KC-46 Pegasus

Der er ikke nogen tvivl om, at ordningen i Nordatlanten med Danmark, Island og Norge har medført en revision i planlægningen af tanker-styrken.
"Problemerne" med boom refuelling er lige pludselig noget, der kan løses hen ad vejen - de tunge transportfly og bomberne kan regne med en påfyldning midtvejs på enten Sdr. Strøm eller Keflavik.

Vi kan bare se hvilken multiplikator effekt det har: Der har været frigjort massive mængder transportfly (C-17) til tilbagetrækningen fra Afghanistan.

Det, der sker nu er, at man afprøver hvilke muligheder man har. F.eks. hvor mange jagere man kan flytte - givet, at de ikke skal tanke f.eks. B-52. Hertil kommer, at man kan bruge Gander og Narsarsuaq til aflastning, hvis højere prioriteret tunge fly pludselig tager tankningskapaciteten væk.
Vi taler en helt ny operativ virkelighed over Nordatlanten - en virkelighed med mange flere muligheder og færre omkostninger.

Hvordan det i praksis spænder af? Tjaaaa.... Golfkrigene viste, at hele banden skulle til Ramstein og der var kø ved benzinstationerne. Det ville være meget skønt i Transport Commands perspektiv, hvis det man kom uden om de problemer.

Her kan man komme med alle mulige planer; men det betyder at fly i luften kan omdirigeres - EFTER DE ER LETTET.
Det betyder at hvert enkelt fly skal have downloaded en ny flight plan en route. Det er ikke noget, man bare lige gør - og forventer, det går som smurt i smør.

Når man øver det, så har man "tekniske vanskeligheder" - USAF version af Danske Banks EDB-problemer.

Læg mærke til: De taler om, hvor højt solen står over horisonten - Det vil være et problem i det arktiske - afhængig til en vis grad af årstiden.