Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Hvorfor får Ukraine ikke moderne

Go down

Hvorfor får Ukraine ikke moderne Empty Hvorfor får Ukraine ikke moderne

Indlæg af Thomas Søn Okt 02, 2022 11:50 pm

vestlige kampvogne (her ville en Leopard 1 være fornem ifht. til de T-62, som russerne sender til fronten). Det er såmænd ikke fordi, de ikke må få dem; men fordi Ukrainerne ikke kan bruge dem.
Abrams kampvognen er et vedligeholdelsesmareridt, Leopard 2 er noget bedre, men stadigvæk ikke noget, man bare lige gør. Der er spørgsmålet om , hvad ukrainerne kan bringe i felten her og nu med uddannet personel.
Som situationen er nu, så forærer russerne Ukraine massevis af kampvogne og infanterikampkøretøjer. Kvaliteten er så ringe at en M113 faktisk er fremragende - specielt i de forhold, der vil herske i månederne fremover: Først mudder, derefter klingrende frost - her er M113 slet ikke dårlig, fordi den har så lavt et fladetryk.

Det væsentlige er, at nu er russerne rystede og de må ikke få tid til at reorganisere sig. Ukraine er nødt til at holde tempoet for at minimere tabene. Når fjenden har taget benene på nakken, så er de ikke ret farlige.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Hvorfor får Ukraine ikke moderne Empty Tyskerne vil ikke sende Leopard 2

Indlæg af Thomas Lør Jan 21, 2023 4:40 am

Der er megen diskussion i pressen, med forskellige underlige begrundelser, som jeg ikke gider opremse her.

Jeg tror der er begrundelser, der er mere nærliggende:

  • Hvis vi ser på tallene, så nærmer de russiske tab sig stærkt 120.000 i skønnet døde. lige inden jul nærmede vi os 100.000. Det er den ukrainske generalstabs skøn. Det kan så anfægtes. Men hvis disse tab har været angivet nogenlunde konsistent, således at opgørelses metodikken er den samme. Det væsentlige er her, at Ukraine ikke offentliggør statistik over alvorligt sårede (dvs. ikke kan forventes at komme tilbage til en frontlinje) - og heller ikke tilfangetagne/deserterede.
    lad det så være.
    Men vi taler om 20.000 på én måned set i forhold til et gennemsnit på ca. 10.000 dræbte pr. måned over den 11 måneders periode, så er der tale om et substantielt skift med en fordobling af de skønnede tabstal pr. måned.
    Vi har ikke tilsvarende tal for de tab Ukraine har lidt - hvilket er fornuftig operativ sikkerhed. Rent faktisk tror jeg, at russerne internt bruger de ukrainske tal, fordi den russiske generalstab véd, at de overhovedet ikke kan regne med egne opgørelser. Bl.a. fordi de underordnede enheder har det helt fint med at få fordelt forsyninger iht. oppustede tal for daglig styrke.
  • Der er således tale om markant højere tab på russisk side. Problemet er her, at man er fuldt beskæftiget med at rotere enhederne til hvile og til at omskoles til nye gamle våben. Leverandørerne har mere end nok med at gøre at fylde depoterne med nyproducerede granater.
    Russerne er rystede og generaler bliver slået ihjel, enten fordi de og deres stab får en HIMARS i hovedet, eller fordi de falder ud af et vindue. De har rekrutteret kriminelle og de bliver - ganske efter hensigten - slået ihjel.
    De ukrainske styrker bliver kørt hårdt for at skubbe mest muligt til det hældende læs. Uddannelse på nye våbentyper tager ikke så langt tid; men det betyder at enheder skal tages ud af rotationen.
  • Der tales meget om den planlagte russiske offensiv til foråret - om den bliver af betydning, får vi nok at se. Spørgsmålet er om russerne kollapser. Allerede nu begynder russerne at skyde på hinanden. Om Belarus går med? Nok ikke sandsynligt, da Lukashenko godt ved, at han står med det ene ben i graven og det andet på en bananskral - det kan godt være, at Putin kan holde sig ved magten; men det er tvivlsomt om Lukashenko kan. Det kan hurtigt udarte til, at Rusland finder det nødvendigt at besætte Belarus for at undgå at Belarus skifter side.
  • USA og Europa har det faktisk udmærket med, at Ukraine nedslider Rusland, så de ikke er til noget de næste 10 år - evt. går helt i opløsning. Amerikanerne sender ikke Abrams kampvogne, fordi det panser, de har er klassificeret. Det vil være mere end ubelejligt at russerne fik hold på noget af det og begyndte at kopiere det. Der er også elektronik i de Abrams, som man ikke ønsker kompromitteret.
    Putin har smadret Rusland så grundigt, at det mister sin relevans - salget af naturgas er væk - og det kommer ikke tilbage. Det kommer ikke tilbage, fordi indtægterne vil ikke kunne betale reparation og vedligehold af gasledningerne. Egentlig kunne jeg godt lide at se tal for ledningstabet i de russiske gasledninger, men det skal man nok sørge for at holde hemmeligt.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum