Lars Løkke, forsvarsforlig og Piranha 5!

Jeg har spekuleret en del over, hvad Løkke mente med, at man skulle have flere kampvogne. Denne film fra MOWAG's prøvebane i Kreuzlingen stiller spekulationerne i et helt andet lys.

Den første undren skyldes, at vi har faktisk et par hundrede ganske udmærkede Leopard 1 - og det er da ikke udelukket, at der kommer en bataljon til supplement af 1. brigade i Polen. Men, hvorfor skulle man så sende dem på lager hos Krauss-Maffei? Virker ikke sammenhængende.

Jeg tror imidlertid vi skal kikke tilbage i tiden til dengang Leopard 1 blev valgt fremfor den svenske Stridsvagn S103. Noget tyder på, at det er en idé hvis tid er kommet.

Ved at sætte det system i en Piranha 5 imødekommer man en del af kritikken, som bl.a. S103 var udsat for:

1. S103 er let at køre; men svær at køre godt. Ser man på billederne af S103 forstår man hvorfor. Hjulene med vejkontakt sidder faktisk ret så tæt sammen, hvilket giver en lille drejeradius; men til gengæld et rimeligt livligt køretøj, med en tendens til at slingre.
   Piranha 5 har derimod en ret så lang hjulbase, så lang at den tager en 70% stigning - ikke med fornøjelse; men dog. Det giver mindelser om Churchill kampvognen under 2 verdenskrig, som var meget brugt til at køre i bjerge, fordi den var god op ad bakke. Churchill var lang og smal (aht. transport på datidens jernbanevogne).
   
2. Filmen viser også en vendediameter for hele vognen på lige godt vognlængden. Det skyldes nok så meget det agterste hjulpars medstyring.
   Så opstår spørgsmålet helt naturligt: Hvad er så fordelen ved at bruge et tårn? Nej, vel? 180^o-vending tager vel 5 sekunder og tager lige godt en vognbane. Det svarer til at en 360^o rotation af tårnet tager 10 sekunder, som nok må siges at være flot selv i vore dage.
   
3. S103 havde to motorer: En diesel og en turbinemotor. Nu er turbinemotorer på kampvogne altid ikke så lidt af en udfordring.
   dels har de med at gå i stå og tage tid med at komme op i omdrejninger. Dels bruger de meget brændstof. Dels sender de en kæmpe røgsky op når de accelerer og det er ikke smart, når man har brugt timer på at kamuflere dem.
   Moderne dieselmotorer er ikke specielt sløve.
   
4. Nu er den bedste måde at beskytte sig mod at blive ramt af en anden kampvogn: Lade være med at blive ramt. Den svenske analyse i sin tid tilsagde at hovedparten af træfferne i 2. verdenkrig kom i tårnet, så logisk må man da fjerne det tårn, der åbenbart kun er i vejen.
   Når man slipper for både tårn og bælter, så indspares ikke så lidt vægt. En Piranha 5 med 105 mm L7 kanon (som på Leopard 1). Dem er der masser af - og ikke mindst ammunition til.
   
5. Hele problemstillingen med autoladere er, at kanonen er fast ifht. lademekanismen.
   
6. Jeg tror så også, at man vil bruge idéen med at give den et dozerblad, som dels vil være en ekstra panserbeskyttelse, dels kan bruges til at grave sig selv ned.
   Det sidste er ikke at foragte, for køretøjet er immervæk 3 meter højt. Jeg tror man på filmen kan se hvor meget man kan grave sig ned og stadig komme frem - vi taler vel en lille meter? Det vil så også hjælpe på depressionsvinklen. Balancen i vognen er jeg ikke så bange for,
   fordi kanonen kan placeres ret så langt tilbage.
   
7. Vi ser også på Piranha 5 disse tværstillede lameller som ekstra panser til en i forvejen flad anslagsvinkel.
   
8. Hjulophænget på Piranha 5 bruges (som på S103) til at regulere elevationen - udover det dozerbladet kan give.
   Problemet med kantning kan hjulophænget også være behjælpelig med: Den ene side kan pumpe vognen op og den anden ned - så er man ude over det. Det kan klares med en simpel libelle.
   
9. En Piranha tank har den fordel, at den kan følges med infanterikampkøretøjet og artillerisystemet - på motor-/biveje og i terræn.
   
10. Jeg tror så, at man vil give Piranha 5 et tårn på; men til den 25 mm. Bushmaster - som også har masser af ammunition.Ikke at skytten vil være i tårnet; men tårnet vil være fjernstyret. I vore dage er det lidt sparsomt, hvor nervøs kamphelikoptere og kampfly bliver af 12,7 mm maskingevær. En 25 mm er derimod en helt anden sag.
11. Jeg ser også, at HYDREMA har fået ordren på slutmontagen. De leverer i forvejen mineplejle.
    

Det vil være i Lars Løkkes ånd at give korrekte oplysninger, der forvirrer fjenden mest muligt. Se bare stakkels Anders Samuelsen og hans vilde øjne. Tulletåben har ikke så mange åndsevner, at der er noget at forvirre.

De videre perspektiver: Prisen på en sådan kampvogn vil være en 14-15 mio. kr. er billigt og kanon mm. kan genanvendes fra Leopard 1. En ny Leopard 2 koster nok noget, der minder om 35-40 mio. Leopard 2 er naturligvis mere frygtindgydende - hvis den altså er der, hvor man skal gøre en fjende forskrækket - hvilket den ikke er: Den er måske under pålæsning på jernbanevognen. En Piranha 5 har ikke problemerne med broerne i det tidligere russisk besatte Østeuropa. Der er heller ikke problemerne omkring andre former for dårlige veje.
Men nok så interessant er, hvis canadierne, nordmænd, hollændere også kan se fordelen af den løsning.

omkring motoren.

MTU 6V199 TE21 or Scania DC13 430–480 kW (577–644 hp)

MOWAG er sgu ligeglad om det er den ene eller den anden motor. Det er jo lastbilmotorer, så de går ikke i stykker. Vognmænd bliver så sure på leverandøren, hvis hans lastbiler bryder sammen nede i Midtfrankrig. Hvis det så er sådan, at skidtet går i stykker, så skifter man ikke turbolader; man skifter sgu da motoren. Det kræver så værkstedsfaciliteter; men det har man da i planen, så det et at slå op og slæbe vraget til det nærmeste værksted - og sende en lastbil af sted med en ny motor sammen med en tekniker. Hvis vi skal være grove: Hvorfor ikke med en Spartan?

Denmark and Spain have opted for a different Powerpack built by the Spanish company SAPA, consisting of a Scania Diesel engine with 480 kW coupled with the SW 624 automatic transmission, and an auxilliary power unit with 75 kW.

Læg mærke til, at de indkøbte Scania lastbiler har motorer fra samme serie/familie. Hollænderne får også produktion.

Nu er SEK faldet med 5-10%, så det kan godt være, at det kan betale sig at skifte mening.

Det andet er, at der i mine Youtube og google-søgninger dukker meget op om den S103 kampvogn. Lad så søgemaskinernes fixe idéer (prøver at tilpasse sig mine fixe idéer - og dem har jeg mange af) være. Men der er mere opmærksomhed omkring en 50 år gammel Georg Gearløs konstruktion end man skulle have troet.
Måske er det sådan, at de betænkeligheder, man havde dengang har fundet en løsning?

Endnu en sjov detalje: Se det stakit mod HEAT granater! Det var noget, der var stærkt klassificeret - dengang - for 50 år siden. Sammenhold det med snuden på en Piranha 5: Bare endnu et vildt gæt fra min side: Det kunne være, at man satte sådan et gitter på en Piranha?

Om jeg er inde i vilde spekulationer? Ja, da! Men de fortæller mig ikke alt, så jeg er nødt til at tænke lidt selv.

L74 har et rør, der er på 62 kalibre og L7 på 52 kalibre. Det skulle så ikke være noget problem på en Piranha 5 med en længere kanon. En tårnkanon har et problem med at skyde sideværts, hvis tårnet er højt placeret - holder den på skrå i terræn, så kan den vælte.
Dertil kommer, at Bofors-kanonen har en autolader, der rent faktisk virker.

Men det er lidt spændende om disse vage formodninger er andet end ganske almindelig vildledning.

Tja.... det minder mig lidt om den "double take" som vor udenrigsminister gav den amerikanske udenrigsminister her forleden - hvis jeg ikke tager fejl.

Alle har været oppe i det skingre toneleje omkring Nord Stream 2 rørledningen. USA ikke mindst.
Nu viser det sig - hvis jeg ikke tager fejl - at Danmark vil lave en gasterminal i Thyrafeltet og give mulighed for at føre gassen videre til Polen, hvorved man kommer langt uden om en russisk-tysk sammensværgelse.

Danmark har da ikke noget principielt imod en russisk gasledning. Men den vil ikke blive brugt i det omfang USA kan levere gas til interessant pris. Om Danmark tjener penge på at udvinde gas eller forhandle gas: Det er os inderligt ligegyldigt: Penge er penge.

De eneste klager kommer fra lodsejere, der ser deres jord eksproprieret til priser, som de i deres grådighed havde forestillet sig langt højere. Helt typisk er der tale om gartnerier, der vel stort set lever af jordspekulation. De venter bare på at deres gartneri falder indenfor byzone, hvorved kvadratmeterprisen går vanvittigt op.
Så piller de bare gartneriet ned og flytter 1 km. længere ud - og afventer næste spekulationsgevinst.
Den anden klage, jeg har hørt er fra en solcellepark (så meget skinner solen altså ikke i Danmark). Det er en af de "grønne investeringer", der kun kan betale sig i narrehovedernes perverse fantasi. Der er jo ikke nogen mangel på olie - og ja, olien er alt, alt for dyr. Den er for dyr, fordi der ikke er konkurrence nok!

Helt tydeligt har Tillerson overbærende hørt på, hvad Samuelsen har sagt - og så pludselig sat sig op i stolen med et: "HVA'????"

Det er så det omvendte forhold. Den tekniske løsning forelå inden det politiske spørgsmål reelt blev aktuelt. Tillerson er skam fortaler for den frie kapitalistiske konkurrence - bare den ikke rammer hans lille kartel. HOVSA!
Nu havde man lige fået prakket Saudi Arabien og Qatar nogle gigantiske våbenleverancer på for at konfiskere deres monopolprofit.
Det var sådan, at futureprisen på gas faldt 20%: KLUNK!

Sådan går det når politikere tror, at de kan gå på vandet - eller rettere: Svømme i olie. Når "eksperter" end ikke har hørt efter i allerførste time på økonomistudiet. Jeg véd det, fordi professor Vibe Petersen i den første forelæsning på økonomistudiet sablede det inderlige nonsens som var på mode dengang ("Grænser for vækst") ned!
Der burdes idømmes dødsstraf for at være så tåbelig som at være miljøfimser!

Sagen er en ganske anden. Årsagen til at man ikke kan sejle gastankskibe gennem Bosperus er risikoen for at "nogen" vil få den pram til at ryge i luften midt i en storby. Den slags har været prøvet før så langt tilbage som 1. verdenskrig. Det var nu almindelig inkompetence.
Nu er Tyrkiet så i gang med at slagte SF/Enhedslistens terroristiske PKK udyr, hvilket skulle have været gjort for meget længe siden. Hvis de skadedyr nu efterlader Holger K. Nielsen drivende i Øresund, så vil jeg personligt have meget svært ved at holde på alvoren.

Se det lille problem kommer man ud over ved at have regasificeringen ude midt i Nordsøen - så er det begrænset hvor galt det kan gå. Men, ja, det må da være ærgerligt for Tillerson, at bemærkningen til hans fine korthus er: Prosit.

Det er jo ikke gået så godt for pengeafpresningsforsøgene efter salget af F-35. Ikke nok med, at Canada kan få leveret (eller selv lave dem - efter kyndig vejledning) fregatter til 1/4 af den pris som de ellers er blevet præsenteret for.
Nu kommer der også materiel til en mellemsvær brigade, der kan gå i division med hollænderne og danskerne - for så at sige ingen penge.
Der skal så godt nok købes ind hos schweizerne i Kreuzlingen og hos Hydrema. Men det skulle også kunne lade sig gøre - de fleste af stumperne har man i forvejen. Hvordan kan jeg være sikker på det?
Jo indenfor de sidste 24 timer er jeg blevet orienteret om, at Canada har erklæret deres Leopard 1 for "surplus to requirements".

Vores forsvarsminister HAR så svært ved at få udgifterne til at slå til!

Jeg går gerne i de pinligste detaljer.

Jeg kan naturligvis tage fejl; men tillader mig at tvivle i det foreliggende tilfælde.

fra Kreuzlingen.

Det jeg hæfter mig ved er, at morterudgaven nævnes - den skulle også være den, der lå lige til højrebenet.

En video fra sep 2017:

Læg mærke til, at han omtaler en britisk ordre på 300-600 stk. Den handel faldt igennem med et hult drøn.

Samtidig var CHF på vej dybt i hullet.

Man har formentlig sluttet handlen, da CHF stod i 6,4 til 6,5 kr., hvor den i dag står i 6,9-7,0 kr. En besparelse på 7½%. Nu er den danske ordre på 300 køretøjer (og dertil kommer også nogle "Øgler") - hvilket svarer til målet for den britiske ordre.

Realistisk vurderet har den danske ordre reddet MOWAG. Umiddelbart før fyrede de hele fabrikken. Den danske ordre har givet dem is i maven og mulighed for at hjemkøbe værktøjer - samt opføre nye produktionsfaciliteter i Kreuzlingen. Samtidig gav indretningen af ambulancer mm. gutterne noget at skrue på mens man byggede de nye produktionsfaciliteter - og "Øglerne" noget beskæftigelse, så man kunne holde på de kvalificerede medarbejdere - og fyringsrunden smed umuliusserne ud.

Det man har opnået er, at Danmark har fået et kvalitetskøretøj - og samtidig mulighed for at få lavet de varianter uden at være under pres - det har så holdt deres udviklingsmedarbejdere i sving. Prisen har så også i CHF været til at tale med, fordi man har fået fjernet nogle af svindlerne i hæren - så man kan regne prisen ex-bestikkelse (konsulent-honorar).
Nationalbanken har så - til valutareserven - købt schweiziske statsobligationer og støttet kursen på CHF. Jeg er ikke i tvivl om, at Nationalbanken har været rådspurgt.

Thomas skrev:En video fra sep 2017:

Læg mærke til, at han omtaler en britisk ordre på 300-600 stk. Den handel faldt igennem med et hult drøn.

Samtidig var CHF på vej dybt i hullet.

Man har formentlig sluttet handlen, da CHF stod i 6,4 til 6,5 kr., hvor den i dag står i 6,9-7,0 kr. En besparelse på 7½%. Nu er den danske ordre på 300 køretøjer (og dertil kommer også nogle "Øgler") - hvilket svarer til målet for den britiske ordre.

Realistisk vurderet har den danske ordre reddet MOWAG. Umiddelbart før fyrede de hele fabrikken. Den danske ordre har givet dem is i maven og mulighed for at hjemkøbe værktøjer - samt opføre nye produktionsfaciliteter i Kreuzlingen. Samtidig gav indretningen af ambulancer mm. gutterne noget at skrue på mens man byggede de nye produktionsfaciliteter - og "Øglerne" noget beskæftigelse, så man kunne holde på de kvalificerede medarbejdere - og fyringsrunden smed umuliusserne ud.

Det man har opnået er, at Danmark har fået et kvalitetskøretøj - og samtidig mulighed for at få lavet de varianter uden at være under pres - det har så holdt deres udviklingsmedarbejdere i sving. Prisen har så også i CHF været til at tale med, fordi man har fået fjernet nogle af svindlerne i hæren - så man kan regne prisen ex-bestikkelse (konsulent-honorar).
Nationalbanken har så - til valutareserven - købt schweiziske statsobligationer og støttet kursen på CHF. Jeg er ikke i tvivl om, at Nationalbanken har været rådspurgt.

Hvad angår den i artiklen omtalte nye ordre på 56 "Øgler":
Så tror jeg, at der er tale om et produktionsoverløb, fordi man har bibeholdt nogle medarbejdere og har derfor indkøbt til lager. (Det var det samme i sin tid - for længe siden - der kom en supplerende leverance af Neuhausen pistoler et par år efter.

Man kan sige meget om schweizisk våbenfabrikation (bla. at den er for dyr); men kvaliteten er ikke noget at kimse ad. Så er der det ved schweiziske våben: DE VIRKER! også de næste 30 år.

De 56 stk. skal lægges til de 36 Eagle V, man har i forvejen - hvilket bliver en 90 stk - svarende til behovet til en let brigade. En let brigade er lige så "god" som en tung - forudsat, at de bliver indsat i tide og er gravet ned.
Oplysningen om, at de kan transporteres med Hercules - tak, det var den oplysning, jeg ledte efter.

Hvorfor ledte jeg efter den oplysning? Tjoo... der bliver jo et pænt antal Hercules "til overs" i Storbritannien - og det er meget sandsynligt, at man kan finde en ordning dér.