De indefrosne russiske aktiver i Europa.

Men de er i et fideikommis.

Der er to muligheder:

1. Man kan ruinere disse selskaber og som sådan købe aktiverne ud af konkursboet. Betalingen til fideikommis vil være i form af meget lange statsobligationer med høj kupon. Disse obligationer vil give et afkast til fideikommis. Sagen er så bare, hvem vil nyde godt af det afkast? Det kunne være Ukraine. Det er formentlig den løsning Danmark har anvendt.
   
2. Man kan bare lade selskaberne køre videre og så lade fideikommis få deres del af overskuddet. Herefter vil fideikommis lade Ukraine være benficiant. Det er formentlig den løsning Tyskland anvender.
   

Man kan anvende den ene eller den anden metode; men støt og roligt bliver aktiverne forvandlet til statsobligationer. Det er nok den smarteste måde. Hvis der på et tidspunkt sluttes fred, så vil det medføre at disse midler bliver frigivet til Ukraine. Russerne kommer til at betale for deres ulykker: So oder So!

Man kan også se, at statsgælden er ca. 300 mia. kr., mens den cirkulerende mængde statsobligationer er på 550 mia. kr.
Samtidigt er der cirkulerende 61 mia. kr. i ½% 2052 og 104 mia. kr. i 4½% 2039. Det er 165 mia. kr. i statsobligationer med mere end 15 års restløbetid (heraf 61 mia. på 28 års restløbetid. Hvorom alting er, så bliver disse statsobligationer bestandigt mindre værd - enten fordi selv en beskeden inflation på 1% vil udhule den realværdien af 2052 eller udbetalingen af den høje kupon i 2039 (der jo skal tilbagediskonteres også for at få nutidsværdien).
Den cirkulerende mængde statsobligationer er ca. det dobbelte af statsgælden.
Hvad tror Putler Nationalbanken er? Stupide skolelærere - alle sammen???

Med det forbehold at TVP World har misforstået noget. Eller jeg har?

1. Det drejer sig om 250 mia. EUR. Ikke som jeg tidligere har forstået: 200 mia.€; men talangivelser på internettet skal altid behandles med forsigtighee - i modsætning til talangivelser i pressen i almindelighed: De skal behandles med mistro.
   Her gætter jeg på, at Ursula von der Leyen i hyggesnakken med Zelinsky - og ikke mindst hans efterretningschef: Budanov - er blevet gjort opmærksom på yderligere Putin-penge, som hidtil var undgået EU-kommissionens opmærksomhed? Måske, måske ikke.
   
2. Den trustfond/fideikommis kan nu investere i ukrainske våbenfabrikker (de er sikret en jævn og stigende efterspørgsel....
   Det finansielle problem er som følger:
   
   • Det er fint nok at man udsteder 30 årige statsobligationer; men det er kun få lande, der har kreditværdighed til det.
     
   • Omfanget af de indefrosne midler er så stort, at det bliver vanskeligt at udstede tilstrækkeligt store serier til at undgå indlåsning.
     
   • Vi så, at 1/4% 2052. Men afkastet er 2½% og at garantere at der ikke kommer en inflation højere end 2½% p.a. vil stride mod alle erfaringer, hvorfor fideikommis vil udhule formuen - og det var præcis det, som den Trust Fund skulle forhindre. Fidusen er, at de indefrosne midler skal bruges til genopbygningen af Ukraine.
     Man kan ikke forestille sig en meget lavere kupon - og den er man nødt til at have på så lange obligationer - bl.a. for at finde ud af, hvem, der rent faktisk skal have udbetalt pengene. Man kom efter den franske revolution i vanskeligheder, fordi man havde udstedt konsoller (der er et værdipapir, der kun har kupon og hovedstolen bliver aldrig betalt tilbage. I løbet af 30 år kan meget ske. Hvem siger f.eks. at Sverrig i det hele taget eksisterer om 30 år? Som Riksbanken og Rigsdagen fjumser rundt kan man få sine bange/høbefulde anelser.
     
   • Det ligger klart, at Ukraine er den beneficerede part. Hvis Rusland erobrer Ukraine, skal man så betale pengene tilbage til forbryderne? Nej, vel?
     
   • Ultralange statsobligationer har en begrænset anvendelighed, bl.a. fordi ingen pensionskasse vil være køber til dem. Det afkast, man beregner er så lille og meningen med affæren var, at der løbende skulle blive penge at sende til Ukraine - uden værdiforringelse af hovedstolen.
     Risikoen er en destabilisering af €, hvilket bestemt ikke var meningen - på nogen måde.
     Republikanernes og Trumps forslag om at låne pengene til Ukraine er knald i låget, fordi det er ikke så mange år siden, at Storbritannien tilbagebetalte det sidste af de lån, som blev bevilget under 2. verdenskrig.
     

Der er i den mellemliggende tid et afgjort finansieringsbehov til finansiering af den ukrainske våbenindustri, hvor tab og gevinst på lånet er vil gå lige op: Hvis pengene udlånes til godt afkast, så bliver der skatter at opkræve, hvis afkastet er dårligt, så bliver tabet på Ukraines formue.
Derfor skal der være finansiering af Ukraines industri - og f.eks. infrastruktur. Det vil være lån ydet mod sikkerhed i regeringskontrakter, der gør at virksomhederne vil investere i en rationel produktion.