August 2021

Indestående i Nationalbanken er faldet med knap 20 mia. Det er noget mindre end jeg havde formodet - dvs. likviditetsbehovet er pludseligt blevet 10-15 mia. mindre.

En del af forklaringen kan være, at rentekurven er flad - og som sådan er det ligegyldigt hvad løbetiden er, når man skal betale regninger med statsobligationer. Som sådan er renten for høj, fordi en 30 årig bindingsperiode ikke tager højde for rationaliseringer.

Vil renten blive sænket? Tvivlsomt. Nationalbanken har stabilitet ifht. Euro som primær opgave - det bliver spændende at se i morgen: Hvad de rentefrie obligationer bliver solgt til - der er også indexobligationer.

Nu bliver jeg altid urolig, når Berlingske begynder at efterabe mig. Specielt Las Olsen, der er en erkendt platugle og falleret ejendomsspekulant.
Det er så, hvad det er: Enten går renten op - eller også går den ned! Dermed er der 33 1/3% chance for at Danske Bank har ret (den sidste tredjedel er, at der sker: IKKE noget).

Men når Las Olsen siger noget, der ikke umiddelbart er rent nonsens, så bliver jeg urolig! Hvad HAR jeg dog gjort forkert?

Baggrunden er nok nærmere den, at NOK og SEK har meget svært ved at holde sig på 75 øre. April 2020 standsede Riksbanken kollapset af SEK (der lå på 67½ øre) ved at forhøje renten. Fint nok! SEK kom op på 73½ øre, som var niveauet før valutauroen. Det skulle ikke være sket, for ca. ½ af kursfaldet plejer (jævnfør Gibbs-fænomenet) at være stabiliseringslejet - dvs. SEK-kursen "burde" ligge på 70 øre, som den bevæger hen imod.

Rente forhøjelsen var meget beskeden - og her var det nok så meget hensynet til stabiliteten overfor EUR, at den kunne holde til en styrket DKK.
Dér, hvor devalueringen skal ske er på SEK og NOK - og den er under vejs - bare ikke hurtigt nok.

Om Nationalbanken sænker renten? Hmm... tvivlsomt fordi niveauet ifht. EUR er rimeligt stabilt - det på trods af at USD efter faldet fra 675 øre til at ligge og vippe mellem 600 øre og 630 øre - dvs. at USD ifht. EUR er labil. NOK er formentlig langt mere afhængig af USD kursen end rigtige penge og SEK med Sverrigs snævre forbindelse - ja, nærmest identitet - med kriminalitet. Kriminelle, som skal have vekslet USD til EUR.

Den vekselforretning vil aftage - af den simple grund, at Kinas import af energi vil falde efterhånden som den kinesiske økonomi går i stå: Kina har ganske enkelt ikke råd til at importere føde- og råvarer. Specielt ikke som investeringerne flygter ud af Kina.

Om Nationalbanken gør noget "de næste par måneder"? Tvivlsomt!
Hvis vi ser på afkastet på statsobligationer, så er det mellem -0,55 og -0,58 helt ud i den 4 årige statsobligation, så renten er sådan set sænket. Renten for den 10 årige statsobligation er liiige under nul. Med andre ord er statsobligationer under 10 år faktisk at regne som fuldt likvide - dvs. kontanter. Likviditeten i statsobligationerne er også en målsætning som Nationalbanken forfølger - i det omfang, det ikke går ud over forholdet til EUR.

Nå, vi får måske se til november, når 3% 2021 med godt 40 mia. forfalder.

Thomas skrev:Nu bliver jeg altid urolig, når Berlingske begynder at efterabe mig. Specielt Las Olsen, der er en erkendt platugle og falleret ejendomsspekulant.
Det er så, hvad det er: Enten går renten op - eller også går den ned! Dermed er der 33 1/3% chance for at Danske Bank har ret (den sidste tredjedel er, at der sker: IKKE noget).

Men når Las Olsen siger noget, der ikke umiddelbart er rent nonsens, så bliver jeg urolig! Hvad HAR jeg dog gjort forkert?

Baggrunden er nok nærmere den, at NOK og SEK har meget svært ved at holde sig på 75 øre. April 2020 standsede Riksbanken kollapset af SEK (der lå på 67½ øre) ved at forhøje renten. Fint nok! SEK kom op på 73½ øre, som var niveauet før valutauroen. Det skulle ikke være sket, for ca. ½ af kursfaldet plejer (jævnfør Gibbs-fænomenet) at være stabiliseringslejet - dvs. SEK-kursen "burde" ligge på 70 øre, som den bevæger hen imod.

Rente forhøjelsen var meget beskeden - og her var det nok så meget hensynet til stabiliteten overfor EUR, at den kunne holde til en styrket DKK.
Dér, hvor devalueringen skal ske er på SEK og NOK - og den er under vejs - bare ikke hurtigt nok.

Om Nationalbanken sænker renten? Hmm... tvivlsomt fordi niveauet ifht. EUR er rimeligt stabilt - det på trods af at USD efter faldet fra 675 øre til at ligge og vippe mellem 600 øre og 630 øre - dvs. at USD ifht. EUR er labil. NOK er formentlig langt mere afhængig af USD kursen end rigtige penge og SEK med Sverrigs snævre forbindelse - ja, nærmest identitet - med kriminalitet. Kriminelle, som skal have vekslet USD til EUR.

Den vekselforretning vil aftage - af den simple grund, at Kinas import af energi vil falde efterhånden som den kinesiske økonomi går i stå: Kina har ganske enkelt ikke råd til at importere føde- og råvarer. Specielt ikke som investeringerne flygter ud af Kina.

Om Nationalbanken gør noget "de næste par måneder"? Tvivlsomt!
Hvis vi ser på afkastet på statsobligationer, så er det mellem -0,55 og -0,58 helt ud i den 4 årige statsobligation, så renten er sådan set sænket. Renten for den 10 årige statsobligation er liiige under nul. Med andre ord er statsobligationer under 10 år faktisk at regne som fuldt likvide - dvs. kontanter. Likviditeten i statsobligationerne er også en målsætning som Nationalbanken forfølger - i det omfang, det ikke går ud over forholdet til EUR.

Nå, vi får måske se til november, når 3% 2021 med godt 40 mia. forfalder.

Så er jeg mere rolig. Las Olsen, Danske Bank. Får igen uret!

Den korte rente på 2024 er -0,63%, den 10 årige er på -0,18% under god handel - og mest imponerende er, at 2030i har -1 2/3% under rimelig handel.

Indexobligationens -1 2/3% indikerer, at der ikke er nogen, der tror på inflation - ikke for alvor.
Det er der nu heller ikke nogen grund til:

• Sygeplejerskernes konflikt har jo ikke haft egentlige uheldige virkninger - udover, at sygeplejerskerne forsøger at tage gidsler - dog med ringe held. Det er så en rimelig klar målsætning for regeringen, at man skal have ruineret sygeplejerskernes og deres strejkekasse - helt. Det er på samme måde som man gjorde med skolelærerne.
  Så der kommer ikke nogen lønglidning der.
• Jeg tror ikke, at den udvidede kredit på moms- og skatteindbetalingerne bliver afskaffet. Virksomhederne vil indbetale skat og moms - fremfor at skulle betale kassekreditrente hos banksvinene - når skattekreditten er billigere end straftolden i bankerne, så vil man naturligvis indbetale, når man har overskudslikviditet.
• Der er nærmere tale om den overhængende deflation, der vil komme, fordi skadevolderne (f.eks. skolelærere) bliver fyret eller ikke erstattet, når de går på pension - hvilket vil sige Folkepension, for deres pensionsopsparing forsvinder jo.

At jeg så også tror at vi får et større forsvarsbudget, når anskaffelserne bliver til at betale - og vore kære allierede indser, at det er i deres interesse, at lægge arbejdet, hvor det udføres bedst og billigst. Så vi også kan få fjernet værnepligten, der - aldeles ikke overraskende - har vist sig en katastrofe.

Så kom nettostillingen pænt over 200 mia. - 210 mia. faktisk.

Det er noget af det, der tyder på en rentenedsættelse.

Thomas skrev:Så kom nettostillingen pænt over 200 mia. - 210 mia. faktisk.

Det er noget af det, der tyder på en rentenedsættelse.

Hvad sker der? Ingenting.

Det er også svært at se, hvorfor Nationalbanken skulle gøre noget som helst.

EUR holder sig - med god tilnærmelse - til hvor den hele tiden har været. USD bevæger sig - som den nu gør!

SEK og NOK er tilbage - liige over 70 øre - som de var inden renteforhøjelsen. Man er da velkommen til at spekulere mod kronen; men det gør altså nas - på banksvinene.

Der er tilbagekøbt 0,1 milliard i 2029 - jeg har et gæt (mistanke?) om det er sygeplejerskerne, der sælger ud for at finansiere den fortsatte konflikt. Men ellers er Jeres gæt lige så godt som mit.

Solgt for godt 4 mia. skatkammerbeviser.

Men der er ikke solgt noget i 22/II og 22/I er solgt i 2½ mia.; men kun halvdelen af buddene er imødekommet - selv til en rente på under - 0,6%.

Flextumper hverken kan eller vil betale.

Men isoleret tyder det på en rentesænkning.

Ombytningsoperationen i morgen er til 2024 og 2031.

Så vidt, jeg véd, så har der ikke været overnormal dødelighed, så heller ikke det hjælper flextumperne - og deres banker.

Det interessante er, at onsdag udbydes 2024, 2031 og 2052. Det interessante er, hvor meget, der faktisk bliver solgt.

Disse obligationer er interessante for pensionskasser som investorer - de er godt klar over, at deflationsrisikoen er overhængende.

Solgt for 4 mia.; men det er 2031 til -0,16% i afkast. 2024 er simpelt hen for dyr.
Både NOK og SEK er overvurderede; men det er ikke ret meget - det er noget, der i sig selv ikke kan drive et salg af statsobligationer.

Med manglende inflation og overhængende deflation, så er negativt afkast på lange obligationer ikke nogen dårlig idé.

Det, der tilsyneladende sker: En fortsættelse af den tendens vi har set gennem længere tid - faktisk siden Norges Bank og Riksbanken forhøjede indlånsrenten.

Da renten går op, så flytter den kortfristede likviditet med renten over mod NOK og SEK - hvilket dels medfører at kursen på NOK og SEK stiger, dels at renten i Danmark bliver stadig lavere, fordi den kortfristede likviditets bevægelser - som altid - gør, at kursen på NOK og SEK er over et fornuftigt kursmål.
Det betyder igen, at der er en kursgevinst, som kan betale for den højere kurs på danske statsobligationer. Det er som sådan ikke valutakursen, der er interessant; men kursen på statsobligationerne. Det har imidlertid en grænse, fordi en øget efterspørgsel efter DKK fra Norge og Sverrig betyder, at NOK og SEK falder ret hurtigt.
Faktisk så hurtigt, at afkastet på 2024 obligationen (uden kupon) er på -0,6% (-) og dermed under folio renten - dvs. det havde været mindre vanærende bare at sætte kontanterne i Nationalbanken; men fordi der er en kursgevinst (kortvarigt), så kan den betale for en markant "strafporto" på en 4 årig statsobligation.

Vi ser også, at Nationalbanken har sænket sigtepunktet med 15 mia. for udstedelse af statsobligationer. Det er om ikke andet, så et signal om, at Nationalbanken bestemt ikke vil modsætte sig, at man propper rigtige penge i lommen på dem; men man vil ikke udstede statsobligationer, der bliver så billige, at Nationalbankens gevinst ved at opkøbe kommunalt garanterede realkreditter til pari - og finansiere det opkøb med statsobligationer, der kun forrentes med -2/3 % - det betyder IKKE, at man fra Nationalbankens side er løbet tør for investeringsmuligheden.
Karakteristisk nok, så skred man ind politisk, da bankerne sænkede grænsen for forrentning til 0% for indskud. Årsagen var, at erhvervslivet skal have et vist indskud - så udgifterne ved månedens afslutning kan betales (herunder lønninger).
Med andre ord, så havde banksvinene angrebet kronens omsættelighed - hvilket hverken Nationalbank er en ansvarlig regering vil tolerere.

Nu er det ikke nødvendigvis uklogt af f.eks. pensionskasser, at investere i statsobligationer med (endog betydende) negativ rente: Visdommen afhænger dels af produktivitetsudviklingen (den egentlige begrundelse for at spare op til pension), dels af inflationen,
ECB's inflationsmål virker langtfra overbevisende - der ikke udsigt til inflation - heller ikke i Danmark.
De inflationsdrivende erhverv et skolelærere og sygeplejersker og deres holdning og strejker har fremkaldt en eklatant GABEN i resten af befolkningen. Byggeriet driver heller ikke noget - andet end af. Man kan se den ene offentlige licitation efter den anden bliver aflyst - den bagved liggende årsag er "mestergrise" for at entreprenørernes bankgæld kan betales.

Nu er det ikke alene en overhængende deflation som følge af at energipriserne er grotesk høje. Det andet er at miljøafgifter som vandafledningsafgifter heller ikke har nogen saglig begrundelse - rent faktisk virker vandbesparelserne (primært p.gr.a. faldende fødselstal - intet skal vaskes så tit som BØRN).

Den lave rente og deraf følgende devaluering af NOK og SEK (og det er i virkeligheden de valutaer der skal devalueres) medfører en prisreduktion på importen (undtagen på de erhvervsgrene som SF/Enhedslisten repræsenterer = børnemishandling og narkotikahandel), som VIL virke deflatorisk.

Thomas skrev:Solgt for 4 mia.; men det er 2031 til -0,16% i afkast. 2024 er simpelt hen for dyr.
Både NOK og SEK er overvurderede; men det er ikke ret meget - det er noget, der i sig selv ikke kan drive et salg af statsobligationer.

Med manglende inflation og overhængende deflation, så er negativt afkast på lange obligationer ikke nogen dårlig idé.

Der er nok en årsag til at der tilbagekøbes 2023 index obligartioner: Deflation kan komme hurtigere end man tror!

1. Der er det absurd høje olieprisniveau, som kan kollapse når det skal være: Muligvis derfor Libyen var et tema på Merkels afskedsmøde med Putin.
   
2. Den stadige devaluering af SEK og NOK kan når som helst resultere i en deflation, der gør et negativt afkast til en fornuftig pengeanbringelse.
   

Til 42 mia.
Hvilkel skulle dække behovet vis-a-vis sorte pengestrømme fra Rusland og Kina?

lader til at være:

1. Den lave rente i Danmark vil naturligvis sende "kort" kapital ud af landet til (hovedsagligt Norge og Sverrig) udlandet.
2. Det betyder at valutakursen på NOK og SEK stiger - fordi det kræver ikke mange milliarder at skubbe til så små valutaer.
3. Det betyder ingenting på kursen ifht. USD og EUR, dels fordi DKK er så lille en valuta, dels fordi der er ikke noget videre rentespænd til Tyskland. Når en cyklist bliver ramt af en modkørende lastbil, så er det nok cyklisten, det går ud over.
4. Når så kursen på SEK og NOK er kommet for højt op, så vil kursdifferencen kunne finansiere en højere kurs på danske statsobligationer. På kort sigt betyder det ingenting, fordi Nationalbanken kan bare sælge DKK mod EUR - lidt betyder det dog, fordi DKK ligger nærmest konsekvent over målsætningen. Nationalbanken kan købe hvad det skal være (til et højere afkast) af EUR obligationer,
5. Som sådan er der ikke noget videre til salg i DKK og interessen retter sig derfor mod dels indskudsbeviser og kortere statsobligationer - dvs. lige indtil kursen på disse kortere papirer sluger afkastet fra overvurderingen af SEK og NOK - så er der kun de lange papirer tilbage - og derfor tvinges kursen på lange statsobligationer op,
6. Det betyder igen, at det kan svare sig at låne virksomhederne pengene til skat- og momsindbetaling rentefrit - jeg ser ikke noget validt argument for at nedsætte betalingsfristerne for skat- og momsindbetalinger. Virksomhederne skal nok finde ud af at betale førtidigt, når alternativet er negativ rente på indskud i bankerne. Det er kun flextumper, der kan se fordelen ved at låne sine egne penge.