King Stallion CH-53K

Hvorfor bygger man sådant et underligt dyr?

Hvis vi skærer ind til benet som udgangspunkt:

• Der er tale om en helikopter, der kan løfte 16 tons - der skal så korrigeres for, at der sjældent er tale om arktisk luft ved havoverfladen.
• Den har ikke nogen rækkevidde: En Chinook har den dobbelte taktiske rækkevidde - og den klager ikke.
• Den er ikke alene dyr: Den er patologisk kostbar.
  
  • Stykprisen ligger omking 80-90 mio USD. Det kan slet ikke sammenlignes med prisen på en F-35; men fra de priser vi kender, så svarer én King Stallion til ca. en eskadrille - uanset hvordan man end vender og drejer sig, så er der et misforhold.
  • Forgængeren: CH-53E kostede 25 mio. USD i 1992 - der naturligvis inflation og baljepis: Der er bare ikke nogen sammenhæng.
  • I sin tid byggede man CH-54 Tarhe til hæren som kran. der blev bygget en 100 stykker af dem - det morsomme er, at i dag er der mange af dem, der faktisk udmærket kan flyve; men hvorfor?
    Det er vel nok et rimelig sikkert gæt, at Tarhe's opgave var at ploppe interkontinentale missiler ned i siloerne på øde - meget øde steder.
    Da man så havde fået dem anbragt - missilerne altså, så var der ikke frygtelig megen beskæftigelse til dem. Hæren må have haft rimelig svært ved at se, hvad de skulle bruge sådan en dims til - stor, langsom uden plads til noget: Det perfekte mål for ethvert narrehoved med en geværgranat.
  
  
• • Vi kan notere os at i 2007, så forøges USMarines ordre fra 156 til 227 eller plus 71.
  • Det tal harmonerer nogenlunde med antallet af byggede Tarhe (fraregnet nogle siloer, der aldrig skulle have være bygget - men sådan er planlægning de grove træk kan være udmærkede; men der er altid noget spild i krogene).
  • Vi kan også notere os, at de danske Merlin har ekstra en ton i løfteevne (det er vel mest beslagene, der er blevet forstærket) - min formodning er, at der er tale om, at kunne genlade og forsyne flådens skibe med missiler, hvor havnefaciliteterne måske ikke helt er i international standard.
  • Der er bygget 234 CH-53E Super Stallions - af dem har Marines fået 170.
    Det passer med den oprindelige ordre før 2007 på 156 - hvilket også passer med Super Stallions høje ulykkesfrekvens.
    Det med at CH-53E Super Stallion skulle være specielt udslidt? Jeg tvivler! Nogle af dem er, fordi et planlagt vedligehold vil altid sørge for en skæv gangtimefordeling, hvor nogle bygger tid på meget hurtigere end resten. Det er simpelt hen for - så hurtigt som muligt - at blive opmærksom på problemer, så man kan gøre noget ved dem - inden de bliver flådekritiske.

Jeg tror nok at snusfornuften er bag en konklusion, at fordi man i 2007 så hvorhen Putin bevægede sig forøgede ordrerne, så en evt. renovering af de silobaserede missiler ville kunne foretages (og jeg tror så ikke at de gamle missiler med flydende brændstof skulle afløses). Nu er der så sket det, at Putin på alle mulige måder vil opruste Rusland: Det må man så forholde sig til.
Er der tale om kaprustning? Ja og Nej. Hvis Rusland knækker og overgiver sig - som i 1989 - så vil implementeringen af de sidste køb blive aflyst. Hvis ikke, så kan en udskiftning og modernisering af silobaserede missiler ske rimelig smertefrit.

Der er ikke nogen tvivl om, at med de priser, så er der tale om budgetmanipulation, der kan vaske sig. Hermed mener jeg: Grov overbudgettering af visse poster og så afholde udgifter til noget andet for pengene - ikke at der er tale om noget illegitimt; men hvad fjender og forræddere ikke kan gennemskue og se - det behøver vi da ikke at fortælle dem. Hvordan tror i Manhattan-projektet med atombomben blev finansieret?

USMarines er bare henrykte: De får den helikopter, de skal have til afløsning af Super Stallion (tallene for rækkevidde tror jeg ikke en døjt på, fordi de næppe tager højde for nedlukning af en motor og at man fylder noget mere i tankene - hvilket går ud over maksimal løfteevne. Rigtigt men for opgaven irrelevant).
De skal så stille med nogle piloter til missilopgaven: Helt fint, bare pengene følger med.
Operativt vil det måske betyde, at man kan flyve længere og slippe for lufttankning: De brændselstanke på siden af flyet er meget større end på Super Stallion.
Det næste er, at man for alvor vil kunne flytte 155 mm skyts. Besværlighederne hermed var med i de oprindelige begrundelser for Harrier Jump-jets.
Men det vil betyde, at marineinfanteriet vil få noget seriøs og præcis ildkraft - hurtigt.

Udskiftningen af Super Stallion kommer så til at tage noget længere tid; men ikke noget, der betyder noget. Det man gør er, at når en eskadrille er skiftet til en ny flytype, så tager man de gamle fly og fordeler dem til de andre eskadriller. Helt basal planlægning.

Det var så det, jeg lige kunne hive frem.

CH-53 is NOT an attack helicopter in the traditional sense: It is classified as a heavy lift helicopter. What is significant is that it is the helicopter that can lift a 155 mm howitzer with some ammunition. Not very far (just about 175 km). But the CH-53 can lift almost 3 times that much
It appears that Israel is reequipping the heavy lift WING (not squadron) at Tel Nof. If the existing CH-53 will leave service is very much to be doubted. It does mean that Israel will be able to lift an artillery BTN with ammo - and get them out of there before the Hizbollah finds out what happened and why they died.

Forhåbentlig får dette de jødehadende bøssesvin og skolelærere i det nazistiske SF til at blive sure.