Den styrede inflation

Afledt af en anden tråds mere eller mindre oplyste diskussion af om der er inflation eller ej synes jeg at emnet fortjener en undersøgelse og redegørelse.

De forskellige prisindex

Hvis vi starter med de priser, de fleste af os kender, nemlig: Forbrugerprisindexet, der har som målsætning at måle det prisniveau som vi som forbrugere møder ved kassen i Netto og på vores regninger. Dvs. inkl. skatter (moms) og afgifter med fradrag for eventuelle tilskud.

Forbrugerprisindexet udviser siden sep 2008 en gennemsnitlig årlig inflation på 2,3% - fratrækkes den inflation, der skyldes energipriserne, så har inflationen været på 2,1%.
Det er af afgørende betydning for arbejdsmarkedets parter, at lønmodtagernes honorering af deres indsats har et stabilt grundlag at læne sig op ad - specielt i en situation, hvor "alle" anerkender, at der skal ske et reallønsfald af hensynet til beskæftigelsen, som har været ved bedre helse. Derfor MÅ f.eks. de stærkt svingende energipriser IKKE slå igennem, fordi det vil give skævheder. Stigende benzinpriser vil f.eks. ramme visse pendlergrupper uforholdsmæssigt hårdt - og omvendt begunstige børnefamilier med trædecykel i klamme ejerlejligheder.

Hvis IKKE arbejdsmarkedets parter ved hvordan prisudviklingen rammer de forskellige grupper af lønmodtagere, så kan man ikke indgå en aftale, fordi man ved ikke, hvad man rent faktisk aftaler.
En fagforeningsmand indenfor byggeriet sagde f.eks. en gang, at han ikke var specielt interesseret i barselsordninger for kvinder, dels fordi der ikke var ret mange kvinder i hans fag, dels fordi en stor del af dem, der er - er lesbiske (ikke nogen moralsk vurdering; men en kendsgerning). Han ville da godt have de ordninger; men han ville ikke give indrømmelser for dem.

Disse Ekstrablads-irrelevante betragtninger er så væsentlige - specielt i øjeblikket - hvilket man kan se af at "Børsten" er overenskomstteknikeren over alle. Overenskomsten er også blevet vedtaget med stort flertal og en meget lille stemmeprocent. Det vurderer jeg er et udtryk for, at lønmodtagerne udmærket er klar over, at der ikke er lagkager til nogen - og lønmodtagerne vurderer, at alle grupper bliver behandlet lige dårligt.

LØN

Som man kan se er de offentlig ansatte løbet fra de privat ansatte med en årlig lønudvikling på 2,3%, 2,8% og 2,5% for hhv. privat-, statslig- og kommunalt ansatte. De beskedne overenskomster betyder NUL reallønsfremgang og en set fra lønmodtager side beskeden inflation - i overkanten af det tilladelige; for kommer der en anelse større inflation, så stiger renten - og så ryger de flexlånere, der endnu er i arbejde på tvangsauktion (og det er nok ca. halvdelen af lønmodtagerne) - så tæt på kanten er vi.
Hovedpinen er, at de offentlig ansatte er "løbet fra" de privat ansatte, så når de offentlig ansatte skal forhandle løn, så bliver der absolut ikke noget til dem.
Det uheldige er, at de offentlig ansatte næppe kan gå ret meget ned i realløn - så falder de flexlånere i vandet.

Det næste lag er nettoprisindexet (det gamle reguleringsprisindex - hvis nogen kan huske den automatiske dyrtidsregulering). Her piller man skatter, punktafgifter og tilskud ud af prisudviklingen.
Udviklingen - bortset fra skatter og afgifter - har generelt været på 2,3% - eller rettere 2,25%, hvor forbrugerprisindexet er 2,31% - så overordnet set har skatteomlægningen til forbrugsafgifter betydet 0,06% om året - altså næsten ingenting!
Man kan IKKE lave momsforhøjelse, fedtafgifter eller fjerne tilskud til indlæg i skoene, fordi så går forbrugerpriserne i vejret og så ryger flexlånerne på tvangsauktion. Benzin afgifterne har fået, hvad den kan trække (hvilket vi kan se af at nettoprisindexet eksklusiv energi har været 2,0% - altså 0,25% (igen næsten intet) under det samlede nettoprisindex.

Med andre ord man har tilgodeset offentlig ansatte flexlånerne på cykel i København det, man kan: De har fået forbrugerprisstigninger på +2,1%, hvor priserne generelt (før skatter og afgifter) er steget med 2,3% - hertil kommer en lønudvikling på for de offentlig ansatte på 2,5% til 2,8%.
En reallønsforbedring på 3/4% om året for statsansatte pedalartister.

En arbejdsmand i Jylland, der skal bruge sin bil for at komme på arbejde har haft et reallønsfald på 0,04% - måske en aaaaanelse mere; men her taler vi pletter på mikroskopet!

Altså løn- og prisudviklingen kan under ingen omstændigheder bruges til at redde flexlånerne!

Det næste lag igen er: Hvad skal butikkerne betale for varerne - se vareforsyningsprisindexet (er eksklusiv skatter og afgifter):
Her er dansk producerede varer steget med 2,45% om året mod forbrugerprisindexets 2,31% og før skatter - og afgifter 2,26%. Dvs. 0,2% af prisstigningerne har producenterne måttet sluge - og har ikke kunnet give videre til forbrugerne - af disse ynkelige 0,2% p.a. har skattefar så nuppet 0,05% så forbrugerne ikke ser 0,15% af prisstigningerne.

Altså vi taler så mikroskopiske tal, at det burde stå flintrende klart, at der ikke er noget spillerum - de dansk producerede varer har endog haft gavn af den uforholdsmæssig beskedne lønudvikling på det private område.

På dette tidspunkt får jeg en trang til at rive spændetrøjen op, holde statsmedisteren op i hestehalen og give hende et par flade. "Kickstarte" økonomien - MED HVAD - en "kickstart" virker som bekendt kun, hvis der er benzin på motorcyklen. Hun er jo ikke dummere end hun godt ved det er noget vrøvl, hun siger.
Sagde hun da bare: "Vi kører så tæt på, som vi overhovedet kan - og det er måske også FOR tæt på. Vi roder lidt offentlige investeringer fjorten dage frem - det er hvad vi kan gøre. Realøkonomien (og arbejdspladserne) er så hårdt spændt for som vi overhovedet tør: Én millimeter til den ene eller den anden side - og 1/4 mio. flexlånere bryder hulkende sammen og hiver bankerne ud af respiratoren - der forlængst er stoppet, fordi elregningen ikke er betalt gennem længere tid.

Det er dog intet mod anstrengelse ved også at sparke døren til gummicellen op, når Morten Messerschmitt taler om at devaluere kronen.

De udenlandsk producerede varer er i gennemsnit steget med 1,3% om året - så en devaluering på f.eks. 10% vil øge priserne på de udenlandsk producerede varer tilsvarende. Reallønsvæksten befinder sig så tæt på 0, at det vil give et reallønsfald på - skal vi sige 5%.

Vi gør allerede det vi kan!
Udenlandsk olie (og hermed formodentlig energi er siden 2008 steget med 50%, mens dansk olie er steget med 15%. Økonomiministeren er blå i hovedet af at puste til vindmøllerne (blåt er jo altid pænt). Var det ikke lidt - bare lidt - smart at sælge vores olie i det omfang vi kan til gode priser?

Sandheden er, at vi kæmper en kamp mod at blive tvunget til at revaluere - og det skyldes i overvældende grad at Danske Bank m.fl. ikke kan sælge flexobligationerne.
Hvor danske varer, som nævnt steg med 2½% om året, så steg udenlandske varer med 1,4% om året.
Og nej, det har ikke noget med olien at gøre!

Hvis vi revaluerer, så gør vi med ét slag udenlandske varer billigere; men danske varer holder prisen; men jeg kan garantere for IKKE arbejdspladserne. Dem, der er i beskæftigelse - fremfor alt de offentlig ansatte, der i forvejen er sluppet en hel del billigere får en reallønsfremgang. De privat ansatte får måske en minimal reallønsvækst; men de der ligger en fyreseddel ved.

Som det ser ud lige i øjeblikket kører den økonomiske politik så godt som omstændighederne tillader - og det er IKKE godt. Jo "Børsten" har forstået!

Der er EN ting jeg har imod den måde prisindexene gøres op på i vores dage, for de er nemlig specifik designet til at holde pensionsudbetalingerne m.m. nede.

Når f.eks. priserne på engelsk bøf stiger, så medregnes det ikke som en stigning, idet man forudsætter, at forbrugerne så substiturer engelske bøffer med hakket oksekød.

Denne praksis anvendes inden for en lang række varegrupper, og derfor er de index der opgives både manipulerede og i visse tilfælge direkte misvisende.

Jeg vil bare sige - jeg vil sq ha' mine bøffer og min rødvin - samt en række andre ting - og de er STEGET gevaldigt i pris - uanset hvad de af pensionshensyn manipulerede tal siger - så dem giver jeg ikke en døjt for.

Når jeg ser i min tegnebog - og tæller hvad der er tilbage når tingene er betalt - så har vi en HØJ inflation. Og det er det eneste mål der virkelig tæller.

Indexene blev rettet til for en del år siden - under Fjoget - efter amerikansk forbillede - gud hjælpe det - og poienten er at en række ydelser helst ikke må stige i takt med priserne da de offentlige kasser så bliver for hårdt belastede.

Den praksis er stærkt kritisabel - ikke mindst da den umuliggør sammenligninger med tidligere opgørelse, da metodikken nu er så meget anderledes.

Så reelt - i min og din tegnebog er inflationen - reelt meget, meget højere end de officielle tal viser - men det går jo ikke - tænk hvis Hr. og fru Jensen fandt ud af det og krævede sig kompenseret via lønnen.

Nææh - det kan man ikke have ...... Direktørene der i mod - de overkompenseres i så rigelige mængder - de har nemlig set hvad det går ud på, og skal nok sørge for at holde trit med prisudviklingen og så lidt til.

Bortset fra det, så er jeg enig i det meste - men substitutionsprincippet er en narrehat for at snyde med udbetalingerne fra de offentlige kasser.