Sabre Strike 18

Der er da fremskridt at spore.

1. Nu kommer de rent faktisk frem til øvelsesområdet.
2. De har lært, at broer og vandløb rent faktisk er et problem i Europa.
   Man bør bruge det udstyr, der rent faktisk er til rådighed lokalt.
3. De har fundet ud af, at rent faktisk er det en fordel visse steder at have larvefødder under lastbilerne. Vi kan så diskutere om metoden med at køre lastbilen op på transporten er optimal. Men det skal såmænd nok virke. Dårligt; men dog....
   Jeg formoder, at det er rumænerne, der har de løsninger.
   Det giver så min gamle påstand om, at man kunne evt. bruge de gamle M113 som lastbiler, fornyet vægt.
   foruden, at lastbiler skal være terrængående. Det er i hvert fald et dumt sted at spare.
4. De er begyndt at få større rør på deres Stryker; men noget tyder på, at det nok først og fremmest er spørgsmålet om at få skytten beskyttet, og så er 12,7 mm udmærket i mange tilfælde.
5. Jeg godt lide, at det første, der kommer over broerne er bjærgningskøretøjerne: Dette her bliver noget rodet!
6. Nu begynder man rent faktisk at bruge Apache under feltforhold. Er der nogen der har en tung "hale", så er det Apache.
   Er der noget, der bruger brændsel, så er det dem.

Der er betydelige fremskridt at spore.

Om det er min idé, de har hugget?

58°54'42.13"N  23°29'19.27"Ø

Det kan da godt være; men jeg tvivler, fordi ideen er så nærliggende. Her lader man så det lokale hjemmeværn bevogte - så længe man bruger den.

Jeg tror simpelt hen USAF bruger A-10 til at afprøve mulige landingsbaner, fordi den oprindeligt er beregnet på at kunne operere fra uforberedte landingsbaner. De har i hvert fald forsøgt at lande på veje mm. også med A-10.
Det er derfor motorerne på A-10 sidder som de gør, så de ikke får skidt og møg i dem.

Skal vi ikke se om Danmark ikke får et par eskadriller Spartan forærende?
Skal vi ikke se om transporteskadrillen kan få de brugte Challenger fra Cimber? Når de kan lande på Mestersvig, så kan de sgu også lande på

Hvorfor hoppe ud med faldskærm? Det er da smartere at lande i god ro og orden?
Det kan da snildt være en udmærket basefacilitet for en let kampgruppe af bataljonsstørrelse. Der er oven i købet udmærkede havnefaciliteter til. Der er et færgeleje!
En medium kampgruppe af bataljonsstørrelse? Ikke noget problem. På øen ved siden af er der en landingsbane, som kan være en udmærket midlertidig facilitet for en luftbåren kampgruppe af bataljonsstørrelse.

Hvorfor lægger man den på nettet?

Normalt vil den slags oplysninger blive meldt af de spioner, man altid må påregne er der.

Jeg tror problemet er, at den russiske militære efterretningstjeneste er så ringe (fordi russere er så fundamentalt hadede), at man er nødt til at lægge videoer på nettet for at sikre sig, at russerne er informeret om, hvad man rent faktisk foretager sig.

Nato's største problem er formentlig den russiske inkompetence.

Naturligvis redigerer man også i, hvad de har godt af at vide.

hvad årets øvelse egentlig gik ud på.

Sidste og forrige år var det nok så meget et spørgsmål om at kunne forskyde kampenheder hurtigt. Det gik sådan la-la til mjahh....
Meget af det kan rettes nogenlunde hurtigt. Her skal vi dog være opmærksom på, at landsforræderne i anti-EU partierne har et vist held med at vanskeliggøre bevægelserne med deres infantile grænsebestemmelser.

Vi kan jo også se, at det har fået nogle konsekvenser. Forgiftningen af Skripal har været en udmærket anledning til at få neutraliseret nogle af de mere aktive fjendtlige agenter og undergravende landsforrædere. Eksempler som Nazi-Marie og Søren Espersen har nok hver for sig fået udvist deres føringsofficer. Der har også været et par stykker ved Nato-hovedkvarteret, der har været tilforordnet EU-parlamentsmedlemmerne, som Morten Messerschmidt og Vistisen.
At Messerschmidt regner med at komme tilbage til Danmark og få en strålende karriere i Folketinget. Det er nok ikke særlig sandsynligt, for hans bedragerier af EU har formentlig alene været dækket for at få ham fjernet fra mere alvorlig kriminalitet.
Vistisen er nok så meget af FSB tilforordnet at bruge flygtningespørgsmålet til at lamme forskydningsmulighederne internt i Europa. Det vurderet ud fra omtalte skadedyrs handlinger og udtalelser.

Tulletåben er noget andet: Han specialiserer sig i økonomisk kriminalitet via Nordea.

Tidligere øvelser har så igangsat aktiviteter, som løber endnu. Hvad angår Putins økonomiske kriminalitet, så bruger man tilsyneladende gevinsten fra angrebet på den danske krone og bøden til Danske Bank til at få Putin til at betale for anskaffelserne. Bare rolig, det er en idiot, der nok skal blive ved med at betale - dum, som han er.

Den militære del gik nok så meget på, at finde ud af, hvor tungt panser kunne fremføres hurtigt og i god tid. Det kan faktisk - i beskedent omfang - lade sig gøre langs hele Østersøkysten. Det kan lade sig gøre indenfor 48 timer.
Når det skal igennem trafikken i Midteuropa, så kan det ikke, fordi det kan broer og veje ikke tage. Der er så problemet omkring Europas rodede jernbane system - og her tror jeg, at Rotterdam-Tallinn banen bliver nødt til at få en ny fritrumsprofil, så de kan tage de tunge kampvogne på bredere godsvogne. Det kommer til at tage tid.

Årets øvelse har gået på at undersøge andre forhold.

En kampgruppe af bataljonsstørrelse regnes - for 1000 mand; men en kampgruppe af brigadestørrelse har 3 bataljoner; men 5000 mand.
At regnestykket ikke går op skyldes, at brigaden har en række støttefunktioner:

1. Brigadechefens personlige reserve - det kan være et pansereskadron. Her kommer vi til at mangle nogle kampvogne, for den reserve er tydeligvis disponeret til de baltiske lande, som en del af kampgruppen af bataljonsstørrelse.
   
2. Der er et felthospital, hvor det ene kan være kongeskibet. Der er et signalkompagni.
   
3. Der vil være ingeniørkompagni(er) - afhængig af opgaven. Der er masser af broslagningsudstyr (så længe man holder sig under 40 tons). Der er bjergnings- reparationskompagnier. Der har vi ret så meget udstyr fra gamle dage - ok, noget af det skal have en klat maling; men ellers....
   Minerydning med plejle - har vi også. Gravemaskiner.
   Et forsyningskompagni vil der også typisk være - her tror jeg, at man kan indspare noget ved at bruge lokale værnepligtige.
   
4. Der er helt sikkert et vedligeholdelseskompagni. Man har talt meget om, at det at skifte en motor på en Leopard var et spørgsmål om 4 hydraulik-slanger og så løfte den defekte motor ud - og indsætte ombytningsmotoren.
   Den defekte motor går så til reparationskompagniet og bliver ombytningsmotor til næste kampvogn, der går i stykker.
   

Det, der har været væsentligt at finde ud af er: Hvor meget kan man lokalt stille med. Det varierer sandsynligvis stærkt. Det er bare væsentligt at finde ud, hvad ikke virker.
I den sammenhæng skal man tage Tysklands beskedne budgetmæssige bidrag i betragtning: Tyskerne har MASSER af ingeniørmateriel fra gamle dage.
I "gamle dage" havde 6 PzGreDiv en hel brigade til at krydse Elben. En ingeniør brigade![*]Det kan så også være et tungt artilleribatteri.

De ret så omfattende undersøgelser af sekundære landingsbaner.

Her bruger man antagelig A-10 til at rekognoscere. Med det motorophæng, så er der lille sandsynlighed for at få skidt og møg - og gamle øldåser - i motoren. En jetmotor kan ikke lide at indånde øl - kapslerne derfra altså!

Sidste år prøvede man med vejstrækninger - det har så den ulempe, at de er i vejen for trafikken så længe. Denne gang har man prøvet opgivne landingsbaner fra sovjettiden. De har den fordel, at der er en vis form for vej til dem. De kan forholdsvis enkelt klargøres med kommunes almindelige snerydningskøretøjer og bevoksning/begroning kan rimelig let fjernes - der kommer så visse steder, hvor man skal hælde beton i nogle huller; men muligvis ikke noget videre.
De har den fordel, at det lokale hjemmeværnskompagni kan klargøre dem - hvis det er lidt forberedt i fredstid - på et par timer.

Det er såmænd ikke jagerfly, jeg tænker på; men det er de små transportfly med en lasteevne på 10 tons (de kan så have lettere sårede med tilbage).
Det er en god idé at sprede kampenhederne og kun samle dem, når de skal slås. Det nedsætter sårbarheden voldsomt - alene det, at der vil ikke være mange steder, der vil være en bombe værd - specielt ikke atom-bombe.

Det har så den ulempe, at der kræves et system for at genforsyne dem med specielt ammunition, fordi der bliver en større afstand til luft- og anden havn. Det smarte er - i muligt omfang - at flyve godset ind, så en lastbil fra bataljonen kan hente de 10 tons. Derved undgår man en helvedes mængde roden rundt på vejene, der vil være optaget af så meget andet i forvejen.

Det er derfor, jeg vil have de C-27J Spartan. De vil ikke kræve nævneværdig mere vedligehold end de bestående C-130 Hercules.

Det kan da godt være, at vinden er forkert eller vejret dårligt - men det er jo ens for begge parter - men hvad nu hvis det ikke er: Så har man lettet logistikken for alle de andre. Navnlig når det ikke koster noget videre. Man kan anvende deres hjemmeværn uden at beslaglægge dem fuld tid. (Hjemmeværnet er så en af de ting i det estiske militær, der hele tiden har virket).

Nu får vi se?

Det undrer jeg mig lidt over.

Jeg er ikke helt sikker på om det, man øver er selv at nedkaste styrker - eller at kunne nedkæmpe uvarslede fjendtlige nedkastninger. Begge dele er en mulighed.

Der er ikke noget, der er så let at bekæmpe som faldskærmstropper - bare man er på stedet indenfor en time. De har ingen tunge våben, de har ingen forsyninger, de har ingen beskyttelse.
En flok jeeps (GD) med maskingeværer på - og så en fremrykning på linje. Noget af det nemmeste at lære. Hjemmeværnsfolk er det bedste til det - fordi de er på stedet, når det sker.
Desuden er disse store transportfly særdeles sårbare overfor håndholdte våben (f.eks. Stinger), der er billige.

Endog helikopterlandinger er vanskelige at gennemføre i terræn, der er kontrolleret af hjemmeværnsfolk.

Eller ser jeg en gradvis vurdering af hvilke styrker, man kan få frem - med hvilket varsel.

Svaghederne ved faldskærmstropper er velkendte. Forsøg med at nedkaste let pansrede køretøjer har generelt været skuffende. Specielt er der problemer med at få køretøjerne til at virke, når de har ramt jorden. Forsøg at køre en Toyota ud over en skrænt - og få den op igen?
Nok kan faldskærmstropper - hvis de kan få fuldkommen overraskelse - meget hurtige til at besætte nøglestillinger. Problemet er bare, at det kneb er kendt. Alle har set filmene om landingen ved Arnhem osv.

Det næste skridt er helikopterbårne landinger. De virker ringe mod en velforberedt forsvarer. De kan virke som en hurtig forstærkning, specielt hvis de kan have en lille smule artilleri med sig: Det er det de Chinooks skal bruges til: Få gammeldags trukne kanoner ind med forsyning granater - det er ikke meget; men det kan være afgørende.

Endelig kommer vi til den mere realistiske tilgang: Nemlig at lande på en allieret holdt landingsbane og få lette køretøjer med nooogen beskyttelse landsat, så man kan køre derfra i organiseret formation til en nærliggende position, hvor man har forberedt stillinger. Det er nok en mere fornuftig anvendelse af 3 Globemaster.

Det er nok på den baggrund, man skal se det Belgisk/Hollandsk/Danske initiativ til at opstille en fælles kampgruppe af bataljonsstørrelse (tiden 2019 giver størrelsen), med tropper og materiel, som vi allerede har!

Noget tyder på, at andre har fået samme idé som mig.