EU-landenes statsgæld er faldende.

I vidt omfang dækker det over, at der mangler investeringer i noget fornuftigt.

Problemet er bare at finde det fornuftige. Folkeskolen er helt klart ikke svaret.

Nok så interessant var nu nok at se fordelingen på restløbetid.

Dernæst ville det være interessant at se de enkelte landes rentekurve.

Den danske statsgæld er formentlig langt stærkere end de andres:

1) Når man ser på ombytningsoperationerne, så skrumper statsgælden i det omfang, man får klippet banksvinenes alt for lange fingre.

2) Når man ser, hvor lidt en højere kupon på lange statslån hjælper - de bliver jo banket ned af overkurs - med det samme. At 2 årige statsobligationer bliver solgt til kurs 102 - med en kupon på 1/4%. Ak, ak, ak. For slet ikke at nævne en 10 årig statsobligation med en effektiv rente på 1/3%!

3) At der er kontante indskud - til negativ rente - på 150 mia. kr. Det er mere end hvad der ligger i 20 årige statsobligationer!

4) 10 årige indexobligationer er USÆLGELIGE: Investorerne véd jo godt, at med den inflation, vi har, så er spørgsmålet ikke om hovedstolen bliver reguleret OP; men hvor meget NED, den kommer.

5) Der er ikke nogen tvivl om at renten er alt for høj! (Men prøv at fortælle svenskerne til det: Bedemandsfjæs har det heller ikke let.)
For praktiske formål eksisterer rentekurven IKKE! Det betyder, at fornuftige investeringer IKKE bliver foretaget. Jeg mener: Når vindmøller er en relativt fornuftig investering, så er der saft suseme noget helt rablende vanvittigt.
Vi KAN ikke investere i det, der er fornuftigt: Bedre infrastruktur som modernisering af jernbanen, så vi slipper for at transitlastbilerne ødelægger vejene.
Der skal INTET til før entreprenørpriserne ryger i vejret!

6) Vi har en Nationalbank, der er gået hen og er blevet spekulant - som HOVEDBESKÆFTIGELSE - Non piu di Fiori.
Der er altid et element af spekulation - kontra-spekulation - i monetær stabilitet. Jo, tak; men når man låner penge til - 2/3% og placerer dem til 2-3%, som ryger netto ned i foret, så er der ikke tale om en straffegevinst; men om systematisk afpresning af kriminelle.

Jeg kan ikke se ret meget bedre end at diskontorenten på -2/3% er for høj. Det kan man så kritisere; men den kritik falder så til jorden, når man ser at Riksbankens tilsvarende for høje rente medfører, at SEK glider langsomt og rystende usikkert ned i forhold til, hvad der kan betegnes som penge.
Ingen tvivl om, at SEK siden "redningen" i maj står til en lussing.

Det er én - af mange - grunde til, at Nordea (som den eneste globalt systemisk vigtige bank i Nordeuropa) er den katastrofe, der venter på at ske. Derfor er det uheldigt, at et banksvin og landsforræder som Tulletåben ikke alene går løs; men også er i Nationalbankens bestyrelse. På den anden side, så kan man evt. kontrollere ham dér.

At det er afsindigt, at Danmark ikke er med i Euro'en - det burde vi kunne blive enige om; men sådan er forholdene nu engang.

Når statsgælden er på 1/3 af BNP, så er der helt klart alt for lidt statsgæld til et selvstændigt pengevæsen - ikke til en selvstændig Nationalbank; men til en selvstændig valuta.
Det går jo kun fordi nationalbanken kan anbringe pengene i en valutareserve, der er meget stor (ca. 1/4 af BNP) i likivide papirer. Reelt er der også tale om, forudbetalte statsomkostninger, der ikke kommer skatteyderne ved.