Raptor F-22

I den stående diskussion om at USA skal købe flere F-22!

Jeg tror, man skal se det i sammenhæng med, at man stationerer F-35 i Alaska.

Her er det så efterhånden klarlagt, at angreb nordfra reelt ikke er et problem: Det fjendtlige, der kan flyve så langt kan ikke manøvrere og specielt ikke flyve særlig hurtigt eller have nogen særlig ildkraft: Man kan med rette spørge: Hvad er begrundelsen for at basere F-22 i Alaska, når F-35 så udmærket er i stand til at klare de ærter, der måtte dukke op?

Vi kommer ind på, at F-22 oprindelige opgave var at være reserve i luften for F-15/F-35? Det er derfor F-22 har supercruise, så den kan komme frem og støtte, hvor fjenden er ved at nedkæmpe det regulære luftforsvar.
Det er i princippet samme rolle som F-15 havde til at begynde med, hvor man havde en eskadrille F-15 i Holland (under Hollandsk kommando!) for at være "bagstopper" på angreb fra Østtyskland, der var ved at bryde igennem til baserne i East Anglia i England.
For at være optimal i denne rolle, skal den højt op f.eks. 60.000' (har operativ tophøjde i 65.000') , hvor man ellers (for praktiske formål har en tophøjde for kampfly på ca. 40.000' (tropopausen) - en F-35 har f.eks. 50.000' som operativ tophøjde.
Der er for F-22 i luftforsvarsrollen ikke nogen idé i at flyve lavere og pløje sig gennem den tykkere luft længere ned: Det koster kun brændstof.
Er man først kommet derop, så kan man umiddelbart gå op 1 3/4 - 2 gange lydens hastighed og komme frem til luftkampen.

Princippet er, at F-22 skal kunne forlægges frem og danne taktisk tyngde - og kun tage sig af det, der slipper igennem.6
Problemet med at være eskorte af bombere er mindre påtrængende, fordi russisk/kinesisk luftforsvar ikke er specielt fremragende - drejer det sig om nedkæmpning af luftværnsmissiler, så har man F-35 til at slå hul på den byld - hvilket nok så meget var tanken med F-35.

Man skal også tage i betragtning, at den operative reserve - og F-22 er ikke den strategiske reserve; men den operative. Den reserve anbringer principielt ikke for snuden af fjenden, hvor man kan blive taget på jorden. Man kan skyde frem til støttepunkter og operere derfra - så drejer det sig om at have et sortiment af sådanne støttepunkter.

Det er fidusen ved F-22 (og Grønland/Island): Man kan holde F-22 så længe som muligt i USA og alligevel nå frem i tide. Der kommer et problem med Stillehavet - som altid - fordi afstandene er større og støttepunkterne er færre og dårligere.

Der likviderede svinet.

Det var en RQ-9 Reaper!

Være to steder på én gang.

Den har farten til at intercepte og komme tilbage og ud igen inden fjenden har samlet sydfrugterne op igen.

Det kan der være flere grunde til:

• Efter 20 år, så står de overfor en større opdatering. At F-22 er mere end kostbar i vedligehold er vist ikke nogen hemmelighed.
  
• F-22 blev bygget til at bekæmpe en fjende, som ikke rigtig blev til noget.
  
• Jeg tror, vi skal se det i den sammenhæng, at F-15 går i produktion igen og det er svært at argumentere imod.
  
• Der er næppe nogen tvivl om, at en medvirkende faktor er, at Nordatlanten er blevet lukket og evt. bomberangreb er ikke mere end, hvad canadierne kan klare.
  
• At kineserne skulle kunne komme med noget, der blot når en F-16 til sokkeholderne må nok anses for lidet sandsynligt - og russerne vil have mere end nok at gøre med at holde Nordkorea og Kina stangen i Fjernøsten.

Men hvad, nu får vi se: Pentagon har før meldt ud med lurepasser.

Det er så én af de på Youtube placerede nyheder.
Bare for det tilfælde at den kinesiske efterretningstjeneste skulle have overset noget.

Mit uvidende og ukvalificerede gæt er, at der er tale om 2 eskadriller til eskorte af F-15E Strike Eagle - 4 F-22 pr. F-15E. Det er den standard eskorte en atombomber plejer at have med.

Vi taler her F-22's egentlige og oprindelige opgave: Rydde luftforsvaret til side for, at atombomberen kan komme igennem.
Den anden væsentlige oplysning er, at kun halvdelen af F-22 er operative og opdaterede: Dvs. der er nok til både Kina og Rusland. De to Hercules er dem, der skal komme med tændsatsen til atombomben (C-130 er den eneste, der har rækkevidden - Spartan har ikke rækkevidden over Stillehavet.).

De små spredte landingsbaner er dem, hvor tændsatsen skal isættes våbnet - og dér er det jo rart, at kunne operere uforstyrret. De landingsbaner kræver til dagligt kun en fejemand til at holde løse dele og småsten væk.

Læg mærke til, at det er en sergent, der udtaler sig. Ikke noget med stjerner på skulderen.

Det er en oplysning, man vil have, at kineserne (og russerne) skal have - og tænke sig om.

Den er da til at tage og føle på: Raptors opgave er, at knalde atomvåbenbærende russere ned. En bomber med atomvåben vil ikke komme alene; men have en eskorte af - afhængig af land - 4 langtrækkende jagere: Til at holde luftforsvaret væk fra bomberen.
Der er som sådan klare fingeraftryk af formålet med den flyvning.

Visse "eksperter" får mig til at krumme tæer - næsten hver gang.

De B-52, der kommer forbi er jo til minelægning af Østersøen på udvalgte pladser.