Oktober 2024

Valutareserven er i september 2024 forøget med 3 mia. kr. og er nu på 641,6 mia. kroner.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er sket noget!
Nationalbanken har optaget et EUR lån på 1 mia. EUR.

Hvorfor nu det? Hmm... det må blive et gæt fra min side, da Nationalbanken ikke i detaljer rådfører sig med mig - man kunne argumentere for, at det burde de gøre. Nationalbanken har imidlertid adskillige barfodede medarbejdere, så i hvert fald nogle af dem kan tælle til tyve.

Jeg tror det har en sammenhæng med placeringen af penge i fideikommis for Ukraine (nogle af dem - pengene altså...). De penge vil i høj grad blive brugt til investering i anskaffelser fra EUR-zonen, hvilket isoleret set vil give et fald i kronen. Omvendt vil efterspørgslen efter danske statsobligationer give en stigning i kronen, så man skal komme den i forkøbet. Jeg har svært ved at se, at det er så meget andet - netop fordi Nationalbanken i 2 år har holdt sig fra EUR markedet og den flytten rundt på betydelige beløb sanktionerne mod Rusland og oligarker har medført.

Det er så en af de ting, der tager tid: Det er ikke bare at stille skramlet op i Ukraine.

Blot mine strøtanker.....

Forbrugerprisindex faldt fra 119,3 til 118,9 - eller 0,4 point. Til sammenligning faldt forbrugerprisindex fra august til september sidste år med 0,3 point. Indrømmet vi taler tal, der er så små, at det er spørgsmålet om hvilken side af stregen fra den meget spidste blyant, man regner.
Ser vi på udviklingen det sidste halve år: Marts til september 2024, så steg forbruger prisindex fra 118,4 til 118,9. Dvs.: 1,005 eller 0,4 % stigning det seneste halve år

½ år 2024 = (index september/index marts) = 118,9/118,4 = 1,00422.

Omregner vi til helårs tal (dvs. kvadrerer brøken - da inflation pågår hele tiden), så får vi en årlig inflation p.t. på 0,85%.

Et af de mange ønsker, jeg aldrig får opfyldt er henrettelse af skolelærere (i dette tilfælde: Regnelærere), så smertefuldt som muligt og bekvemt! Men nej, det sker ikke - endnu.

Ser vi på nettoprisindex'et (dvs. fratrukket skatter og afgifter), så var prisudviklingen 1% og ikke 1,3% som forbrugerprisindex.

Beregnet ud fra indextallene det sidste halvår efter samme metode som ovenfor.

Så er ½ års inflationen = 0,34%
Omregnet til helårs tal: = 0,67%

af de nordiske lande lader til at have stabiliseret sig. Det er ikke så lidt af et kunststykke. Man kører 4 forskellige valutaer samtidigt og hvoraf Finland har EUR.

Nu er beløbene i sig selv ikke sjælsrystende: Vi taler vel et par milliarder DKK til hvert at de Nordiske lande.

Renterne er:

Danmark_____:	3,1 %
Sverrig	3,25 %
Norge	4,5 %
Finland	3,5 %
Island	9,0 %

• Norge er nødt til at holde sin rente høj, fordi de gode energipriser skaber en stigning i forbrugerprisindexet. Her må Norge have aftalt, hvordan man kommer til at kompensere, de borgere, der bliver ringere stillet.
• Sverrig er i den situation, at der ikke rigtigt er noget at gøre ved inflationen; men den rammer bredt og lønstigningerne bliver til at overse, fordi med investeringerne, så berettiges disse stigninger i forøget produktivitet.
• Finland har allerede fuld knald på i egen oprustning. Da DKK allerede er boltet til EUR, så er valutakursen uaktuel.
• Det bemærkelsesværdige er, at Island her 2/10 kunne sænke renten med 1/4 procentpoint.
  

Det er afgjort en maskine med et utal af bevægelige dele og det kræver betydelig pengepolitisk indsigt, at tumle det på plads.

Der bliver tale om betydelige køb hos hinanden. selve ordrerne på våben og ammunition vil primært gavne Norge og Sverrig. Derfor skal der investeringer til.
Jeg tror heller, det er tilfældigt, at Danmark har 115 CV90 i ordre i Sverrig. Det har nok vist sig, at opdateringen af Leo 1 (og anden klargøring) er mere omfattende end man skulle tro. Dvs. den rolle, som Leo 1 kunne have, den overtages så af CV90'ere - kanonen erstattes så af panserværnsmissiler?

Det er selvfølgelig gætværk fra min side; men uden omfattende koordinering har sådanne "kinesiske" systemer det med falde spontant og brutalt fra hinanden.
Så vidt jeg kan se - og det er måske hverken særlig langt eller særlig dybt? - så er Danmarks rolle i conspirationen (og det ER en sammensværgelse) at være kassemester.
Begrundelsen for det er, at p.gr.a. manglen på inflation, så vil de danske statsobligationer blive dyre på lange løbetider. Allerede nu er afkastet på 2033 nede på 2%. Dertil kommer at skatkammerbeviser er tilnærmelsesvis usælgelige: Der er ingen interesse for dem.
Det betyder så igen, at de beslagte midler kan genudlånes med lempeligere rente til de nødvendige sikkerhedspolitiske investeringer.
Det betyder igen, at skatteyderne ikke kommer til at betale andet end afskrivningerne på anskaffelserne.

West Texas er nede i 70-70½ USD/brl. Men samtidig er USD i løbet af måneden steget med 2%.
Så set fra et EU synspunkt er intet ændret. At Saudi nu begynder at producere igen (fordi de har opgivet at drive olieprisen op i 100 USD/brl) betyder nok ikke så meget, fordi det tager tid inden den olie løber igennem. Set fra et dansk synspunkt er det ligegyldigt, fordi vi er energieksporterende og Brent er i 74 USD/brl.
Problemet ligger i Kina, der skrider i alle sømme på redningsvesten. Kina vil stadig importere olie fra Rusland, specielt fordi Rusland er tvunget til at tage kinesiske matador-penge. I havde da ikke formodet, at Kina ville betale for den olie. Det eneste man kan købe for CNY er kinesisk charme - den lokale variant af tysk humor og svensk hæderlighed.

Med en kerneinflation på 1,6% dvs. excl. energi og fødevarer. Det skyldes hovedsagligt at forbrugerprisindexet fra august til september faldt med 0,4 procent point og sidste år faldt det kun med 0,3 procentpoint. Sammenholdt med Nettoprisindex (dvs. exclusiv skatter og afgifter) på 1% stigning, så er det klart at den inflation, der er er drevet af de åndssvage forbrugerafgifter, hvilket er noget pjat, da det udelukkende fører til højere lønkrav - ikke, at der ikke skal være lønforhøjelser; men de skal ske i brancher, der kan tjene penge p.gr.a. forbedret produktivitet. Jeg ser ingen grund til at skolelærere skal overleve.
Nettoprisindex faldt med 0,5 point; hvor det sidste år kun faldt med 0,3 point.
Generelt er vi nede i afrundingsfejl.

Der er heller ikke den store spænding omkring auktionen i morgen af indskudsbeviser - man skal være middelsvært åndssvag for at byde dem op i pari, når folio-renten er 3,1%. Et gæt er: Der sker ikke noget der heller.

Auktion over skatkammerbeviser: Ingen IV 2024; men rimelig (når man tager den generelle ligegyldighed overfor så korte obligationer) interesse for I 2025, hvor halvdelen af de 1,2 mia. blev solgt (0.6 mia); men til et afkast på 2,63%. De seneste afkast på I 2025 er:

august_____	2,9 %
september	2,89 %
september	2,73 %{/td]
oktober	2,63 %

Når man ser på 2026, så har den et afkast på 1.82 % seneste auktion. Der er tale om invers rentekurve på så mange måder.
Man kommer nok til at opgive at sælge skatkammerbeviser på det korteste, og evt. udvide skatkammer udstedelserne til II 2025 og III 2025. På så kort sigt er det noget pjat at have kupon.

Men det betyder, at en folio rente på 3,1% er ALT for høj. Det er der nok bare ikke noget at gøre ved, fordi både Norge og Sverrig vil have en inflation, der er 1-2% højere end Danmarks - og man kan ikke forudse, at disse lande vil have en løbende devaluering. Det gør de ikke.

Nationalbanken nedsætter renten med 1/4 %point. Efter ECB nedsætter deres rente tilsvarende.
Den knusende mangel på inflation har længe lænet sig op ad en rentenedsættelse; men det er spørgsmålet om at være i takt med ECB, der har haft betydning.

Det er ikke fordi, der ikke er inflation - og en rasende sådan: Den er bare i Rusland.

Vi har også set, hvordan investorerne har taget forskud på fornøjelserne ved at den lange rente på 2033 er under 2%. Nu får vi se om den rente kommer yderligere ned?

Min baggrund for at foreslå, at disse beslaglagte midler skal ind i meget lange statsobligationer skyldes, at så véd vi, hvor de er og kan som sådan ikke vanskeliggøre korttids reguleringerne, der er nødvendige p.gr.a. de små stød livet ideligt giver.

Vi er i færd med at skulle investere ret mange penge i rationaliseringer af vores energistruktur: De investeringer skal sælges til de ondartede og perverse skolelærere som "grønne" investeringer. De er såmænd ikke særligt grønne. Men at binde Europas energi fordeling sammen er en mere en rationalisering. Den "grønne" energi vil være et supplement på måske 10-20% af energiforbruget, hvilket også er værd at tagw med - og med renten så afskyelig lav, så er der megen idioti, der på papiret kan svare sig.

Det næste punkt er betydelige investeringer i forsvarsmateriel, der så tydeligt er rationaliseringer. Når en moderne kanon har en ildkraft som et batteri, så er der tale om en produktivitetsforøgelse. Den kanon vil også blive billigere i brug, fordi den RAMMER og skal som sådan ikke bruge godsvognslæs af granater, for at ramme en feltlatrin.

Vi taler betydelige offentlige investeringer. Betydelige; men ikke overvældende.

Auktionen over 2026 og 2033G gav lettere forhøjet afkast.

nu får vi se her efter forfald i november af 53 mia. Der skal genplaceres.

Men ellers er det den løbende pengeombytning, hvor de gamle pengesedler bliver ugyldige - specielt de høje værdier. Den egentlige begrundelse er vel, at man vil udslette de sorte penge. Hvis man tropper op i banken med et par millioner i gamle sedler - evt. fra et dødsbo - så vil der nok blive stillet spørgsmål - ellers kommer de ind på en indlånskonto, hvor det så må udredes i bobehandlingen, hvad der skal til arvingerne.

Dagens ombytningsoperation 2 1/4 % 2033 for 0% 2031. Her er afkastet ikke så væsentligt. Det er mere bytte forholdet mellem obligationerne.
Det har ved de sidste 3 auktioner været konstant på 1,36 2031 pr. 2033. Det er ikke så slemt som det lyder, fordi med en kupon på 2 1/4%, så skal 10 års kupon indregnes i prisen. Det bliver noget, der minder om 22½, så det bliver nok nærmere 1,14 2031 pr. 2033.

I det hele taget er der tale om, at inflationen virker på både kupon og hovedstol. For begge obligationer.

Det er en løbende balance mellem en kupon, der er for stor. Den obligation bliver mindre værd relativt hvert år, fordi her vil kuponudbetalingen virke ikke blot som kompensation for inflationen; men reelt et afdrag. Nu er skattebetragtningen ligegyldig for institutionelle investorer. Penge er penge, kontanter er tabt afkast.
På den anden side stiger en 0 kupon i værdi hvert år, fordi diskonteringsfaktoren på hovedstolen bliver 1 år mindre, dermed bliver nævneren mindre.

Den største komplikation er faktisk at ved voldsomme prisforskydninger vil substitution af varer, der bliver relativt dyrere med varer der bliver billigere er dybt forskellig i hastighed hvormed forbrugsforskydningen sker.

Som vi alle kan observere i supermarkedet, så koster en kamsteg (en absolut prima udskæring) pr. kg det HALVE af hvad hakket oksekød (dvs. det oksekød, der bliver "omsyet" fra usolgte udskæringerne) koster. Det skyldes så også, at butiksslagteren skal lægge arbejde i at hakke oksekødet, det skal naturligvis betales. Hvor meget det arbejde drejer sig om kan man få en opfattelse af, ved at se prisen på medisterpølse, for at lave gode pølser, så kræver det en slagter, der kan sit håndværk. Rent faktisk forvandler han affald til fødevarer - det er nærmest om slagteren krydrer den medister rigtigt!
Det er så en af de varer, hvor substitutionen går afsindigt hurtigt.
Boliger er anderledes, fordi sluteffekten af substitutionen er sikker nok, så går den meget langsomt. På fødevarer vil slutresultatet være stort set det samme; men bevægelsen derhen er lynhurtig.

Det generelle prisniveau for dagligvarer bliver det mindre for forbrugere, der kan købe ind på tidspunkter med lav aktivitet, hvorfor generelle rabat ordninger har en tendens til at ligge sidst på måneden, hvor rabatten kan blive 10-15%. Forretningen ved udmærket godt, at det er sidst på måneden; men derfor skal personalet betales alligevel.

Der er rimelig stor usikkerhed på inflationstal; men i det store og hele, er det den bedste indikator. Hvis statistikken bliver vedligeholdt.