Forsvarsministermødet i Nato 2018

Ift. situationen i 2014 - samme tidspunkt - er dagslejet ganske anderledes:

• Den trussel som man frygtede, at den russiske flåde udgjorde er helt enkelt ikke til stede og kommer det heller ikke. Lad så være, at flåden er det sted sparekniven har ramt, så ændrer det ikke ved det faktum, at russerne ikke kan hævde deres ambitioner.
  Det er sikkert, at deres overfladeflåde ikke kommer levende fra Murmansk - hvad de også selv reelt har erkendt.
  Det gælder imidlertid også Østersøen: Hverken Skt. Petersborg eller Königsberg kan forsvares. Hvordan ubådene vil komme hjem igen er mig bekendt uafklaret.
  Det har sine konsekvenser for disponeringen af egne enheder.
• Luftforsvaret af Nordatlanten - og sikringen af luftruten over Atlanten - er (rigtigt grebet an) ikke det store problem. Det er så heller ikke den pengemaskine, som de skævbenede og korrupte grønlændere troede.
  Danmark har ikke nogen hangarskibe - får det heller ikke - fordi vi har IKKE BRUG for dem.
• Flygtningeproblemet er reelt ikke særlig stort. Der er et kriminalitetsproblem, hvor de gamle kommunister har brugt kriminelle indvandrere som stormtropper. Som altid er det et problem, når man ikke kan styre de stormtropper.
• Energiforsyningsproblemet til Europa er reelt ikke noget problem. Russerne antog, at de kunne bestikke sig til et monopol. Det var så dumt, fordi monopolprisfastsætning skal nok få nogen til at bryde solidariteten i et kartel, når der ligger en betydelig markedsandel på gaden og flyder.
• Den snævre nationale opfattelse, at man kan lukke grænsen ved Dybbøl - den holder ingen steder.
  Forstærkninger skal frem - og det skal være forstærkninger, fordi fast stationerede tropper véd man hvor er og kan angribe i et overraskelsesangreb.

Javel; men hvilke opgaver er det, der skal løses?

Problemet er jo, at det materiel, som amerikanerne vil prakke os på måske er lidt for dyrt ifht. kapaciteten?

Det er det eneste fornuftige!

• En Atlant-kommando for at sikre forbindelsen over Atlanten. Det være sig i luften og til søs.
  Det er så nok et mindre problem end man havde troet, fordi den russiske flåde aldrig bliver, hvad den var.
  Selvfølgelig skal den transportvej sikres, så den ikke udvikler sig til et problem; men det skulle være en overkommelig opgave.
• En Transportkommando, fordi rute føringen over Atlanten vil være enten nordlig med Golfstrømmen eller sydlig udenom strømforholdene. Tilsvarende med lufttransport, så er Grønland/Island bedre med mellemlandingsfaciliteter.
  Problemet er, at den nordlige rute naturligt også vil være iøjnefaldende for en fjende.
  Men det at holde sine muligheder åbne betyder naturligvis, at logistikken kan gå noget så guddommeligt i kaos, så der skal en refordeling.
• En Nord- og en Sydkommando i Nato for landstyrker er naturlig. Der er et bjergmassiv tværs igennem Nato og det vanskeliggør forskydninger og transport i almindelighed.
  Det kan lade sig gøre; men.....

- Vi er meget tilfredse med det forslag, der ligger. Der bliver lavet en nordkommando og en sydkommando.

- Det bliver organiseret på en anden måde, der skal være mere personale og militærfolk, og Danmark skal bidrage med flere officerer til denne kommando, siger Claus Hjort.

Ja, selvfølgelig!
Men vi skal jo også have folkene til Atlant-kommandoen og Transportkommandoen.
Nu skal man have organiseret flåder, wings og brigader under disse overordnede kommandoer.

- Vi har løftet vores forsvarsbudget med 20 procent, siger han og påpeger, at Danmark deltager i internationale operationer og styrker indsatsen i østersøområdet.

Derfor er han begejstret for, at der skal udvikles en metode, der kan måle på, hvilke lande der stiller op, når Nato kalder.

- Det er i hvert fald et stort ønske fra vores side, at der også tages hensyn til, hvordan de enkelte lande bidrager til det fælles forsvar, siger forsvarsministeren.

Det var måske ikke så dårlig en idé, at udnævne Hjorten til krigsminister, fordi han er sagligt langt bedre funderet i denne budget-gymnastik. Uanset populisme, så har faglig indsigt en tendens til at resultere i større indflydelse - ikke garanti; men tendens.