Nordisk panserdivision til Ukraine.

• Danmark sender 19 CAESAR til Ukraine.
  
• Norge sender Leopard kampvogne.
  
• Sverrig sender 50 CV90 infanteri kampkøretøjer plus Archer selvkørende kanoner.
  
• Finland sender "tunge" våben. - ikke nærmere angivet.
  

Det væsentlige er, at der her er tale om en balanceret styrke af divisionsstørrelse. Hvor meget ingeniørmateriel der er tale om fremgår ikke. Mon ikke de går sammen med Polen? Det er ikke alene til 3 brigader; men også divisionelle styrker - en fuld fjerdedel af en divisions styrke er

Den slår meget hårdt.

Men fidusen er, at det går et helt organisatorik niveau op fra det brigade-plan, som hidtil har været Ukraines største enhed.
Det andet er, at de penge er blevet brugt til at forsvare sig mod russerne. Nu klarer ukrainerne arbejdet med at tvære russerne ud. De penge bliver brugt efter hensigten med bevillingen.

Nu er diskussion af køretøjs typerne bare så meget pladder, HVIS MAN IKKE INDDRAGER DEN BAGVED LIGGENDE PLAN!

Vi taler om, at man skal til at operere på divisionsplan i Ukraine.

Når jeg ser tallene, så ser jeg én panserdivision, der skal bruges i forårsoffensiven. Den skal have Leoparderne. Leoparder har en noget bedre rækkevidde. Man kan evt. udvide med endnu en division, hvis man tager de ældre russiske kampvogne ind. Sagen er, at man fra Ukraines side mumler en del om at tage Krim og der med skal man have afbrudt de russisk forsyningslinjer. Dernæst taler man om den fastlåste front øst på.
Østpå har russerne haft tab på ca. 1 kampgruppe af bataljonsstørrelse OM DAGEN. Ukraine har haft tab - sikkert - men vi taler nok om russiske tab der er værre end 10:1.
Her er chancen, at de russiske styrker simpelt hen kollapser. Og så er det bare om at rykke frem. "Fly! Skeg de, som flygte kan."
Her er problemet at følge op med infanteri til at "rydde op" og sikre forsyningslinjen og omringe isolerede enheder. Man skal også kunne bringe sårede ud til behandling.
Sydpå er problemet, at fjenden har mulighed for at bevæge sig.

Nu er Abrams og Challenger ganske udmærkede kampvogne - bare de ikke skal køre ret langt. De er bedre pansret, men bruger afsindige mængder brændsel. Her kan man give lokalforsvarsenhederne en panser reserve på mellem kompagni eller bataljonsstyrke - bare de ikke skal køre mere end 50 km. Her er fidusen, at fjenden kommer til ukrainerne. Russerne forbereder også deres offensiv - og det vil være tåbeligt at se bort fra muligheden af russiske modangreb. Her skal Challenger og Abrams bruges til det, de er beregnet på; nemlig, at fungere som forstopper. Det betyder, at de næppe kommer ret meget i kamp; men når de gør, så kan man i vidt omfang klare forsyningsproblemet med oplagte depoter.
Ved den offensive operation skal disse depoter ligge langt tilbage så de ikke bliver elimineret af fjendtlig artilleriild.

Fidusen er, at man skal holde fjenden hen i uvidenhed så han skal gætte, hvor offensiven kommer og koncentrere mobile og beskyttede enheder BEGGE steder. Når angrebet så kommer, på to steder på én gang, så degraderes det sted, hvor fremgangen er sværest til at være et skinangreb. Kræfterne koncentreres så om det andet angreb. Sagen er, at uanset hvad, så har man bundet betydelige fjendtlige styrker med materiel og ammunition og på sæt og vis skåret dem over. Vi ser hvordan ukrainerne for øjeblikket koncentrerer sig om at sprænge russernes fremskudte ammunitions depoter.