Inflation i Danmark??

Inflation i Danmark? Så skal man have spist mange søm.

Den norske krone er på godt et halvt år faldet fra 3/4 dansk krone til 2/3 af en dansk krone. Til dem, der stadig lider under Folkeskolens inkompetente undervisning, så er det en norsk devaluering på 1/9 - dvs. ca. 10% på et år.

Tilsvarende er svenske spillemærker faldet med noget, der minder om 1/8 - eller 12½ % i samme tidsrum.
Så, hvis man afskaffer de fjollede energiafgifter og skatter på biler - samt andre forbrugsafgifter, så skulle den inflation være nedkæmpet. Men sker det? Tvivlsomt, fordi der er alt for mange skolelærere, hvis stupiditet og uduelighed er bevist - og de sidder i Folketinget.

Hvorfor subsidiere energiinvesteringer, når olieprisen er så høj. Kan en investering ikke svare sig med en rente på 3%, så skal de nok ikke foretages i det hele taget.
Den seneste auktion over 10 årige statsobligationer endte med et afkast på 2,9 %.
Se selv efter på Nationalbankens hjemmeside:

DET ER HOVEDREGNING for begyndere.

Nationalbankens indlåns rente er på 3 1/3%. At dag til dag renten er højere end den 10 årige statsobligation skyldes nok så meget Riksbanken ligger og leger "ekspert". Renten er der sådan set ikke noget i vejen med - det er kursen over for, hvad med rimelighed kan regnes for penge, der er alt for høj.

Det, der ligger i forholdet til norske og svenske krone hhv. er:

Det er umådeligt svært for Sverrig at undgå inflation: Importen på både energi og fødevarer stiger i pris - målt i svenske spillemønter - er at udefra kommende fordyrelser slår igennem med større vægt. Her forsøger man at bruge pengepolitikken til bekæmpelse af inflationen. Det er pengepolitikken ikke specielt velegnet til.
Resultatet er nemlig at renteforhøjelsen gør de investeringer, der er en forudsætning for rationaliseringer så meget vanskeligere. Regnestykket hænger ganske enkelt ikke sammen. Skal Sverrig undgå arbejdsløshed, så skal lønningerne NED - og det sker ikke.

Norge er som energi-eksportør i en helt anden situation. Dels er naturgasprisen godt nok faldet; men ligger stadig omkring 20% for højt, fordi anlægsudgifter i Tyskland mv. gør transportomkostningerne højere.

Dels har elprisen til eksport været gunstig p.gr.a. det pludselige bortfald af naturgassen fra Rusland. Det har medført en del surhed fra de norske forbrugere, der havde vænnet sig til lave el-priser fra vandkraft. Det er slut, fordi Tyskland køber med arme og ben - uden hensyn til prisen. De tyske investeringer har - trods ganske gode investeringsplaner - IKKE slået igennem endnu. Effekten skal nok komme; men det tager et stykke tid endnu.

Danmark er derimod temmelig ligeglad med olieprisen (som Nation betragtet), vores energi import er nogenlunde den samme som eksporten. Det er så fint nok, for så skal vi leve af handels marginalen. Problemet er at vindenergi er som vinden blæser og giver en lejlighedsvis høj produktion - det har været så galt, at Tyskland ved flere lejligheder har betalt for at eksportere el. Svingningerne i forbruget har alle chancer for at komme ud af takt med udbudet af el.

Det kan man så endda til dels komme udenom i Danmark ved at lade fjernvarmen - gennem dyppekogere - sluge overskudsproduktionen. Det betyder så at varmeværkernes elpris bliver meget lav. Det gør så at miljøfimsernes regnestykke ikke hænger sammen.