P1 idag - boligkrisen er slut

Lars_HH skrev:

peter777 skrev:Hvad var den nu Engmann-koefficenten gik ud på?

Det er sammenhængen mellem udbud og omsætning, at der var ingen boliger der blev omsat til de udbudspriser der fremgik på boligsiden.

Kan også huske at Engmann troede at udbudspriserne var lig salgspriserne. Eksempelvis: "godt nyt for boligejerne, udbudspriserne er stigende"

Jeg gad godt at se hvilke økonomer der er med i mandens ekspertpanel på P1.

Jeg er nu mere opsat på at kontrollere hans psykiater og støttepædagog på forsorgshjemmet.

Thomas skrev:

Altså udlån til boliger (alt, alt overvejende) 2200 mia. kr.
Det tal overfor det samlede BNP på 1800 mia.kr.

Jeg kan ikke få de to tal til at passe sammen. Hvordan i alverden kan man forestille sig en vækst, der kan forrente det beløb? Altså en rentestigning på 1% net, net = lig med en årlig forøget renteudgift på 220 mia. kr.
Det er 12% af BNP.

Jeg kan ikke lige gennemskue, hvordan 1% rentestigning er lig med 10% forøget renteudgift. Nogen, der kan skære ud i pap?

MHKDK skrev:

Thomas skrev:

Altså udlån til boliger (alt, alt overvejende) 2200 mia. kr.
Det tal overfor det samlede BNP på 1800 mia.kr.

Jeg kan ikke få de to tal til at passe sammen. Hvordan i alverden kan man forestille sig en vækst, der kan forrente det beløb? Altså en rentestigning på 1% net, net = lig med en årlig forøget renteudgift på 220 mia. kr.
Det er 12% af BNP.

Jeg kan ikke lige gennemskue, hvordan 1% rentestigning er lig med 10% forøget renteudgift. Nogen, der kan skære ud i pap?

Lad mig lige se efter om der er en tastefejl.

Du har ret!

Der er en faktor 10 i tastefejl - det var også derfor pointen i indlægget smuttede for mig.

Altså en økonomi kan varigt holde en vækst på 2-3% om året i faste priser over længere perioder. Vi så nogle af "Tiger-økonomierne" have afsindige væksttal på 8% - det gik som bekendt også galt.

Stiger renten med de omtalte 2% svarende til en renteudgiftsstigning på 2-2½% af BNP, så vil enhver vækst gå til at betale RENTER. Det var den fælde Grækenland blev fanget i, da renten på statsobligationerne fløj op på 7%.
Forskellen til Grækenland er, at i Danmark er den private BOLIGGÆLD nok til at forhindre en økonomisk genkomst.
De to procent er så bare for at holde den negative realrente i ave.
I øjeblikket forringes (afbetales) gælden i FASTE priser som følge af den negative realrente - det må jo på en eller anden måde gå ud over investorerne (pensionskasserne) selvom de snor sig det bedste, de har lært.

Pointen er, at vi kan ikke med realøkonomien redde os ud af gældfælden.

Det var godt, du fangede den!

Statsministeren har jo ret så langt, at hvis der IKKE kommer gang i væksten, så vil vi automatisk synke dybere ned i kviksandet. Her problemet, at hverken forbruget (hverken det private eller det offentlige - som ses af Finansloven) eller investeringerne (Investere i hvad? Med garanteret negativt afkast?) - Det eneste lyspunkt er eksporten, hvor om ikke andet priserne er stigende (olie og flæsk); men hvis mængderne skal stige - (på et faldende marked?) så skal der noget andet til.

Den indenlandske vareforsyning.
Læg mærke til at de importerede varer udgør 2/3 af vareforsyningen!
1/4 er danske varer til dansk produktion. 1/3 er udenlandske varer til dansk produktion. 1/4 er udenlandske varer til forbrug - resten (1/6 kun) er danske varer til danske forbrugere!

Det giver så et perspektiv: Hvis vi kan holde mængderne (og det er ret så tvivlsomt), så vil en REVALUERING være en god ide! Lønmodtagere vil få billigere importvarer - hvilket jo allerede 2/3 af de varer forbrugerne efterspørger!
Hvis vi så kan få en tilsvarende lønnedgang - altså ifht. den billigere import, så begynder vi jo at snakke om, at vi - på trods af valutaen kan få en bedre konkurrenceevne.

Det vil så nok også være en forudsætning for fortsat lave renter/tabsafskrivninger.

Vi må lære at leve med deflationen.