnu mere stenet og pinefuld end hvis man havde undladt dopingen.

http://epn.dk/privat/ECE5436514/detailekspert-de-fede-tider-kommer-ikke-igen/

Ovenstående artikel forklarer det jo på en lidt anden måde: Vi "downsizer" os gennem krisen.

Helt enig i observationen.

Spørgsmålet er bare, hvilken mekanisme lå bag? Hvorfor lod middelklassen sig forarme siden ca. 1975? Det er jo meget lang tid for intelligente mennesker? Hvad fik de til gengæld? Hvad var belønningsmekanismen?

Når du ved det, så kan du stille uret tilbage. Det tager nok lige så mange år (35 år).

Jeg tror på, at lokalt ejerskab (ie. andelstanken) er en farbar vej. Spørgsmålet er, hvor store "lokale" ejerskabet vi kan overskue. Jeg vil f.eks. gerne betale for den lokale arbejdsmands begavede søns udd. - men ikke for alle Muhammed'erne, som jeg er blevet belemret med imod min vilje.

Der er behov for en eller anden direkte kobling imellem min økonomiske ageren og de lokale konsekvenser. De fleste får jo ikke dårlig samvittighed over at købe endnu en uholdbar kinesisk dims - selvom den logiske konsekvens er, at arbejdsmand Jensen - eller hans søn - bliver arbejdsløs. Og når fabrikken lukker, så er der heller ikke jobs nok til lokale håndværkere og ingeniører etc.

/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
De enorme formuer i overklassen skal indrages, beskattes eller konfiskeres. De har alligevel så mange penge, at de ikke kan nå at bruge
dem i dette liv.

Det kan du ikke gøre særligt effektivt i et retssamfund. Måske lidt skatter, men så smutter investeringerne også.


/BF

Vrøvl, det går da udmærket.

BamsesFar skrev:
Helt enig i observationen.

Spørgsmålet er bare, hvilken mekanisme lå bag? Hvorfor lod middelklassen sig forarme siden ca. 1975? Det er jo meget lang tid for intelligente mennesker? Hvad fik de til gengæld? Hvad var belønningsmekanismen?/BF

Belønningsmekanismen har været at man overhovedet blev middelklasse, med uddannelse, fast gage, villa, Volvo og vovhund. I 1960'ernes Danmark var langt de fleste lønmodtagere almindelige arbejdere, de heldigste i fast beskæftigelse på værfterne eller den øvrige industri. De mindre heldige timelønnede, løst ansatte f.eks. i håndværksvirksomheder. Middelklassen, som vi kender den i dag var lille, og den lavere middelklasse bestod af bl. a. kontorfunktionærer, lokomotivførere, skolelærere, offentligt ansatte i administrationen samt mindre erhvervsdrivende. Den højere middelklasse var endnu mindre, og bestod af læger, tandlæger, advokater og større selvstændige med over 10 ansatte. Arbejderne boede hovedsageligt til leje, i forholdsvis små lejligheder f.eks. som dem ude på Tingelingbjerget. Selvom 1960'erne havde budt på store parcelhusbyggerier, var ejerboligen stadig ikke den typiske boligform for danskerne anno 1970.

Men det blev det så, i takt med at alle børnene fra arbejderfamilierne fik en uddannelse og fast beskæftigelse enten hos det offentlige, eller hos en af de industrivirksomheder som rent faktisk klarede sig rigtig godt her i landet frem til den første oliekrise i 1973. Men oliekrisen blev jo overvundet, og den offentlige sektor fortsatte med at vokse, bl.a. takket være et sprudlende boligmarked, der jo så ud til kun at gå op og op. Det var den første lånefinansierede bobletid. Boblen sprang imidlertid ved indgangen til 80'erne. Kan Du huske da Knud Heinesen, daværende finansminister, for åben skærm erkendte at Danmark var på vej mod afgrundes rand ? Da Anker Jørgensen gav op, fordi landet var ramt af stagflation ? Pølledrengen, eller Poul Schlüter, fik vendt skuden ved at angribe casino økonomien. Der blev sat en effektiv stopper for boligfinansieringens mere uheldige konsekvenser for økonomi'en, nu skulle alle boliglån tilbagebetales over bare 20 år. Forventeligt gav denne ordning anledning til et par tvangsauktioner, men medicinen virkede. Dansk økonomi genvand.t sin konkurrenceevne, og der kom styr på betalingsbalancen. Da Nyrop kom til i 1993 greb han tilbage til de gammelkendte kneb, finansiering af velfærdssamfundet via boligmarkedet. Restriktionerne på realkreditten blev lempet, og det virkede. Der var igen råd til at hyre offentligt ansatte i klumper. At industrien og produktionen så mistede konkurrence evne så man stort på. Helt galt gik det som bekendt da Betjentsen og Fjoghet smed alle hæmninger væk og lod lånefesten genoplive for fuld musik. Men den "nye" middelklasse overlevede jo som bekendt, endda på første klasse. Så det var de efterspurgte belønningsmekanismer, i resume form.

BamsesFar skrev:Når du ved det, så kan du stille uret tilbage. Det tager nok lige så mange år (35 år). /BF

Ja, vi skal have fundet en ny Schlüter, der kan forklare folk de basale økonomiske sammenhænge.

BamsesFar skrev:Jeg tror på, at lokalt ejerskab (ie. andelstanken) er en farbar vej. Spørgsmålet er, hvor store "lokale" ejerskabet vi kan overskue. Jeg vil f.eks. gerne betale for den lokale arbejdsmands begavede søns udd. - men ikke for alle Muhammed'erne, som jeg er blevet belemret med imod min vilje. /BF

Måske. Det afgørende er, at danskerne igen får råd til at købe de produkter vi selv fremstiller.

BamsesFar skrev:Der er behov for en eller anden direkte kobling imellem min økonomiske ageren og de lokale konsekvenser. De fleste får jo ikke dårlig samvittighed over at købe endnu en uholdbar kinesisk dims - selvom den logiske konsekvens er, at arbejdsmand Jensen - eller hans søn - bliver arbejdsløs. Og når fabrikken lukker, så er der heller ikke jobs nok til lokale håndværkere og ingeniører etc./BF

Problemet er og bliver, at vi nok selv gerne vil have en god løn og ordentlige arbejdsvilkår, men vi vil samtidig også gerne købe billigt. Eller måske rettere, vi er tvunget til at købe billigt, da skatter og afgifter fordyrer varerne så meget, at lokalt producerede er uopnåelige. Tænk på hvad et par cowboy bukser ville koste hvis de var fremstillet efter dansk overenskomst

SortKaffe skrev:
Problemet er og bliver, at vi nok selv gerne vil have en god løn og ordentlige arbejdsvilkår, men vi vil samtidig også gerne købe billigt. Eller måske rettere, vi er tvunget til at købe billigt, da skatter og afgifter fordyrer varerne så meget, at lokalt producerede er uopnåelige. Tænk på hvad et par cowboy bukser ville koste hvis de var fremstillet efter dansk overenskomst

Det her "problem" er slet ikke noget problem.

Hvor tit går nogen i dag med deres cowboybukser til de er slidt op? Eller stopper sokkerne / trøjen etc.

Der er tale om grådighed og intet andet. Grådighed efter mere, bedre, nyere.

Alle har råd til at købe lokalt producerede varer. Måske skal risen og pampasbøffen byttes ud med frikadeller og kartofler? Måske skal man spise mindre kød? Måske skal coca cola'en (den ægte vare) bytes ud med en kop kvædethe eller vand. Det er sikkert også sundere?

Når det drejer sig om mindre forbrugsvarer, så er valget jo endnu nemmere. Køb dansk, tysk, svensk? Det holder.

/BF

SortKaffe skrev:

BamsesFar skrev:
Helt enig i observationen.

Spørgsmålet er bare, hvilken mekanisme lå bag? Hvorfor lod middelklassen sig forarme siden ca. 1975? Det er jo meget lang tid for intelligente mennesker? Hvad fik de til gengæld? Hvad var belønningsmekanismen?/BF

Belønningsmekanismen har været at man overhovedet blev middelklasse, med uddannelse, fast gage, villa, Volvo og vovhund. I 1960'ernes Danmark var langt de fleste lønmodtagere almindelige arbejdere, de heldigste i fast beskæftigelse på værfterne eller den øvrige industri. De mindre heldige timelønnede, løst ansatte f.eks. i håndværksvirksomheder. Middelklassen, som vi kender den i dag var lille, og den lavere middelklasse bestod af bl. a. kontorfunktionærer, lokomotivførere, skolelærere, offentligt ansatte i administrationen samt mindre erhvervsdrivende. Den højere middelklasse var endnu mindre, og bestod af læger, tandlæger, advokater og større selvstændige med over 10 ansatte. Arbejderne boede hovedsageligt til leje, i forholdsvis små lejligheder f.eks. som dem ude på Tingelingbjerget. Selvom 1960'erne havde budt på store parcelhusbyggerier, var ejerboligen stadig ikke den typiske boligform for danskerne anno 1970.

Men det blev det så, i takt med at alle børnene fra arbejderfamilierne fik en uddannelse og fast beskæftigelse enten hos det offentlige, eller hos en af de industrivirksomheder som rent faktisk klarede sig rigtig godt her i landet frem til den første oliekrise i 1973. Men oliekrisen blev jo overvundet, og den offentlige sektor fortsatte med at vokse, bl.a. takket være et sprudlende boligmarked, der jo så ud til kun at gå op og op. Det var den første lånefinansierede bobletid. Boblen sprang imidlertid ved indgangen til 80'erne. Kan Du huske da Knud Heinesen, daværende finansminister, for åben skærm erkendte at Danmark var på vej mod afgrundes rand ? Da Anker Jørgensen gav op, fordi landet var ramt af stagflation ? Pølledrengen, eller Poul Schlüter, fik vendt skuden ved at angribe casino økonomien. Der blev sat en effektiv stopper for boligfinansieringens mere uheldige konsekvenser for økonomi'en, nu skulle alle boliglån tilbagebetales over bare 20 år. Forventeligt gav denne ordning anledning til et par tvangsauktioner, men medicinen virkede. Dansk økonomi genvand.t sin konkurrenceevne, og der kom styr på betalingsbalancen. Da Nyrop kom til i 1993 greb han tilbage til de gammelkendte kneb, finansiering af velfærdssamfundet via boligmarkedet. Restriktionerne på realkreditten blev lempet, og det virkede. Der var igen råd til at hyre offentligt ansatte i klumper. At industrien og produktionen så mistede konkurrence evne så man stort på. Helt galt gik det som bekendt da Betjentsen og Fjoghet smed alle hæmninger væk og lod lånefesten genoplive for fuld musik. Men den "nye" middelklasse overlevede jo som bekendt, endda på første klasse. Så det var de efterspurgte belønningsmekanismer, i resume form.

Måske?

Jeg er hverken enig eller uenig.

Jeg mener dog, at forhistorien (frem mod oliekriserne) i alt fald indeholder et par elementer mere: Vi havde et relativt beskyttet hjemmemarked (dvs. folk købte lokale varer). Vi havde et relativt veludviklet eksportindustri (fordi mange lande stadig ingen industri havde eller lå bag jerntæppet).

Finansmarkederne var stadig strengt regulerede.

Endeligt mener jeg, at der med Thatcher og Reagan skete et bredt moralsk skred. Det var pludseligt OK, at ikke bare bankdirektøren men også arbejdsmand Hansen blev grådig. Begge parter ville have stadig mere forbrug men yde stadig mindre.

Bamsesfar, ang. dit første indlæg : Når man først har vænnet sig til et forbrug af en vis størrelse, så er det knageme svært at sætte forbruget ned.

Du og jeg kan måske. Men folk der er 15 til 20 år yngre kan ikke. Med mindre altså, de bliver tvunget.

Og tvang, ja det kan vi a godt lave, hvis vi ellers synes et DDR lignende samfund er sagen. Ellers skal vi nok lade være

Ang. indlæg nr. 2: Enig, Maggie og Ronnie var bannerførere for "dirty tricks" i finansindustrien. Spørgsmålet er bare: Havde de noget valg. Strategisk var USA presset af sovjet, da Ronnie fik den geniale ide at slå røde russerne med økonomiske våben alene. Og vi må medgive ham, det virkede. Sovjet gav op, da de måtte indse at USA totalt ville udmanøvrerer dem med stjernekrigsprojektet. Et projekt der var så dyrt, at samtlige russere kom til at lide sultedøde hvis sovjet havde forsøgt at følge med.

At Ronnie så slet ikke havde pengene er jo en anden sag. Det sloges vi så med nu. Men den kamp er dog bedre end alternativet

Tjaa - hvad gik der galt? Det er vel en kombination af rigtig mange ting, men det er i den grad accelereret de sidste 15-20 år, hvor en støre og større del af den globle opsparing/formue er endt på ganske, ganske få hænder.

En af de ting der skal stoppes er transfer-pricing, som tillader multinationale selskaber at trække enorme summer skattefrit ud af de lande hvor de er tjent. Puff - væk - det minder om 1800 tallet's udbytten af kolonier, hvor man stjal råstofferne for en kasse skrammel.

Dernæst skal skattely afskaffes.

Andelsselskaber f.eks. på forsyningsområdet vil være godt, og jeg tror det vil vinde frem igen, men de må ikke blive for store, for så forsvinder Non-profit tanken.

Sidst, men ikke mindst, så har vi haft en alt ødelæggende inflation de sidste ca. 40 år. Og middelklassens lønninger er slet, slet ikke fulgt med.

I 60'erne og 70'erne kunne det stadig lade sig gøre, at forsørge en familie på kun een løn. Beskeden - men dog muligt. I dag er kun lige muligt på to lønninger.

Middelklassens købekraft er forsvundet. Jeg har ikke lige løsningen på den her og nu, men jeg er ret sikker på, at vi skal over i en anden form for pengesystem, hvor FIAT money er væk, ofr fractional reserve banking er afskaffet.

SortKaffe skrev:

At Ronnie så slet ikke havde pengene er jo en anden sag. Det sloges vi så med nu. Men den kamp er dog bedre end alternativet

Mangle penge og mangle penge ...... det ved jeg nu ikke!

Det problematiske kommer, når det går op for kineserne, at de står med regningen......... de har INGEN humoristisk sans.....

Plyds skrev:

Andelsselskaber f.eks. på forsyningsområdet vil være godt, og jeg tror det vil vinde frem igen, men de må ikke blive for store, for så forsvinder Non-profit tanken.

Netop infrastruktur (lidt bredere tilgang) bør være statsligt drevet. Gerne med tydelige "formålsparagraffer/visioner". Det kræver dog, at det off. er en noget mere kontant arbejdsgiver, end vi har set med med det gamle TDC etc. Lønningerne, goder etc. skal være rimelige men lave. Gerne i bytte mod større jobsikkerhed.

Jeg betragter i øvrigt folkeskole på helt sammen måde. Det er også vigtig infrastruktur, der bør drives som ovenfor beskrevet. Også gerne statsligt, da alle har krav på samme kvalitet folkeskole.

/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:

Andelsselskaber f.eks. på forsyningsområdet vil være godt, og jeg tror det vil vinde frem igen, men de må ikke blive for store, for så forsvinder Non-profit tanken.

Netop infrastruktur (lidt bredere tilgang) bør være statsligt drevet. Gerne med tydelige "formålsparagraffer/visioner". Det kræver dog, at det off. er en noget mere kontant arbejdsgiver, end vi har set med med det gamle TDC etc. Lønningerne, goder etc. skal være rimelige men lave. Gerne i bytte mod større jobsikkerhed.

Jeg betragter i øvrigt folkeskole på helt sammen måde. Det er også vigtig infrastruktur, der bør drives som ovenfor beskrevet. Også gerne statsligt, da alle har krav på samme kvalitet folkeskole.

/BF

Det bliver det, Du får!

Hele problemet ligger i, at den effekt som infrastruktur har på den enkelte virksomhed eller lønmodtagers overskud hhv. lønningspose er så fjern.
Den er så fjern, at det er meget svært at rationalisere.
Det andet er, at der er tale om en moden teknologi, så produktivitetsfremskridtene er små. Vi taler om 1-2% om året - maksimalt.

Det er det, man har forsøgt i gamle dage at bruge grønthøster metoden til: Alle skulle have en budgetforbedring på på 1½% om året - fuldstændig uden hensyn til det enkelte område - og hvad de lavede.

Det viste sig jo også, at det ikke var nogen særlig effektiv måde at styre offentlige udgifter på.

Jeg kommer igen tilbage til Storebæltsbroen: Kalkulerne for Storebæltsbroen HANG ikke sammen - specielt, hvis man havde reduceret bemandingen på færgerne - hvilket man så i øvrigt gjorde efterfølgende.
Driftsøkonomisk har Storebæltsbroen aldrig kunnet svare sig. Det har den samfundsøkonomisk - tør det nok antydes.

Sagen er, at en styrelse ikke rationaliserer sig selv væk! Det gør den bare ikke. Derfor er de løbende rationaliseringer så vanskelige at få realiseret.

Selvfølgelig er der en profit i offentlige virksomheder, den kommer bare til udtryk i alle andre regnskaber og selvangivelser end den offentlige virksomheds. Det er derfor, det skal finansieres over skatterne.

Der har altid været problemet omkring kommunale, amtslige og statslige veje f.eks. Her har man så prøvet at opdele skatteindkrævningen så de respektive investeringer (og drift) belastede de lommer, der havde gavn af de veje.

I dag har vi problemet på EU-niveau. Hvem skal betale for Femarn forbindelsen? Danskerne, tyskerne eller svenskerne? På en eller anden måde skal tyskerne og svenskerne betale deres del, fordi det er fortrinsvis dem, der har gavn af forbindelsen. Ikke at danskerne ikke har - klart, klart! Men hvorfor skulle Danmark forære de andre noget?